På Open Data DK portalen har man lavet en “efterspørgselsknap”. Brugen af knappen taler sit eget tydelige sprog. I hundredvis af efterspørgsler om flere åbne, offentlige data. Det er især emner om kort, 3D-bymodeller og bygninger og energirenoveringer, samt transport – som parkering, trafik, offentlig transport og cykling. Alt sammen områder som peger i retning af, at åbne data kan bane vejen til klimaforbedringer og grøn omstilling.
Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi (FODS) i sin seneste udgave prioriterer åbne data. Initiativet er forankret i Digitaliseringsstyrelsen men omfatter også regioner og kommuner. Open Data DK er partner i initiativet, og finansieres de næste tre år gennem FODS. Det betyder, at myndighedernes deltagelse er gratis. Open Data DK er stedet for data der ”ikke hører til naturligt på en anden åben data platform”, og hvor der er en innovativ tilgang til arbejdet med åbne data. Der er især fokus på at udstille datasæt med udgangspunkt i efterspørgsel, eksempelvis datasæt med data fra flere kommuner.
At Open Data DK er kommet med i FODS betyder, at der er en øget indsats for at understøtte udstillingen af kommunernes IoT-data, som kommunerne indsamler fra deres drift.
“Rigtig mange af kommunernes IoT-data hører ikke rigtig hjemme noget sted. De hører ikke hjemme i Grunddataprogrammet. De hører heller ikke hjemme i Danmarks Statistik eller på Danmarks Miljøportal. De kan så få en plads hos os i Open Data DK, som er en platform for åbne offentlige data. Det er helt op til den enkelte myndighed, hvad de ønsker at udstille, så længe det ikke er personhenførbart,” siger sekretariatschef Birgitte Kjærgaard, Open Data DK.
Der er på nuværende tidspunkt i alt 26 kommuner, to regioner og to andre offentlige myndigheder, som er tilsluttet Open Data DK, og interessen for flere åbne data er stor blandt kommunerne. Men der er også rigeligt med andre opgaver i it-afdelingerne, så nogle forholder sig fortsat afventende.
“Det er vigtigt for kommunerne at forstå, at åbne data giver værdi. Også for kommunen som udstiller dem. Selvfølgelig kan det koste ressourcer for kommunen at lægge data ud. Det er ikke gratis at lægge data ud, hvis data først skal bearbejdes og gøres klar til at blive udstillet. Men det er vigtigt at udstille åbne data og bruge dem”.
“I Aarhus Kommune er der f.eks. udfordringer med trafik og antallet af parkeringspladser i bymidten. Kommunen har gjort parkeringsdata åbent tilgængelige. Der er så private virksomheder, som har taget kommunens parkeringsdata og lavet nogle kreative løsninger, som trafikanterne i Aarhus kan bruge,” siger Birgitte Kjærgaard”.
Offentlige bygninger
På samme måde kan kommuner lægge IoT-Data ud om f.eks. offentlige bygninger, om energiforbruget i disse bygninger og målinger af indeklimaet, bookingoplysninger, data om tømning af skraldespande med sensorer, m.m.
Alle emner, som brugerne efterspørger på Open Data DK.
“Som kommuner skal vi se mulighederne i data. Vi har mange af de såkaldt vilde udfordringer i det offentlige. Vi er nødt til at tænke anderledes for at løse disse udfordringer. Vi har bl.a. udfordringer med mangel på arbejdskraft og grøn omstilling. Som offentlig sektor er vi nødt til at invitere andre ind til denne opgaveløsning ved at gøre data tilgængelige, så vi ikke hele tiden styrer det hele gennem kravspecifikationer. Vi skal nogen gange sætte data fri, og så er der nogle kloge og kreative hoveder, som kan lave løsninger med de data, som det offentlige måske ikke har kunnet forestille sig eller har ressourcer til. Det er disse løsninger kommunerne vil få noget ud af og som baner vejen for grøn omstilling,” siger Birgitte Kjærgaard.
Vejen til grøn omstilling
Som nævnt lavede Aarhus Kommune en investering i 2021 i en iværksættervirksomhed Papp, som brugte kommunens parkeringsdata til at lave en parkeringsapp, som bilister kan bruge til at finde en ledig parkeringsplads eller ladestander i bymidten.
“Men det er også en grøn investering, fordi en rigtig stor del af co2 udslippet i myldretiden sker i forbindelse med bilkøer og bilister som cirkulerer rundt efter en parkeringsplads. På den måde er der også grøn omstilling ved at finde den nærmest ledige parkeringsplads,” siger Birgitte Kjærgaard.
Open Data DK har bl.a. også fået en forespørgsel fra logistikbranchen, der er ganske interesseret i bedre data om “veje og broer”. Både med hensyn til vejenes beskaffenhed, vejarbejder, broernes bæreevne og broernes højde, så vognmændene kan planlægge deres ruter bedre.
“Det er også grøn omstilling, hvis de med anvendelse af data kan planlægge deres ruter bedre ud fra et bedre datagrundlag. Og den store interesse om bygningsrenoveringer er også grøn omstilling, fordi renoveringerne sparer energi,” siger Birgitte Kjærgaard.