Big tech har overtaget kontrollen med Danmarks digitale infrastruktur. Afhængigheden af
amerikanske techgiganter gør os sårbare, siger medstifter og direktør i tænketanken
Digital Infrastruktur Signe Ravn-Højgaard, PHd..
Ifølge tænketanken Digital infrastruktur som undersøger ejerskab og kontrol med infrastruktur, sidder de store amerikanske Big tech virksomheder – Google, Apple, Amazon og Meta tungt på de fleste lag af internettet i Danmark og udgør en samlet dominans, der betyder, at store dele af velfærdssamfundet er afhængigt af udenlandske, kommercielle aktører, der ikke er underlagt demokratisk kontrol.
Signe Ravn-Højgaard: ”Danmark har over de sidste 30 år privatiseret store dele af vores kritiske digitale infrastruktur – men i modsætning til tidligere privatiseringer af eksempelvis postvæsen, TeleDanmark, fjernsyn og forsyningsselskaber, er det sket uden forudgående folketingsbeslutninger eller offentlig debat”.
”Tidligere traf man politiske valg om, hvem der skulle eje og drive samfundets kritiske infrastruktur. Det private ejerskab på det digitale område er i mange tilfælde opstået gradvist i takt med digitaliseringen og nye digitale løsninger er blevet opfundet, uden at der nødvendigvis har ligget aktive politiske beslutninger bag,” siger Signe Ravn-Højgaard.
Dominansen i tal
Ifølge Thomas Georgi, der arbejder inden for online marketing havde Google 94,5 pct. af alle danske internetsøgninger på tværs af alle platforme (mobil, tablet og computer) i perioden fra februar 2021 til februar 2022. For mobilsøgninger alene var tallet i samme periode 98 pct.
To ud af tre mobiltelefoner i Danmark kommer fra Apple. Og resten bruger Google Android.
Meta, selskabet bag Facebook, er totalt dominerende aktør på sociale medier. Amazon sidder som en stor aktør på streamingmarkedet og leverer indhold fra Netflix, HBO Max og Prime video. Jeff Bezos, ejeren af Amazon, har købt rettighederne til James Bond filmene - også hvis der skal indspilles nye film i fremtiden.
På det professionelle marked har Microsoft i år indgået en aftale med SKI om 96 kommuners indkøb af licenser og services til en værdi af over 4 mia. kr. de kommende tre år. Microsoft er desuden medejer af ChatGPT og har introduceret Copilot som digital assistent i Office pakken. Og på den måde sat et angreb ind på Googles dominans på søgemaskineområdet. I USA kaldes de syv største teknologiselskaber ”the magnificent 7”. Alle som en har de opbygget dominerende positioner med deres digitale forretningsmodeller, og Signe Ravn-Højgaard siger, ”at data fra de såkaldte hyperscalers som Microsoft og Amazon udgør minimum 90 pct. af al data, som transporteres over Atlanten”.
”Alle kommunikationsformer er samlet i ét digitalt netværk: Internettet. Vi sender e-mails i stedet for breve, vi streamer tv-serier i stedet for at broadcaste og vi læser nyheder online i stedet for på papir. Overgangen fra analog til digital kommunikation betyder, at mange af de tjenester, vi i dag bruger i hverdagen, nu leveres og er afhængige af de globale techgiganter som Google, Amazon og Meta, som både ejer infrastrukturen, og styrer adgangen til den. Amerikanske virksomheder som Google, Amazon, Apple, Meta og Microsoft sidder tungt på de fleste lag af internettet i Danmark,” siger Signe Ravn-Højgaard.
Applikationer og tjenester som LinkedIn (der er ejet af Microsoft) og Instagram (der er ejet af Meta), apps som Google Maps (som viser trafikken live) og Outlook Microsofts e-mail er alt sammen en del af vores dagligdag.
Udover brugen af Big techs løsninger, som alle sammen er meget professionelle, så ser man også milliarder af dollars strømme ind i disse selskaber. Bare Netflix havde i sit seneste årsregnskab et overskud på 60 mia. kr. Microsoft havde et overskud på omkring 600 mia. kr.. Google, som har gjort det til en dyd med gratis søgninger på internettet og billige Chromebooks til skoleelever, havde et overskud i 2024 på 700 mia. kr. Det er svimlende store beløb at tjene på annoncering på internet og indsamling af brugernes data.
Over mange år
Det er som sagt en udvikling, der er sket over mange år.
Der er et begreb inden for e-handel som hedder ”the last mile”. Det er den sidste kilometer frem til forbrugeren. Det er klart den dyreste investering at gøre for leverandørerne, og den mest bekvemmelige for forbrugerne ved at være forbundet med resten af verden. Når en Netflix abonnent gerne vil se den nye danske tv-streaming serie ”Reservatet”, har Netflix lagt kopier af populære serier ind på lokale servere mange steder i netværket, så data ikke skal rejse langt og seerne hurtigt og gnidningsfrit får vist serien.
”Big tech er rigtig dygtige til at skalere deres infrastruktur, så svartiden er kort, selvom mange forsøger at tilgå samme data samtidigt. Hvis vi skal sammenligne det med SKAT, når vi går ind og ser på vores forskudsopgørelse, får vi at vide, at vi er nummer 200.000 i køen. Den slags ventetid findes ikke på Netflix – for hvis den gjorde, ville brugerne bare skifte til en konkurrent,” siger Signe Ravn-Højgaard.
Trumps toldkrig
Bag ved denne dominerende position som Big Tech har på den danske digitale infrastruktur, kører også præsident Trumps toldkrig. Argumentet fra Trumps side for toldkrigen er, at USA har et handelsunderskud for varer solgt i Europa. Derfor er der indført told på 15 pct. af importerede europæiske varer. Men tolden gælder ikke i Europa for import af digitale services, hvor USA har et kæmpe handelsoverskud. De amerikanske Big Tech leverandører af services går således fri af toldkrigen. Til gengæld varsler de markante prisstigninger for danske kunder på deres services. Dermed lander indtægterne i techgiganternes lommer.
”Centraliseringen af data og tjenester hos få globale aktører skaber også geopolitisk sårbarhed. Afhængigheden af amerikanske techgiganters løsninger kan potentielt bruges mod os, hvis der opstår spændinger mellem Danmark og USA – en tanke, der ikke er blevet mindre nærliggende efter den igangværende konflikt om Grønland”.
Som der allerede er skrevet en del om, har USA i en sådan situation et stærkt pressionsmiddel, idet de i praksis vil kunne begrænse adgangen til cloud, kommunikation og kritiske digitale funktioner i Danmark.
”Vi har brug for en åben, demokratisk samtale om, hvor afhængige vi som samfund ønsker at være af Big techs kommercielle løsninger – og hvilke dele af den digitale infrastruktur vi aktivt vil bevare under offentlig eller dansk kontrol,” siger Signe Ravn-Højgaard.
BLÅ BOG
Signe Ravn-Højgaard, Ph.d., er direktør i tænketanken. Hun har en baggrund fra Grønlands Universitet og Københavns Universitet. Hun undersøger de kommunikationsinfrastrukturer, der understøtter offentligheden i blandt andet Grønland. Det kan være spørgsmål om, hvordan ejerskab og kontrol over digital infrastruktur påvirker demokratiet. Nu beskæftiger hun sig primært med regulering af og (sikkerheds)politikken omkring digital infrastruktur i Arktis.