Nyheder

KIT Fyn består af ni fynske kommuner, der har formaliseret sit strategiske samarbejde og operationelt gennemfører driftsaftaler inden for IT efter en en-til-en model. Svendborg Kommune har som den første i rækken i det fynske samarbejde flyttet deres serverdrift til Odense Kommune. Det har sparet Svendborg Kommune for en del penge ved at flytte serverdriften.

Formand for Styregruppen Jens Otto Kromann, KIT Fyn: “Vi har formaliseret  samarbejdet på Fyn siden 2023. De tre store områder om det fælles samarbejde er serverdrift, IT-sikkerhed og informationssikkerhed (NIS2 red). Det er emner, som det rent strategisk giver god mening at samarbejde om – økonomisk og kvalitetsmæssigt. Det har i løbet af de to år vist sig at skabe synergi og en øget økonomisk bevidsthed i ejerkredsen. Vi jager så at sige gevinsterne i fællesskab,” siger Jens Otto Kromann. 
Styregruppen som Jens Otto Kromann er formand for rapporterer ind til Kommunaldirektørforum for de ni kommuner på Fyn. Det var kommunaldirektørerne på Fyn der i sin tid bad styregruppen om et oplæg til et kommissorium om bedre samarbejde.
Udover Svendborg Kommune har Langeland og Ærø Kommune ligeledes lavet aftaler med Odense Kommune om at overtage driften af serverne. Her forventes det, at serverne bliver flyttet i løbet af efteråret 2025. Så driften af servere på Fyn rejser til Odense.
Jørgen Brolykke Rasmussen, der er chef for IT-sikkerhed og IT-drift i Odense Kommune er desuden formand for den operationelle  styregruppe i KIT Fyn.  IT-chefgruppen er ansvarlig for arbejdet og fremdriften i de enkelte arbejdsgrupper og sikrer halvårlig afrapportering til styregruppen. 
Jørgen Brolykke Rasmussen: “Der er ikke tale om, at KIT Fyn er et fælles selskab eller en digitaliseringsforening. Vores samarbejde er frivilligt og aftalebaseret – og fælles serverdrift er et emne, der fylder en hel del i ejerkredsen, men løsningerne aftales en-til-en og gennemføres enkeltvist”.  

Lov 655
Ifølge Odense Kommunes juridiske afdeling er det lov nummer 655, der siger, at kommuner gerne må løse opgaver for hinanden inden for IT-drift. Det er også tilfældet, da Svendborg Kommune besluttede at lade deres servere skifte adresse til Odense Kommune. Dermed opnår Svendborg Kommune stordriftsfordele ved at lade Odense Kommune varetage driften. Og Odense Kommune får ligeledes et bedre fundament for deres IT-drift og mere volumen. 
”De opgaver en kommune kan udføre for sig selv, kan kommunen også udføre for andre kommuner. Samarbejdet inden for IT-drift foregår efter en en-til-en model. Hver gang der laves en driftsaftale sker det mellem de to involverede kommuner. Det er sådan, vi har bygget samarbejdsformen i KIT Fyn op, og det er ifølge lov 655 den juridisk rigtige måde at gøre det på,” siger Jørgen Brolykke Rasmussen.  
Kerteminde Kommune er også i gang med at flytte deres servere til Odense og Nordfyns og Nyborg er i dialog og i pipeline for opstart i slutningen af 2025 omkring serverdrift i Odense. Faaborg Midtfyn Kommune er i pipelinen for at flytte deres servere i 1. Kvartal 2026. 
Den bedre økonomi ved stordrift og det kvalitetsmæssige løft inden for svære og komplekse områder som serverdrift, IT-sikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur kommer borgerne i de ni kommuner til gode. 
Med det udvidede samarbejde skabes mere omkostningseffektive og robuste løsninger til gavn for borgerne. 
Serverdrift i KIT Fyn har været en central del i samarbejdet. Fynske kommuner har identificeret IT-serverdrift som et oplagt område for fælles administrative samarbejder, da det både giver markante stordriftsfordele via konsolidering og standardisering og kan reducere omkostningerne.
Jens Otto Kromann: “Jeg synes også, at den her opsætning af kommunerne på Fyn er den måde, vi prøver at blive bedre til finde gevinster og hvor vi skal finde dem.  Det har også været en stor stor gevinst for de ni kommuner, at vi har fået formuleret dette samarbejde”. 

Fordele ved fælles serverdrift
Ved at samle serverdriften i et fællesskab opnår kommunerne flere fordele:
•    Omkostningsreduktion: Fælles drift mindsker faste omkostninger for den enkelte kommune, og der opnås en bedre pris på hardware, licenser og eksterne services. Tillige med konsolidering og standardisering af udstyr og løsninger.
•    Øget kvalitet og sikkerhed: Et fælles setup muliggør specialisering og et højere kompetenceniveau inden for IT-sikkerhed, backup og overvågning, som kan være svært for en enkelt kommune at opretholde. Dette er også relevant i lyset af skærpede krav fra den nationale og europæiske lovgivning i NIS2-direktivet.
•    Stabilitet og oppetid: Den fælles drift fokuserer på at sikre høj stabilitet og minimal nedetid, da servere er rygraden i de digitale systemer, der understøtter kommunernes serviceydelser.
Koordinator og chefkonsulent Nina Bjørk Leosdottir, KIT Fyn: “IT-driftsområdet har været driveren i KIT Fyn. Det har været det ben, der har løftet os fra starten. Der har været enighed i ejerkredsen om at finde en stor gevinst på dette område. Da jeg kommer ind i KIT Fyn i januar 2025 er Svendborg Kommune i fuld gang med at få flyttet deres servere fra egne rækker over til Odense og flere kommuner er siden fulgt efter. Samarbejdet bygger ikke på, at Odense Kommune skal drive det hele. Vi har også andre projekter om en fælles DPO og RPA-projekter i andre arbejdsgrupper”. 
“Inden for IT-sikkerhed har vi taget initiativ til at hver kommune skal lave en GAP-analyse. Når de ni kommuner har lavet deres GAP-analyse, laver vi i KIT Fyn en fælles rapport. Så vi får delt kommunernes erfaringer, og kan se om der er et mønster. Hvor trykker skoen? Skal vi lave nogle indsatser på Nis2? Vi forsøger at løfte os individuelt, men vi har også hele tiden øje for, hvordan vi i fællesskabet kan skabe noget synergi, som gavner den enkelte kommune,” siger Nina Bjørk Leosdottir. 

Fakta:
De ni Kommuner i Kommunalt IT-samarbejde på Fyn:
Odense, Svendborg, Langeland, Ærø, Faaborg/Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg, Assens  

Af Flemming Kjærsdam
 

I den nye Økonomiaftale for 2026 mellem Finansministeriet og KL er der enighed om at samle driften af serverinfrastruktur og netværksinfrastruktur i fire-fem regionale centre senest ved udgangen af 2027.

