Jan Damsgaard, professor i digitalisering og regeringsrådgiver kommer med sit bud på, hvilke AI-projekter, der skal prioriteres.
Den digitale taskforce skal identificere tre storskalaprojekter for anvendelse af AI i den offentlige sektor, men hvilke projekter er mest relevante?
Inspirationskataloget fra konferencen skal nu bearbejdes af taskforcen, som forventes at komme med et udspil til storskala-projekter i løbet af efteråret.
En af rådgivergruppens medlemmer er professor i digitalisering ved CBS, Jan Damsgaard.
Han ser en række muligheder for sig.
Det mest oplagte storskala-projekt handler om dokumentation. I kommunerne bruges der mange timer på referatskrivning af samtaler i jobcentret, i ældreplejen, i skoleforvaltningen, på socialkontoret og i andre borgernære funktioner. Alene i Århus kommune har man ca. 100.000 samtaler med borgere om året. Her kan referatskrivning og automatisk journalisering spare megen tid, hvis sagsbehandleren blot kan nøjes med at rette fejl og misforståelser.
”Referatskrivning er en AI-teknologi, som allerede findes og er brugbar, og den er heller ikke dyr,” forklarer Jan Damsgaard.
Han forestiller sig, at AI-taskforcen laver en hvidbog om, hvad der er tilladt på området og supplerer med et leverandør-katalog og en opsummering af erfaringerne, samt gode råd. Herefter kan man bare gå i gang. Her kan små leverandører af specialiserede AI-løsninger også byde sig til. Han forestiller sig ikke, at taskforcen skal gå ind og anbefale en speciel AI-teknologi eller specielle leverandører.
AI-bisiddere og AI-agenter
Et andet projekt kunne være, at borgerne får en AI-bisidder og sagsbehandlere en AI-agent.
En AI-bisidder skal hjælpe borgeren med at stille de rigtige spørgsmål, når han eller hun er i dialog med kommunen – f.eks. om hjemmehjælp. En AI-bisidder, der kan alle reglerne, støtte- mulighederne og klage-mulighederne.
Omvendt skal sagshandlerene udstyres med en AI-agent, der kan bistå med sagsforberedelse og beslutnings-støtte. F.eks. kræver det ret meget forberedelse inden man kan holde et møde med en borger om visitering til et flexjob. Der er ganske mange dokumenter, som skal gennemlæses, og her kan AI-agenten hjælpe med at skabe overblik og afklare juridiske spørgsmål.
”Man kan selvfølgelig frygte, at man med en AI-bisidder og en AI-beslutningsstøtte-agent indleder et AI-våbenkapløb mellem myndigheder og borgere. Men omvendt skal man også bruge AI til at gøre sagsbehandlingen bedre og få færre fejl. Her kan AI hjælpe”, siger Jan Damsgaard.
Et tredje storskalaprojekt kunne være ruteplanlægning i hjemmeplejen. Det bruger man allerede i dag AI til i nogle kommuner.
Et fjerde storskalaprojekt kunne være de såkaldte Ai-generede prædikative sundheds- og sygdomsanbefalinger.
”Her taler vi om forebyggelse af sygdom, hvor der på grundlag af journaler, DNA-analyser og andre informationer er mulighed for at prognosticere sygdomme, som man så kan søge at dæmme op for på forskellig vis. Det er nok ikke et af de projekter, der efter min mening bør have første prioritet lige nu”.
Mikrolovgivning kan bane vejen for AI
En væsentlig opgave for taskforcen er at rydde de mange juriske forhindringer af banen, som brug af AI støder på i den offentlige sektor.
Her ser Jan Damsgård det han kalder mikro-lovgivning som en mulighed.
”Det kan f.eks. være en mikrolov, der tillader kommunerne at bruge AI
til ruteplanlægning. Fordelen ved en sådan form for lovgivning er, at hver kommune uafhængigt af hinanden først skal spørge Datatilsynet inden man går i gang. Hvis brugen af ruteplanlægning skal udfordres juridisk, bliver det i den situation op til Datatilsynet at følge sagen op. Mikrolovgivning kan sikre, at man kommer hurtigt i gang,” påpeger Jan Damsgaard.
Jan Damsgaard ser det som en fordel, at kommuner, regioner og staten er blevet enige om at frigøre timer. De skal så modsvare 30.000 årsværk.
”Jeg har ikke kendskab til, hvordan man er nået frem til det tal, men jeg synes det er fornuftigt at måle indsatsen i form af timer. Udfordringen bliver så at realisere gevinsterne i form af sparet tid, der kan komme borgerne til gode og øge effektiviteten i den offentlige sektor”, slutter han.