Antallet af kommuner og regioner, der melder sig ind i Open Data Fællesskabet, er næsten fordoblet de seneste to år. Fra 24 i november 2022 til 47 i november 2024. Det vækker stor glæde hos bestyrelsesformand Bo Fristed, Open Data DK og chef i Innovation, Teknologi, Kreativitet (ITK) Aarhus Kommune.
Data er servicesamfundets olie. Når det bruges rigtigt, skaber det værdi i organisationer og for brugere – forstået som medarbejdere, interessenter og borgere. Der har været en vis stilstand med tilslutningen i en periode, men det seneste års tid er der er kommet hul på bylden.
”Vi har i de seneste år haft stort fokus på IOT-data (Internet of Things) i bygninger. Omkring 40 pct. af alt energiforbrug i Europa bruges på opvarmning og køling af bygninger. Vi er som fællesskab ikke involveret i at sætte sensorer op i bygningerne, men vi er involveret i at opsamle og udstille målerdata fra bygninger med sensorer og offentliggøre dem,” siger Bo Fristed.
Han gør en dyd ud af at fortælle at Open Data offentliggør data, der ikke har noget naturligt sted at være. Open Data foreningen er finansieret af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi i Digitaliseringsstyrelsen, og væksten i foreningen og den stigende interesse fra kommuner og regioner for at levere og modtage data i standardiserede formater er gode nyheder for foreningen.
Finansieringen af Open Data foreningen udløber ved udgangen af 2025 – sammen med den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi fra 2022 til 2025. Derfor er Open Data DK i gang med at lægge sporene for at kunne komme med i den kommende Digitaliseringsstrategi fra 2026 til 2028.
”Vi publicerer åbne data, så de kan bruges af alle. Vi opsamler bygningsdata om fugt i kælderen, eller manglende aktivitet i bookede mødelokaler, eller indeklima i skolers klasseværelser, og så beriger vi de måledata med metadata, som vi henter fra andre databaser. Hvis en offentlig bygning er bygget i 70´erne, som er bygget med mursten og tagpap på taget og med gamle vinduer, så henter vi data fra BBR og andre kilder og lægger ind sammen med måledata”.
”Forestil dig, at vi har sensorer i 10 af disse ældre bygninger og hvor vi beriger måledata med metadata. Men vi har måske 500 bygninger, der er mage til i hele regionen/landet. De har bare ikke installeret sensorer. Så vil den lokale ledelse i de bygninger, kunne bruge vores åbne data til at styre varmeforbrug, indeklima, rengøring og CO2-udslip. Dermed opnår vi de samme fordele ved at få data fra bygninger, der benytter sensorer. Der er store potentielle gevinster for alle ved at få formidlet og delt den viden, som Open Data fællesskabet leverer,” siger Bo Fristed.
Datalovgivning fra EU
Meget af den lovgivning, der handler om data, kommer i disse år fra EU-Kommissionen. Det påvirker kommunernes implementeringer af datastrategier, arbejdsgange og organisationer. GDPR-forordningen i 2018, AI-Act fra i år, Bygningsdirektivet, og NIS2 inden for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Open Data gør en indsats for at informere kommunerne og ”oversætte” de mange lovgivninger, så kommunerne får en større forståelse for konsekvenser af direktiver og forordninger.
EU har f.eks. taget initiativ til at skabe dataspaces som en del af deres strategi for at fremme digital suverænitet, innovation og økonomisk vækst i en verden, hvor data er blevet en væsentlig ressource.
På den baggrund fortæller Bo Fristed, at Open Data Fællesskabet sammen med 30 danske kommuner og tre regioner er i gang med at skrive en ansøgning til EU for at få en væsentlig rolle i etablering at et dataspace for bygningsdata. Det sker sammen med partnere i Sverige, Østrig og Frankrig og med afsæt i en tilgang om, at ”uniformerede” IoT-data fra vores bygninger, kan bidrage til at energieffektivisere og reducere CO2-udslippet i 35 millioner europæiske bygninger.
”Vi byder ind sammen med en række tværkommunale fællesskaber om at opbygge et EU Data Space inden for bygningsdata i Europa. Et indre marked for energidata om bygninger. Hvor åbne data kan bruges som et led i grøn omstilling,” siger Bo Fristed.
