Nyheder

Opkøbet af TDC group til den australske kapitalfond Macquarie kom op i et samråd i Folketingets Erhvervsudvalg, hvor erhvervsminister Morten Bødskov (S) blev stillet en række kritiske spørgsmål om investeringsscreeningsloven. Salget kan i sidste instans blive stoppet af netop denne lov, som er en særlig dansk lovgivning, der skal beskytte mod, at kritisk infrastruktur, TDC Net, ikke kommer under udenlandsk kontrol. 

Baggrunden for samrådet, som var indkaldt af repræsentanter for SF og Enhedslisten, er, at Macquarie vil overtage resten af aktierne i TDC Group, så Macquarie kommer til at eje TDC 100 pct. I dag ejes halvdelen af TDC Group af de danske pensionskasser ATP, PFA og PKA, som har sagt ja til Macquaries tilbud om at blive købt ud.
Spørgsmålene fra SF´s finansordfører Sigurd Agersnap og Enhedslistens erhvervsordfører Rosa Lund, gik på det forhold, om det er OK, at dansk kritisk infrastruktur overlades til en australsk kapitalfond.    
Derfor kom erhvervsminister Morten Bødskov (S), i samråd i Folketingets Erhvervsudvalg, hvor der blev stillet spørgsmål om handelen. 
Erhvervsministeriet har investeringsscreeningsloven under sine vinger og har ansvaret for at “screene” handlen og sige ja eller nej til den australske kapitalfonds opkøb af TDC. 
Morten Bødskov: “Jeg kan ikke sige noget om handelen ud fra investeringsscreeningsloven. Der er tale om et område, som er kendetegnet ved, at der indgår klassificerede og fortrolige oplysninger, og som jeg ikke kan dele med jer. Det ved i udmærket godt, da I selv stemte for loven, da den blev vedtaget i 2021”. 
Ifølge SF´s finansordfører Sigurd Agersnap var samrådet lidt spild af tid, da han ikke fik svar på det grundlæggende spørgsmål om regeringen betragter tele- og fibernetkoncernen TDC som kritisk infrastruktur, og om ministeren vil tage initiativ til, at Macquaries opkøb investeringsscreenes.
“Vi er bekymret for det. Ikke mindst på grund af Macquaries historik på en række offentlige selskaber, hvor de har har tømt dem for værdi. Og for TDC´s vedkommende er jeg også bekymret, fordi jeg opfatter TDC som kritisk infrastruktur. En forudsætning for, vores tillid til samfundet fungerer er, at vores offentlige myndigheder fungerer. Så derfor synes  jeg vi har brug for nogle svar fra erhvervsministeren om, at de ikke bare screener selskabets ejerforhold, men også bruger bestemmelsen om opkøb af kritisk infrastruktur. Det står uklart for mig, om Macquarie er screenet efter den bestemmelse i investeringsscreeningsloven om kritisk infrastruktur,” siger Sigurd Agersnap. 
Det ønskede Morten Bødskov ikke at bidrage til. 

Baggrund
Baggrunden for samrådet handler om Macquaries ønske om at købe de resterende aktier i TDC, som i dag ejes af pensionsselskaberne ATP, PFA og PKA. Hvis handlen går igennem, vil Macquarie få fuld kontrol over TDC, der står bag store dele af Danmarks digitale infrastruktur – herunder mobilnettet, fibernet og fastnet, som blandt andet bruges af politi, redningsberedskab og hospitaler. 86 af landets kommuner bruger SKI´s aftale om telefoni og mobil og internetforbindelser. 
Privat investor Carsten Dehn, som har fulgt TDC, som analytiker i 18 år, siger: 
“Det mest sandsynlige udfald set med mine øjne er, at den australske kapitalfond Macquarie ikke får tilladelse til at købe TDC, fordi der er tale om kritisk infrastruktur”.
Macquarie købte TDC i 2018 sammen med tre danske pensionskasser ATP, PFA og PKA, så de tre pensionskasser tilsammen ejede 50 pct. og Macquarie ejede den anden halvdel. Carsten Dehn siger, at de tre pensionskasser samlet set har lagt 15 mia. kr. for deres investering i 2018. 
Carsten Dehn skønner, at de tre pensionskasser har solgt deres andele for 5 mia. kr. og derfor har de lidt et tab på 10 mia. kr. Han understreger, at tallene for dette tab ikke har været fremme i offentligheden og at der er tale om et skøn fra hans side. 

To selskaber
I 2018 gik ATP og flere pensionskasser sammen med Macquarie om at købe TDC. Planen var at splitte selskabet i to – en infrastrukturdel TDC Net - og en kundevendt forretning YouSee/Nuuday. Ambitionen var nationalt ejerskab og ansvarlig langsigtet udvikling. Det er nu endt anderledes.
Efter blot syv års ejerskab trækker ATP og de to øvrige pensionskasser nu følehornene til sig, og hvis handelen godkendes ifølge investeringsscreeningsloven, vil Macquarie sidde tilbage som eneejer. Dermed vil TDC´s digitale infrastruktur være 100 pct. kontrolleret af en udenlandsk kapitalfond med kommercielle mål.
”Pointen er, at de tre danske pensionskasser vil ud. De kan ikke få penge i deres investeringer. Telesektoren som helhed er presset af konkurrencen på priserne, samtidig med at de er tvunget til at investere i udvidelser af deres kapacitet. Det gælder for 5G og fiberudrulning, og det er på ingen måde et afsluttet kapitel. Det vil fortsætte. Hvis handlen går igennem, vil Macquarie være eneejer, og hvis de ønsker at sælge det om tre år, vil Danmark ikke kunne kontrollere, hvem de sælger det til. Derfor tror jeg ikke på handlen vil gå igennem,” siger Carsten Dehn.
Økonomisk konsulent i Enhedslisten Frank Aaen mener, at investeringsscreeningsloven skal i anvendelse i denne sag. ”Det skal stoppes, fordi TDC´s net er kritisk infrastruktur, og vi skal ikke acceptere, at det kommer på udenlandske hænder. Macquarie er kendt for at have få eller ingen ansatte i det land hvor de er, og de betaler heller ingen skat. Så det er alt i alt en dårlig samarbejdspartner,” siger Frank Aaen.
Han mener Finansminister Nicolai Wammen (S) bør henvende sig til Nationalbanken og investere pengene i et opkøb af TDC, så den digitale infrastruktur kommer tilbage på statens hænder. Nicolai Wammen købte Københavns Lufthavn for 32 mia. kr. i 2024 med det budskab, at det var kritisk infrastruktur, og derfor kunne ejerskabet ikke overlades til en udenlandsk kapitalfond. 
Kapitalfonden, som finansministeren købte lufthavnen af, var Macquarie, som altså nu ønsker at overtage TDC helt og fuldt. 
Carsten Dehn: ”Prisen for Københavns Lufthavne var i manges øjne alt for høj, og Finansministeriet nægtede at offentliggøre forudsætningerne for den høje pris. I stedet blev købet politisk båret frem som ansvarlig statslig handlekraft og en sikring af dansk infrastruktur”.
Danmark risikerer at vågne op om få år og opdage, at vi har solgt vores vigtigste digitale aktiver, nemlig den digitale teleinfrastruktur og mobilnettet.

