Professor Lars Dittmann, DTU, er ude med riven efter udbudsmaterialet i SKI´s nye tele- og data aftale 50.48, som 83 kommuner og staten vil købe ind på de næste fire år. ”Materialet forholder sig slet ikke til datakvaliteten på de nye digitale platforme,” siger Lars Dittmann.
I SKI´s udbudsmateriale til den nye Tele- og dataaftale 50.48 bliver operatørerne mødt med et krav om en dækningsgrad på 98,5 pct. Men det er, ifølge DTU-professor Lars Dittmann, slet ikke tilstrækkeligt, da dækningskravet kun forholder sig til geografien i dækningen og ikke til kapaciteten i den digitale infrastruktur.
«Kvalitetskravene er ikke særlig godt beskrevet i udbudsmaterialet. Aftalen, 50.48, som 83 kommuner og staten vil købe ind på fra 2022, handler jo ikke kun om at finde leverandører, der kan levere et telekredsløb i et geografisk område for at sikre dækningen. Det kan de alle. Men udbuddet burde i nok så høj grad handle om de digitale platforme til datakommunikation, internethastigheder, videomøder og onlinemøder. Kravene til de platforme findes ikke i materialet. I dag er det ikke nok at kunne ringe op og få hul igennem til en samtale. Du skal også have tilstrækkelig kapacitet for at kunne gennemføre et virtuelt online møde,” siger Lars Dittmann.
Pandemien har sat spot på statens, kommunernes og virksomhedernes digitale infrastruktur. Især når så mange medarbejdere på grund af restriktioner er sendt hjem og arbejder hjemmefra.
Derfor kritiserer Lars Dittmann ligeledes ”dækningskravene, som bygger på udendørs dækning”.
”Operatørerne lover ikke indendørs dækning. I store virksomheder og institutioner sørger man selv for indendørs dækning, da man tager det med i forbindelse med byggerier og ombygninger. Men i mindre organisationer og i ældre byggerier, kan det være håbløst at få indendørsdækningen med. Derfor er jeg kritisk over for, at kravene til indendørsdækningen ikke er beskrevet præcist nok i udbudsmaterialet,” siger Lars Dittmann.
Kapaciteten
Alle, som har en smartphone, kender de fem lodrette bjælker øverst på skærmen. De viser dækningsgraden. Men lys i de fem bjælker er ikke en garanti for god samtalekvalitet. Bjælkerne er alene et udtryk for signal/støj forhold.
”En god samtalekvalitet handler om tilstrækkelig kapacitet – hvor mange positioner og master – der er i nærheden. Det er ikke nok i dag at kunne ringe op fra en 2G- eller en LTE-forbindelse. Når du åbner en applikation på din smartphone til datakommunikation, eller til et videomøde, kræver det, at der er hul igennem med tilstrækkelig kapacitet. Der er et stort behov over alt for andet end at kunne ringe op. Udbudsmaterialet bærer præg af, at man ikke ved, hvad man beder operatørerne om og så får man måske heller ikke det, man tror man får. Det er kritisk,” siger Lars Dittmann.
Han tilføjer, at når der er mere fokus på pris (60 pct. red.) og mindre fokus på kvalitet (40 pct. red.), kan det sagtens være, det ender billigt, men det hjælper ikke, det er billigt, hvis du ikke får det, du har brug for. ”Det risikerer at blive laveste fællesnævner,” siger han.
”Hvis vi snakker dækningsgrad, skal alle leverandører kunne dække hele landet. Det er alle operatører på det danske marked stort set lige gode til. Det andet er kapaciteten. Det er antallet af mastepositioner, der afgør kapaciteten og hvor mange samtidige brugere der kan være på. Jeg kan ikke læse mig til i udbudsmaterialet, at der stilles krav om tilstrækkelig båndbredde. Det betyder, at du altid kan komme på nettet, men du kender bare ikke hastigheden på samtalen.”
Problemet er, ifølge Lars Dittmann, at der måles på signal/støj forhold ligesom i de gode gamle dage. ”På DTU, hvor jeg selv sidder, er signal/støj forholdet (de lodrette bjælker red.) fint inden døre. Går jeg ned i kælderen, har jeg det samme signal/støj forhold, men samtalekvaliteten får her en forsinkelse på mellem 500 og 700 millisekunder, hvilket er stærkt generende. Det er helt uacceptabelt, hvis det skal bruges professionelt – eksempelvis til et møde eller undervisning.”
