OS2mo har fået internationalt fodfæste: En international virksomhed med grønt fokus og vind i sejlene har erhvervet sig produktet, som er udviklet af Magenta i samarbejde med OS2-fællesskabet og som idag bruges af 15 danske kommuner. Koden er fortsat og vil forblive OS2’s; forskellen er nu, at den bliver beriget med idéer og ressourcer fra en stor global virksomhed.
OS2mo som kritisk infrastruktur i en global virksomhed. Det er intet mindre end et internationalt gennembrud for danske kommuners Open Source samarbejde.
OS2mo bliver i disse dage implementeret som en del af den kritiske infrastruktur i en stor, international virksomhed. Formålet er at idriftsætte en komponent, som er dedikeret 100 pct. til kontrol over de identiteter - medarbejdere, samarbejdspartnere og øvrige - som har tilknytning til virksomheden, og over de myriader af organisationsenheder og projekter, som er en naturlig del af en stor, agil organisation.
Indførelsen af OS2mo er ligeledes indførelsen af en decentral forvaltning af identiteterne og organisationen: Autonome forretningsenheder skal selv have lov til at håndtere deres del af organisationen, og, når revisionen banker på, skal de let kunne dokumentere, at der er styr på medarbejdere, frivillige, eksterne konsulenter, praktikanter og deres adgange til data.
Og når der er behov for det, skal man kunne lukke op og ned for adgangene - lynhurtigt.
Hvis håndteringen af organisationen og medarbejderne skal foregå decentralt, er det bydende nødvendigt, at en række mekanismer sørger for validiteten af f.eks. oprettelsen af en medarbejder: Arbejdsgangene har således integrerede godkendelsesflows, der sikrer kvaliteten og korrektheden af de data, der bliver lukket ind i OS2mo.
Når data er validerede, korrekte og af høj kvalitet, kan de sendes videre til andre systemer - IdM, Active Directory, organigram, BI, kantinesystemet, mv. - og få alle systemer og adgange til at fungere, uden man behøver tage notits af det.
Leverancen er behæftet med en MPL 2.0-licens. Det betyder, at der er tale om open source, og at de open source-komponenter, der bliver udviklet i denne sammenhæng, flyder tilbage til OS2-fællesskabet.
Open source nationalt og internationalt - de to veje
Inden vi når til den måde, Danmark bidrager til at udbrede open source-filosofien internationalt, er det interessant at kigge lidt på den open source-trend, som ikke blot er ved at brede sig i det ganske land, men også i udlandet.
Det er muligt at inddele tendensen i to bevægelser: En bevægelse nedefra, som er ideologisk eller pragmatisk, og så en bevægelse oppefra, som er politisk eller juridisk.
Her i landet er der nogle få initiativer fra centralt hold, der bekræfter den uskrevne danske regel om, at ting kommer nedefra. Det gælder Aarhus Kommunes handlingsplan fra 2016, som er vedtaget fra politisk hold. I Danmark er det nemlig snarere den gængse danske græsrods- eller medlemskabsmentalitet, der bærer open source frem. I sin mest formelle og succesrige form er den kommet til udtryk i projektfællesskabet, OS2.
OS2 handler om udbredelse i det små nedefra, om at udvikle efter behov, dele med andre, løsne sig fra leverandørafhængigheder og nyde godt af fællesfinansiering; i stedet for at diktere brug af open source ovenfra gør fællesskabet brug af markedskræfterne for at få leverandørerne med på vognen: Løsningerne pibler frem og gør deres indtog, nu ikke blot i Danmark, men også i udlandet.
Inden vi når til udlandet, hvor open source - når det findes - hyppigt kommer oppefra, skal det retfærdigvis nævnes, at det offentlige Danmark har udarbejdet en række vejledninger, som, uden direkte at nævne open source, anvender mange af principperne. Det gælder det standardiseringsarbejde, der i dag benævnes den Fællesoffentlige Rammearkitektur.
Rammearkitekturen har forberedt terrænet, så offentlige myndigheder dels har kunnet fokusere medarbejderes it-kompetencer på it-arkitektur, dels har kunnet stille krav til leverandørerne - ikke specifikt om open source - men om åbenhed, ansvar, uafhængighed og datadeling.
Og der er ikke langt fra ovenstående idéer til open source: Det ligger i navnet - open; det ligger i principperne - ansvar; det ligger i filosofien - uafhængighed: og det ligger i praktikken - datadeling. Det ligger, som Montesquieu ville have sagt, i ånden.
Vi mangler altså blot licensen for også at imødekomme transparensen og ejerskabet, som er to definerende dele af open source-filosofien.
Bevægelsen oppefra er lige så vigtig. Den forekommer hyppigst i udlandet, enten i form af politiske eller juridiske tiltag. Eksempler på politiske tiltag er Frankrigs Contribution for Free Software and the State fra 2018, som skal ses som en politisk opfordring til at benytte open source og strømline de benyttede licenser; de såkaldte AgID guidelines fra Italien (2019); og Maltas Open Source Software Policy (2019), som dog, bemærk det lige, indfører to kriterier for valg af open source: Det skal være cost-effective og non-disruptive…
Lidt overraskende er de angelsaksiske lande en kende mere formynderiske: I England skubbes der hårdt på fra centralt hold, og selvom det endnu ikke er obligatorisk for offentlige instanser at tage open source i brug, skal de dog kunne demonstrere, at de i anskaffelsesøjemed har taget open source-løsninger i betragtning.
I USA ser det faktisk radikalt anderledes ud: Den amerikanske regering annoncerede i 2016 en ny føderal open source policy - The People’s Code - som gør det obligatorisk, at minimum 20 pct. af al kode udviklet for eller af statslige organer skal være open source.
OS2-produkter breder sig som ringe i vandet
Det er selvfølgelig et kæmpestort gennembrud, at OS2mo nu er gået internationalt under navnet OSGIR (Open Source Global Identity Repository) og således tegner mere og mere af it-landskabet sammen med andre OS2-produkter, f.eks. i EU-Kommissionens Open Source Observatory-katalog. Og det betyder noget, at et open source-produkt i dag er blevet tilvalgt af en stor, international virksomhed: Der er tale om endnu en ring i vandet, som sammen med de andre skal blive til mere end et skvulp. At det bliver til mere end skvulp, kan vi allerede nu se konturerne til. Rygtet spredes om at en stor, international virksomhed indkøber et kommunalt udviklet produkt som hjørnestenen i deres kritiske infrastruktur.
Ja, det er ret stort.