Ifølge leder af digitalisering og IT Jes Rønnow, Fredericia Kommune, var der ikke mange kommuner, der havde ønsket sig den model for it-serviceorganisationer, som følger med økonomiaftalen for 2026. Argumentet er nemlig ikke økonomi, da PA-rapporten, som ligger til grund for den nye model, ikke finder nævneværdige økonomiske besparelser.
Jes Rønnow: ”Argumentet for den beslutning er derimod at få et højere fælles niveau på cybersikkerhed på tværs af kommunerne. Man kan sagtens spekulere i, om beslutningen er truffet så højt oppe i helikopteren, at detaljerne forsvinder. Og om den rigtige løsning er at lave en ny organisering eller det kunne have været løst med krav om standarder for cybersikkerhed i kommunerne”.
I Økonomiaftale for 2026 hedder det, at cybersikkerheden styrkes ved samling af kommunernes basale it-drift i fire-fem fælleskommunale enheder. Der afsættes 195 mio. kr. til implementeringen i 2026-2029, og gevinsterne fastholdes i kommunerne.
Efter Økonomiaftalen er vedtaget, er det nu en bunden opgave som kommunerne skal løse, og også få noget godt ud af. Alt andet lige kan det jo give mening at centralisere infrastrukturen, da de nye organisationer også vil have en større robusthed.
Jes Rønnow: ”Udfordringerne ved den nye model med fire-fem regionale centre er, at opgaven bliver større og anderledes for kommunerne, fordi vi skal kunne dokumentere og leverandørstyre overfor de nye organisationer. Opgaven vil nok ikke blive meget mindre i de fleste kommuner, bare en anden”.
Jes Rønnow mener, at en generel udfordring også kan være, at den kommunale it-afdeling mister den direkte feedback fra deres organisation. ”Hvis der er problemer med det IT-afdelingen, leverer i dag, opdager vi det selv, eller hører det direkte fra organisationen. En ekstern it-serviceorganisation opdager ikke nødvendigvis problemet. En anden udfordring er hvilke håndtag vi som ”kunder” ind i dette monopol har, hvis udfordringerne ikke bliver taget alvorligt?”
Når nu beslutningen er truffet håber Jes Rønnow dog, at man starter forfra, og får forankret den videre proces i kommunerne, ved dem der rent faktisk skal arbejde med det. Forløbet har indtil videre forekommet noget lukket. Nu må helikopteren gerne komme lidt tættere på jorden, så vi ikke får skabt en bunke stordriftsulemper i jagten på fordele. 
 

Ambition om mere
Der er også et perspektiv i økonomiaftalen, som kan ændre forudsætningerne for de kommunale IT-afdelinger. I aftaleteksten for 2026 står der at 
Finansministeriet og KL har en ambition om, at de fire-fem nye driftscentre) gradvist overtager brugerstyring og monitorering af slutbrugerudstyr frem mod 2030, samt servicedesk og support”.
At samle netværks- og serverdrift er en udfordring der skal løses, og gør vi det klogt kan det godt give værdi. Det giver god mening. Men det der vækker størst bekymring, ifølge Jes Rønnow, er det, der ikke er besluttet endnu. Det, der er omtalt som ambitioner.
Jes Rønnow: ”Min bekymring går i langt højere grad på de ambitioner, der ligger i økonomiaftalen om, at de fire-fem regionale it-serviceorganisationer også kan overtage brugerstyring og monitorering, pc’er og slutbrugerudstyr samt servicedesk og support. Hvad support har med cybersikkerhed at gøre, mangler jeg i øvrigt stadig at forstå”.
”Det kan godt være, det ikke er besluttet, men for mig at se er det i virkeligheden her slaget skal stå. Vi skal sikre, at der ikke bliver truffet helikopterbeslutninger hen over hovedet på kommunerne,” siger Jes Rønnow.
Netværks- og serverdrift er services kommunerne kan købe i dag. Omvendt er de services, der ligger tæt på brugerne helt anderledes komplekse og decentrale, og kommunerne mangler reelt et sammenligningsgrundlag. Med omkring 450.000 kommunale brugere, fra sundhedsplejerske til administrativt ansatte, og med ca. 300 systemer pr. kommune er billedet væsentligt mere komplekst end de umiddelbare referencer, som gælder for IT-forsyningen og Statens It. Til sammenligning servicerer Statens It ca. 45.000 brugere, mens hver af de fire-fem fællesskaber vil have i omegnen af 100.000 brugere.
Jes Rønnow: ”I mange år har kommunerne arbejdet for at lave moderne it-afdelinger, der er tæt på brugerne og som forstår brugernes behov. Med it-serviceorganisationerne går vi et skridt tilbage i retning af bestiller-leverandør forhold. Det betyder i yderste konsekvens, at vores kommunale brugere vil skulle tale med fjernsupport, som kan have svært ved at løse deres tekniske problemer på grund af manglende lokalkendskab”. Dette harmonerer ligeledes dårligt med KLs pejlemærker for den gode stabsunderstøttelse i Fundament for velfærden.


To ønsker
Jes Rønnow har to ønsker til den kommende proces.
Jes Rønnow: ”Mit første ønske er, at vi stopper op med helikopterbeslutningerne og den blinde tro på stordriftsfordele. Desuden, at vi får forankret det videre forløb om netværks- og serverdrift lokalt frem for den snævre kreds det har kørt i indtil nu. Så skal vi også nok få det til at virke.”
”Mit ønske nummer to er, at vi ikke bare håber, at de opgaver, der ligger i ambitionen ikke bliver til noget, fordi de ikke er besluttet endnu. Men jeg ser gerne de tages af bordet. Hermed ikke sagt at samarbejdet ikke kan udvides på sigt. Det skal bare
være, fordi det er en god idé på jorden, og ikke beslutninger der træffes på afstand – fra et helikopterperspektiv,” siger Jes Rønnow.

Af Flemming Kjærsdam

Chefkonsulent Jens Kjellerup, Ballerup Kommune, er formand for styregruppen for det danske open source projekt OS2Skole, der skal udbydes som en digital løsning til alle landets folkeskoler. Ambitionen er, at den står klar i sommeren 2027 – om to år. Der er 21 kommuner samt OS2-fællesskabet, der bakker op om projektet. Ifølge Jens Kjellerup mangler der 25 mio. kr. til at sikre finansieringen af den endelige løsning.

Landets 98 kommuner bruger i dag produkter og services fra Google og Microsoft, som begge er amerikanske techgiganter, og målet med den nye danske open source-løsning, er at få folkeskolerne gjort uafhængige af de to techgiganters altdominerende rolle i landets folkeskoler. Kommunerne bruger i dag mellem 50 og 60 mio. kr. på skoleområdet til de to techgiganter, selvom skolerne køber deres produkter og services til reducerede ”skolepriser”.
”De 25 mio. kr., som vi mangler i finansiering, er småpenge i forhold til det kommunerne allerede bruger. Vi har penge til projektet i resten af 2025, og skal så bruge 12 mio. kr. i 2026 og 12 mio. kr. 2027 for at gøre løsningen køreklar,” siger Jens Kjellerup.

