KL om de nye it-serviceorganisationer: Hovedparten af opgaverne bliver i kommunerne

Arbejdet med at etablere de nye tværkommunale it-serviceorganisationer forløber som planlagt, og på trods af den stramme tidsplan vil de være etableret med udgangen af året, vurderer Christian Christensen, programleder i KL. Aftalen er, at de nye enheder skal varetage netværk og servere for kommunerne. Selv om der i Økonomiaftalen for 2026 er nedskrevet en ambition om, at en lang række andre it-opgaver overgår fra kommunerne til de nye enheder frem mod 2030, er det ikke aftalt, understreger han. Det er den centrale server- og netværksinfrastruktur, der skal samles.

Af Peder Bjerge

Da regeringen og KL i økonomiaftalen for 2027 bekræftede deres aftale om at flytte server- og netværksdrift væk fra kommunerne, var det først og fremmest et klap på skulderen til kommunerne.

Sådan ser Christian Christensen, programleder i KL, på det.

”Det er egentlig en godkendelse af det arbejde, som kommunerne har lavet det sidste år,” siger han. Christian Christensen vurderer, at det reelt vil være forholdsvist få medarbejdere og opgaver, som skal flyttes. Størstedelen vil forblive som hidtil. Men inden han bliver konkret, lad os tage et skridt tilbage og betragte det store billede.

Den nye regering og KL genbekræfter med økonomiaftale for 2027 (Ø27) det, der blev aftalt om etablering af it-serviceorganisationer i økonomiaftalen for 2026. Med udgangen af 2026 skal de nye enheder være juridisk etableret, og inden udgangen af 2027 skal de nye organisationer have overtaget driften af kommunernes server- og netværksinfrastruktur.

Men mere end det er ikke aftalt, understreger Christian Christensen.

Også selv om det ifølge Ø26 og Ø27 fortsat er ambitionen, at ”… it-serviceorganisationerne gradvist vil overtage driften af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support frem mod 2030…”

Det er egentlig en godkendelse af, at det arbejde, som kommunerne har lavet det sidste år

Christian Christensen, KL

Cybersikkerhed driver projektet

Men det er en ambition, som først og fremmest ligger i regeringen, som har presset på for at få centraliseret driften af infrastrukturen. Regeringens primære argument for reformen har været cybersikkerhed, påpeger Christian Christensen.

”KL er også optaget af at højne cybersikkerheden i kommunerne. Det har vi arbejdet systematisk med siden 2016. Med ambitionen er der formuleret et værktøj, som vi så selv skal få til at give mening. Det er ikke den optimale måde at arbejde med cybersikkerhed på. Jeg har faktisk en smule svært ved at se, hvordan lige præcis service og support skal højne cybersikkerheden,” siger han og tilføjer:

”Men jeg kan godt se fagligt, at nogle af de andre områder, altså brugerstyring og slutbrugerudstyr, er en faktor i cybersikkerhed. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Implementering og metoder bør dog ske risikobaseret, ikke som et tvangsværktøj. Men at flytte service og support ligner mere et ønske om effektivisering.”

Ifølge Christian Christensen forventes der et stærkt ønske fra regeringen om at drøfte yderligere tiltag, der kan styrke cybersikkerheden i kommunerne, inden for den ramme der er aftalt i økonomiaftalen. ”Man kan forestille sig forskellige scenarier, og vi er fokuseret på at forsøge at skabe de bedste muligheder for kommunerne. For nuværende er der ikke aftalt yderligere.”

Indtil videre er det forholdsvist begrænset, hvilke opgaver der skal flyttes væk fra de enkelte kommuner.

”Ud fra vores as-is-kortlægning sidste efterår skønner vi, at godt 10 procent af økonomien og det samme antal medarbejdere vil blive berørt af det her. Hovedparten af opgaverne skal løses lokalt i kommunerne,” siger han.

Det ændrer økonomiaftalen ikke på

Ifølge Christian Christensen vil alt det, der hedder drift af fagsystemer, oprettelse af brugere, support på fagsystemer og support på brugen af integrationer stadigvæk skulle blive liggende i den enkelte kommune.

”Som medarbejder i hver kommune vil du stadig ringe til dem, du plejer at tale med i it-afdelingen. Det ændrer økonomiaftalen ikke på,” siger Christian Christensen.

Samtidig ser han den lokale it-afdeling som et bindeled mellem de kommunale medarbejdere og de nye tværkommunale it-serviceorganisationer. Den grundlæggende forskel vil ligge et andet sted:

”It-cheferne skal ikke interessere sig så meget for, hvad det er for nogle komponenter, der står i et serverrum, som de gør i dag. De kommer i stedet til at have fokus på, at de køber en service, og den service skal være tilgængelig, og den skal kunne indfri kommunens krav til digitalisering.”

Aftale om kommunernes økonomi for 2027

”… inden udgangen af 2027 vil [de nye enheder] overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur,” står der på side 11 i Aftale om kommunernes økonomi for 2027. Videre formulerer parterne det som en ambition, ”… at it-serviceorganisationerne gradvist vil overtage driften af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support frem mod 2030 mhp. at styrke cybersikkerheden.”

Kilde: Økonomiaftale for 2027 (Ø27)