Kom med KITA på Folkemødet 2027

Folkemødet 2027 byder på en unik mulighed for at hente ny viden, skabe værdifulde relationer og få indsigt i de politiske, teknologiske og samfundsmæssige dagsordener, der vil præge kommunernes digitale udvikling i de kommende år.
Målet er, at deltagerne vender hjem med ny inspiration, styrkede relationer og konkrete idéer, som kan omsættes til initiativer, der understøtter en sikker, ansvarlig og bæredygtig digital udvikling i kommunerne.

De seneste år har Folkemødet haft et markant fokus på kunstig intelligens, cybersikkerhed, digital suverænitet og offentlig digitalisering. Det er netop områder, som kommunerne arbejder intensivt med i hverdagen, og som har afgørende betydning for både drift, service og udvikling. Deltagerne får mulighed for at følge debatter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i konkrete udfordringer og muligheder inden for blandt andet AI i sagsbehandling, databeskyttelse, digital inklusion, cyberberedskab og fremtidens velfærdsteknologi.

Studieturen skal styrke kommunernes arbejde med cybersikkerhed, digital robusthed og digital suverænitet ved at give deltagerne indsigt i kommende politiske, teknologiske og regulatoriske krav. Samtidig skaber turen adgang til relevante debatter, faglige arrangementer og netværksaktiviteter, herunder eksempelvis KOMBITs Cyberwalk og andre initiativer med fokus på aktuelle digitale udfordringer.

Folkemødet er imidlertid mere end en studietur. Det er et strategisk forum, hvor fremtidens rammer for offentlig digitalisering diskuteres og formes. Her mødes beslutningstagere, myndigheder, forskere, leverandører og praktikere for at dele viden og perspektiver. For kommunale it- og digitaliseringsledere er det en sjælden mulighed for både at møde dem, der sætter retningen, dem der udvikler løsningerne, og dem der skal omsætte dem til konkret værdi i kommunerne.

Et centralt element i turen er desuden netværket mellem deltagerne. Ved at samle kommunale it- og digitaliseringsprofiler fra hele landet skabes et stærkt fagligt fællesskab, hvor erfaringer, udfordringer og løsninger kan deles på tværs af kommunegrænser. Dette netværk kan efterfølgende understøtte samarbejde, videndeling og sparring om fælles digitale udfordringer.


Pris og tilmelding
Pris pr. person: 10.500,-

Max 37 deltagere
Tilmeldingsfrist den 1. december.
Først til mølle – Indledningsvis sætter vi en begrænsning på 3 deltagere pr. kommune for at sikre at flere kommuner kan deltage.
Turen faktureres marts 2027 og er derefter bindende (man kan derefter ikke afbestille sin plads, men kan overdrage den til en kollega, hvis man selv bliver forhindret). 
Turen gennemføres ved 25 deltagere

Inkluderet i turen:
-Overnatning i egen lejlighed (Novasol Due Oddestrand feriecenter) inkl. slutrengøring og linned/håndklæde pakke.
-Bus transport med afgang fra Aalborg og opsamling fra 4 steder langs motorvejen på vej mod Bornholm og transport retur til Aalborg med stop på de samme opsamlingspunkter.
-2 daglige afgange og afhentninger mellem indkvartering og Folkemødet.
-Fællesspisning onsdag aften ved ankomst til Bornholm.
-Forplejningskasse med dagligvarer i lejlighederne (morgenmad mm..).


Tidsplan
(vi tager forbehold for mindre tilpasninger af tider)


Onsdag 16/6:
Afgang fra Aalborg kl. 8
Opsamling 4 steder langs motorvejen fx (Aarhus, Middelfart, Nyborg og Køge)
Færge kl. 16.30 fra Ystad til Rønne
Ankomst Due Oddestrand kl. 18.30

Torsdag 17/6:
Afgang Due Oddestrand til folkemødet kl. 07.30
Afgang Due Oddestrand til folkemødet kl. 09.30
Retur Folkemødet til Due Oddestrand kl. 17.30
Retur Folkemødet til Due Oddestrand kl. 19.30
Retur Folkemødet til Due Oddestrand kl. 22.00

Fredag 18/6:
Afgang Due Oddestrand til folkemødet kl. 07.30
Afgang Due Oddestrand til folkemødet kl. 09.30
Retur Folkemødet til Due Oddestrand kl. 17.30
Retur Folkemødet til Due Oddestrand kl. 19.30
Retur Folkemødet til Due Oddestrand kl. 22.00

Lørdag 19/6:
Afgang Due Oddestrand til folkemødet kl. 07.30
Afgang Due Oddestrand til folkemødet kl. 09.30
Afgang Folkemødet til færdige kl. 15.00
Færge i Rønne 16.30 til Ystad (17.50) mod Aalborg
Afsætning 4 steder langs motorvejen (fx Aarhus, Middelfart, Nyborg og Køge)

Om arrangementet

Bornholm

16. - 19. juni 2027

08.00 (dag 1) - 23.00 (dag 4)

Log ind for at tilmelde