SKI
Statens og Kommunernes Indkøbsservice har netop sendt den fællesoffentlige aftale 50.48 Tele og data i udbud. Aftalen skal sikre staten, 86 kommuner og 27 øvrige tilsluttede organisationer telefoni og data på konkurrencedygtige vilkår i et marked præget af hård priskonkurrence. Derfor har SKI både skruet på antallet af delaftaler og tilpasset sortimentet. Aftalen vurderes til at have en samlet omsætning på 2,4 mia. kr. over fire år. 
Udbuddet gennemføres i løbet af efteråret, og SKI skal vælge leverandøren af tele- og dataydelser. Det er TDC, der har haft kontrakten de foregående otte år.    
 

Af Flemming Kjærsdam

Landets kommuner er alt for afhængige af få, store leverandører på IT-området. Det er både dyrt og begrænser handlefriheden og udgør en risiko med den nuværende geopolitiske situation i Danmark. Chef for Fælles IT og Digitalisering i Aarhus Kommune, Lone Juric Sørensen, fortæller at den manglende handlefrihed på grund af den store afhængighed af Big Tech, nu har fået sit eget initiativ i Aarhus Kommunes fælles digitaliseringsstrategi fra april 2025.

Den nye digitaliseringsstrategi har som formål at skabe værdi for både borgere, virksomheder og medarbejdere. Derudover skal strategien sikre, at kommunen får mere digital handlefrihed for at opnå omkostningseffektiv IT og hvor der arbejdes endnu mere med modulær arkitektur i IT-løsningerne.
Lone Juric Sørensen: ”Vi har sat et strategisk mål, hvor vi gerne vil styrke vores handlefrihed. Det betyder, at vi gerne vil styrke Aarhus Kommunes ejerskab til vores egne data, og vi vil gerne styrke vores frihed til at vælge de bedste digitale leverandører, der kan understøtte dette”.

Sikker drift
Lone Juric Sørensen er ansvarlig for IT-fundamentet i Aarhus Kommune, og skal således levere sikker og stabil drift og samtidigt arbejde mod en strategisk retning med digital handlefrihed og en støtte til digital suverænitet.   
”Vi kigger jo ind i, at nogle IT-leverandører er så store, at det ligner monopoler. Nogle af de IT- løsninger vi anvender i dag, har bindinger på tværs af administrative processer og fagsystemer og på sikkerhedsløsningerne. De bindinger betyder, at vi har begrænset vores handlefrihed. Så når vi sender noget i udbud, er der allerede indlagt bindinger i IT-løsningerne. Det kan for eksempel være, at Microsoft office 365-pakken er en binding, der lægger sig ind i fagsystemerne. Det er et eksempel, som mange kender og genkender”.
”Når vi taler med IT leverandører i fremtiden og skal konkurrenceudsætte vores IT-løsninger, kommer vi til at stille krav til IT-leverandørerne om, hvordan vi kan løsne nogle af de her bindinger. Hvordan kan vi i fremtiden vælge nogle andre kontorpakker? Hvis vi nu kunne vælge andre kontorpakker og løsne nogle af de bindinger, vil det kunne styrke vores handlefrihed”.
”Det kan være der er områder, hvor vi gerne vil anvende Microsofts kontorpakker, fordi det giver god mening at gøre det. Det kan også være i fremtiden, at vi ikke vil anvende Microsofts kontorpakker til alle vores IT-brugere. Lad mig lige slå fast. Vi har ikke vedtaget exit strategier for specifikke leverandører.”  
”Men vi er på vej ind i exit planer på delområder, fordi vi gerne vil løsne nogle bindinger til leverandørerne og selv kunne vælge noget. Vi vil også gerne have bedre IT-økonomi og måske er der en anden retning på nogle ting, hvor vi gerne vil have flere alternativer, herunder også Open Source. Det kan vi kun, hvis vi løsner nogle af de her bindinger, som vi oplever i dag, og hvis der kommer reelle alternativer, som vi kan vælge,” siger Lone Juric Sørensen.
Hun understreger, at arbejdet er i gang med at tage de mange små skridt i retning af mere digital handlefrihed. ”Det er en reel og en stor problemstilling, da der er en monopollignende situation på nogle internationale leverandører. Det vil vi gerne gøre noget ved”.

Ingen exit strategier
Når Lone Juric Sørensen ikke bebuder exit strategier over for specifikke leverandører, er det også fordi, hun har ansvaret for den fælles drift i Aarhus Kommune. Og en exit strategi, uden at have fuldbårne alternativer, vil udgøre en risiko for driften. 
”Hvis du kigger på tværs af kommunen og ned gennem it-stacken, handler det jo om hele kommunens netværksinfrastruktur. En exit strategi handler ikke kun om at skifte en kontorpakke. Det handler om sikkerhedsløsninger og sikkerhedsmodeller. Det handler om kæmpestore fagsystemer, om hardware og meget mere. Der skal findes alternativer hele vejen rundt, hvis du vil gøre dig fri af Big Tech. Det vil tage år at gennemføre og forudsætter, at der kommer noget vi kan vælge hele vejen rundt. Men vi laver altså delplaner på en række områder, hvor vi kan begynde at kigge på noget andet.” 
”Vi vil også stille nye krav til IT-leverandører og arbejde sammen med dem om at finde nye veje. Open source vil være en vej, vi kan gå på nogle områder, og derudover vil vi sikkert kigge på andre IT-løsninger i Europa, ja eller danske løsninger, hvis der findes nogen. Og man kan sige en af grundene til at jeg ikke kan bebude fuld exit strategi er jo, at der ikke findes alternativer hele vejen rundt i dag”.
Men budskabet herfra er, at der er nogle skridt vi godt kan tage allerede nu, og der er nogle steder, hvor vi har brug for flere løsninger og flere alternativer for at kunne sikre digital handlefrihed”.
Der er flere årsager til, at kommunerne nu taler om at forbedre deres handlefrihed i forhold til valg af leverandører. Microsoft har fået kritik for at hæve licenspriserne og bygge deres officepakker op på infrastruktur og cloudløsninger. Så alt hænger sammen i en løsning. Det betyder gode, sammenhængende og stabile løsninger – men også bindinger.  
”Ja det handler også om prissætning og konkurrence. Konkurrencen er ikke god nok. Men det er også vigtigt at få realisme ind i forventningerne om hvor hurtigt sådan et skifte vil kunne foregå. Vores fælles IT-miljø i Aarhus Kommune har en sammensætning, der omfatter sikkerhedsmodeller, sikkerhedssystemer og vores brugerstyring. Det bygger jo på, at vi skal have en sikker og stabil drift. Det kan vi ikke kompromittere,” siger Lone Juric Sørensen.

