Det største potentiale for AI i kommunerne ligger inden for dokumentation, siger kontorchef for digitalisering i KL, Frederik Nordentoft. Igangsætning kræver dog hurtig juridisk afklaring fra den digitale taskforce.
Staten, regionerne og kommunerne er som en del af taskforcen for kunstig intelligens enige om, at der iblandt flere mål skal frigøres, hvad der svarer til 30.000 årsværk inden 2035. Men det er ikke aftalt specifikt, hvor stor en del af frigørelsen, kommunerne skal stå for.
”Man skal se det her tal som en ambition – et pejlemærke, der afspejler, at AI har potentiale i hele den offentlige sektor. Vi tror på at teknologien kan skabe stor værdi, hvis forudsætningerne tilvejebringes. Det er i det lys, at man skal se måltallet, og se at vi har en forventning om, at AI kan være med til at lukke gabet i forhold til mangel på arbejdskraft. AI skal bidrage til, at medarbejderne får tid til opgaverne tæt på borgerne og skal bruge mindre tid på dokumentation,” siger kontorchef for digitalisering i KL, Frederik Nordentoft Andersen, til Magasinet KITA.
Som det er i dag, er der ifølge Nordentoft en række juridiske bespænd for anvendelsen af AI i kommunerne. I forhandlingerne har KL lagt stor vægt på, at de juridiske rammer kommer på plads hurtigst muligt. Den digitale taskforce for kunstig intelligens er i gang med at løse de juridiske udfordringer.
Nordentoft ser for sig, at kommunerne særligt arbejder med AI indenfor administrative processer, aktindsigt, mail-sortering og lignende opgaver, som ikke har en borgernær karakter. Det største potentiale for AI i kommunerne ser han i dokumentation, som fylder meget indenfor bl.a. beskæftigelsesområdet og ældreområdet. Særligt her er der behov for noget juridisk klarhed.
”Vi har tidligere forsøgt os med dikterings- og transskriberingsløsninger, men de har ikke kunnet levere et egentligt referat, som en medarbejder kunne læse ned over og rette til. Men det kan AI-løsninger”.
Dokumentation er oplagt
Netop dokumentationsopgaven er ifølge Nordentoft en oplagt kandidat til storskalaprojekt indenfor AI, som statsminister Mette Frederiksen efterlyste på kommunalpolitisk topmøde i foråret. Der er forsøg inden for dokumentationsområdet, hvor der er potentiale for udnyttelsen af AI, så medarbejderne lettere kan udføre dokumentationsopgaven og få mere tid til det borgernære.
”For at vi i kommunerne i samarbejde med staten kan komme i gang med AI i stor skala, skal der selvfølgelig være et potentiale og dertil hørende investeringer. Men der er tale om et langt sejt træk, og det er væsentligt, at det tager tid at indhente større gevinster.”
Kritikere har påpeget, at kommunerne tidligere i bl.a. de såkaldte signatur-projekter har haft mere fokus på, hvilken AI-hammer man skulle bruge for at slå et søm i, fremfor i hvert enkelt tilfælde at undersøge det søm, der skulle bankes fast. Det vil sige forsømt at undersøge om en opgave kan løses bedre og billigere med eksisterende teknologier.
Ikke AI for AI´s skyld
Frederik Nordentoft Andersen er optaget af, at det ikke bliver AI for AI’ens skyld. Det skal altid handle om, hvilken værdi der skal skabes, og hvilken
opgave der skal løses. Her er han enig i, at også andre teknologier end AI kan være relevante.
”Vi skal ikke kun kigge på AI, men på hele paletten af teknologier, som kan skabe værdi i opgaverne, og så skal vi altid starte med at se på, hvilke behov der er, og hvilke opgaver der skal løses mere effektivt. Her er alle teknologier i spil – også de eksisterende”, siger han.
Han understreger, at formålet med AI i kommunerne ikke blot er at frigøre tid, men også at forbedre servicen overfor borgerne – f.eks. ved, at sagsbehandlere og andre kommunale medarbejdere kan være mere nærværende i samtaler med borgere, når AI klarer en stor del af dokumentationsopgaven.