”Med dækningsgraden sikrer man sig mod pakketab, men ikke mod forsinkelser i samtalen. Man måler kvalitet ligesom i de gode gamle 2G dage. Man har ikke helt forstået den store forandring af tele- og datakommunikationens betydning for sammenhængskraften i vores samfund. Desværre,” siger Lars Dittmann.
«Kvalitetskravene er ikke særlig godt beskrevet i udbudsmaterialet. Aftalen, 50.48, som 83 kommuner og staten vil købe ind på fra 2022, handler jo ikke kun om at finde leverandører, der kan levere et telekredsløb i et geografisk område for at sikre dækningen. Det kan de alle. Men udbuddet burde i nok så høj grad handle om de digitale platforme til datakommunikation, internethastigheder, videomøder og onlinemøder. Kravene til de platforme findes ikke i materialet. I dag er det ikke nok at kunne ringe op og få hul igennem til en samtale. Du skal også have tilstrækkelig kapacitet for at kunne gennemføre et virtuelt online møde,” siger Lars Dittmann.
Pandemien har sat spot på statens, kommunernes og virksomhedernes digitale infrastruktur. Især når så mange medarbejdere på grund af restriktioner er sendt hjem og arbejder hjemmefra.
Derfor kritiserer Lars Dittmann ligeledes ”dækningskravene, som bygger på udendørs dækning”.
”Operatørerne lover ikke indendørs dækning. I store virksomheder og institutioner sørger man selv for indendørs dækning, da man tager det med i forbindelse med byggerier og ombygninger. Men i mindre organisationer og i ældre byggerier, kan det være håbløst at få indendørsdækningen med. Derfor er jeg kritisk over for, at kravene til indendørsdækningen ikke er beskrevet præcist nok i udbudsmaterialet,” siger Lars Dittmann.
Kapaciteten
Alle, som har en smartphone, kender de fem lodrette bjælker øverst på skærmen. De viser dækningsgraden. Men lys i de fem bjælker er ikke en garanti for god samtalekvalitet. Bjælkerne er alene et udtryk for signal/støj forhold.
”En god samtalekvalitet handler om tilstrækkelig kapacitet – hvor mange positioner og master – der er i nærheden. Det er ikke nok i dag at kunne ringe op fra en 2G- eller en LTE-forbindelse. Når du åbner en applikation på din smartphone til datakommunikation, eller til et videomøde, kræver det, at der er hul igennem med tilstrækkelig kapacitet. Der er et stort behov over alt for andet end at kunne ringe op. Udbudsmaterialet bærer præg af, at man ikke ved, hvad man beder operatørerne om og så får man måske heller ikke det, man tror man får. Det er kritisk,” siger Lars Dittmann.
Han tilføjer, at når der er mere fokus på pris (60 pct. red.) og mindre fokus på kvalitet (40 pct. red.), kan det sagtens være, det ender billigt, men det hjælper ikke, det er billigt, hvis du ikke får det, du har brug for. ”Det risikerer at blive laveste fællesnævner,” siger han.
”Hvis vi snakker dækningsgrad, skal alle leverandører kunne dække hele landet. Det er alle operatører på det danske marked stort set lige gode til. Det andet er kapaciteten. Det er antallet af mastepositioner, der afgør kapaciteten og hvor mange samtidige brugere der kan være på. Jeg kan ikke læse mig til i udbudsmaterialet, at der stilles krav om tilstrækkelig båndbredde. Det betyder, at du altid kan komme på nettet, men du kender bare ikke hastigheden på samtalen.”
Problemet er, ifølge Lars Dittmann, at der måles på signal/støj forhold ligesom i de gode gamle dage. ”På DTU, hvor jeg selv sidder, er signal/støj forholdet (de lodrette bjælker red.) fint inden døre. Går jeg ned i kælderen, har jeg det samme signal/støj forhold, men samtalekvaliteten får her en forsinkelse på mellem 500 og 700 millisekunder, hvilket er stærkt generende. Det er helt uacceptabelt, hvis det skal bruges professionelt – eksempelvis til et møde eller undervisning.”
”Med dækningsgraden sikrer man sig mod pakketab, men ikke mod forsinkelser i samtalen. Man måler kvalitet ligesom i de gode gamle 2G dage. Man har ikke helt forstået den store forandring af tele- og datakommunikationens betydning for sammenhængskraften i vores samfund. Desværre,” siger Lars Dittmann.