Lige nu har Aarhus Kommune sat arbejdet i gang med at begynde af afsøge markedet og samarbejde om at finde nye løsninger og alternativer til de store leverandører. ”Det er en aktivitet og en transition, der kører ved siden af driften. Jeg kan ikke transitionere vores kerneinfrastruktur og de systemer og sikkerhedssystemer, der binder det hele sammen. Det vil kunne gå ud over den stabile og sikre drift. Så det tør jeg ganske enkelt ikke,” siger Lone Juric Sørensen.    


Af Flemming Kjærsdam
 

Vil du læse mere om Big Tech uafhængighed?
Fik du læst artiklen i Magasinet KITA maj om Guldborgsund kommune som kigger mod syd, når det gælder valg af software til virtuel IT-infrastruktur?
Henning Strøkjær: ”Vi er i gang med at kigge på hele vores virtualiseringsplatform, og vi er i gang med at skifte over til et tysk firma, der hedder Proxmox".
Ellers finder du den her: https://itchefer.dk/article/guldborgsund-har-oejnene-stift-rettet-mod-syd
Eller måske artiklen hvor Bo Fristed fortæller om hvordan Århus skiftede skyen fra USA ud med tysk alternativ var noget for dig?
Den finder du her: https://itchefer.dk/article/skiftede-skyen-fra-usa-ud-med-tysk-alternativ

I den nye Økonomiaftale for 2026 mellem Finansministeriet og KL er der enighed om at samle driften af serverinfrastruktur og netværksinfrastruktur i fire-fem regionale centre senest ved udgangen af 2027. 

Udmeldingen har skabt en del uro i de kommunale IT-afdelinger, men intentionerne er rimelige, da den tager hånd om aktuelle problemstillinger med den kraftigt stigende cybertrussel, implementering af NIS2-loven og manglen på it-specialister i kommunerne.

Alt i alt kalder disse opgaver på en mere fælles indsats og øget samarbejde mellem kommunerne. I første omgang skal de fire-fem nye servicecentre tage sig af serverdrift og netværksinfrastruktur. 

Hvor peger det hen? Der er flere spørgsmål end svar lige nu. Opgaverne, der flyttes fra kommuner til driftscentre, er ikke dominerende i de kommunale it-afdelinger.  Her laver vi også brugersupport, support på udstyr, brugeradministration, applikationsdrift, uddannelse, implementering, digitalisering, projekter, indkøb, informationssikkerhed og meget andet  
Der er et udfaldsrum, et manøvrerum for kommunerne. Vi kan ikke ændre på, at der bliver opbygget de nye regionale driftscentre. De er kommet for at blive – ligesom GDPR-lovgivningen. Og det er nok også ret fornuftigt. 

Vi skal ikke udlevere udstyr fra driftscentrene. Der er ikke slutbrugerudstyr med i Økonomiaftalen. Vi skal ikke ringe til driftscentrene for at få support.

Der vil formentlig blive tale om at tilbyde, at visse medarbejdere kan følge med opgaven over til driftscentret. Det vil nogle ansatte i kommunerne formentlig have en præference for. Der skal opbygges noget nyt og spændende. Det er en gylden chance. Vi har dog så relativt langt et tilløb frem til udgangen af 2027, at det sikkert vil kunne løses, hvis der er nogle medarbejdere, som hellere vil blive og lave noget andet. Desuden vil håndtering af snitfladen mellem driftscentret og den enkelte kommune kræve tekniske kompetencer i kommunerne. 

Der skal etableres nye organisationer og det bliver en øvelse i samarbejde, fællesskab og governance. Det bliver udfordrende og spændende. Hvis snittet havde været lagt højere i stakken af opgaver, vil det have været noget vanskeligere. Meget vanskeligere faktisk.

Perspektivet 
Men der er også et perspektiv i Økonomiaftalen, som kan ændre forudsætningerne for de kommunale IT-afdelinger. I aftaleteksten for 2026 står der: ”At parterne (Finansministeriet og KL) har en ambition om, at enhederne (de fire-fem nye driftscentre) gradvist overtager brugerstyring og monitorering af slutbrugerudstyr frem mod 2030, samt servicedesk og support”.

Det er vigtigt at sige, at det ikke er en aftale, men en ambition. Opgaverne, der er aftalt skal flyttes fra de enkelte kommuner til driftscentrene, er vigtige og væsentlige og kræver specialister. Men de fylder som sagt ikke væsentligt i dag.   

Ifølge økonomiaftalen er det en ambition, at enhederne efter overtagelsen af netværk og servere der, ifølge planen skal være tilendebragt ved udgangen af 2027, skal fortsætte op i stakken af opgaver. Her bliver jeg noget mere bekymret. Nu kommer vi tæt på slutbrugerne, som i høj grad beskæftiger sig med borgernær service og hvis primære arbejde ikke foregår ved en pc. Og hvor niveauet for service, support, digitalisering og udvikling er bestemt af de lokale byråd i en samlet prioritering mellem velfærd, veje og meget andet. Jeg noterer mig, at det er en ambition og ikke en aftale. I hvert tilfælde ikke endnu. Lad os få første del gennemført med succes inden vi går videre. 

Hvad så med NIS2? Kan vi læne os tilbage og vente på de nye driftscentre? Nej! Der vil være enkelte elementer, som vi nok skal prioritere lidt lavere men NIS2-loven indeholder meget andet end overvågning af netværket. Og selv det kan vi ikke vente til 2027 med, da loven træder i kraft 1. juli 2025.

