KOMBIT-direktør: ”Det er jo folk ude i kommunerne, der har hånden på kogepladen.”

Hvert år spørger KOMBIT godt 400.000 brugere af Aula – folkeskolelærere og forældre – om hvordan de bruger platformen.
”En ny tendens er, at lærerne i stigende grad bruger Aula mere til at kommunikere indbyrdes end med forældrene. Det er interessant, fordi platformen først og fremmest er bygget til kommunikation mellem lærer og forældre samt mellem forældrene,” siger Kristian Vengsgaard.
At lærerne i stigende grad anvender Aula som et redskab til at understøtte deres arbejde rent fagligt, rejser interessante spørgsmål i forhold til, hvordan platformen skal udvikles fremover, understreger den administrerende direktør i KOMBIT.
Her er input fra medlemmerne i fagrådet på skoleområdet i kommunerne afgørende:
”Det er jo folk ude i kommunerne, der har hånden på kogepladen. Med al respekt for politikerne, er det jo praktikerne, der bedst ved, hvordan hverdagen er med systemerne.”

Både konkret og strategisk

Til det formål trækker KOMBIT på et fagråd for børn, unge og undervisning, hvor blandt andet folk fra kommunerne er med til at rådgive KOMBIT om, hvordan Aula-systemet bedst kan udvikles. Som en del af K98-aftalen med kommunerne bliver KOMBIT nu rådgivet af seks fagråd og et porteføljeråd.
”I det relevante fagråd kan vi diskutere, hvad det rejser af interessante spørgsmål, muligheder eller overvejelser. For eksempel hvordan vi kan blive endnu bedre til at understøtte lærerne digitalt på landets folkeskoler. Kort sagt, kan vi komme dybere ned i de områder, hvor vi står for udviklingen,” siger Kristian Vengsgaard.
For Kristian Vengsgaard er det et godt eksempel på, hvordan KOMBIT i dag arbejder langt tættere på ”kunderne” ude i kommunerne – netop de fagfolk med praktisk og faglig viden om, hvad der virker godt eller mindre fint. Han fremhæver, at det både giver mulighed for at diskutere mulighederne for at forbedre konkrete dele af systemerne og den strategiske retning for disse.
”På den måde kan vi åbne debatten om, hvad det er, vi vil med kommunal digitalisering og få nogle strategiske perspektiver på det: vil vi for eksempel løfte folkeskolen, bruge flere penge på idræt eller løfte ældrecentrene? KOMBIT kan være med til at gøre en forskel, hvis der er et digitalt aspekt.”

Henrik Brix, formand for KITA og it-chef i Favrskov Kommune, mener, at KOMBIT har taget et vigtigt skridt i retningen af større brugerinddragelse.
”Selvfølgelig kan det være en udfordring at samle 98 kommuner om projekter, men med fagråd har KOMBIT taget gode skridt i forhold til at inddrage kommunernes input fremover,” siger han.
I KOMBIT har man valgt en struktur, hvor man har de seks fagråd med porteføljerådet som et overordnet forum.
I hvert fagråd sidder 8-12 repræsentanter fra kommunerne, herunder minimum én kommunal fagchef eller fagdirektør fra hver af fem kommunale regioner (Kommunale Kontaktråd eller KKR). Samtidig har man ud over en kommunal it- og digitaliseringschef sammen med repræsentanter fra KL og KOMBIT siddende med om bordet. I porteføljerådet har man blandt andet to kommunale økonomidirektører, forpersonerne fra fagrådene sammen med repræsentanter fra KOMBIT-direktionen.
”På den måde kan vi i KOMBIT være sikre på, at når vi går ind, er vi med til at give værdi de rigtige steder i kommunerne,” siger Kristian Vengsgaard.