Hip-hip-hurra. Magasinet KITA alias KIT Magasinet fylder 25 år. Første udgave i 1999.
Det nyeste i november 2024. 25 år i streg. Godt gået.
Det viste sig at være en god idé at udgive det første KIT-Magasin i 1999. Det var et medlemsmagasin for den del af foreningen, hvor cheferne havde hjemme. Nummeret blev navngivet Kit-Magasinet – efter foreningens navn dengang. På daværende tidspunkt var der to landsdækkende foreninger, der efter en årrække hver for sig – teknikere og chefer - fandt sammen på en generalforsamling i 2002. Chefforeningen KIT havde tre år tidligere begyndt at udgive KIT-magasinet. Det har så holdt ved lige siden og er i dag både et medlemsblad og et magasin om digitaliseringen og governance af samme i den kommunale sektor. I dag hedder det Magasinet KITA.
Første gang ordet ”digitalisering” optrådte i magasinets spalter var i 2004. Egentlig var det ikke et ord jeg for alvor heppede på. Verbalsubstantiver – er verber – der bliver lavet om til substantiver og som oftest ender på ing – men hvor grundleddet bliver skjult. Man ved simpelthen ikke, hvem der digitaliserer. På den anden side er det også sådan med sprog, når noget først får fat eller vinder indpas, bliver det den nye normal. En ny slags standard. Digitalisering var ordet. Det bredte sig. Det viste sig både stærkt og levedygtigt. Uden rigtigt at det var til at komme af med igen. Som et plaster med ekstra stærkt klister.
25 år. Der er sket meget i den tid. I denne udgave har vi et interview med en af foreningens legender – nemlig Per Stenaa fra Nordfyns Kommune. Han har været med hele vejen. Han var med, da det første magasin blev udgivet. Han var dirigent, da de to foreninger blev lagt sammen på generalforsamlingen i 2002. Per Stenaa fortæller om foreningen og om sit job. (Se artikel side 36).
I begyndelsen af magasinets levetid var leverandørerne mere synlige end de i dag. De fyldte sikkert også mere. Der var 273 kommuner og 14 amter. Og hver eneste kommune købte selv ind. Men efterhånden fik KIT-Magasinet mere sikre ben at stå på. Det var kommunernes rolle som ”kunder” som ”forretningsansvarlige” der blev det stof, som kom til at fylde i magasinets spalter.
De første år
It-understøttelsen, digitaliseringen blev en del af sproget, og kommunalreformen – med den noget tekniske varebetegnelse - Strukturreformen – og ikke nok med det – et nyt magasin på brættet – Strukturmagasinet udgivet af amterne. Det endte brat.
Der var gang i den. ”Bornholm begynder at kaste af sig. I en nyudgivet rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) hedder det, at den ny kommunale organisation kan noget andet og noget mere end de gamle små organisationer med hensyn til professionalisme og kompetence. 82 pct. af lederne på de 117 virksomheder, som Bornholms regionskommune består af, mener, at der med den ny organisation nu er skabt nogle rammer, som giver muligheder for et yderligere løft”.
Optimismen var stor.
Så kom de kommunale fusioner i 2006. 66 kommuner opstod som følge af fusioner. 32 fortsatte som de var – med eller uden kattelem – også et nyt ord i den sammenhæng. Kommuner under 50.000 indbyggere kunne i princippet ikke fortsætte selv, ifølge reformen. Men hvis de brugte kattelemmen – når de var under 50.000 indbyggere – kunne de opnå dispensation og fortsætte på egen hånd. Det var der nogle der gjorde.
Tilbage stod 98 kommuner og fem regioner.
KMD til salg
Forinden havde daværende erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) i 2005 pålagt KL - som ejere af KMD - at sætte selskabet til salg, fordi mere end 25 pct. af KMD´s omsætning gik udenom kommunerne. Der gik næsten fire år, inden virksomheden blev solgt for 2 mia. kr. til kapitalfonden EQT/ATP.
Salget af KMD var startskuddet for KOMBIT. I 2009, efter KMD var blevet solgt, opstod der en ny situation på det kommunale it-marked. Kommunerne havde været vant til at ringe til KMD, når et it-problem i kommunen skulle løses.
En af de store historier i KIT-Magasinet var da Folketinget etablerede Udbetaling Danmark med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen. En opgave hvor 140 mia. kr. i udbetalte ydelser blev flyttet fra kommunerne over til ATP i staten. Uden EU-udbud i øvrigt.
”Mantraet for at flytte udbetalinger fra kommunerne over til ATP hedder ”sikker drift”. Det omfatter udbetalinger og den centrale sagsbehandling af folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge eller børnebidrag, der senest skal gå i gang efteråret 2012”, skrev KIT-Magasinet i oktober 2011.
Bølgeplaner og monopolbrud
Herefter gik det slag i slag med bølgeplaner fra KL om selvbetjeningsløsninger. Edag3. hvor breve med porto (rudekuverter) skulle erstattes af digitale breve, og hvor indbetalinger på giroblanketter på posthuse røg ud til fordel for netbank. Det var et overvældende skifte i disse år for 10 år siden.
Samtidig gennemførte KOMBIT monopolbruddet som var udfasningen af KMD´s fagsystemer. De fællesoffentlige digitaliseringsstrategier kom på dagsordenen, obligatorisk digital post blev introduceret og fylder nu 10 år. KOMBITs/KMDs Støttesystemer, rammearkitektur, kommunernes digitale infrastruktur, fællesoffentlige løsninger og professionalisering af kommunernes It-organisationer, OS2 – fællesoffentligt samarbejde om Open Source, Open Data og de kommunale fællesskaber.
Alt det er gennem årene blevet beskrevet i faglige artikler med kommunerne og de fællesoffentlige interessenter som kilder og modtagere. Det er ikke gået ubemærket hen.
Magasinet KITA siger tak for de første 25 år.