Hvis jeg skal dryppe lidt malurt i bægeret, går det på tidsplaner og økonomi. Jeg har mere end vanskeligt ved at se, at det skulle være muligt for de fire-fem driftscentre at overtage de to områder på et år fra 1. januar 2027 til udgangen af 2027. Og investeringspuljen på 195 mio. kr.  er desværre heller ikke realistisk. I særdeleshed ikke, hvis hardwaren på netværksområdet skal harmoniseres. 


Af formand Henrik Brix, KITA           
 

”Samarbejde på tværs af kommuner om cybersikkerhed, er vejen frem”. Det siger forperson for det nationale Cybersikkerhedsråd Jacob Herbst, der er CTO i sikkerhedsvirksomheden Dubex og medlem af udvalget for offentlig digitalisering i Dansk IT. 
 

Danmark er et af verdens førende lande inden for digitalisering, men cybersikkerheden har mange steder ikke fulgt med i forbindelse med digitaliseringen. Der er ifølge Jacob Herbst opstået en teknisk og organisatorisk sikkerhedsgæld i mange af landets kommuner, fordi cybersikkerhed ikke har været prioriteret som del af digitaliseringen.
”Derfor er det meget væsentligt, at kommunerne nu er blevet en del af NIS2 implementeringen – beskyttelsen af den kritiske infrastruktur – fordi vi får krav om et konsistent niveau af cybersikkerhed og beredskab. Uden NIS2 ville særligt de mindste kommuner med færrest ressourcer ofte mangle tilstrækkeligt fokus på cybersikkerhed,” siger Jacob Herbst.
Kommunernes aktiviteter inden for samfundskritiske services er ikke længere undtaget fra NIS2-lovgivningen. Det betyder, at de services, der leveres til borgere, skal leve op til de krav om beskyttelse, som NIS2 direktivet fra EU påbyder. 
”Det er positivt at kommunerne er kommet med i NIS2. Ved at samarbejde på tværs kan kommunerne udnytte deres ressourcer bedre, så de mindste kommuner får bedre muligheder for ar leve op til kravene i EU-direktivet, og dermed passe bedre på deres systemer og data. Det er svært at sige noget generelt om ressourcer i kommunerne, da kommunerne løser deres opgaver forskelligt. Men det hjælper ikke så meget, hvis en mindre kommune ansætter to sikkerhedsfolk, og den bliver ramt af et fjendtligt hackerangreb på fagsystemer eller strømmen bliver afbrudt,” siger Jacob Herbst. 
KOMBIT er ved at opbygge en fælleskommunal cyberenhed – en CERT – som er en landsdækkende operationel enhed for kommunerne.  

NIS2
Det er den risikobaserede tilgang, der er udgangspunktet i NIS2. Det vil i princippet sige samme krav til alle kommuner, som også betyder, at de små kommuner ikke kan gemme sig under paraplyen og håbe på, at de store kommuner sikrer tørvejr. 
”Hver kommune er nødt til at vurdere sin egen risiko. Hvad er det værste der kan ske her hos os, og hvor stor er sandsynligheden? Og hvordan laver vi et beredskab for det? Hvis strømmen går, hvilken plan har vi så for at få den tilbage. Hvis fagsystemet for medicin udbringning til ældre medborgere som får besøg af den kommunale hjemmepleje, går ned, skal kommunen have et beredskab for at løse opgaven. Det er afgørende at hver kommune laver sin egen risikovurdering og ved, hvordan den håndterer en nødsituation,” siger Jacob Herbst.
Ifølge Jacob Herbst har kommunerne digitaliseret i mange år uden, at cybersikkerheden har fyldt nok. 
”For mig er cybersikkerhed ikke en ekstra omkostning. Det er en del af udgiften ved at gennemføre digitale aktiviteter, men noget der desværre ofte overses. Det betyder at der er et efterslæb, som er en stor og vanskelig opgave at indhente. Kommunernes direktioner og byråd er nødt til at interessere sig for dette for at sikre det rette beskyttelsesniveau,” siger Jacob Herbst.
Kommunerne skal også organiseres, så de kan arbejde sammen med andre kommuner på cyberområdet.
NIS2 direktivet træder i kraft 1. juli 2025. 

Af Flemming Kjærsdam
 

Styrelsen for Samfundssikkerhed bliver sektoransvarlig myndighed for kommunerne med NIS2 direktivet. Det oplyser ministeren for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V). 
 

Udpegelsen vil formelt ske i bekendtgørelsesform. Bekendtgørelsen er pt. i offentlig høring med frist 15. maj 2025. Der er stort fokus på, at vejledning og rådgivning er på plads, senest når loven træder i kraft. Arbejdet med udarbejdelse af relevante vejledninger er i gang under inddragelse af relevante interessenter, herunder KL. ”Det er en ambition, at der så vidt muligt skabes et ensartet tilsyn med NIS 2-loven på tværs af sektorer,” siger beredskabsministeren.
Videre siger Torsten Schack Pedersen: ”Jeg er i løbende dialog med KL og relevante myndigheder om betydningen af implementeringen af NIS 2-direktivet, herunder de nærmere rammer for kommunernes overholdelse af lovforslaget.
Samtidig er vi i også i tæt dialog med KL om de økonomiske konsekvenser ved implementering. Det skal også siges, at det har været at ønske fra netop kommunerne at blive omfattet af lovforslagene.”
Det var en stor overraskelse, da beredskabsminister Torsten Schack Pedersen den 6. februar 2025 fortalte, at kommunerne vil blive ”fuldt ud” omfattet af NIS2-direktivet, som handler om beskyttelse af kritisk infrastruktur. 
”Det korte svar er, at kommunerne vil blive omfattet af reglerne på lige fod med andre enheder. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at mit ministerie er i løbende dialog med KL og relevante myndigheder om betydningen heraf, herunder de nærmere rammer for kommunernes overholdelse af de nye regler,” siger Torsten Schack Pedersen.
Kommunerne omfattes af NIS2-direktivets anvendelsesområde flugter med det høringssvar som KL har indsendt til Ministeriet.
”Loven vil finde anvendelse på alle de net og informationssystemer, som en omfattet enhed anvender til sine operationer, eller til at levere sine tjenester. Det betyder, at hvis bare én af enhedens aktiviteter falder ind under en af disse kritiske sektorer, vil hele enheden altså som udgangspunkt være omfattet af reglerne. Det gælder også for kommuner,” siger Torsten Schack Pedersen.

