Der er et stort sporskifte på vej i digitaliseringen af den offentlige sektor i de kommende år. Ifølge direktør Christian Harsløf, KL, består skiftet i, at den hidtidige dagsorden præget af effektiviseringer, er ved at blive afløst af et krav om udvikling af nye services.
KL deltager i regeringens digitale partnerskab med borgmester Jakob Bundsgaard (S), Aarhus Kommune. Han er en blandt 27 topfolk, som skal formulere de anbefalinger til regeringen om fremtidens offentlige digitalisering. Det er ikke mindst fra den politiske kant, at kravet om udvikling af nye digitale services kommer.
Christian Harsløf: ”Vi har gennem årene set to retninger for digitalisering. En med effektiviseringer, som det bærende hensyn, og en anden retning for at udvikle vores digitale services. Det er helt klart retningen med udviklingen af nye digitale services, som vores politikere støtter.”
”Der er ingen tvivl om, at digitaliseringsdagsordenen i øjeblikket er præget af en ambition om, at vi skal forbedre vores digitale services. Det er et stort sporskifte i forhold til for fem år siden. Dengang var digitaliseringen drevet af effektiviseringer og næsten ikke andet. Men det er ikke længere tilfældet, og det er meget interessant,” siger Christian Harsløf.
Kommunernes digitaliseringstræf
Som input til regeringens digitaliseringspartnerskab, der består af fem udviklingsspor, har KL udgivet Kommunernes Digitaliseringsprogram i efteråret 2020. I programmet hedder det:
“I de kommende år står vi overfor væsentlige udfordringer med klima, den demografiske udvikling, og på længere sigt også mangel på arbejdskraft. Vi bliver flere ældre borgere, flere børn og der er allerede visse steder mangel på hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og mange andre medarbejdere i kernevelfærden. Men der findes ikke snuptagsløsninger på de store og vanskelige udfordringer, som vi står over for,” hedder det i Kommunernes Digitaliseringsprogram.
“Kommunernes digitaliseringsprogram handler om at sætte de store dagsordener i nogle år frem. Det gør vi for at undgå at ende i den situation – som vi tidligere er havnet i – hvor digitaliseringsprogrammerne er blevet forældede efter noget tid, inden vi overhovedet var kommet i gang. Det forsøger vi at råde bod på ved at udpege nogle brede overskrifter, og så kigge på, hvad der er aktuelt i år og næste år, og løbende justere med nye initiativer”.
”Selvfølgelig er der overlap mellem emnerne – og på tværs af interessenterne. I det nationale partnerskab snakker vi meget om datadrevet udvikling, digital infrastruktur og regulering. I kommunerne snakker vi også meget om data og de digitale fundamenter. Det kan vi løse hos kommunerne i samarbejde med KOMBIT, men også i samarbejde med regioner – f.eks. telemedicin – og i samarbejde med staten. På den måde spiller Kommunernes Digitaliseringsprogram godt sammen med de debatter, der foregår i regeringens digitale partnerskab,” siger Christian Harsløf.
Gearskifte
For to år siden gjorde Christian Harsløf sig til talsmand for, at digitaliseringen trængte til et gearskifte for at gøre digitaliseringen til en bred dagsorden i de kommunale organisationer.
I 2025 – om fire år – er der 85.000 flere ældre medborgere over 80 år. Der kommer 50.000 flere børn mellem nul og fem år i samme periode. Udfordringer som digitaliseringen skal være med til at løse.
”Nu kommer så kravene til nye digitale services, som er rettet mere mod borgerne end mod effektivisering af myndighedernes processer”.
”Der er mange steder vi kan zoome ind. Vi står med en kobling mellem den grønne omstilling og digitalisering. Det fylder mere og mere. Vi kan være med til at udvikle nogle løsninger. Vi kan stille data til rådighed og arbejde mere intelligent og både sænke CO2 udslippet og skabe vækst.”
”På beskæftigelsesområdet kan vi tage de virtuelle jobcentre, hvor kommunerne møder de ledige på en digital platform, dér, hvor de ledige er. Jeg mener, vi er ret tæt på at have disse løsninger. For nyligt er der indgået en politisk aftale om at indkalde unge ledige til digitale samtaler efter seks måneders ledighed. Det har ikke tidligere været tilladt. Med Coronapandemien er det blevet en ny norm, og nu er der så indgået en politisk aftale om lovgivningen i det. Et godt eksempel på, hvordan Coronapandemien har flyttet digitaliseringen i den offentlige service”.
”Dér, hvor de gode løsninger findes, kan vi mødes i et samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervsliv”.
”Lederne er nødt til at kaste sig mere helhjertet ind i digitaliseringen. De skal vide, hvad de har med at gøre. Det er vigtigt for, at organisationerne ikke kun bliver dygtige indkøbere, men også vigtige medskabere af nye løsninger i dialog med omverdenen. Først da får vi organisationens forandringer med ind i digitaliseringen og det er afgørende for at få resultater i form af serviceforbedringer.”