Ikke bygges op fra bunden
Han understreger, at den nye OS2Skole løsning til folkeskoleområdet ikke skal bygges op fra bunden. I stedet handler det om at samle de gode komponenter, der allerede fungerer, og så ellers ”klistre dem sammen”. Open source har ikke licensudgifter til styresystemer og applikationer. Man betaler for service, support, og evt. drift. Ifølge Jens Kjellerup vil den danske open source-løsning på skoleområdet kunne videreudvikles og vedligeholdes for 15 mio. kr. om året for alle 98 kommuner. 
Jens Kjellerup betegner målet som en School as a Service (Scaas) løsning.
Jens Kjellerup: ”I den tyske delstat Bayern bruger 1,2 mio. lærere og skoleelever open source plaformen Owncloud til at skrive, gemme og dele opgaver og dokumenter. De går også til eksamen ligesom i Danmark og møder ind om morgenen kl. 8.00 og logger sig på løsningen. Der er over dobbelt så mange elever i Bayern som der er i Danmark. Så vi har også fokus på skaleringen af Scaas løsningen i vores OS2Skole projekt,” siger Jens Kjellerup. 
”Selvom Google og Microsoft sælger produkter og services til skolerne til stærkt reducerede priser, er der stadigvæk en god business case for kommunerne ved at skifte – og så er der hele det strategiske perspektiv. Der er ikke nogen afhængighed af en stor internetleverandør. Der er ikke nogen afhængighed af at skulle køre i bestemte driftscentre. Der er ingen afhængighed af udviklingen i amerikansk politik og så videre. Så OS2Skole er også et strategisk uafhængighedsprojekt”.
”Efter Schrems II dommen ved EU-domstolen i 2020, var der det problem for skolevæsenet i Danmark, at det ikke længere var lovligt at bruge Microsoft og Googles løsninger. Der var ikke noget lovligt overførselsgrundlag. Vi brugte fire-fem år i kommunerne for at få den ting på plads, samtidig med at Data Privacy Framework blev vedtaget mellem EU kommissionen og den amerikanske regering, da Biden var præsident i november 2022. Men nu er Trump blevet præsident. Samtidigt er der åbnet en ny sag ved EU domstolen om lovligheden af Data Privacy Framework. Så allerede her i efteråret 2025 risikerer vi endnu en gang at stå  med en ny domstolsafgørelse – en Schrems III – der fjerner overførselsgrundlaget,” siger Jens Kjellerup.
Efter Schrems II måtte Datatilsynet gribe ind over for anvendelsen af Chromebooks i Helsingør Kommune. Datatilsynet lavede en midlertidig godkendelse, eftersom Helsingør Kommune rettede ind, og derved beskyttede skoleelevernes data lidt bedre.  
”Datatilsynets midlertidige godkendelse og den nye sag ved EU-domstolen betyder, at vi i kommunerne skal implementere en exit-strategi, hvis dataoverførselsgrundlaget viser sig ikke at holde. Det er der ikke noget nyt i. Men exit-strategien har hidtil heddet blyanter og papir. Det synes jeg måske er en lidt fattig exit-strategi i et digitalt samfund som det danske. Det kan måske gå en uge eller to. Men hvis EU-domstolens sag varer fem-seks år før det er ovre, så tror jeg ikke, at danske elever, danske forældre eller danske lærere er indstillet på at arbejde med blyant og papir fem-seks år. Så derfor arbejder vi på denne her løsning, som kan blive en lige så velfungerende og god løsning som det der kommer fra Microsoft og Google og derfor måske bliver det foretrukne alternativ, fordi det ikke har den der politisk/juridiske risiko,” siger Jens Kjellerup.
”Vi kan undgå at blive kastet ud i en exit-strategi som følge af ophævelsen af Data Privacy Framework. Med OS2skole tager vi selv kontrol over skoleelevernes data og at data bliver i Danmark eller i Europa. Det hele handler om ejerskab. Digital uafhængighed er kun reel, hvis vi med sikkerhed bevæger os inden for lovens rammer og det kan vi ikke være sikre på med de amerikanske techgiganter,” siger Jens Kjellerup.
Derfor er der behov for et alternativ, som virker lige så godt og bredt som Google- og Microsoft-software, og som overholder EUs GDPR-forordning, og hvor man ikke betaler med udnyttelse af elevernes data til internetgiganterne.

Tidsplanen
Med udgangen af 2025 forventer projektet at vide hvad løsningen skal indeholde og hvem i markedet der er relevante aktører – både eksisterende og nye. Ligeledes hvordan arkitekturen i løsningen skal være og hvilke typer af komponenter der skal indgå. Det sker på baggrund af dialoger med skoler, kommuner, centrale statslige organer og markedets eksisterende og nye aktører/leverandører.
I starten af 2026 vil der blive lavet bestillinger hos leverandører, som kan levere kodning, der skal implementere arkitekturen, fælleskommunale og fællesoffentlige som komponenter samt den egentlige funktionalitet der klistrer løsningerne sammen til et hele.
I anden halvdel af 2026 vil man afprøve løsningen af på udvalgte forvaltninger og skoler – finde fejl, lave fejlretninger og yderligere udvikling af funktionalitet. Der er ikke tid til et EU-udbud, så Jens Kjellerup forventer at indgå aftaler baseret på eksisterende SKI rammeaftaler. Her kan leverandører som vil tilbyde timer, drift og support melde sig til.
En væsentlig del af projektet er også at udarbejde aftaler med en række leverandører på standard service og supportaftaler. Målet er, at en given kommune kan tage en sådan standard service- og supportaftale, koble dem med en tilhørende migrerings- og driftsaftale, ”sætte stikket i væggen” og være i gang med den nye løsning – School as a Service (Scaas).
Det vil også være muligt for en kommune selv at drifte OS2Skole i eget datacenter, ligesom det er frivilligt om kommunen vil benytte en af standarddrift- og supportaftalerne, eller selv vil indgå en, siger Jens Kjellerup.    


Fakta
21 kommuner arbejder lige nu med at gøre et it-alternativ til Google og Microsoft i skolerne klar til om to år via OS2-fællesskabet, der består af 81 kommuner, Region Midtjylland, Statens it, Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) og IT-Forsyningen.

De 21 kommuner er: Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Favrskov Kommune, Haderslev Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Middelfart Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Sønderborg Kommune, Sorø Kommune og Syddjurs Kommune.


Af Flemming Kjærsdam 

Opkøbet af TDC group til den australske kapitalfond Macquarie kom op i et samråd i Folketingets Erhvervsudvalg, hvor erhvervsminister Morten Bødskov (S) blev stillet en række kritiske spørgsmål om investeringsscreeningsloven. Salget kan i sidste instans blive stoppet af netop denne lov, som er en særlig dansk lovgivning, der skal beskytte mod, at kritisk infrastruktur, TDC Net, ikke kommer under udenlandsk kontrol. 

Baggrunden for samrådet, som var indkaldt af repræsentanter for SF og Enhedslisten, er, at Macquarie vil overtage resten af aktierne i TDC Group, så Macquarie kommer til at eje TDC 100 pct. I dag ejes halvdelen af TDC Group af de danske pensionskasser ATP, PFA og PKA, som har sagt ja til Macquaries tilbud om at blive købt ud.
Spørgsmålene fra SF´s finansordfører Sigurd Agersnap og Enhedslistens erhvervsordfører Rosa Lund, gik på det forhold, om det er OK, at dansk kritisk infrastruktur overlades til en australsk kapitalfond.    
Derfor kom erhvervsminister Morten Bødskov (S), i samråd i Folketingets Erhvervsudvalg, hvor der blev stillet spørgsmål om handelen. 
Erhvervsministeriet har investeringsscreeningsloven under sine vinger og har ansvaret for at “screene” handlen og sige ja eller nej til den australske kapitalfonds opkøb af TDC. 
Morten Bødskov: “Jeg kan ikke sige noget om handelen ud fra investeringsscreeningsloven. Der er tale om et område, som er kendetegnet ved, at der indgår klassificerede og fortrolige oplysninger, og som jeg ikke kan dele med jer. Det ved i udmærket godt, da I selv stemte for loven, da den blev vedtaget i 2021”. 
Ifølge SF´s finansordfører Sigurd Agersnap var samrådet lidt spild af tid, da han ikke fik svar på det grundlæggende spørgsmål om regeringen betragter tele- og fibernetkoncernen TDC som kritisk infrastruktur, og om ministeren vil tage initiativ til, at Macquaries opkøb investeringsscreenes.
“Vi er bekymret for det. Ikke mindst på grund af Macquaries historik på en række offentlige selskaber, hvor de har har tømt dem for værdi. Og for TDC´s vedkommende er jeg også bekymret, fordi jeg opfatter TDC som kritisk infrastruktur. En forudsætning for, vores tillid til samfundet fungerer er, at vores offentlige myndigheder fungerer. Så derfor synes  jeg vi har brug for nogle svar fra erhvervsministeren om, at de ikke bare screener selskabets ejerforhold, men også bruger bestemmelsen om opkøb af kritisk infrastruktur. Det står uklart for mig, om Macquarie er screenet efter den bestemmelse i investeringsscreeningsloven om kritisk infrastruktur,” siger Sigurd Agersnap. 
Det ønskede Morten Bødskov ikke at bidrage til. 