Kontorchef i Digitalisering og Teknologi, Pia Færch, KL:

”Kommunernes ser ind i en betydelig og vigtig opgave med at gennemføre NIS2 på tværs af kommunens opgaver og it-systemer. Indsatsen er nødvendig, for at Danmark samlet set kan være robust ift. ydre forhold, der truer os – ikke mindst skylder vi borgerne at passe på dem og deres hverdag. Dette kommer til at kræve investeringer i kommunernes cybersikkerhed. For at ressourcerne bruges bedst muligt, har kommunerne brug for klare og konkrete vejledninger og anvisninger ift. hvor vi som nation lægger os sikkerhedsmæssigt, og hvordan vi gør det. KL bidrager med input til statens arbejde med vejledninger bl.a. i forståelse af, at når vejledninger mv. kommer så tæt på lovens ikrafttrædelse 1. juli, så kan en kommunal implementering ikke være på plads på samme tidspunkt. Vi ser ind i et langt træk og en løbede driftsopgave i kommunerne. Samlet set styrker vi dog dét, som vi kalder: det danske cyberforsvar.”


Af Flemming Kjærsdam

Kommunerne kan ikke spare penge på de enkelte Microsoft-licenser med den nye SKI-rammeaftale 50.49 – i daglig tale Microsoft-aftalen. Men de kan med den nye aftale, der er trådt i kraft den 1. april 2025, ”profilere” sine brugere og på den måde vælge de licenser, de har behov for og minimere de samlede omkostninger. 

50.49-aftalen betyder, at Atea skal levere Microsoft-licenser til 96 kommuner og syv forsyningsselskaber for en samlet værdi af 4,12 milliarder kroner i løbet af de kommende tre år. 
Sådan lød det efter indgåelsen af aftalen med Microsoft/Atea i slutningen af januar. 
Efter at kommunerne er begyndt at implementere Microsofts licenser i den nye SKI- rammeaftale 50.49 tegner der sig et mønster af, at kommunerne kan sænke deres samlede omkostninger ved at udskifte dyre licenspakker med billigere. IT- og digitaliseringschef Henrik Brix, Favrskov Kommune: ”Vi profilerer brugerne, og de brugere, der ikke har behov for den store Office pakke får en mindre udgave. Det sænker vores omkostninger.” 
Inden aftalen blev indgået, handlede det meget om de varslede prisstigninger fra Microsoft. Det nye er, at kommunerne kan gøre noget ved at købe ind efter deres behov. Favrskov Kommune har benyttet ”grebet” i den nye Microsoft-aftale ved at vælge flere billigere licenser end i den foregående Microsoft aftale.
”Hvis vi som udgangspunkt havde forlænget aftalen fra 2022 ville vi have fået prisstigninger på 16-17 pct. Nu ser vi betydeligt lavere omkostninger, da vi vælger flere billigere licenser til vores brugere. Fx optimerer vi brugen af billigere uddannelseslicenser. Vi har analyseret vores brugeres behov for Microsoft licenser, og det tegner et billede af lavere omkostninger,” siger Henrik Brix.
Han sammenligner indkøbet af Microsoft licenser med indkøbet af TV-pakker til sin private husholdning. ”Når vi køber pakken med 20 tyske og tyrkiske programmer, har vi adgang til TV-kanaler som vi sjældent ser. Dermed kommer vi til at betale for meget. Med den nye Microsoft-aftale kan kommunerne i højere grad skræddersy deres softwarelicenser. De er ikke længere bundet til at købe licenser, der følger bestemte SKI-pakker eller faste antal, men vi kan målrette licensindkøbet til den enkeltes behov”.
Forretningsudvikler Leon Johansen, SKI, der oprindeligt er ophavsmand til den første Microsoft-aftale udbudt af SKI i 2016, siger: 
”Det er først dyrt for kommunerne, når de køber mere end de har behov for. Det hjælper ikke at få en klækkelig rabat på en softwarepakke, hvis der ikke er behov for den”.
Chefkonsulent Niels Jørgen Hansen, SKI med speciale i softwarelicenser: ”Selv om vi har samlet indkøbet af Microsoft-lisenser for 96 kommuner og syv forsyningsselskaber og derigennem opnået priser, der er langt bedre end det, man kunne regne med i et marked som dette,  er det ikke her, besparelserne skal findes. Derfor har vi i vores dialog med Microsoft gjort meget ud af at opnå øget fleksibilitet, så hver kommune kan købe ind efter deres behov. Jo færre de køber af de store softwarepakker fra Microsoft, desto lavere bliver kommunens samlede omkostninger”.  

Ekspertgruppe med kommunerne
Forud for dialogen med markedet om den kommende rammeaftale, havde SKI samlet en ekspertgruppe med kommunale IT-chefer og CIO´s fra energiforsyninger. Netop den viden, som er indhentet på disse møder, har SKI brugt under dialogen med Microsoft.
Niels Jørgen Hansen: ”Vi har ikke kunnet påvirke prissætningen på Microsofts licenser. Microsoft er en dominerende virksomhed på markedet. Dét, vi har kunnet forhandle med, er vores viden om kommunernes behov, så kommunerne ikke blev bundet til at købe bestemte Office-pakker eller bestemte antal. Dermed har kommuner og forsyningsselskaber kunnet profilere sine brugere, så de kan tilpasse licenspakker efter, hvad den enkelte medarbejder har brug for. Fordi vi har kendt kommunernes behov, mener jeg vi har stået stærkere i dialogen med Microsoft, og de kommuner, der vælger at profilere deres brugere kan minimere deres samlede omkostninger”.
Selv om 96 kommuner har de samme opgaver, løser de dem meget forskelligt. Det betyder også, at de køber forskelligt ind af Microsofts Office-pakker. Ifølge en analyse SKI har lavet blandt kommunerne, viser, at der er kommuner, som køber 65 pct. af de store licenspakker til de almindelige brugere. I den anden ende af skalaen er der kommuner, der blot køber 35 pct. af de dyre licenspakker til de almindelige brugere.
”Det er klart, at det er i det spænd – mellem de 65 pct. og de 35 pct – at kommuner har muligheden for at sænke udgifterne i deres licensindkøb og dermed forsøge at minimere de samlede omkostninger. Det er dyrt at give en let bruger en stor softwarepakke. Omvendt skal en tung bruger have en stor softwarepakke. Der er mange penge at hente for kommunerne ved at gå brugernes behov igennem,” siger Niels Jørgen Hansen. 
Henrik Brix: ”I Favrskov Kommune har IT-afdelingen og fagcheferne i relevante afdelinger profileret brugerne. Vi har ændret på licenser for en stor del af it-brugerne I forhold til den tidligere Microsoft aftale og dermed har brugerne fået tilpasset Microsofts Office-pakker til deres arbejdsmæssige behov”. 


