”Man kan ikke isolere sig til digital suverænitet. Man er nødt til at udvikle sig, innovere og investere sig til suverænitet.”
Morten Løkkegaards stemme lød klar og fast fra scenen i mødelokalet. Venstres mangeårige medlem af EU-Parlamentet var hastet fra lufthavnen for at holde oplæg om digital handlefrihed og suverænitet på KITA’s temadag i Nyborg.
I salen sad knap 100 deltagere fra landets kommuner sammen med repræsentanter fra blandt andet KL, SKI og KOMBIT. Alle var de samlet for at få nye input og viden om et af tidens varmeste emner, nemlig hvordan landets kommuner kan vriste sig løs af tech-giganternes dominans.
For kommunerne handler problemstillingen ikke kun om, hvor data fysisk opbevares, men også om, hvem der har kontrol over de systemer, data og teknologier, som den kommunale opgaveløsning er afhængig af. Hvis en leverandør kan begrænse adgangen til en kritisk tjeneste, er det ikke længere alene et teknisk spørgsmål, men også et spørgsmål om digital handlefrihed og beredskab.
Vi skal satse benhårdt på vores styrkepositioner, hvor vi rent faktisk kan noget.
Morten Løkkegaard
Et brat brud kan gøre skade
Efter Morten Løkkegaards oplæg, inden han skulle videre til næste aftale, nåede han kort at uddybe sin pointe:
”Problemet med denne diskussion er, at selv om alle håber på noget enkelt, er virkeligheden lige præcis så gråmeleret som den kan være. Og det gælder også markedet. Selv om vi taler om et frit marked, er vi de facto havnet i en situation, hvor vi er dybt afhængige af nogle enkelte leverandører. Og det skal vi gøre noget ved. Det er jeg enig i. Men vi har integreret de (amerikanske, red.) løsninger så indgående, at det med bare at lukke ned for det hele […] ville gøre ubodelig skade.”
Under oplægget understregede Løkkegaard, at konflikten i Ukraine senest har vist, hvor vigtigt kontrol over teknologien er. I den første halvdel af oplægget kom han med to eksempler på dette: Det første var, at Microsoft i begyndelsen af krigen var i stand til at hjælpe Ukraines cyberforsvar. Starlink var Løkkegaards andet eksempel. I oktober rapporterede flere medier, at SpaceX havde begrænset dele af brugen af Starlink. Det forstyrrede ifølge kilderne flere ukrainske droneoperationer. Løkkegaards budskab var klart: Når en tjeneste som Starlink kunne blive afgørende for Ukraines modstand, får den, der kan beslutte, om den fortsat er til rådighed, også politisk magt.
Morten Løkkegaard overførte dette dilemma til spørgsmålet om kommunernes afhængighed af amerikansk teknologi. Og da en af deltagerne i salen spurgte ind til, hvilke pressionsmidler Europa egentlig har over for de amerikanske tech-giganter, lød svaret fra Løkkegaard: ”Den eneste måde, vi kan lægge pres på dem, det er ved at vise, at vi er simpelthen bedre på det, og det, og det teknologiske område. Og derfor er de nødt til at snakke med os på en anden måde end i dag.”
Satse benhårdt på vores styrkepositioner
Selv om for eksempel Morten Løkkegaard har oplevet den franske præsident Macron være fortaler for at holde amerikanerne helt ude, mener han ikke, at det er løsningen. I stedet skal EU-landene satse på at udvikle alternative løsninger.
”Vi skal satse benhårdt på vores styrkepositioner, hvor vi rent faktisk kan noget,” sagde han.
”Vi har en masse smarte løsninger, og dem skal vi satse på, og mens vi gør det, skal vi udfase de andre løsninger i et tempo, så vores borgere og virksomheder ikke skal leve med en ringere sikkerhed.”
Han peger også på, at de store amerikanske leverandører har en interesse i at bevare adgangen til det europæiske marked, så hvis EU kommer med tilstrækkelig tyngde, vil det også gøre en forskel. Dog er det ikke nok, medgav han.
EU-landene er nødt til at gennemføre anbefalingerne i den digre Draghi-rapport, der fremhævede en lang række områder, hvor der er brug for handling. Indtil videre er alt for lidt gennemført i forhold til for eksempel at skabe et marked, der sætter de rigtige rammer for konkurrencen og udviklingen af alternative løsninger.
”Konkurrenceevne hænger på den måde rigtig meget sammen med det digitale,” understregede han.
Mere kontrol til kommunerne
For kommunerne er spørgsmålet, hvem der i praksis har kontrol over deres data. Så længe datacentret ligger i Europa, er det ifølge Løkkegaard mindre vigtigt, om det ligger i Hjørring, Fredericia eller Finland.
”Det er gået op for mig, at det ikke er så meget et spørgsmål om geografi, som det er et spørgsmål om kontrol,” sagde han.
Han opfordrede også kommunerne til at undersøge, hvor open source kan bruges som alternativ til de amerikanske leverandørers løsninger. Til deltagerne i salen stillede han spørgsmålet:
”Hvem er det, der skal gøre det? Er det jer?”
