Nyheder

Kunstig Intelligens (AI) kan i høj grad lette dokumentationsarbejdet for medarbejderne i den kommunale sundhedssektor. Det viser erfaringerne fra Projekt TALT, et Offentligt Privat Innovationssamarbejde mellem København, Aarhus og Aalborg kommuner og systemleverandøren Systematic, som nu er afsluttet. Erfaringerne er så gode, at en AI-løsning forventes sat i drift i 30 kommuner i 2027.

Projektet har udviklet og afprøvet prototyper med tre komponenter.
•    Talegenkendelse: Tale-til-tekst, der gør det muligt at indtale dokumentation i omsorgsjournalen.
•    Opsummering: Medarbejderen får en kort opsummering af journalteksten – f.eks. hvad der er sket siden sidst.
•    Kategorisering: Hjælper og støtter medarbejderen i at placere dokumentationsteksten korrekt i omsorgsjournalen.
Udover de tre projektkommuner har sundhedsfaglige medarbejdere fra yderligere otte kommuner – Hjørring, Viborg, Horsens, Vejle, Haderslev, Odense, Roskilde og Egedal – deltaget i afprøvningen. Den brede inddragelse har givet mulighed for at teste værdien af prototyperne i forhold til forskellige kommunestørrelser og med brugere af forskellige Elektroniske Omsorgsjournal-systemer. Prototyperne er ikke afhængige af et specifikt system.

Medarbejderne er glade
I løbet af de to år projektet har stået på, har medarbejderne taget godt imod AI-baseret talegenkendelse i deres dokumentations-arbejde. Der bliver simpelthen mindre tastatur og mere tid til borgeren. Især talegenkendelse til dokumentation af aftaler med en borger om f.eks. en besøgsplan for en hjemmehjælper, viser sig at være meget effektivt, mens længere samtaler af mere afklarende karakter med en borger om et samlet sygdomsbillede kræver yderligere træning af AI-modeller på et mere kvalificeret datagrundlag.
”Overordnet har de medarbejdere, der har deltaget i afprøvningen af vores use cases, været meget glade for at bruge talegenkendelse. Også dem, der i forvejen var skeptiske. Det kan spare tid og letter dem generelt i arbejdet”, siger projektleder Tina Tranberg, Københavns Kommune til KITA-magasinet.
I projektet er der udelukkende anvendt syntetiske data. Syntetiske data har fungeret fint til at lave prototyper og indledende afprøvninger med slutbrugere, som har givet gode pejlinger til , hvad man skal have øje for i en endelig løsning. De syntetiske data er dog ressourcekrævende at tilvejebringe. Der skal fagpersoner til enten at producere eller validere dem. Derfor er det ikke en skalerbar tilgang.
Hvis en ”TALT-inspireret driftsløsning skal sættes i værk, skal der således være adgang til ægte data - f. eks. i form af pseudonymiserede data til yderligere træning af AI modeller. Og i sidste ende også til borgerdata, når AI-modellen skal bruges til dagligt ved dokumentation. Det forudsætter en juridisk afklaring. 

Driftsløsning i 2027
Ifølge projektleder Tina Tranberg er planen nu at få en løsning til AI-understøttet dokumentation i drift på sundheds- og ældre området som et storskalaprojekt i 30 kommuner i 2027, som trækker på TALT-projektets erfaringer. I mellemtiden forventer hun, at der i løbet af 2026 vil være en juridisk ramme på plads, der gør det muligt at bruge systemet på rigtige data. I den forbindelse har Projekt TALT været i tæt dialog med Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens, som er et samarbejde mellem Staten, Regionerne og kommunerne, og som har den overordnede opgave med at anvise veje til et generelt juridisk grundlag for AI-anvendelse i den offentlige sektor. Arbejdet forventes at resultere i en generel hjemmel for AI-anvendelse i stat, regioner og kommuner. 
Foruden den juridiske afklaring, skal det blandt andet også afklares i detaljer, hvordan driftsmodellen skal være, hvilke datasæt der skal indgå, hvor skal de være placeret og hvilke leverandører der skal indgå”, forklarer Tina Tranberg.
Resultaterne af projektet er beskrevet på en ny hjemmeside Talegenkendelse.dk. 
”TALT har været et Offentligt Private samarbejde med fuld åbenhed, Derfor har vi offentliggjort resultater, koder, datasæt mv. på talegenkendelse.dk. Her kan alle kommuner, leverandører og andre interesserede finde inspiration, viden og tekniske beskrivelser. Det stiller leverandører lige i forbindelse med et eventuelt udbud”, siger Tina Tranberg.

