Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS) er i maj måned blevet opgraderet med en ny Data Analyse Platform (DAP), som giver kommuner en ny og enklere adgang til data. Nu er det blevet nemmere at tilgå egne data og benchmarke sig med andre kommuner. I alt 90 kommuner er med på FLIS.
Da KOMBIT blev stiftet tilbage i 2009 viste en undersøgelse blandt kommunaldirektørerne, at det største problem var, at det var både dyrt og besværligt at få adgang til kommunens egne data på tværs af fagområder. Data lå i fagsystemerne, og dér lå de godt. Tre ud af fire kommunaldirektører så den manglende dataadgang som den største strategiske udfordring for kommunerne.
Her 13 år senere har KOMBIT lanceret en ny Data Analyse Platform i FLIS, som gør kommunerne i stand til at se og benytte de data, som FLIS suger op fra de kommunale fagsystemer. Dermed kan kommunerne se egne data og sammenligne sig med andre kommuner ved hjælp af Business Intelligence værktøjer som Power BI og Target. DAP giver kommunerne en ny og enklere adgang til data.
Med andre ord ser det ud som om, at FLIS nu løser den strategiske udfordring som kommunaldirektørerne efterlyste tilbage i 2009. KOMBIT betegner selv DAP som et nyt koncept, hvor kommunerne på fem dataområder får direkte adgang til at kunne køre analyser på FLIS-data.
”Det smarte ved FLIS DAP er, at vi har skabt indgang til data på et nyt niveau, hvor alle kan være med. FLIS er ikke længere kun forbeholdt de teknisk datakyndige personer i kommunerne. Alle medarbejdere og ledere kan nu arbejde med FLIS-data. De kan udforske emner om deres kommune og sammenligne med andre kommuner. De kan udvikle rapporter og analyser direkte i fx Excel, Power BI eller andre indkøbte
løsninger. De kan også bruge de standardrapporter, som vi allerede nu har lavet til dem, som Borger og Ydelser, og som vi i de kommende måneder sammen med KL og kommunerne vil udbygge efter behov,” siger projektleder Louise Dalby, KOMBIT.
FLIS er som et kinderæg
Forretningschef for tværgående løsninger og data, Ina Corydon, KOMBIT, “kalder FLIS for et kinderæg”.
“FLIS består af tre lag. I det første lag har 90 kommuner adgang til aggregerede data på otte faglige områder. Det betyder, at nede i næste lag, har den enkelte kommune adgang til mange data på tværs af deres egen kommunes fagområder helt ned på borgerniveau. De kan også hente historiske data – 10 år bagud”.
“Det tredje lag i FLIS er data fra bl.a. CPR, Danmarks Statistik og Dream”.
“Det budskab har vi ikke været gode nok til at fortælle kommunerne. Men med den nye Data Analyse Platform i FLIS bliver det meget enklere at arbejde med. Kommunen kan nu måle sig selv og supplere egen ledelsesinformation med andre typer data, som kommunen ellers ikke ville have haft adgang til,” siger Ina Corydon.
Som nævnt mente tre ud af fire kommunaldirektører, at den manglende dataadgang var det største strategiske problem. Og seks ud af 10 kommunaldirektører mente, at leverandørerne ikke var villige nok til at samarbejde med kommunerne om at løse dette.
Nu opsamler FLIS data fra 76 datakilder fra 14 leverandører og 27 kildesystemer. Konkurrencen på det kommunale it-marked har skabt en mangfoldighed af data, der nu kan udnyttes. Et eksempel er regnemaskinen YdelsesRefusion (YR), som er en af de mange datakilder, der håndterer refusioner for 61 mia. kr. for forskellige ydelser.
Ina Corydon: “De mange data som kommunerne har adgang til i det nye FLIS DAP er konteret og standardiseret og nøje udvalgt på tværs af kommunerne. Det vil sige, at når en kommune vælger et udsnit af data til en analyse for et område, så kan de sammenligne dem med andre kommuners data og være på sikker grund, da der ikke er forskelle i måden data er gjort op på”.
Louise Dalby: “Det er positivt, at man kan sammenligne data med andre kommuner. Men det er et af problemerne i ledelsesinformationen andre steder, at hvis man ikke har et rigtigt og ensartet sammenligningsgrundlag, så er det æbler og pærer. I FLIS har vi brugt rigtig mange år på at ensrette data. Det lyder nok kedeligt, men vi har sammen med KL og kommunerne, styrelser og ministerier været enige om strukturen”.
“Vi har nu nogle unikke muligheder for at benchmarke på tværs af kommuner og sektorer, da datagrundlaget på mange områder er standardiseret. Det er også det der gør, at vi kan bruge nye teknologier, som for eksempel AI og Machine Learning, da vi har 10 års historiske økonomidata for 98 kommuner fuldstændig standardiseret efter Indenrigsministeriets kontoplan”.
“Såfremt en kommune laver en Machine Learnings-algoritme på et specifikt dataområde, så vil de andre kommuner kunne få glæde af det. Det åbner helt nye perspektiver for videndeling,” siger Louise Dalby.
FAKTA
FLIS – det fælleskommunale ledelsesinformationssystem samler data fra kommunernes fagsystemer, som kommunerne kan bruge til lave analyser og ledelsesinformation og til at benchmarke sig med andre kommuner.
FLIS DAP er en ny, enklere indgang til FLIS-data og skal ses som et supplement til FLIS-datapakker. Hver måned sendes opdaterede pakker med FLIS-data ud til kommunerne som enten selv eller via kommunens BI-leverandør indlæser datapakkerne i kommunens BI-løsning, så data kan bruges af kommunens analysemedarbejdere m.fl. til analyse og rapportering.
FAKTA.
Eksempler på udtræk af data
Udgifter per 0-17-årig i din kommune og sammenligne det med udgiftsniveauet i andre kommuner og over tid.
Skatteindtægt per 17-66-årig i din kommune og sammenligne med indtægtsniveauet i andre kommuner og over tid.
Omkostninger til ældregruppen over 66 år i din kommune, sammenlignet med andre kommuner og over tid.
Med en af FLIS DAP standardrapporter i Excel og Power BI er du i gang med det samme. Der er udviklet en række baseret på økonomidata, Ydelsesrefusion, nøgletal m.fl., der gør det nemt for dig at komme i gang. Du kan også udvikle dine egne analyser og rapporter. Det kræver blot, at du har adgang til og erfaring med værktøjer, såsom Excel, Power BI
FAKTA
Det er NetCompany, der som leverandør af FLIS, der har udviklet FLIS DAP.
KOMBIT oplyser at udgifterne er taget af udviklingsbudgettet.
82 kommuner er uddannet i FLIS DAP.