En del af de opgaver, som i dag søges løst i kommunerne med kunstig intelligens, kan løses med almindelig software. Overlap af AI-projekter er et problem, som bør løses med større koordinering, mener flere. Andre vil komme hypen til livs ved at arbejde konkret med at skalere de bedste projekter.
Landets 98 kommuner har gang i 116 AI-projekter inden for 12 områder, der strækker sig over administration, borgerservice, beskæftigelse, sundhed og ældre til økonomi. Projekterne bliver stadig flere, og næsten ugentligt indmelder kommunerne nye projekter til det AI-land-kort, som Kommunernes Landsforening har lavet. Men der er stor forskel i aktiviteten fra kommune til kommune. Derfor melder spørgsmålet sig helt naturligt, om der er gået kommunalt AI-hype i den.
Og som det fremgår af indmeldingerne, er der flere af kommunerne, der uafhængigt af hinanden arbejder med de samme opgaver. Introduktion af Co-pilot, akt-indsigtssystemer, chatbots, der kan betjene borgere, er blot nogle af de indmeldte AI-aktiviteter, hvor indsatserne i kommunerne synes at ”overlappe” hinanden.
Spørger man Anders Elbak, igennem 27 år erfaren IT-markedsanalytiker, ser det ud, som om der nogle steder er mere fokus på at bruge AI end på at løse et problem. Og andre steder arbejdes der med AI på at imødekomme et behov, som ikke nødvendigvis er der.
”Generelt – både i den private og den offentlige sektor – er det ligesom i sin tid, da Internet of Things kom frem. Det var vældig smart at udvikle et køleskab, der kunne fortælle dig, at du skulle skrive mælk på indkøbslisten, men der var ikke rigtig behov for sådan en service,” siger Anders Elbak.
Han peger samtidig på, at det som man kalder AI-løsninger, ofte blot er automatiseringer.
Forarbejdet undervurderes
Yderligere noterer han, at en del af de opgaver, som kommunerne søger løst via AI, sandsynligvis kan løses ved at købe standardsoftware, som allerede er på markedet.
”Der er flere kommunale projekter, som optræder i KL´s AI-landkort, som burde kunne løses med tilgængelig software - f.eks. automatisk fakturabehandling og videresendelse af e-mail og servicehenvendelser”, siger Anders Elbak.
Og desuden, tilføjer han, vil de leverandører, der sælger systemer til kommunerne, hen ad vejen udvikle AI-løsningerne til deres systemer, for ellers vil de ikke være konkurrencedygtige. Der er endda stor sandsynlighed for, at leverandørens AI-løsning vil være tilgængelig hurtigere end kommunens egen.
Når det er sagt, er Anders Elbak dog ikke i tvivl om, at AI har et potentiale til at løse mange kommunale opgaver, eller hjælpe medarbejderne i kommunerne med at udføre deres arbejde. Ofte vil der også være værdi i, at kommunerne får noget erfaring med AI, så de fremover kan blive bedre til at udnytte det.
”Men tit undervurderes forarbejdet ved at indføre AI-løsninger. Det helt afgørende er, at tilgængelige data bearbejdes og kategoriseres, så de er både brugbare og lovlige at anvende. Og det er et stort arbejde. Ofte er der også en masse viden som ikke er dokumenteret, så der er risiko for, at AI-modellen bliver trænet på et mangelfuldt grundlag”.
Generelt finder han det fornuftigt at arbejde med kommunale sprog-
modeller baseret på kommunale termer og kommunalt sprogbrug. Det kan gøre arbejdet lettere for de kommunale medarbejdere. Blot skal sprogmodeller ikke blive for tekniske i services, der er rettet mod borgerne, og så er det vigtigt at sikre, at medarbejderne tager løsningerne i brug.
Der mangler koordinering
Partheepan Vijayamohan, AI-udviklingskonsulent, i Kalundborg Kommune, er en af de ”håndværkere”, der i den kommunale dagligdag sidder med AI-projekterne. Da Magasinet KITA træffer ham, har han netop indmeldt tre projekter fra Kalundborg i KL`s landkort og fire mere er på vej.
Han mener ikke, at man generelt forbinder kommunernes mange AI-projekter med hype, men han forudser, at de kan blive det.