Håber på klare retningslinjer
Hos systemleverandøreren Systematic har man også haft positive erfaringer med projekt TALT. 
”Det afgørende er nu at få den juridiske ramme på plads. I projektet har vi brugt næsten lige så meget tid på jura, som det tekniske. Lovgivning er nu på vej både på sundhedsområdet og ældre området. I den forbindelse håber vi ikke mindst, at de efterfølgende retningslinjer for lovgivningen bliver klare, så vi ikke skal igennem en tung juridisk projektgennemgang, hver gang vi starter et AI-projekt i en kommune”, siger Brian Fisker. 


Af Carsten Steno

To bekendtgørelser og en lov på ældreområdet baner vej for brug af kunstig intelligens i kommunerne, men socialområdet mangler. Det er en udfordring for sagsbehandlere.
 

Der er lys for enden af tunnelen, når det gælder det juridiske grundlag for at bruge AI i kommunerne. Der er taget betydelige skridt i den rigtige retning for at kunne sætte AI løsninger i drift.  
Det fastslår Søren Bregenov Beyer, chefkonsulent for digitaliseringspolitik i KL og indstationeret i Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens. Taskforcen er nedsat som et tværoffentligt samarbejde mellem regeringen, KL og Danske Regioner.
På beskæftigelses- og sundhedsområdet foreligger der nu bekendtgørelser, der sætter rammerne for AI-anvendelse. Og på ældreområdet er en lov på vej, der giver ministeren bemyndigelse til at lave en bekendtgørelse.
Yderligere arbejder Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens på et lovudkast til en generel lov for anvendelse af AI i det offentlige. 
”Vi er der, hvor vi kommunikerer ud til kommunerne om de rammer for brug af AI, som nu tegner sig. Og på helt konkrete områder, som f.eks. brug af AI til at lave referat af samtaler på beskæftigelsesområdet, kan vi nu gå i gang i 55 kommuner, som led i et af de tre storskala-projekter for anvendelse af AI i den offentlige sektor. Der, hvor vi mangler noget, er bl.a. på socialområdet”, siger Søren Bregenov Beyer.
”Det duer ikke at en sagsbehandler, der sidder med en sag vedr. en borger, må stoppe med at bruge AI som hjælpemiddel, når hun nærmer sig serviceloven. I de tilfælde giver det generelt ikke mening at bruge AI,” tilføjer han. 
Han pointerer, at overordnet er der også stadig EU´s AI-forordning og GDPR-reglerne at forholde sig til. 
”Man kan diskutere tempoet i arbejdet med at afklare det juridiske grundlag for brug af AI i kommunerne, men der er meget i gang”. 
Flere leverandører af AI-teknologi til kommunerne så meget gerne, at AI-rammerne kommer til at gælde generelt i kommunerne, så AI-projekter i kommunerne ikke skal igennem en omfattende vurdering i hver enkelt kommunes juridiske afdeling. 
Søren Bregenov Beyer forstår godt leverandørernes ønske, men nøjes med at være optimistisk om de nye rammer for AI anvendelsen, som er på vej på flere områder. 


Af Carsten Steno

Aarhus Kommune har sammen med KL, Digitaliseringsstyrelsen, Københavns Universitet og OS2-fællesskabet vundet en EU-kontrakt på 100 mio. kr. i samarbejde med Holland, Belgien og Luxembourg. EU-kontrakten omfatter udviklingen af en fælleseuropæisk AI-løsning, der bygger på Open Source, til offentlige myndigheder via EU-programmet Digital Europe.