Fakta: 
50.49 Standardsoftware:
Fra fællesindkøb til behovsstyret licensindkøb
96 kommuner og syv forsyningsselskaber er tilsluttet aftalen. Aftalen omfatter Microsofts licenser, herunder Microsoft 365, Office 365, Windows og sikkerhedsprodukter. Kommunerne kan vælge mellem forskellige licenspakker afhængigt af deres behov. 

Det er femte gang, SKI udbyder en aftale på området. Den nye 50.49-aftale, der afløser aftalen fra 2022, har fokus på at sikre både stabile priser og større fleksibilitet – men det kræver, at kommunerne køber rigtigt.

Fleksibelt indkøb af licenser
Den nye aftale giver kommuner og forsyningsselskaber større frihed til at tilpasse deres indkøb af softwarelicenser. De er ikke længere bundet til at købe bestemte licenspakker sammen eller i faste antal, men kan i højere grad målrette licensindkøbet til deres behov.

Faste priser giver økonomisk forudsigelighed
75-80 pct. af kommunernes udgifter til Microsoft går til licenser, der med SKI-aftalen har fået prisen låst fast på september 2024-niveau, herunder Microsoft 365 og sikkerhedslicenser. Det giver budgetsikkerhed og beskytter mod uforudsete prisstigninger.

Mulighed for lavere samlede udgifter
SKI’s beregninger viser en gennemsnitlig prisstigning på 16 pct. i forhold til den tidligere aftale, men kommunerne kan reducere deres samlede softwareudgifter ved at optimere deres licensvalg. 
Kilde: SKI

Af Flemming Kjærsdam

For en del kommuner kan det give god mening at samarbejde om basis-it og it-indkøb, da flere kommuner efterspørger fælles løsninger for at løse de centrale udfordringer med it-sikkerhed og optimering af ressourcer og kompetencer. Det skal også ses i lyset af, at kommunernes it-budgetter i forvejen vurderes at ligge på et lavt niveau, og at de skærpede krav til cyber- og informationssikkerhed vil lægge et yderligere pres på it-udgifterne i de kommende år. 

Ifølge direktør Christian Harsløf, KL, er der to bagvedliggende årsager til, at det kan være en god idé, at kommunerne samarbejder mere.
”Der er behov for at højne driftsstabiliteten og it-sikkerheden i kommunerne. Det hænger sammen med den geopolitiske situation, vi er i lige nu. Den anden årsag er, at arbejdsmarkedet inden for it- drift og cybersikkerhed gør det svært for kommunerne at rekruttere dygtige medarbejdere. Derfor kan det være en god idé, at kommunerne arbejder mere sammen, så de dygtige medarbejdere kommunerne allerede har, arbejder sammen på tværs af kommunerne. Ressourcerne skal bruges bedre og dermed får vi skabt ordentlige faglige miljøer, som man kan være en del af”.
Ved sidste års økonomiforhandlinger mellem Finansministeriet og KL bestilte de en analyse fra PA Consulting, der er udarbejdet i det flerårige samarbejdsprogram, og som skulle afdække, hvordan fælles drift i kommunernes it-serviceorganisationer kunne effektivisere de administrative omkostninger og hæve kvaliteten. 
Der er i kommunerne lang tradition for, at kommunerne arbejder sammen om fælles løsninger på it-området. Rapporten fra PA-Consulting viser, at der er mange velfungerende samarbejder og fælles it-løsninger i kommunerne i dag, Blandt andet via KOMBIT og SKI. 
Ifølge Christian Harsløf har udviklingen imidlertid overhalet rapportens intentioner, da der ikke i PA-rapporten er blotlagt nævneværdige økonomiske effektiviseringer. Til gengæld giver det god mening, at kommunerne arbejder tættere sammen om cybersikkerheden og basis-it og it-indkøb.    

NIS2 lovgivning
I starten af februar 2025 fremsatte beredskabsministeren NIS2-loven, beskyttelsen af kritisk infrastruktur, som indebærer, at kommunerne bliver fuldt omfattet af loven fra 1. juli 2025. Det giver et nyt perspektiv for et øget samarbejde om cybersikkerhed.
KL forventer, at de økonomiske konsekvenser af NIS2-direktivet vil være betydelige og udfordringen forstærkes af, at it-specialister er en knap ressource, og at mange kommuner allerede i dag har svært ved at tiltrække de nødvendige kompetencer. KL peger på, at rapporten fra PA-Consulting viser, at der i dag er gode erfaringer med fælles forpligtende samarbejde om it-drift, at kvaliteten i kommunernes it-service kan løftes via stærkere fællesskaber, og at det kan være en mere effektiv og mindre bekostelig vej for kommunerne til at hæve it-sikkerheden. I et brev til kommunaldirektørerne har KL derfor opfordret til, at man i den enkelte kommune gør sig overvejelser om, hvordan it-driften skal organiseres og tilrettelægges fremover. 
KL vurderer dog også, at det er en stor opgave at etablere et fælleskommunalt it-driftssamarbejde. Det forudsætter investering og accept af risiko, ligesom tillid og relationer mellem kommunerne er væsentlige forudsætninger.
Stadsdirektør Eik Møller, Odense Kommune, har taget drøftelsen med sine fynske kommunaldirektør-kolleger med afsæt i PA Consultings rapport, og det efterfølgende KL brev, om at igangsætte en proces om et mere forpligtende IT-samarbejde, potentielt på sigt i form af et §60 selskab.
”Dét, der står tilbage fra drøftelsen er, at flertallet blandt mine fynske kolleger, ikke er overbeviste om gevinsterne ved et eventuelt driftsselskab. Der er en interesse hos mine kolleger for at fortsætte det nuværende løst koblede samarbejde. Og afsøge om der i forhold til de andre udfordringer, fx NIS2 og cybersikkerhed, er mere at hente i det løst koblede samarbejde. Enkelte kolleger er interesseret i, at vi forpligter os markant mere” siger Eik Møller.
Han lægger ikke skjul på, at han selv er helt overbevist om at der skal mere forpligtende samarbejde til. Andre lignende løst koblede samarbejder kan ikke levere på fx rekruttering, bedre priser på en række produkter, cybersikkerhed, NIS2, servicekvalitet overfor brugere osv.  
”Mine kolleger bekræfter, at det flere steder er svært at rekruttere nye medarbejdere, det er også svært med cybersikkerheden, og det er heller ikke nemt at finde midler til at reinvestere. Så analysen af udfordringerne er vi enige om. Løsningen er der forskellige opfattelser af. Nu inviterer jeg til en fornyet drøftelse af mulighederne efter sommerferien. Så må vi se hvor vi bevæger os henad” siger Eik Møller.
Han understreger, at selv om Odense Kommune efter danske forhold er en stor kommune, vil det også for Odenses vedkommende være et relevant og stigende behov for samarbejde med andre kommuner, og at de store kommuner også lærer nyt gennem samarbejde med andre kommuner. Øget samarbejde og mere volumen er bl.a. nødvendigt når der skal forhandles priser overfor de store tech firmaer.

