Cybersikkerhed er et stadig voksende fokusområde for kommunerne og derfor har vi valgt netop dette emne til vores kommende temadag.
En dag, der både giver os et billede af hvor vi står i dag, samt bud på hvad skal der til for at stå stærkere i morgen.
Vicedirektør Christine Engel Christensen fra SAMSIK vil gøre os klogere på, hvordan SAMSIK ser trusselsbilledet i de danske kommuner lige nu.
Christine vil bl.a. komme omkring de trusler og angrebstyper der rammer kommunerne i øjeblikket. Hun vil fortælle om de største svagheder (og styrker) i kommunernes cyberforsvar samt give deltagerne anbefalinger og vejledninger med hjem.
Fra KL får vi en status på deres arbejde med cybersikkerhed og NIS2. Og for at holde fokus på det helt nære, vil både Horsens og Viborg dele ud af deres erfaringer omkring arbejdet med NIS2, hændelseshåndtering, implementeringen af SOC/SIEM og organiseringen heraf.
Som afslutning på dagen, bevæger vi os fra vores kommunale verden til Danfoss. Hvor CISO Morten Pors Simonsen, vi fortælle om deres arbejde med cybersikkerhed, hændelseshåndtering og resiliens i en ikke-kommunal virkelighed.
Du finder praktiske informationer og tilmelder dig her: ARRANGEMENT
Læs også
Presset på kommunernes digitale handlefrihed er øget
Med publikationen ”Digital handlefrihed i kommunerne – ansvar og valg i en ny digital virkelighed” sætter KL fokus på de skærpede udfordringer, som landets kommuner står over for – særligt i lyset af de geopolitiske spændinger. Selv om Washington, Moskva og Beijing er langt væk fra den enkelte kommunes hverdag, smitter de internationale spændinger også af herhjemme. Med publikationen præsenterer KL både gode eksempler på og redskaber til, hvordan kommunerne bedst kan håndtere den nye virkelighed og sikre den digitale rygrad, der er så afgørende for den velfærd, kommunerne er garanter for.
GovTech Midtjylland åbner for kommuner i resten af Jylland og på Fyn
Det midtjyske tværkommunale samarbejde om at udvikle, afprøve og udbrede nye digitale løsninger i Region Midt bliver nu åbnet for andre jyske og fynske kommuner.
Professor: Selv europæiske cloudløsninger er juridisk usikre for danske kommuners data
Danske kommuners brug af amerikanske cloudløsninger hviler i dag på et juridisk grundlag, der kan give usikkerhed, vurderer Henrik Udsen, professor på Københavns Universitet. Mens det i dag er lovligt, kan grundlaget meget hurtigt blive underkendt. Selv europæiske udbydere kan give problemer i forhold til europæiske databeskyttelsesregler. Allerede nu bør kommunerne kortlægge deres afhængighed og sikre, at de har en plan B klar.
HK Kommunal-formand advarer: Usikkerhed kan koste kommunerne vigtige it-kompetencer
Fortsat usikkerhed blandt kommunernes it-medarbejdere kan stille store hindringer i vejen for de nye tværkommunale it-serviceorganisationer. I værste fald kan kommunerne miste netop de medarbejdere, som er afgørende for at gennemføre overgangen til de enheder, advarer Lene Roed, formand for HK Kommunal. Der er behov for størst mulig klarhed for medarbejderne om deres fremtidige arbejdsforhold, understreger hun. I KL er man opmærksom på udfordringen.