Baggrund
Baggrunden for samrådet handler om Macquaries ønske om at købe de resterende aktier i TDC, som i dag ejes af pensionsselskaberne ATP, PFA og PKA. Hvis handlen går igennem, vil Macquarie få fuld kontrol over TDC, der står bag store dele af Danmarks digitale infrastruktur – herunder mobilnettet, fibernet og fastnet, som blandt andet bruges af politi, redningsberedskab og hospitaler. 86 af landets kommuner bruger SKI´s aftale om telefoni og mobil og internetforbindelser. 
Privat investor Carsten Dehn, som har fulgt TDC, som analytiker i 18 år, siger: 
“Det mest sandsynlige udfald set med mine øjne er, at den australske kapitalfond Macquarie ikke får tilladelse til at købe TDC, fordi der er tale om kritisk infrastruktur”.
Macquarie købte TDC i 2018 sammen med tre danske pensionskasser ATP, PFA og PKA, så de tre pensionskasser tilsammen ejede 50 pct. og Macquarie ejede den anden halvdel. Carsten Dehn siger, at de tre pensionskasser samlet set har lagt 15 mia. kr. for deres investering i 2018. 
Carsten Dehn skønner, at de tre pensionskasser har solgt deres andele for 5 mia. kr. og derfor har de lidt et tab på 10 mia. kr. Han understreger, at tallene for dette tab ikke har været fremme i offentligheden og at der er tale om et skøn fra hans side. 

To selskaber
I 2018 gik ATP og flere pensionskasser sammen med Macquarie om at købe TDC. Planen var at splitte selskabet i to – en infrastrukturdel TDC Net - og en kundevendt forretning YouSee/Nuuday. Ambitionen var nationalt ejerskab og ansvarlig langsigtet udvikling. Det er nu endt anderledes.
Efter blot syv års ejerskab trækker ATP og de to øvrige pensionskasser nu følehornene til sig, og hvis handelen godkendes ifølge investeringsscreeningsloven, vil Macquarie sidde tilbage som eneejer. Dermed vil TDC´s digitale infrastruktur være 100 pct. kontrolleret af en udenlandsk kapitalfond med kommercielle mål.
”Pointen er, at de tre danske pensionskasser vil ud. De kan ikke få penge i deres investeringer. Telesektoren som helhed er presset af konkurrencen på priserne, samtidig med at de er tvunget til at investere i udvidelser af deres kapacitet. Det gælder for 5G og fiberudrulning, og det er på ingen måde et afsluttet kapitel. Det vil fortsætte. Hvis handlen går igennem, vil Macquarie være eneejer, og hvis de ønsker at sælge det om tre år, vil Danmark ikke kunne kontrollere, hvem de sælger det til. Derfor tror jeg ikke på handlen vil gå igennem,” siger Carsten Dehn.
Økonomisk konsulent i Enhedslisten Frank Aaen mener, at investeringsscreeningsloven skal i anvendelse i denne sag. ”Det skal stoppes, fordi TDC´s net er kritisk infrastruktur, og vi skal ikke acceptere, at det kommer på udenlandske hænder. Macquarie er kendt for at have få eller ingen ansatte i det land hvor de er, og de betaler heller ingen skat. Så det er alt i alt en dårlig samarbejdspartner,” siger Frank Aaen.
Han mener Finansminister Nicolai Wammen (S) bør henvende sig til Nationalbanken og investere pengene i et opkøb af TDC, så den digitale infrastruktur kommer tilbage på statens hænder. Nicolai Wammen købte Københavns Lufthavn for 32 mia. kr. i 2024 med det budskab, at det var kritisk infrastruktur, og derfor kunne ejerskabet ikke overlades til en udenlandsk kapitalfond. 
Kapitalfonden, som finansministeren købte lufthavnen af, var Macquarie, som altså nu ønsker at overtage TDC helt og fuldt. 
Carsten Dehn: ”Prisen for Københavns Lufthavne var i manges øjne alt for høj, og Finansministeriet nægtede at offentliggøre forudsætningerne for den høje pris. I stedet blev købet politisk båret frem som ansvarlig statslig handlekraft og en sikring af dansk infrastruktur”.
Danmark risikerer at vågne op om få år og opdage, at vi har solgt vores vigtigste digitale aktiver, nemlig den digitale teleinfrastruktur og mobilnettet.

SKI
Statens og Kommunernes Indkøbsservice har netop sendt den fællesoffentlige aftale 50.48 Tele og data i udbud. Aftalen skal sikre staten, 86 kommuner og 27 øvrige tilsluttede organisationer telefoni og data på konkurrencedygtige vilkår i et marked præget af hård priskonkurrence. Derfor har SKI både skruet på antallet af delaftaler og tilpasset sortimentet. Aftalen vurderes til at have en samlet omsætning på 2,4 mia. kr. over fire år. 
Udbuddet gennemføres i løbet af efteråret, og SKI skal vælge leverandøren af tele- og dataydelser. Det er TDC, der har haft kontrakten de foregående otte år.    
 

Af Flemming Kjærsdam

Landets kommuner er alt for afhængige af få, store leverandører på IT-området. Det er både dyrt og begrænser handlefriheden og udgør en risiko med den nuværende geopolitiske situation i Danmark. Chef for Fælles IT og Digitalisering i Aarhus Kommune, Lone Juric Sørensen, fortæller at den manglende handlefrihed på grund af den store afhængighed af Big Tech, nu har fået sit eget initiativ i Aarhus Kommunes fælles digitaliseringsstrategi fra april 2025.

Den nye digitaliseringsstrategi har som formål at skabe værdi for både borgere, virksomheder og medarbejdere. Derudover skal strategien sikre, at kommunen får mere digital handlefrihed for at opnå omkostningseffektiv IT og hvor der arbejdes endnu mere med modulær arkitektur i IT-løsningerne.
Lone Juric Sørensen: ”Vi har sat et strategisk mål, hvor vi gerne vil styrke vores handlefrihed. Det betyder, at vi gerne vil styrke Aarhus Kommunes ejerskab til vores egne data, og vi vil gerne styrke vores frihed til at vælge de bedste digitale leverandører, der kan understøtte dette”.

Sikker drift
Lone Juric Sørensen er ansvarlig for IT-fundamentet i Aarhus Kommune, og skal således levere sikker og stabil drift og samtidigt arbejde mod en strategisk retning med digital handlefrihed og en støtte til digital suverænitet.   
”Vi kigger jo ind i, at nogle IT-leverandører er så store, at det ligner monopoler. Nogle af de IT- løsninger vi anvender i dag, har bindinger på tværs af administrative processer og fagsystemer og på sikkerhedsløsningerne. De bindinger betyder, at vi har begrænset vores handlefrihed. Så når vi sender noget i udbud, er der allerede indlagt bindinger i IT-løsningerne. Det kan for eksempel være, at Microsoft office 365-pakken er en binding, der lægger sig ind i fagsystemerne. Det er et eksempel, som mange kender og genkender”.
”Når vi taler med IT leverandører i fremtiden og skal konkurrenceudsætte vores IT-løsninger, kommer vi til at stille krav til IT-leverandørerne om, hvordan vi kan løsne nogle af de her bindinger. Hvordan kan vi i fremtiden vælge nogle andre kontorpakker? Hvis vi nu kunne vælge andre kontorpakker og løsne nogle af de bindinger, vil det kunne styrke vores handlefrihed”.
”Det kan være der er områder, hvor vi gerne vil anvende Microsofts kontorpakker, fordi det giver god mening at gøre det. Det kan også være i fremtiden, at vi ikke vil anvende Microsofts kontorpakker til alle vores IT-brugere. Lad mig lige slå fast. Vi har ikke vedtaget exit strategier for specifikke leverandører.”  
”Men vi er på vej ind i exit planer på delområder, fordi vi gerne vil løsne nogle bindinger til leverandørerne og selv kunne vælge noget. Vi vil også gerne have bedre IT-økonomi og måske er der en anden retning på nogle ting, hvor vi gerne vil have flere alternativer, herunder også Open Source. Det kan vi kun, hvis vi løsner nogle af de her bindinger, som vi oplever i dag, og hvis der kommer reelle alternativer, som vi kan vælge,” siger Lone Juric Sørensen.
Hun understreger, at arbejdet er i gang med at tage de mange små skridt i retning af mere digital handlefrihed. ”Det er en reel og en stor problemstilling, da der er en monopollignende situation på nogle internationale leverandører. Det vil vi gerne gøre noget ved”.