KITA: Samarbejde om NIS2 og cybersikkerhed
Formand for den kommunale chefforening KITA Henrik Brix er slet ikke i tvivl om, at der ingen vej er uden om fælleskommunalt samarbejde inden for NIS2 og cybersikkerhed.
”At investere i NIS2 og cybersikkerhed er på ingen måde en spareøvelse. Det er en nødvendig investering i højere sikkerhed så kommunerne kan følge med det stigende trusselsniveau. Derfor er det nødvendigt at gå sammen om NIS2 og cybersikkerhed i en CERT for den kommunale sektor. Det vil være kommunernes måde at opnå et kvalitetsmæssigt løft, som kan beskytte borgernes data og den digitale infrastruktur bedre. Det kan slet ikke svare sig at kommunerne gør det hver for sig. Så vil borgerne og virksomhederne i de kommuner med færrest midler også være dårligst beskyttet. Vi vil risikere at skabe et A-hold og et B-hold i Danmark. Det skal vi for alt i verden undgå,” siger Henrik Brix. Om it-drift og brugersupport skal indgå i lokale samarbejder, skal afgøres i de enkelte kommunekonstellationer.     
PA Consulting peger i rapporten på, at samarbejdet om it-drift kan antage forskellige former. Det er derfor vigtigt, at den enkelte kommune har indflydelse på løsningerne, og at én enkelt model ikke presses ned over alle.  
KL har derfor besluttet at igangsætte et forløb, som skal forberede en dialog med kommunerne om udfordringsbilledet og mulige modeller for fælleskommunalt samarbejde om it-driften. 
Ifølge PA-Consulting bruger kommunerne alt i alt ca. 9 mia. kr. om året på IT.

Af Flemming Kjærsdam

Konferencen “HR og digitalisering: Et stærkt forandringsfællesskab i danske kommuner” afholdes mandag den 16. juni 2025 kl. 9.30 til 16.00. på Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding 

Pris: 2.195,- ekskl. moms. Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret. 
Du kan læse mere og tilmelde dig konferencen her: tilmelding


Ledelsesrådgiver: Borgerperspektiv afgørende for fremtidens velfærd
De kommunale HR-funktioner skal understøtte implementering af digitale løsninger, der er med til at transformere den kommunale velfærd. Den digitale transformation skal ske med udgangspunkt i bl.a. den demografiske udvikling og fagligheden på de enkelte arbejdspladser og i tæt dialog med kommunens chefer og ledere. Det siger ledelsesrådgiver Niels Højberg, og han giver fem råd, der kan bringe HR-funktionerne i front.

En velfærdsudfordring
Kommunerne vil i de kommende år stå med en kæmpe udfordring i at skulle levere velfærd, samtidig med at andelen af ældre borgere i Danmark er stigende. Dette vil accelerere markant frem mod 2030. 

“Vi får mange flere ældre, og allerede på den meget korte bane er det rigtig store forandringer, vi kommer til at se,” siger Niels Højberg. 

Niels Højberg er ledelsesrådgiver fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse under Aarhus Universitet, og han har i hele sin karriere indtaget toplederstillinger i den kommunale, amtslige og statslige administration, senest som stadsdirektør for Aarhus Kommune i årene 2008 - 2022. 

Paradigmeskifte i digitaliseringen
Samtidig med udfordringen med en aldrende befolkning oplever hele samfundet en gennemgribende digitalisering. 

“Den teknologiske udvikling er så omfattende og griber ind i næsten alle processer, ikke bare i den offentlige sektor, men det er noget, vi bliver nødt til at tilpasse os, mere end det er noget, vi kan til- eller fravælge. Teknologien kommer voldsommere, end vi tror,” siger Niels.

De digitale teknologier stiller os over for et decideret paradigmeskifte.

“Man bliver nødt til at gøre op med nogle af de her forestillinger om, at man kan fravælge kunstig intelligens, og at man kan gøre kompleksiteten gennemskuelig. Det kommer ikke til at ske,” siger Niels.

Ny strategisk rolle til HR
På den baggrund ser Niels en tredje udfordring. Den angår specifikt, at kommunernes HR-afdelinger skal sikre medarbejdere, der kan levere velfærd i fremtiden, ikke kun til de ældre borgere, men til alle.

“HR’s opgave bliver at hjælpe til med den transformation, der skal være af både jobfunktioner, og også hvordan man får brugerfladerne til at tilgodese borgerne bedre,” siger Niels.

Danmark står altså med en demografisk og teknologisk udfordring allerede nu, og HR i kommunerne kommer til at spille en nøglerolle. 
 

Borgerperspektiv - ikke “borgeren i centrum”
Udtrykket “borgeren i centrum” er nærmest blevet et slogan for mange kommuner, men der skal foretages et meget mere grundlæggende perspektivskifte, hvis kommunerne skal kunne foretage en vellykket transformation af deres forvaltninger i de kommende år.

“Man bliver nødt til at bruge ordet “borgerperspektiv”. For hvis man siger “borgeren i centrum”, kan det godt blive et system-ord, hvor man siger, at man sætter borgeren i centrum, men bare fortsætter med den logik, man altid har haft. Så bliver det system-hensyn, der kommer til at bestemme, hvordan man udvikler sig, ikke hensynet til borgerne. Så jeg kan godt lide at anbefale at tage borgerperspektivet. Så handler det om, hvornår borgerne skal inddrage kommunen, og hvornår kommunen skal inddrage borgerne,” siger Niels.