Det er Digitaliseringsstyrelsen i Holland, der er koordinator for hele projektet, og Aarhus Kommune med ITK-chef Bo Fristed i spidsen har ansvaret for den danske del af EU-projektet. For en uges tid siden fortalte KITA om OS2ai, der på fem måneder har fået tilslutning fra 45 danske kommuner og tre regioner. Præcis denne løsning bliver nu løftet ind i EU sammen med en tilsvarende hollandsk løsning, og de to løsninger bliver en vigtig del af Open Source udviklingen inden for AI i EU.
“Holland har en tilsvarende løsning som OS2ai og de er begge udviklet efter de samme tekniske principper. Så det vil være muligt at dele funktioner på tværs af landene”. Han sammenligner det med, når man rejser rundt i Verden med sin mobiltelefon og skal oplade den, så er stikkontakterne ikke ens. Derfor er man nødt til at bruge adapter eller købe en ny oplader. ”Ved at arbejde med interoperabilitet, som vi gør i projektet, laver vi alle stikkontakterne ens,” siger Bo Fristed.
EU har en forordning for interoperabilitet, og den skal opfyldes af de tekniske løsninger, som skal køre på driftsplatformene. Målsætningen er, at de funktioner, som bliver bygget i Luxembourg, Holland, Belgien og i Danmark, skal kunne virke på begge platforme,” siger Bo Fristed.
Projektet, som EU-Kommissionen har tildelt partnerne, hedder Europai. 

Finansieringen
Et vilkår ved de teknologiske EU-projekter under EU-Kommissionen er, at projektejerne lægger halvdelen af budgettet. Det vil sige, at samarbejdspartnerne lægger i alt 50 mio. kr. Og EU-Kommissionen lægger den anden halvdel.
Da det danske konsortium står for 1/6 af projektet, har de skullet medfinansiere 8 mio. kr. De penge er dels kommet ved at OS2ai har modtaget midler som storskalaprojekt inden for AI og et tilsvarende beløb fra Digitaliseringsstyrelsens tilskudsfond.
“Vi skal i vores videre samarbejde med de andre lande definere de usecases, som de enkelte lande skal udvikle funktioner inden for. Landene, som er med i projektet, udvikler løsninger inden for områder, som er mest efterspurgte i deres hjemland. Da vi kan dele funktioner via vores to driftsplatforme på tværs af landegrænser, får vi udviklet meget software for få penge,” siger Bo Fristed.
“Det er et europæisk digitalt suverænitetsprojekt, hvor vi gerne vil løsne os fra amerikanske Big Tech løsninger. Der er ingen grund til at offentligt ansatte i Europa skal bruge amerikansk software, hvis vores løsninger er gode og konkurrencedygtige. Vores platform i Danmark bliver drevet i et lukket miljø for hver enkelt myndighed. Der er ingen opkobling til internet eller snitflader til eksterne. Vi træner heller ikke sprogmodellerne på data som promptes ind i løsningen. Det er den enkelte myndigheds data som medarbejderne har adgang til. Så det er helt anderledes end i USA, og det har EU-Kommissionen belønnet os for ved at tildele os dette projekt”.
“Det er meget stort, at vi sammen med Holland og Belgien og Luxembourg – små og mellemstore nationer - har vundet den strategiske aftale i EU. Det, der er kernen i den danske og hollandske løsning er, at brugergrænsefladen er adskilt fra sprogmodellen. Det vil sige, vi kan udskifte og endda bruge flere forskellige sprogmodeller, uden at skulle ændre løsningen,” siger Bo Fristed.  

Af Flemming Kjærsdam  

OS2AI – den Open source baserede digitale assistent og driftsplatform har i løbet af fem måneder fået tilslutninger fra 45 kommuner og tre regioner. Den danske AI-løsning er udviklet i Aarhus Kommune. Den er et alternativ til de amerikanske tech-giganters løsninger som ChatGPT og Copilot. 