Ingen exit strategier
Når Lone Juric Sørensen ikke bebuder exit strategier over for specifikke leverandører, er det også fordi, hun har ansvaret for den fælles drift i Aarhus Kommune. Og en exit strategi, uden at have fuldbårne alternativer, vil udgøre en risiko for driften. 
”Hvis du kigger på tværs af kommunen og ned gennem it-stacken, handler det jo om hele kommunens netværksinfrastruktur. En exit strategi handler ikke kun om at skifte en kontorpakke. Det handler om sikkerhedsløsninger og sikkerhedsmodeller. Det handler om kæmpestore fagsystemer, om hardware og meget mere. Der skal findes alternativer hele vejen rundt, hvis du vil gøre dig fri af Big Tech. Det vil tage år at gennemføre og forudsætter, at der kommer noget vi kan vælge hele vejen rundt. Men vi laver altså delplaner på en række områder, hvor vi kan begynde at kigge på noget andet.” 
”Vi vil også stille nye krav til IT-leverandører og arbejde sammen med dem om at finde nye veje. Open source vil være en vej, vi kan gå på nogle områder, og derudover vil vi sikkert kigge på andre IT-løsninger i Europa, ja eller danske løsninger, hvis der findes nogen. Og man kan sige en af grundene til at jeg ikke kan bebude fuld exit strategi er jo, at der ikke findes alternativer hele vejen rundt i dag”.
Men budskabet herfra er, at der er nogle skridt vi godt kan tage allerede nu, og der er nogle steder, hvor vi har brug for flere løsninger og flere alternativer for at kunne sikre digital handlefrihed”.
Der er flere årsager til, at kommunerne nu taler om at forbedre deres handlefrihed i forhold til valg af leverandører. Microsoft har fået kritik for at hæve licenspriserne og bygge deres officepakker op på infrastruktur og cloudløsninger. Så alt hænger sammen i en løsning. Det betyder gode, sammenhængende og stabile løsninger – men også bindinger.  
”Ja det handler også om prissætning og konkurrence. Konkurrencen er ikke god nok. Men det er også vigtigt at få realisme ind i forventningerne om hvor hurtigt sådan et skifte vil kunne foregå. Vores fælles IT-miljø i Aarhus Kommune har en sammensætning, der omfatter sikkerhedsmodeller, sikkerhedssystemer og vores brugerstyring. Det bygger jo på, at vi skal have en sikker og stabil drift. Det kan vi ikke kompromittere,” siger Lone Juric Sørensen.

Lige nu har Aarhus Kommune sat arbejdet i gang med at begynde af afsøge markedet og samarbejde om at finde nye løsninger og alternativer til de store leverandører. ”Det er en aktivitet og en transition, der kører ved siden af driften. Jeg kan ikke transitionere vores kerneinfrastruktur og de systemer og sikkerhedssystemer, der binder det hele sammen. Det vil kunne gå ud over den stabile og sikre drift. Så det tør jeg ganske enkelt ikke,” siger Lone Juric Sørensen.    


Af Flemming Kjærsdam
 

Vil du læse mere om Big Tech uafhængighed?
Fik du læst artiklen i Magasinet KITA maj om Guldborgsund kommune som kigger mod syd, når det gælder valg af software til virtuel IT-infrastruktur?
Henning Strøkjær: ”Vi er i gang med at kigge på hele vores virtualiseringsplatform, og vi er i gang med at skifte over til et tysk firma, der hedder Proxmox".
Ellers finder du den her: https://itchefer.dk/article/guldborgsund-har-oejnene-stift-rettet-mod-syd
Eller måske artiklen hvor Bo Fristed fortæller om hvordan Århus skiftede skyen fra USA ud med tysk alternativ var noget for dig?
Den finder du her: https://itchefer.dk/article/skiftede-skyen-fra-usa-ud-med-tysk-alternativ

I den nye Økonomiaftale for 2026 mellem Finansministeriet og KL er der enighed om at samle driften af serverinfrastruktur og netværksinfrastruktur i fire-fem regionale centre senest ved udgangen af 2027. 

Udmeldingen har skabt en del uro i de kommunale IT-afdelinger, men intentionerne er rimelige, da den tager hånd om aktuelle problemstillinger med den kraftigt stigende cybertrussel, implementering af NIS2-loven og manglen på it-specialister i kommunerne.

Alt i alt kalder disse opgaver på en mere fælles indsats og øget samarbejde mellem kommunerne. I første omgang skal de fire-fem nye servicecentre tage sig af serverdrift og netværksinfrastruktur. 

Hvor peger det hen? Der er flere spørgsmål end svar lige nu. Opgaverne, der flyttes fra kommuner til driftscentre, er ikke dominerende i de kommunale it-afdelinger.  Her laver vi også brugersupport, support på udstyr, brugeradministration, applikationsdrift, uddannelse, implementering, digitalisering, projekter, indkøb, informationssikkerhed og meget andet  
Der er et udfaldsrum, et manøvrerum for kommunerne. Vi kan ikke ændre på, at der bliver opbygget de nye regionale driftscentre. De er kommet for at blive – ligesom GDPR-lovgivningen. Og det er nok også ret fornuftigt. 

Vi skal ikke udlevere udstyr fra driftscentrene. Der er ikke slutbrugerudstyr med i Økonomiaftalen. Vi skal ikke ringe til driftscentrene for at få support.

Der vil formentlig blive tale om at tilbyde, at visse medarbejdere kan følge med opgaven over til driftscentret. Det vil nogle ansatte i kommunerne formentlig have en præference for. Der skal opbygges noget nyt og spændende. Det er en gylden chance. Vi har dog så relativt langt et tilløb frem til udgangen af 2027, at det sikkert vil kunne løses, hvis der er nogle medarbejdere, som hellere vil blive og lave noget andet. Desuden vil håndtering af snitfladen mellem driftscentret og den enkelte kommune kræve tekniske kompetencer i kommunerne. 

Der skal etableres nye organisationer og det bliver en øvelse i samarbejde, fællesskab og governance. Det bliver udfordrende og spændende. Hvis snittet havde været lagt højere i stakken af opgaver, vil det have været noget vanskeligere. Meget vanskeligere faktisk.

Perspektivet 
Men der er også et perspektiv i Økonomiaftalen, som kan ændre forudsætningerne for de kommunale IT-afdelinger. I aftaleteksten for 2026 står der: ”At parterne (Finansministeriet og KL) har en ambition om, at enhederne (de fire-fem nye driftscentre) gradvist overtager brugerstyring og monitorering af slutbrugerudstyr frem mod 2030, samt servicedesk og support”.

Det er vigtigt at sige, at det ikke er en aftale, men en ambition. Opgaverne, der er aftalt skal flyttes fra de enkelte kommuner til driftscentrene, er vigtige og væsentlige og kræver specialister. Men de fylder som sagt ikke væsentligt i dag.   