Borgerfokus med inspiration fra Holland
Niels Højberg henviser til en større analyseopgave, som han i 2024 afsluttede sammen med Københavns Kommune. Undervejs aflagde projektet studiebesøg hos Amsterdam Kommune i Holland. Her har man skabt én indgang til kommunen, uanset hvad ens henvendelse drejer sig om. Uanset om du møder op fysisk på et af Amsterdams syv borgercentre eller henvender dig pr. telefon eller e-mail, er der en kommunal medarbejder til at modtage henvendelsen. Henvendelserne bliver grovsorteret, inden de eventuelt fordeles videre til en fagperson. Med denne tilgang bliver der tale om et ægte borgerfokus. Samtidig åbnes der for, at digitaliseringen kan aflaste forvaltningen i at modtage og sortere henvendelser. 

“Halvdelen af alle borgerhenvendelser i den offentlige sektor er spørgsmål om status på borgernes sager, hvilket ikke har noget med fagligt indhold at gøre. Så at få ryddet disse henvendelser væk fra de fagprofessionelle er allerede en kæmpe forbedring. Det kan man sagtens gøre med teknologiske greb, chatbots eller lignende. Så kan borgeren få sit svar hurtigt, og specialisterne skal ikke brug tid på unødige ting,” siger Niels. 

HR spiller en nøglerolle i transformationen
I de kommende år bør HR-afdelingerne agere facilitatorer for forandring og støtte lederne i deres virke. 

“Lederne skal lede ved eksemplets magt. Hvis en leder ikke selv går over åen og viser, at man skal samarbejde med andre fagligheder, så sker der ingenting. Det er ikke nok bare at tvinge de fagprofessionelle medarbejdere til at mødes. Lederne skal tage et medansvar og understrege vigtigheden af koordinationen og det at få andre fagligheder ind over for at få skabt noget nyt. Det er helt afgørende,” siger Niels.

Som offentlig topleder igennem næsten 40 år nævner Niels Højberg tre ledelsesprincipper fra egen erfaring, som også kan indgå i at være medskabende i det nye borgerfokus. For det første må man simpelthen acceptere det vilkår, at man som leder mødes med flere forventninger fra ens omgivelser og medarbejdere, end man kan honorere. Man må påtage sig ledelsesansvaret med at finde en mening med de svære ting og med de dilemmaer, der er i dagligdagen. Og hele vejen igennem skal man sørge for at være klar og direkte i sin kommunikation. 

“Det med at få balanceret de modsatrettede hensyn, det er en virkelig svær ledelsesopgave, og det er jo ofte det, der spiller ind i arbejdet med at skabe transformationen til et borgerperspektiv,” siger Niels Højberg.

 

5 gode råd til HR om kommunal digitalisering
Ledelsesrådgiver Niels Højberg giver her fem gode råd til, hvordan de kommunale HR-funktioner kan bidrage til et stærkt forandringsfællesskab om digitalisering.

Tag medansvar:
HR skal erkende sin afgørende rolle i at facilitere kommunens transformation til fremtidens vilkår med flere ældre borgere og en altfavnende digitalisering. HR skal tage aktivt medansvar i at omforme jobfunktioner, arbejdsgange og organisering.
Søg mandat:
For at lykkes skal HR have opbakning og mandat fra direktion og det politiske niveau. HR skal positionere sig strategisk med en klar og tydelig rolle, så kommunen realiserer de muligheder, som digitaliseringen rummer - både teknologisk og organisatorisk.
Arbejd på tværs:
HR skal aktivt understøtte tværgående samarbejder og koordinering mellem forvaltninger. Gør op med siloerne. Tænk faglighed på en ny måde. Mange af de største gevinster høstes ved at arbejde helhedsorienteret og ud fra et borgerperspektiv. Det kræver, at HR hjælper organisationen, også lederne, med at arbejde på tværs af fagligheder og strukturer.
Grib teknologien:
Omlæg jobfunktioner med blik for teknologi og ressourcer. Digitalisering handler ikke kun om teknologi, men om at ændre måden, som vi arbejder på. Her kan HR være med til at identificere, hvordan teknologi kan frigøre tid og gøre arbejdet mere meningsfuldt og effektivt - særligt i mødet med borgerne.
Øg jeres relationelle kapacitet, og opøv en refleksiv kultur:
HR kan bidrage til at udvikle fremtidens organisation, som kræver nye kompetencer og samarbejdsformer. Her kan HR facilitere evnen til refleksion, dialog og læring på tværs, hvor medarbejdere og ledere lærer med og af hinanden.

Tag dine kollegaer og medarbejdere med til Danmarks største begivenhed for offentlig digitalisering: Digitaliseringsmessen d. 24. september i Odense. Frem til d. 27 maj er der early bird-rabatpris. Og lige nu kan du komme med input og ønsker til programmet. 

KITA, Borgerservice Danmark og KL inviterer til Digitaliseringsmessen 2025 onsdag d. 24. september i Odense Congress Center. Messen tiltrækker årligt mere end 1.800 gæster fra kommuner, regioner, stat og leverandørmarkedet.
På messen mødes it- og digitaliseringschefer og andre beslutningstagere med medarbejdere, kolleger og it-leverandører fra hele landet for at dele erfaringer og få ny inspiration. 

Præg programmet 
Digitaliseringsmessen byder på masser af spændende oplæg, debatter og digitale løsninger, der kan styrke den kommunale service gennem ansvarlig brug af teknologi. Programmet er lige nu i støbeskeen. 
Arrangørerne opfordrer KITA-medlemmer til at præge programmet ved at byde ind med idéer til temaer og spændende kommunale cases, der kan gøre programmet endnu stærkere. 
Har du en god idé eller en lokal digitaliseringssucces, der fortjener en plads på scenen, så del den endelig – måske bliver den en del af årets program! Send til Anna Høxbro Bak, KL: anhb@kl.dk 
Hold øje med Digitaliseringsmessens hjemmeside og LinkedIn-kanal, hvor temaer, oplægsholdere og andre programnyheder bliver offentliggjort løbende hen over foråret.

Book billet med early bird-rabat 
Hvis du tilmelder dig inden d. 27. maj, kan du få billetten til early bird-pris på kun 995 kr. + moms. Derefter stiger prisen til 1.200 kr. + moms, så det kan godt betale sig at være tidligt ude. Udnyt rabatten og tilmeld dig og dine medarbejdere allerede i dag:
Tilmeld dig Digitaliseringsmessen 2025 med early bird

Den 6. og 7. marts afholde KITA Generalforsamling og Temadag 2025 i København.
Materialet fra indlægsholderne er tilgængeligt i dokumentarkivet samt på selve arrangementet
Bemærk at det kræver login at se dokumenterne.