Holstebro Kommune er den første danske kommune, som er gået i drift med OS2AI i januar 2026. Der er nu tre kommuner, der bruger løsningen. Ballerup og Hjørring kommuner tester OS2AI. 
“Det er rigtig positivt, at vi på så kort tid er gået fra en medarbejderrettet AI-løsning i Aarhus Kommune til en fælleskommunal/fællesoffentlig Open Source AI-løsning. Det viser, at der er et stort behov blandt danske myndigheder. I løbet af fem måneder har vi fået 48 offentlige myndigheder, som nu vender ryggen til de amerikanske Big Tech Løsninger,” siger IKT-chef Bo Fristed, Aarhus Kommune. Han forventer, at Inden årets udgang har 75 kommuner bestilt løsningen. Bo Fristed er bestyrelsesformand i OS2 Fællesskabet.
Aarhus Kommunes AI-assistent bygger på en Open Source løsning, der oprindeligt er udviklet i Canada og er tilpasset danske forhold. Løsningen kan både driftes på egne servere i den enkelte kommune – som i Hjørring – eller kobles til det danske datacenter , Computerome, der er placeret på DTU i Risø ved Roskilde. Computerome er DTU´s cloud infrastruktur til AI-løsninger.
“Det betyder, at ingen data, der bruges til sagsbehandling i en kommune, bliver sendt ud af landet. Data bliver i vores lukkede miljø, uanset om de drives på kommunens egen infrastruktur eller om de drives på vores fælles platform i Risø. Dermed løser vi en af de væsentlige problemstillinger, der har været i forbindelse med AI-anvendelsen i det offentlige med hensyn til EU´s GDPR-forordning,” siger Bo Fristed.
Regeringen, KL og Danske Regioner har udpeget tre AI-storskalaprojekter, der kan frigøre ressourcer i den offentlige sektor. OS2AI er et af de tre storskalaprojekter. Og det lægger Bo Fristed ikke skjul på at han stolt over. Og OS2AI er klar til storskala.

Brugergrænseflade og sprogmodel er adskilt
Når en kommunal medarbejder prompter på ChatGPT eller Copilot burger man OpenAI´s sprogmodel. Brugergrænsefladen er forbundet med sprogmodellen. Det gælder for begge digitale assistenter.
I OS2AI er brugergrænseflade og sprogmodel adskilt. 
“I vores løsning er det adskilt. Det betyder, hvis vi en dag ønsker en ny sprogmodel eller vil tilføje en ekstra sprogmodel, kan vi gøre det uden at skulle ændre brugergrænsefladen. Vi kan tilføje eller koble flere sprogmodeller sammen, så hvis der er AI-specialister blandt de ansatte, som kræver særlig viden om f. eks. blod hos ældre mennesker, så kan vi træne disse data og få mere funktionalitet til medarbejderne,” siger Bo Fristed.
Udover Computerome som er DTU´s driftsplatform, benytter fællesskabet Deranged, et specialistfirma, der tager sig af brugergrænsefladen. Men det er et mål, at der skal kunne kobles flere eksterne firmaer på, så nye funktioner kan deles og flest mulige kunder får glæde af udviklingen af løsningen.   
Som nævnt gik Aarhus Kommune i drift med AI-løsningen i august i 2025. Derefter blev løsningen promoveret over for andre kommuner, og det har i løbet af fem måneder betydet, at 45 kommuner og tre regioner har tilmeldt sig som medlemmer. Bo Fristed fortæller, at 15 kommuner er klar til at blive koblet på i løbet af første kvartal 2026. “Det handler nemlig også om, at kommunerne skal være organisatorisk klar. De skal bl.a. lave en risiko- og konsekvensanalyse,” siger han.
At løsningen bygger på Open Source betyder, at de tilsluttede kommuner og regioner deles om udgifterne til udvikling og vedligehold, og enes om funktionalitet. 
Der er Ingen snitflader til internettet eller kobling til udenlandske tjenester. Løsningen foregår i et dansk kredsløb.  
“Vores ambition er at gøre det så godt og nemt som muligt for den enkelte medarbejder at arbejde med kunstig intelligens i hverdagen. Det tror vi på sker gennem én brugergrænseplade, hvor det er trygt og sikkert. Man skal ikke skal hoppe imellem 15 forskellige AI platforme, når man er på arbejde, fordi den ene den ene ved noget om personale eller HR noget om GDPR. Det er en brugergrænseflade i en dansk kontekst,” siger Bo Fristed.


Af Flemming Kjærsdam

”Vi mangler 26 mio. kr. til finansiering af OS2Skole. Det er væsentligt mindre end hvad kommunerne allerede bruger på IT fra Microsoft og Google til skolerne,” siger formand for styregruppen OS2Skole Jens Kjellerup, der er chefkonsulent i Ballerup Kommune.