Ifølge økonomiaftalen er det en ambition, at enhederne efter overtagelsen af netværk og servere der, ifølge planen skal være tilendebragt ved udgangen af 2027, skal fortsætte op i stakken af opgaver. Her bliver jeg noget mere bekymret. Nu kommer vi tæt på slutbrugerne, som i høj grad beskæftiger sig med borgernær service og hvis primære arbejde ikke foregår ved en pc. Og hvor niveauet for service, support, digitalisering og udvikling er bestemt af de lokale byråd i en samlet prioritering mellem velfærd, veje og meget andet. Jeg noterer mig, at det er en ambition og ikke en aftale. I hvert tilfælde ikke endnu. Lad os få første del gennemført med succes inden vi går videre. 

Hvad så med NIS2? Kan vi læne os tilbage og vente på de nye driftscentre? Nej! Der vil være enkelte elementer, som vi nok skal prioritere lidt lavere men NIS2-loven indeholder meget andet end overvågning af netværket. Og selv det kan vi ikke vente til 2027 med, da loven træder i kraft 1. juli 2025.

Hvis jeg skal dryppe lidt malurt i bægeret, går det på tidsplaner og økonomi. Jeg har mere end vanskeligt ved at se, at det skulle være muligt for de fire-fem driftscentre at overtage de to områder på et år fra 1. januar 2027 til udgangen af 2027. Og investeringspuljen på 195 mio. kr.  er desværre heller ikke realistisk. I særdeleshed ikke, hvis hardwaren på netværksområdet skal harmoniseres. 


Af formand Henrik Brix, KITA           
 

”Samarbejde på tværs af kommuner om cybersikkerhed, er vejen frem”. Det siger forperson for det nationale Cybersikkerhedsråd Jacob Herbst, der er CTO i sikkerhedsvirksomheden Dubex og medlem af udvalget for offentlig digitalisering i Dansk IT. 
 

Danmark er et af verdens førende lande inden for digitalisering, men cybersikkerheden har mange steder ikke fulgt med i forbindelse med digitaliseringen. Der er ifølge Jacob Herbst opstået en teknisk og organisatorisk sikkerhedsgæld i mange af landets kommuner, fordi cybersikkerhed ikke har været prioriteret som del af digitaliseringen.
”Derfor er det meget væsentligt, at kommunerne nu er blevet en del af NIS2 implementeringen – beskyttelsen af den kritiske infrastruktur – fordi vi får krav om et konsistent niveau af cybersikkerhed og beredskab. Uden NIS2 ville særligt de mindste kommuner med færrest ressourcer ofte mangle tilstrækkeligt fokus på cybersikkerhed,” siger Jacob Herbst.
Kommunernes aktiviteter inden for samfundskritiske services er ikke længere undtaget fra NIS2-lovgivningen. Det betyder, at de services, der leveres til borgere, skal leve op til de krav om beskyttelse, som NIS2 direktivet fra EU påbyder. 
”Det er positivt at kommunerne er kommet med i NIS2. Ved at samarbejde på tværs kan kommunerne udnytte deres ressourcer bedre, så de mindste kommuner får bedre muligheder for ar leve op til kravene i EU-direktivet, og dermed passe bedre på deres systemer og data. Det er svært at sige noget generelt om ressourcer i kommunerne, da kommunerne løser deres opgaver forskelligt. Men det hjælper ikke så meget, hvis en mindre kommune ansætter to sikkerhedsfolk, og den bliver ramt af et fjendtligt hackerangreb på fagsystemer eller strømmen bliver afbrudt,” siger Jacob Herbst. 
KOMBIT er ved at opbygge en fælleskommunal cyberenhed – en CERT – som er en landsdækkende operationel enhed for kommunerne.  

NIS2
Det er den risikobaserede tilgang, der er udgangspunktet i NIS2. Det vil i princippet sige samme krav til alle kommuner, som også betyder, at de små kommuner ikke kan gemme sig under paraplyen og håbe på, at de store kommuner sikrer tørvejr. 
”Hver kommune er nødt til at vurdere sin egen risiko. Hvad er det værste der kan ske her hos os, og hvor stor er sandsynligheden? Og hvordan laver vi et beredskab for det? Hvis strømmen går, hvilken plan har vi så for at få den tilbage. Hvis fagsystemet for medicin udbringning til ældre medborgere som får besøg af den kommunale hjemmepleje, går ned, skal kommunen have et beredskab for at løse opgaven. Det er afgørende at hver kommune laver sin egen risikovurdering og ved, hvordan den håndterer en nødsituation,” siger Jacob Herbst.
Ifølge Jacob Herbst har kommunerne digitaliseret i mange år uden, at cybersikkerheden har fyldt nok. 
”For mig er cybersikkerhed ikke en ekstra omkostning. Det er en del af udgiften ved at gennemføre digitale aktiviteter, men noget der desværre ofte overses. Det betyder at der er et efterslæb, som er en stor og vanskelig opgave at indhente. Kommunernes direktioner og byråd er nødt til at interessere sig for dette for at sikre det rette beskyttelsesniveau,” siger Jacob Herbst.
Kommunerne skal også organiseres, så de kan arbejde sammen med andre kommuner på cyberområdet.
NIS2 direktivet træder i kraft 1. juli 2025. 

Af Flemming Kjærsdam
 

Styrelsen for Samfundssikkerhed bliver sektoransvarlig myndighed for kommunerne med NIS2 direktivet. Det oplyser ministeren for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V). 
 

Udpegelsen vil formelt ske i bekendtgørelsesform. Bekendtgørelsen er pt. i offentlig høring med frist 15. maj 2025. Der er stort fokus på, at vejledning og rådgivning er på plads, senest når loven træder i kraft. Arbejdet med udarbejdelse af relevante vejledninger er i gang under inddragelse af relevante interessenter, herunder KL. ”Det er en ambition, at der så vidt muligt skabes et ensartet tilsyn med NIS 2-loven på tværs af sektorer,” siger beredskabsministeren.
Videre siger Torsten Schack Pedersen: ”Jeg er i løbende dialog med KL og relevante myndigheder om betydningen af implementeringen af NIS 2-direktivet, herunder de nærmere rammer for kommunernes overholdelse af lovforslaget.
Samtidig er vi i også i tæt dialog med KL om de økonomiske konsekvenser ved implementering. Det skal også siges, at det har været at ønske fra netop kommunerne at blive omfattet af lovforslagene.”
Det var en stor overraskelse, da beredskabsminister Torsten Schack Pedersen den 6. februar 2025 fortalte, at kommunerne vil blive ”fuldt ud” omfattet af NIS2-direktivet, som handler om beskyttelse af kritisk infrastruktur. 
”Det korte svar er, at kommunerne vil blive omfattet af reglerne på lige fod med andre enheder. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at mit ministerie er i løbende dialog med KL og relevante myndigheder om betydningen heraf, herunder de nærmere rammer for kommunernes overholdelse af de nye regler,” siger Torsten Schack Pedersen.
Kommunerne omfattes af NIS2-direktivets anvendelsesområde flugter med det høringssvar som KL har indsendt til Ministeriet.
”Loven vil finde anvendelse på alle de net og informationssystemer, som en omfattet enhed anvender til sine operationer, eller til at levere sine tjenester. Det betyder, at hvis bare én af enhedens aktiviteter falder ind under en af disse kritiske sektorer, vil hele enheden altså som udgangspunkt være omfattet af reglerne. Det gælder også for kommuner,” siger Torsten Schack Pedersen.