”Det gode ved hypen omkring AI, ChatGPT og co-pilot er, at det får kommunale medarbejdere, der ellers er skeptiske overfor AI, til at blive nysgerrige. Hypen bryder isen. AI er så at sige en øjenåbner for mange”, siger Partheepan Vijayamohan.
Partheepan Vijayamohan har været drivkraften bag projektet KommuneGPT, da han arbejdede i Næstved kommune, hvor et projekt gik ud på at skabe en fælleskommunal chatbot løsning baseret på kommunale vejledninger, lovgivning med mere - et projekt hvor flere kommuner som Odense, Aarhus, Vejle og Sønderborg deltog. Det har til formål at gøre det lettere for medarbejderne at finde relevant viden inden for de kommunale rammer.
Når han kigger på de indmeldte projekter i KL´s kommunale
AI-Danmarks-kort ser han, at mange kommuner arbejder med de
samme ting. F. eks aktindsigt og introduktion af Co-Pilot – Microsofts
svar på ChatGPT i deres office-pakke.
”Det ville være oplagt, at kommunerne i flere tilfælde gik sammen om at løse opgaver med AI, for der er en stor fællesmængde af opgaver, hvor lovgivning og datagrundlag er det samme. Men det kræver noget mere koordination, kommunerne imellem. Det er ikke nok, at vi i KL-regi præsenterer hver vores AI-løsninger for hinanden i Netværksfora og deler viden, men også deler løsninger,” siger Partheepan Vijayamohan.
Han frygter faktisk, at beskyldningen om kommunalt AI-hype netop kan blive til virkelighed, hvis en sådan koordination ikke materialiserer sig. Men hvem skal der stå for opgaven – om det er KOMBIT eller andre - ved han ikke. I hvert fald er den digitale taskforce, som regeringen med KL´s støtte har nedsat i regi af Digitaliseringsministeriet og -styrelsen ifølge Partheepan Vijayamohan for langt væk fra kommunernes hverdag.
Taskforce skal afklare rammerne
Frederik Nordentoft, kontorchef for digitalisering og teknologi i KL, som har sat AI-landkortet i værk, er enig i, at der er for meget hype om AI i kommunalt regi.
” Det, der puster til hypen er især, når konsulentfirmaer laver rapporter om, at kommunerne kan spare et stort antal årsværk med AI. Det er ikke realistisk. Men jeg tror på, at vi over tid kan skabe værdi, hvis vi arbejder konkret med enkelte cases og skalerer de bedste projekter”.
Han peger på, at der er mange ting, der teknisk kan lade sig gøre, men som ikke lader sig gøre rent juridisk som det ser ud i dag.
”Derfor har vi også tiltro til, at den taskforce, som nu er nedsat under digitaliseringsstyrelsen, kan være med til at afklare rammerne for, hvordan vi bruger AI.
Frederik Nordentoft mener også det er nødvendigt at eksperimentere og udvikle mindre sprogmodeller, der taler ”kommunalsk”.
”I det øjeblik sprogmodellerne bliver en del af den kommunale IT-infrastruktur, er vi nødt til at vide, hvad de internationale sprogmodeller er trænet på. I dag er der ingen gennemsigtighed, og det har vi brug for,” slutter han.
Roboref halverer tidsforbrug på referater
RoboRef er en AI-service til at transformere referat- og resuméudarbejdelse i det offentlige. Ved hjælp af ChatGPT 4.0 effektiviserer RoboRef møder, tilbyder flersprogede oversættelser og har en åben arkitektur.
RoboRef bruges bl.a. i Roskilde og Aarhus kommuner.
Tim Daniel Hansen, Managing partner i Droids Agency, som har udviklet Chat GPT-modellen og promtet den med relevante kommunale terminologier, fortæller, at RoboRef f.eks. kan afkorte den tid det tager at lave et referat af en samtale i et jobcenter fra 15 til 7 minutter. Bruttopotentialet tager udgangspunkt i et tidsforbrug på 150.000 timer alene i Aarhus Kommunes Jobcenter til referatskrivning.
Roboref er udviklet sammen med ti offentlige myndigheder og den nationale klynge af digitaliserings-virksomheder, Digital Lead. Projektet har desuden fået støtte fra EU.
Tim Daniel Hansen følger debatten om værdien af at udvikle danske sprogmodeller. Han mener, at RoboRef-casen er et eksempel på, at man godt kan bruge internationalt udviklede sprogmodeller om Chaptgpt og komme langt med løsninger, der kan bruges i den offentlige sektor.