Digitaliseringen skifter retning. Der er store skift på vej i offentlig digitalisering.
Det siger direktør Christian Harsløf, KL, i Magasinet KITA. Han omtaler det som et markant sporskifte i de kommende år. Hidtil har digitaliseringen været præget af to fløje. Den ene præget af holdninger om effektiviseringer, besparelser og gevinstrealisering. Den anden fløj, som taler om udvikling af nye, borgerrettede services. Det er disse krav om at udvikle nye digitale services – rettet mod borgerne, som er på vej til at sætte en ny agenda inden for offentlig digitalisering.
KL deltager som bekendt i regeringens nye digitale partnerskab, hvor topfolk fra organisationer, myndigheder og virksomheder skal formulere de anbefalinger til regeringen, som skal være input til fremtidens offentlige digitaliseringsstrategi. De anbefalinger er sat til oktober 2021, og ifølge KL-direktøren er det ikke mindst fra ”politisk hold” at kravet om udvikling af nye digitale services kommer. Retningsskiftet giver anledning til at vi, it- og digitaliseringsansvarlige, overvejer vores rolle – igen. Hvordan skal vi transformere os for at understøtte den ”nye” dagsorden bedst muligt og bevare relevansen?
En anden nok så væsentlig trend inden for offentlig digitalisering er den digitale infrastruktur. Selv om vi reelt set ikke i 2021 har en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, så buldrer den teknologiske udvikling afsted under Coronapandemien, især med implementering af store strategiske infrastrukturprojekter. Både Næste generation Digital Post (NgDP) og MitID – den kommende afløser af NemID er ved at komme i gang. For NgDP´s – fremtidens Digital Post - vedkommende bliver ejerskabet og driften af infrastrukturen taget hjem til Digitaliseringsstyrelsen. Det er en hjemtagning af digital infrastruktur. Og det er også et markant skifte, at den kritiske infrastruktur hjemtages. Og sådan bør og skal det være.
En af de store udfordringer i forbindelse med kommunernes omlægning til NgDP er at få skabt overblik over, hvilke brevdannende fagsystemer i kommunerne, der skal lægges om, og koordinere med leverandørerne, hvad de har tænkt sig at implementere. Samtlige danske kommuner har valgt at lægge denne leverandørstyringsopgave over til KOMBIT gennem en tilslutningsaftale.
Odense Kommune, som er en af otte pilotmyndigheder i NgDP, mener, at mulighederne er store med de nye ”opmærkningsmuligheder”.
Open Source
En tredje spændende trend er, at Open Source breder sig i landets kommuner. Det kan vel også betegnes, som et ”lokalt, udvidet ejerskab” af løsninger, som giver bedre adgang til egne data og deling af løsninger på tværs af kommunerne. Der er kommet ny formand for OS2-fællesskabet, og vi ser flere og flere kommuner gå sammen om at udvikle og dele løsninger.
Den ny formand ITK-chef Bo Fristed gør gældende, at ”kommunerne kan få meget mere digitalisering for pengene med Open Source end med investeringer i almindelige proprietære it-løsninger. Derfor skal vi have langt flere Open Source løsninger i drift i danske kommuner”.
Næstformand Marie Danneskiold-Samsøe, it- og digitaliseringschef i Vallensbæk Kommune: ”Der er en myte om, at Open Source kun er til små projekter. Det er helt forkert efter min opfattelse. Open Source er ikke kun til små projekter. Open Source er en model til samarbejde mellem kommuner og private leverandører. Det er helt rigtigt til offentligt private samarbejder”.
Guldborgsund Kommune kører IP-telefoni på Open Source med det amerikanske Asterisk System. Det har kommunen gjort i 11 år og har sparet mange penge gennem årene. Lige nu mærker kommunen stigende interesse fra andre kommuner for denne løsning, og Guldborgsund er i dialog med tre kommuner om et skifte over på samme platform.
Så alt i alt ser vi store omskiftninger i offentlig digitalisering. Alt i alt bliver data mere og mere afgørende for forretningen. Og de nye ovenstående trends trækker udviklingen i denne retning. Det giver løfter om noget større.
Det er et utroligt spændende efterår vi går i møde.