Kontorchef i Digitalisering og Teknologi, Pia Færch, KL:

”Kommunernes ser ind i en betydelig og vigtig opgave med at gennemføre NIS2 på tværs af kommunens opgaver og it-systemer. Indsatsen er nødvendig, for at Danmark samlet set kan være robust ift. ydre forhold, der truer os – ikke mindst skylder vi borgerne at passe på dem og deres hverdag. Dette kommer til at kræve investeringer i kommunernes cybersikkerhed. For at ressourcerne bruges bedst muligt, har kommunerne brug for klare og konkrete vejledninger og anvisninger ift. hvor vi som nation lægger os sikkerhedsmæssigt, og hvordan vi gør det. KL bidrager med input til statens arbejde med vejledninger bl.a. i forståelse af, at når vejledninger mv. kommer så tæt på lovens ikrafttrædelse 1. juli, så kan en kommunal implementering ikke være på plads på samme tidspunkt. Vi ser ind i et langt træk og en løbede driftsopgave i kommunerne. Samlet set styrker vi dog dét, som vi kalder: det danske cyberforsvar.”


Af Flemming Kjærsdam

Kommunerne kan ikke spare penge på de enkelte Microsoft-licenser med den nye SKI-rammeaftale 50.49 – i daglig tale Microsoft-aftalen. Men de kan med den nye aftale, der er trådt i kraft den 1. april 2025, ”profilere” sine brugere og på den måde vælge de licenser, de har behov for og minimere de samlede omkostninger. 

50.49-aftalen betyder, at Atea skal levere Microsoft-licenser til 96 kommuner og syv forsyningsselskaber for en samlet værdi af 4,12 milliarder kroner i løbet af de kommende tre år. 
Sådan lød det efter indgåelsen af aftalen med Microsoft/Atea i slutningen af januar. 
Efter at kommunerne er begyndt at implementere Microsofts licenser i den nye SKI- rammeaftale 50.49 tegner der sig et mønster af, at kommunerne kan sænke deres samlede omkostninger ved at udskifte dyre licenspakker med billigere. IT- og digitaliseringschef Henrik Brix, Favrskov Kommune: ”Vi profilerer brugerne, og de brugere, der ikke har behov for den store Office pakke får en mindre udgave. Det sænker vores omkostninger.” 
Inden aftalen blev indgået, handlede det meget om de varslede prisstigninger fra Microsoft. Det nye er, at kommunerne kan gøre noget ved at købe ind efter deres behov. Favrskov Kommune har benyttet ”grebet” i den nye Microsoft-aftale ved at vælge flere billigere licenser end i den foregående Microsoft aftale.
”Hvis vi som udgangspunkt havde forlænget aftalen fra 2022 ville vi have fået prisstigninger på 16-17 pct. Nu ser vi betydeligt lavere omkostninger, da vi vælger flere billigere licenser til vores brugere. Fx optimerer vi brugen af billigere uddannelseslicenser. Vi har analyseret vores brugeres behov for Microsoft licenser, og det tegner et billede af lavere omkostninger,” siger Henrik Brix.
Han sammenligner indkøbet af Microsoft licenser med indkøbet af TV-pakker til sin private husholdning. ”Når vi køber pakken med 20 tyske og tyrkiske programmer, har vi adgang til TV-kanaler som vi sjældent ser. Dermed kommer vi til at betale for meget. Med den nye Microsoft-aftale kan kommunerne i højere grad skræddersy deres softwarelicenser. De er ikke længere bundet til at købe licenser, der følger bestemte SKI-pakker eller faste antal, men vi kan målrette licensindkøbet til den enkeltes behov”.
Forretningsudvikler Leon Johansen, SKI, der oprindeligt er ophavsmand til den første Microsoft-aftale udbudt af SKI i 2016, siger: 
”Det er først dyrt for kommunerne, når de køber mere end de har behov for. Det hjælper ikke at få en klækkelig rabat på en softwarepakke, hvis der ikke er behov for den”.
Chefkonsulent Niels Jørgen Hansen, SKI med speciale i softwarelicenser: ”Selv om vi har samlet indkøbet af Microsoft-lisenser for 96 kommuner og syv forsyningsselskaber og derigennem opnået priser, der er langt bedre end det, man kunne regne med i et marked som dette,  er det ikke her, besparelserne skal findes. Derfor har vi i vores dialog med Microsoft gjort meget ud af at opnå øget fleksibilitet, så hver kommune kan købe ind efter deres behov. Jo færre de køber af de store softwarepakker fra Microsoft, desto lavere bliver kommunens samlede omkostninger”.  

Ekspertgruppe med kommunerne
Forud for dialogen med markedet om den kommende rammeaftale, havde SKI samlet en ekspertgruppe med kommunale IT-chefer og CIO´s fra energiforsyninger. Netop den viden, som er indhentet på disse møder, har SKI brugt under dialogen med Microsoft.
Niels Jørgen Hansen: ”Vi har ikke kunnet påvirke prissætningen på Microsofts licenser. Microsoft er en dominerende virksomhed på markedet. Dét, vi har kunnet forhandle med, er vores viden om kommunernes behov, så kommunerne ikke blev bundet til at købe bestemte Office-pakker eller bestemte antal. Dermed har kommuner og forsyningsselskaber kunnet profilere sine brugere, så de kan tilpasse licenspakker efter, hvad den enkelte medarbejder har brug for. Fordi vi har kendt kommunernes behov, mener jeg vi har stået stærkere i dialogen med Microsoft, og de kommuner, der vælger at profilere deres brugere kan minimere deres samlede omkostninger”.
Selv om 96 kommuner har de samme opgaver, løser de dem meget forskelligt. Det betyder også, at de køber forskelligt ind af Microsofts Office-pakker. Ifølge en analyse SKI har lavet blandt kommunerne, viser, at der er kommuner, som køber 65 pct. af de store licenspakker til de almindelige brugere. I den anden ende af skalaen er der kommuner, der blot køber 35 pct. af de dyre licenspakker til de almindelige brugere.
”Det er klart, at det er i det spænd – mellem de 65 pct. og de 35 pct – at kommuner har muligheden for at sænke udgifterne i deres licensindkøb og dermed forsøge at minimere de samlede omkostninger. Det er dyrt at give en let bruger en stor softwarepakke. Omvendt skal en tung bruger have en stor softwarepakke. Der er mange penge at hente for kommunerne ved at gå brugernes behov igennem,” siger Niels Jørgen Hansen. 
Henrik Brix: ”I Favrskov Kommune har IT-afdelingen og fagcheferne i relevante afdelinger profileret brugerne. Vi har ændret på licenser for en stor del af it-brugerne I forhold til den tidligere Microsoft aftale og dermed har brugerne fået tilpasset Microsofts Office-pakker til deres arbejdsmæssige behov”. 


Fakta: 
50.49 Standardsoftware:
Fra fællesindkøb til behovsstyret licensindkøb
96 kommuner og syv forsyningsselskaber er tilsluttet aftalen. Aftalen omfatter Microsofts licenser, herunder Microsoft 365, Office 365, Windows og sikkerhedsprodukter. Kommunerne kan vælge mellem forskellige licenspakker afhængigt af deres behov. 

Det er femte gang, SKI udbyder en aftale på området. Den nye 50.49-aftale, der afløser aftalen fra 2022, har fokus på at sikre både stabile priser og større fleksibilitet – men det kræver, at kommunerne køber rigtigt.

Fleksibelt indkøb af licenser
Den nye aftale giver kommuner og forsyningsselskaber større frihed til at tilpasse deres indkøb af softwarelicenser. De er ikke længere bundet til at købe bestemte licenspakker sammen eller i faste antal, men kan i højere grad målrette licensindkøbet til deres behov.