Han har i mange år været dansk repræsentant i OASC som er en standardiseringsorganisation indenfor bl.a. IoT-data i EU. Stafetten er netop givet videre til KL, for at sikre en bred kommunal forankring. Målet med at vinde opgaven om Bygningsdata er at bruge IOT sensorer, der benytter internationale dataformater eller europæisk anerkendte standarder, så ”vi ikke skal til at oversætte måledata til noget andet. IOT-målinger i bygninger skal kunne bruges på tværs af landegrænser”. Det er det der kaldes interoperabilitet, som også er navnet på en af de nye forordninger fra EU.
Det andet spor
Et andet spor, som Open Data Fællesskabet også fokuserer på, er at skaffe data til træning af algoritmer.
Bo fristed: ”Danmark er et lille sprogområde, og hvis vi skal arbejde med AI, ikke bare i kommunerne, men også i virksomheder og på universiteter, har vi brug for massive datamængder på dansk. Vi har igangsat forskellige initiativer med vores mange samarbejdspartnere. Vi er gået i gang med en håndfuld kommuner for at kunne tage byrådsdata ud af kommunale fagsystemer med henblik på at lægge dem ud som en kilde, man kan træne AI på”.
Det kan være byrådets dagsordener, indstillinger og det kan være referater fra byrådsmøder. Der er også videooptagelse eller lydoptagelse, som mange kommuner laver. Det kan også være åbne punkter på udvalgsmøder, som også kan være relevante i datatræning.
”Omkring byrådsdata er der nogle juridiske udfordringer om ophavsret, som vi med hjælp fra Digitaliseringsstyrelsen er ved at få fundet en løsning på, så lige nu kan vi ikke bare skrabe en byrådsdatabase for data med henblik på at træne algoritmer”.
”Mange af de store sprogmodeller som ChatGPT, som vi laver løsninger med i Danmark, kommer fra steder, hvor man har proppet dem med data, man har høstet på hele internettet. Også en masse data man ikke har ret til at høste. Her siger AI-forordningen i EU, at hvis vi skal lave avancerede AI løsninger med persondata, skal vi vide, hvilke data, de er trænet på.”
”Det skaber et behov for, at vi kan få rå mængder af rettighedsgodkendte tilgængelige data og derfor er ophavsretten til data ekstremt vigtig at få afklaret,” siger Bo Fristed.
Donér din stemme
Som en udløber af at skaffe data til træning af robotter og algoritmer, har Open Data også sat et projekt i søen under navnet ”Donér din stemme”. Projektet går ud på, at en borger kan klikke sig ind på donerdinstemme.dk og optage sin stemme, som bliver brugt til at forbedre teknologien i talende robotter og stemmestyrede GPS’er.
Mange med særlige dialekter oplever at de ikke bliver forstået korrekt af robotterne.
”Vi laver en landsindsamling af stemmer med dialekter, så robotterne bliver trænet i at forstå det danske sprog bredest muligt,” siger Bo Fristed, Open Data DK. Indtil videre er der kommet ca. 4.000 stemmebidrag.
FAKTA
Fakta om Open Data DK
Open Data DK er en fælleskommunal forening, der startede tilbage i 2016 og arbejder for at styrke udstilling og anvendelse af åbne offentlige data. Foreningen indgår i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-2025 i initiativet om bedre adgang til offentlige data sammen med Digitaliseringsstyrelsen og KL.
Åbne offentlige data kan bl.a. være med til, at skabe grundlag for innovation og løsninger på samfundsproblemer, sikre en højere grad af udnyttelse af data, der i forvejen indsamles, og skabe transparens i den offentlige forvaltning.
Open Data DKs bestyrelse består af repræsentanter fra tilsluttede myndigheder:
• Jens Peter Hegelund Jensen, kommunaldirektør, Ringkøbing-Skjern Kommune
• Morten Lundgaard, IT-direktør, Region Syddanmark
• Sanne Attermann, teknik og miljøchef, Syddjurs Kommune
• Bo Fristed (formand), chef for ITK, Aarhus Kommune
• Marie Hvid Damborg, digitaliseringschef, Københavns Kommune
• Brian Slot, digitaliseringschef, Vejle Kommune
• Nikolai Bülow Tronche (observatør), kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen
• Søren Nørgaard Madsen (observatør), chefkonsulent, KL