De 26 mio. kr. er til finansieringen af udvikling af IT-løsningen og gøre IT-platformen driftsklar, så OS2Skole er i drift i sommeren 2027. Hertil kommer årlige driftsomkostninger og omkostninger til sekretariat, videreudvikling, drift, storage på 21 mio. kr., hvis alle kommuner er med.
Hele 2025 er gået med at kortlægge systemlandskabet og analysere hvor mange penge der er behov for at få OS2Skole gjort flyveklar. 
”Vi har i projektgruppen fået analysefirmaet Zangenberg Analytics til at beregne omkostningerne til udvikling af løsningen. Det er anslået til mellem 8,5 mio. kr. og 12,7 mio. kr. Det kan kun gøres for så få penge, fordi vi bruger Open Source produkter, hvor der ikke er udgifter til licenser. Vi vil bruge produkter, der allerede er i drift på skoleområdet, f.eks. i Bayern og Sverige. De produkter skal tilpasses danske forhold og integreres med de eksisterende produkter og standarder på skoleområdet. I Tyskland og Sverige møder elever og lærere også kl. 8 om morgenen og alle elever går op til eksaminer på en gang – ligesom i Danmark. Så der er tale om løsninger, der fungerer i stor skala,” siger Jens Kjellerup. 
I Bayern er der 1,2 mio. elever, der logger sig på løsningen hver dag. Altså mere end dobbelt så mange elever, som der er i grundskolerne i Danmark. 
OS2Skole er et dansk Open Source alternativ til de amerikanske Big Tech firmaer Google og Microsoft, som har monopol på løsninger til skoleområdet. Det er Microsofts Office pakke og Google ChromeBooks med Googles styresystem og Google For Education. Kommunerne betaler mellem 66 mio. kr. og 115 mio. kr. årligt i licenser til de to leverandører. Dette skal sammenholdes med de årlige samlede omkostninger til drift- og videreudvikling af Os2Skole er 21 mio. kr.
”Selv om OS2Skole kan udvikles og idriftsættes for langt færre penge, kan det godt blive vanskeligt at skaffe pengene til finansieringen af OS2Skole. Vi har de kommende seks måneder til at finde de 26 mio. kr. Ellers risikerer vi at ende i en situation hvor vi ikke kan opfylde tidsplanen. Det vil være enormt ærgerligt. Vi er så langt inde i materien på projektet, at enhver forsinkelse vil føre til, at vi måske skal til at starte forfra, hvis pengene ikke kommer rettidigt. Så vil projektet kunne blive udskudt til drift i 2028 eller endnu værre i 2030,” siger Jens Kjellerup.

Kontakterne 
Projektgruppen er i gang med at kontakte KL, ministerier og styrelser og tager ligeledes fat i private fonde. Målet er at finansiere udviklingen af den nye digitale platform til skoleområdet. Så sent som i sidste uge fik projektgruppen en henvendelse fra det danske mindretal i Sydslesvig med 6.500 skoleelever. Kan OS2Skole bruges her? Det svarede projektgruppen ja til, og nu sætter den et bredere perspektiv ind med at søge private fonde om medfinansiering. 
”Vi vil også forsøge at henvende os til de kommunale direktører, da vi har forventninger om, at de har bedre mulighed for at finansiere med den business case projektet har. Vi prøver at ramme en dagsorden, der er relevante for dem. Vi er i øjeblikket 23 kommuner med ombord. Der mangler endnu 75 kommuner for at få fuldt hus,” siger Jens Kjellerup.

Didaktik, pædagogik og digital suverænitet    
OS2Skole handler om både at understøtte danske didaktiske og pædagogiske metoder og principper for grundskolerne. Derudover handler det om digital suverænitet, hvor OS2 fællesskabet støtter de 23 kommuner i at lave en dansk skoleløsning, som løsner den klemme danske kommuner sidder i med hensyn til amerikansk Big Techs dominerende position.
”Selv om vi skal finde midlerne til finansiering i løbet af seks måneder, så har vi på ingen måde givet op. Tværtimod forstærker vi indsatsen for at få helt styr på finansieringen, så vi kan overholde tidsplanen. Målet er fortsat at være i drift i sommeren 2027,” siger Jens Kjellerup.

Af Flemming Kjærsdam

Den 26. og 27. marts 2026 afholder KITA Generalforsamling og Temadag 2026 på Hotel Koldingfjord.

Det foreløbige program er nu klar og vil i den kommende tid løbende blive opdateret i takt med at aftalerne falder på plads. Torsdagen står i de kommende IT-Driftsfællesskabers tegn mens vi fredag ser på hvordan AI, Sundhedsreform og geopolitik kommer til at forme vores fremtid. 
 