Faste priser giver økonomisk forudsigelighed
75-80 pct. af kommunernes udgifter til Microsoft går til licenser, der med SKI-aftalen har fået prisen låst fast på september 2024-niveau, herunder Microsoft 365 og sikkerhedslicenser. Det giver budgetsikkerhed og beskytter mod uforudsete prisstigninger.

Mulighed for lavere samlede udgifter
SKI’s beregninger viser en gennemsnitlig prisstigning på 16 pct. i forhold til den tidligere aftale, men kommunerne kan reducere deres samlede softwareudgifter ved at optimere deres licensvalg. 
Kilde: SKI

Af Flemming Kjærsdam

For en del kommuner kan det give god mening at samarbejde om basis-it og it-indkøb, da flere kommuner efterspørger fælles løsninger for at løse de centrale udfordringer med it-sikkerhed og optimering af ressourcer og kompetencer. Det skal også ses i lyset af, at kommunernes it-budgetter i forvejen vurderes at ligge på et lavt niveau, og at de skærpede krav til cyber- og informationssikkerhed vil lægge et yderligere pres på it-udgifterne i de kommende år. 

Ifølge direktør Christian Harsløf, KL, er der to bagvedliggende årsager til, at det kan være en god idé, at kommunerne samarbejder mere.
”Der er behov for at højne driftsstabiliteten og it-sikkerheden i kommunerne. Det hænger sammen med den geopolitiske situation, vi er i lige nu. Den anden årsag er, at arbejdsmarkedet inden for it- drift og cybersikkerhed gør det svært for kommunerne at rekruttere dygtige medarbejdere. Derfor kan det være en god idé, at kommunerne arbejder mere sammen, så de dygtige medarbejdere kommunerne allerede har, arbejder sammen på tværs af kommunerne. Ressourcerne skal bruges bedre og dermed får vi skabt ordentlige faglige miljøer, som man kan være en del af”.
Ved sidste års økonomiforhandlinger mellem Finansministeriet og KL bestilte de en analyse fra PA Consulting, der er udarbejdet i det flerårige samarbejdsprogram, og som skulle afdække, hvordan fælles drift i kommunernes it-serviceorganisationer kunne effektivisere de administrative omkostninger og hæve kvaliteten. 
Der er i kommunerne lang tradition for, at kommunerne arbejder sammen om fælles løsninger på it-området. Rapporten fra PA-Consulting viser, at der er mange velfungerende samarbejder og fælles it-løsninger i kommunerne i dag, Blandt andet via KOMBIT og SKI. 
Ifølge Christian Harsløf har udviklingen imidlertid overhalet rapportens intentioner, da der ikke i PA-rapporten er blotlagt nævneværdige økonomiske effektiviseringer. Til gengæld giver det god mening, at kommunerne arbejder tættere sammen om cybersikkerheden og basis-it og it-indkøb.    

NIS2 lovgivning
I starten af februar 2025 fremsatte beredskabsministeren NIS2-loven, beskyttelsen af kritisk infrastruktur, som indebærer, at kommunerne bliver fuldt omfattet af loven fra 1. juli 2025. Det giver et nyt perspektiv for et øget samarbejde om cybersikkerhed.
KL forventer, at de økonomiske konsekvenser af NIS2-direktivet vil være betydelige og udfordringen forstærkes af, at it-specialister er en knap ressource, og at mange kommuner allerede i dag har svært ved at tiltrække de nødvendige kompetencer. KL peger på, at rapporten fra PA-Consulting viser, at der i dag er gode erfaringer med fælles forpligtende samarbejde om it-drift, at kvaliteten i kommunernes it-service kan løftes via stærkere fællesskaber, og at det kan være en mere effektiv og mindre bekostelig vej for kommunerne til at hæve it-sikkerheden. I et brev til kommunaldirektørerne har KL derfor opfordret til, at man i den enkelte kommune gør sig overvejelser om, hvordan it-driften skal organiseres og tilrettelægges fremover. 
KL vurderer dog også, at det er en stor opgave at etablere et fælleskommunalt it-driftssamarbejde. Det forudsætter investering og accept af risiko, ligesom tillid og relationer mellem kommunerne er væsentlige forudsætninger.
Stadsdirektør Eik Møller, Odense Kommune, har taget drøftelsen med sine fynske kommunaldirektør-kolleger med afsæt i PA Consultings rapport, og det efterfølgende KL brev, om at igangsætte en proces om et mere forpligtende IT-samarbejde, potentielt på sigt i form af et §60 selskab.
”Dét, der står tilbage fra drøftelsen er, at flertallet blandt mine fynske kolleger, ikke er overbeviste om gevinsterne ved et eventuelt driftsselskab. Der er en interesse hos mine kolleger for at fortsætte det nuværende løst koblede samarbejde. Og afsøge om der i forhold til de andre udfordringer, fx NIS2 og cybersikkerhed, er mere at hente i det løst koblede samarbejde. Enkelte kolleger er interesseret i, at vi forpligter os markant mere” siger Eik Møller.
Han lægger ikke skjul på, at han selv er helt overbevist om at der skal mere forpligtende samarbejde til. Andre lignende løst koblede samarbejder kan ikke levere på fx rekruttering, bedre priser på en række produkter, cybersikkerhed, NIS2, servicekvalitet overfor brugere osv.  
”Mine kolleger bekræfter, at det flere steder er svært at rekruttere nye medarbejdere, det er også svært med cybersikkerheden, og det er heller ikke nemt at finde midler til at reinvestere. Så analysen af udfordringerne er vi enige om. Løsningen er der forskellige opfattelser af. Nu inviterer jeg til en fornyet drøftelse af mulighederne efter sommerferien. Så må vi se hvor vi bevæger os henad” siger Eik Møller.
Han understreger, at selv om Odense Kommune efter danske forhold er en stor kommune, vil det også for Odenses vedkommende være et relevant og stigende behov for samarbejde med andre kommuner, og at de store kommuner også lærer nyt gennem samarbejde med andre kommuner. Øget samarbejde og mere volumen er bl.a. nødvendigt når der skal forhandles priser overfor de store tech firmaer.

KITA: Samarbejde om NIS2 og cybersikkerhed
Formand for den kommunale chefforening KITA Henrik Brix er slet ikke i tvivl om, at der ingen vej er uden om fælleskommunalt samarbejde inden for NIS2 og cybersikkerhed.
”At investere i NIS2 og cybersikkerhed er på ingen måde en spareøvelse. Det er en nødvendig investering i højere sikkerhed så kommunerne kan følge med det stigende trusselsniveau. Derfor er det nødvendigt at gå sammen om NIS2 og cybersikkerhed i en CERT for den kommunale sektor. Det vil være kommunernes måde at opnå et kvalitetsmæssigt løft, som kan beskytte borgernes data og den digitale infrastruktur bedre. Det kan slet ikke svare sig at kommunerne gør det hver for sig. Så vil borgerne og virksomhederne i de kommuner med færrest midler også være dårligst beskyttet. Vi vil risikere at skabe et A-hold og et B-hold i Danmark. Det skal vi for alt i verden undgå,” siger Henrik Brix. Om it-drift og brugersupport skal indgå i lokale samarbejder, skal afgøres i de enkelte kommunekonstellationer.     
PA Consulting peger i rapporten på, at samarbejdet om it-drift kan antage forskellige former. Det er derfor vigtigt, at den enkelte kommune har indflydelse på løsningerne, og at én enkelt model ikke presses ned over alle.  
KL har derfor besluttet at igangsætte et forløb, som skal forberede en dialog med kommunerne om udfordringsbilledet og mulige modeller for fælleskommunalt samarbejde om it-driften. 
Ifølge PA-Consulting bruger kommunerne alt i alt ca. 9 mia. kr. om året på IT.

Af Flemming Kjærsdam