”Færre siloer og mere sømløs service til borgere, når de er i kontakt med det offentlige,” siger adm. dir. Rikke Hvilshøj, Dansk IT, som er med i regeringens digitaliseringspartnerskab med i alt 27 topfolk fra interesseorganisationer, og erhvervslivet samt offentlige institutioner.
Efter regeringen i marts måned nedsatte digitaliseringspartnerskabet, har adm. dir. Rikke Hvilshøj, Dansk IT deltaget i Udviklingsspor 1. En arbejdsgruppe, som kommer med anbefalinger til regeringen om digitaliseringen af fremtidens offentlige sektor. Anbefalingerne skal leveres i løbet af september 2021.
”Vi har i Dansk IT i mange år haft den overordnede strategi, at det er vigtigt at få styr på de digitale fundamenter i det offentlige. Vi kommer med nogle anbefalinger til at få størst mulig værdi med denne satsning – målt på, at vi får en bedre offentlig service for borgerne og en mere effektiv offentlig sektor,” siger Rikke Hvilshøj, som ikke løfter sløret for selve arbejdet i Udviklingsspor 1, så længe det ikke er afsluttet.
Alt i alt er Dansk IT positive over for regeringens initiativ om det nye digitaliseringspartnerskab, hvor erhvervsliv og det offentlige finder sammen om de anbefalinger, som regeringen får senere i år, og som bl.a. skal fører til en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi formentlig i 2022.
Regeringens digitale partnerskab er en del af den store genopretningsplan, som EU har sat i værk for at genrejse Europa efter Corona pandemien. EU øremærker 2,3 mia. kr. over fem år til digitalisering i Danmark. Derudover pumper EU milliarder i klimainvesteringer.
IT i praksis
Da Rambøll og Dansk IT i 2020 udgav IT i Praksis, hvor data var indsamlet under Corona pandemien, hed det blandt andet: ”Selv om der digitaliseres hurtigt og effektivt i det offentlige, dumper to ud af tre borgere sammenhængen i de digitale løsninger”.
”65 pct. af borgerne vurderer, at de offentlige digitale løsninger ikke tilbyder en god sammenhængende service på tværs af myndigheder. Kun 35 procent af borgerne svarer, at der er en ”god sammenhængende service,” hed det i IT i Praksis 2020.
”Vi har stadig væk den udfordring, at der mangler sammenhæng i de offentlige services for borgere og virksomheder. Det vil jeg gerne tage op i arbejdsgruppen. Vi har digitaliseret rigtig meget gennem årene. Men det offentliges data ligger stadig i en række siloer, som er skabt i en anden tid. Vi er slet ikke kommet i mål med at give borgerne en sømløs service uden de mange bump på vejen, fordi data ligger spredt. Der har vi lang vej endnu for at nå dertil. Vi skal være mere borgerrettede fremover og sikre service frem for alene at se digitalisering som en effektiviseringsøvelse,” siger Rikke Hvilshøj.
”Digitaliseringen gør, at borgerne kan få service, når som helst og hvor som helst. Og det er fint. Men det, der har været mindre opmærksomhed om er, at de digitale løsninger overlader til borgerne selv at finde ud af, hvad det næste skridt er og hvor de skal hen nu. I gamle dage blev en borger guidet af medarbejderne, og man fik et telefonnummer eller en adresse man kunne møde op på. Det er den øvelse, vi skal blive bedre til at løse digitalt. At hjælpe borgerne med at kunne finde rundt selv. Jeg håber på, at næste skridt er at bryde siloerne ned, så borgerne nemmere kan finde rundt ved hjælp af digitale værktøjer,” siger Rikke Hvilshøj.
Rapport om udbudspraksis
I foråret 2021 udgav Dansk IT´s udvalg for offentlig digitalisering en rapport om statens udbudspraksis.
“Selv om vi er helt i front, så er der fortsat en lang række ting, vi kan gøre bedre, så vi kan bevare Danmarks konkurrencemæssige position, når det gælder den offentlige sektor. Dansk IT har for nylig udgivet en analyse af statens udbudspraksis og kommer her med 14 anbefalinger til, hvordan staten kan skabe væsentlig større værdi af dens digitale investeringer,” hedder det i rapporten fra Dansk IT.
Det hedder videre:
“Danmark har brug for kloge digitale penge – ikke flere penge. En pointe, som måske netop nu, hvor vi begynder at ane en overgang til en post corona-fase, er værd at tænke over. Corona har kostet samfundet et trecifret milliardbeløb, så hvis vi kan gøre det klogere og smartere og få mere for det samme, så burde det vække interesse hos en finansminister”.