Støttesystemerne, der er en del af den fælleskommunale infrastruktur bliver i år sendt i nyt udbud efter otte års drift. Infrastrukturen sørger for, at medarbejdere får adgange og rettigheder til fælleskommunale fagsystemer og skaber overblik og sager for en borger. Den digitale infrastruktur håndterer 10 millioner kald om dagen, svarende til 300 millioner kald hver måned. Og antallet af kald er stigende, ifølge Kombit.
Løsningerne i den fælleskommunale infrastruktur er de såkaldte støtte-
systemer og Serviceplatformen, der sikrer, at de fælleskommunale fag-
systemer kan arbejde sammen på tværs og sagsbehandlere kan få adgang til relevante data.
Der var en langvarig kontrovers mellem KOMBIT og KMD tilbage i 2017, før den fælleskommunale infrastruktur kunne tages i drift. KMD var mere end et år forsinket med løsningerne, samtidig med at kommunerne blev opkrævet for betalinger til de gamle fagsystemer, som ikke kunne udfases på grund af KMD’s forsinkelser med de nye støttesystemer. Det hele endte med, at KMD betalte en erstatning til KOMBIT på 100 mio. kr.
“Det har vi for længst lagt bag os,” siger COO/CFO Søren Kromann, KOMBIT , der fortæller, at den fælleskommunale infrastruktur står et helt andet sted i dag, trods den dramatiske start i 2017.
“Der har været udfordringer undervejs. Når der er problemer med driften af den fælleskommunale infrastruktur, berører det mange borgere. Vi har haft driftsproblemer dette forår. Vi ved godt, at det skaber frustrationer i kommunerne. Det tager vi meget alvorligt, og vi har arbejdet hårdt for at rette op på det i samarbejde med vores leverandører, som er KMD på Støttesystemerne og IBM på Serviceplatformen. Det har taget noget tid, men vi befinder os et godt sted nu med driftsstabiliteten,” siger Søren Kromann.
Taskforce
KOMBIT etablerede en taskforce i samarbejde med KMD, der har gjort en stor indsats, for at rette op på de uforudsete hændelser, og har opnået en fornuftig driftsstabilitet.
Chef for Fælleskommunal Infrastruktur, Martin Skeem, KOMBIT :
“Taskforcen kiggede på tre ting. Vi kiggede på de uforudsete hændelser, for at finde ud af, hvad årsagen var til dem for at undgå, at de gentog sig”.
“Den anden ting, vi kiggede på, var kontrakten, for at få præciseret de forpligtelser, som vi havde. Her kom vi frem til, at det godt kunne blive lidt bedre”.
“Vi har lavet de samme præciseringer i begge leverandørers kontrakter, da vi havde en periode, hvor det var rimelig ustabilt på infrastrukturen,” siger Martin Skeem.
Den tredje ting var at holde bedre øje med anvendernes brug af infrastrukturen. Anvenderne er de tredjepartsleverandører, som kommunerne bruger til udvikling og vedligehold af deres lokale fagsystemer.
Søren Kromann: “Vi må være ærlige og sige, at der er nogle anvendere, som ikke rigtig har fulgt de regler, som vi har for at kalde op til infrastrukturen. Og så lægger de vores infrastruktur ned, fordi de spammer dem med forkerte kald”.
“Der er eksempler på services, hvor anvendere henter alle 6 millioner CPR-numre flere gange om dagen. Det sker ikke i ond tro, men det er klart, at infrastrukturen godt kan blive træt, når det sker flere gange. I stedet kunne man bare kalde de CPR-numre, der er blevet ændret siden man sidst downloadede alle CPR-numre”.
“Hvis infrastrukturen så svarer anvenderen, at kaldet er forkert eller du gør noget forkert, og de så laver et nyt kald, så kan systemerne blive trætte. Og det kan gøre driften ustabil. Efter vi har haft dialoger med anvenderne, har vi oplevet en mærkbar forbedring i driften af den fælleskommunale infrastruktur,” siger Søren Kromann.
Den fælleskommunale infrastruktur er oprindeligt etableret til at understøtte store fælleskommunale løsninger såsom Sags- og Partsoverblik (SAPA), Kommunernes Ydelsessystem (KY), Ydelsesrefusion (YR), Kommunernes Pensionssystem med flere.
Nyt udbud
Efter løsningerne gik i luften i det sene efterår 2017, bliver løsningerne nu sendt i et nyt udbud dette efterår.
Søren Kromann: “Vi laver typisk løsninger, der kan køre i op til 10 år. Det gør vi også med det kommende udbud. Men vi har set en ny udvikling i IT-markedet”.
Den udvikling, som Kombit henviser til, er, at flere af leverandørerne specialiserer sig. Det deler markedet op i to. Nogle specialiserer sig inden for drift, andre er rigtig gode til systemudvikling og vedligeholdelse af løsningerne.
“Det tager vi nu konsekvensen af. Der vil komme et driftsudbud, som vi ser god interesse for mange steder. Vi forventer, at nogle af de leverandører der har specialiseret sig i drift, vil gå ind og byde på løsningen. Egentlig er det meningen, at KOMBIT hen over tid vil kunne lægge flere og flere løsninger over på den nye driftskontrakt”.
“Det andet udbud skal tage sig af applikationsudvikling og vedligehold – som vi kalder Infrastruktur as a Service. Og som en del af det kommer også et udbud på Støttesystemerne, da de trænger til en overhaling efter otte år,” siger Søren Kromann.
FAKTA
Efter løsningerne gik i luften i det sene efterår 2017, bliver løsningerne nu sendt i et nyt udbud dette efterår.