Nyheder

De nye it-serviceorganisationer er i fuld gang med at finde deres form, opgaver og placering. Her kan kontrakter og kommende indkøb let ende nederst på dagsordenen. Men et tidligt overblik over kommunernes leverandører, indkøb og bindinger kan give it-serviceorganisationerne større handlefrihed i sammenlægningen.

Den 16. juni 2027 indtages Bornholm af Folkemødet – Danmarks årlige demokratifestival, hvor borgere, politikere, organisationer og virksomheder mødes for at diskutere samfundsklare emner.
Folkemødet byder på en unik mulighed for at hente ny viden, skabe værdifulde relationer og få indsigt i de politiske, teknologiske og samfundsmæssige dagsordener, der vil præge kommunernes digitale udvikling i de kommende år og selvfølgelig skal de kommunale IT- og Digitaliseringsansvarlige være med på mødet.

Arbejdet med at etablere de nye tværkommunale it-serviceorganisationer forløber som planlagt, og på trods af den stramme tidsplan vil de være etableret med udgangen af året, vurderer Christian Christensen, programleder i KL. Aftalen er, at de nye enheder skal varetage netværk og servere for kommunerne. Selv om der i Økonomiaftalen for 2026 er nedskrevet en ambition om, at en lang række andre it-opgaver overgår fra kommunerne til de nye enheder frem mod 2030, er det ikke aftalt, understreger han. Det er den centrale server- og netværksinfrastruktur, der skal samles.

Inden for de næste måneder skal 98 kommuner aflevere opgaver til nye tværkommunale it-serviceorganisationer. Usikkerheden om forløbet kan i værste fald resultere i medarbejderflugt, vurderer Claus Elmholdt, forsker ved Aalborg Universitet. Den største udfordring bliver at kunne fastholde medarbejderne i den usikre periode frem mod, at det nye setup falder på plads, understreger Lene Bader, it- og digitaliseringschef i Aabenraa Kommune. Claus Elmholdt giver sine bud på at komme igennem de næste måneder uden medarbejderflugt.

Mens Lars Borg ikke er i tvivl om, at sammenlægningen af kommunernes it-drift vil falde på plads, kan det blive vanskeligt at undgå, at de kommunale medarbejdere, som socialrådgivere og lærere, vil komme til at mærke forandringerne. Selv om alle arbejder på at nå alt til tiden, er risikoen for vanskeligheder en af lektionerne fra tidligere, mindre sammenlægninger, vurderer Lars Borg som sekretariatsleder for etablering af en ny tværkommunal it-serviceorganisation på Sjælland. Selv var han med til at sammenlægge de nordsjællandske kommuners it-funktioner.

Fælleskommunale systemer kommer til at køre på en fælles platform, der bliver drevet af leverandøren Aeven de næste 12 år. Ifølge KOMBITs driftsdirektør, Søren Kromann, vil kontrakten til 700 millioner kr. give KOMBIT en større kontrol med driften af platformen. Hidtil har leverandører af applikationer typisk også stået for driften eller haft en underleverandør. Nu skiller KOMBIT de to ting ad: Aeven bliver direkte driftsleverandør, mens leverandører af applikationer nu skal koncentrere sig om den opgave alene. Samtidig er kontrakten et vigtigt skridt i retning af digital suverænitet.

Få ny viden om de idéer, løsninger og teknologier, der former fremtidens kommune, når Digitaliseringsmessen 2026 sætter scenen for de største digitale dagsordener.

De nye tværkommunale it-serviceorganisationer skal være på plads med udgangen af i år. Tidsplanen er voldsomt stram, mener Eik Møller, stadsdirektør i Odense: ”Hvis vi skal vælge mellem at gå efter den meget stramme tidsplan eller sikre forsvarlig daglig drift, skal lederne fokusere på den daglige drift og så må opstarten skydes lidt i tid.” Eik Møller understreger dog, at overgangen til centrale it-serviceorganisationer er afgørende for cybersikkerheden, hvor især mindre kommuner på sigt vil få svært ved at forsvare sig mod angreb.

Ifølge Henrik Brix, formand for KITA, viser den øgede bruger-inddragelse i KOMBIT et stort potentiale for udvikling af de kommunale systemer. I KOMBIT er Kristian Vengsgaard, administrerende direktør, at systemet med fagråd – nu godt et halvt år gammelt – overbevist om, at det vil vise sig som et uhyre effektivt redskab i udviklingen af nye kommunale it-systemer. Et eksempel er Aula-platformen, hvor folkeskolelærernes brugsmønster hare åbnet nye muligheder.

Kommunerne står over for en vanskelig opgave, når de ifølge NIS2-direktivet skal indberette hændelser, der kan være til fare for samfundssikkerheden og driftsstabiliteten på kritiske opgaver, vurderer eksperter. Problemet er, at ”hændelser” ikke alene dækker over hændelser, der rammer kommunernes egen it-understøttelse af vigtige opgaver men også ude hos leverandører.
Læs, hvordan kommunerne bedst kan leve op til forpligtelser, der følger af EU-direktivet NIS2 og den danske lov, der gennemfører direktivet i Danmark.