Tilmeldingsfristen er den 12. marts kl. 12.

Du kan se det foreløbige program og tilmelde dig her: https://itchefer.dk/node/1628

OS2Skole er et Open Source-projekt, der vil bygge en IT-løsning og driftsplatform til alle landets grundskoler, som alternativ til de amerikanske techgiganter Google og Microsofts løsninger, der begge har monopolstatus på skoleområdet i Danmark. 

Det var den såkaldte Chromebook sag fra 2023, der fik kommunerne i OS2fællesskabet sat i gang med at analysere skolernes systemlandskab og digitale infrastruktur. Denne analyse er gennemført i regi af OS2Skole-projektet i 2025 ligesom der er brugt tid på at forberede det kommende projekt. Forleden præsenterede OS2Skole analysen og projektoplægget med en efterfølgende paneldebat for at dele deres viden med diverse fagmedier, leverandører og øvrige interessenter om projektets ambitioner.
Projektleder Henrik Bojsen, i OS2 Skole og Syddjurs Kommune: ”Der er 23 kommuner, som har støttet projektet i 2024-25. De bidragende kommuner ønsker overblik over mulighederne for at løsne sig fra det greb de store techgiganter har på skoleområdet”.  
I alt har projektgruppen brugt 1,2 mio. kr. på eksterne konsulenter og i hundredvis af timer for at finde rationalet bag og få lagt skinnerne til projektet. Og nu viser pegepinden retningen.

Chromebooks 
Det var en forælder fra Helsingør, der oprindeligt tog fat i Helsingør Kommune, vedrørende Google ChromeBooks og Googles opsamling af data fra skole-eleverne. Datatilsynet blev opmærksom på det. Google opsamlede data, men brugte ikke skolebørnenes data til at profilere med. Det er der ikke lovhjemmel til i Danmark. 
Kommunernes Landsforening (KL) fik skabt et kompromis på vegne af 52 kommuner, som bruger Chromebooks. Datatilsynet godkendte foreløbigt det kompromis i 2024.
”Vi har også haft balladen med GDPR-lovgivningen, hvor EU-domstolen underkendte overførselsgrundlaget Privacy Shield mellem USA og EU i 2020. Det er så efterfølgende blevet løst med Data Privacy Framework i 2022. Det rejser jo en række spørgsmål. Ønsker vi, at amerikanske techgiganter har et monopol i vores folkeskoler? Ønsker vi, at de lagrer danske skolebørns data i Europa? Altså Google og Microsoft er amerikanske virksomheder og er underlagt amerikansk lovgivning. Nej det gør vi ikke. Vores opdrag i OS2Skole er at formulere et alternativ, hvor vi som skoler og kommuner har kontrol over egne systemer, egne data og lagring af data,” siger Henrik Bojsen. 

Google er ikke Open Source
Henrik Bojsen: ”Google er ikke Open Source, så vi kan ikke se, hvad der sker inde i maven på deres systemer og infrastruktur. Der er databehandleraftaler, ja, men vi kan sige, at de amerikanske selskaber ikke viser god adfærd og forholder sig heller ikke særlig loyalt over for europæisk lovgivning, hvis jeg må sige det direkte. Det er der flere eksempler på. Så man kan spørge, hvem tror egentlig på Google? Og fremover vil vi så blive ved med at bruge Googles skolesoftware i danske skoler? Og vi kan også godt diskutere om den lovlighed, som der er lige nu med Chromebooks og dataoverførselsgrundlaget mellem USA og EU, vil det blive ved med at være gældende fremover? Det ved vi ikke”.
”Det har vi i 2025 brugt 11 måneder på at finde en vej ud af. Hvordan kan vi erstatte det, vi har? Vi ønsker fuld kontrol. Vi vil styre, hvor data behandles og sikkerheden omkring det. Open Source er den oplagte vej, ikke som et mål, men som et middel til at opnå kontrol og sikkerhed, og nu har vi præsenteret et systemlandskab op og en infrastruktur til fremtidens skoleløsning,” siger Henrik Bojsen.

Kigget udenfor landets grænser
Det seneste år, hvor projektgruppen har kigget på løsninger til systemlandskabet, er der ikke kun undersøgt ting i Danmark. Henrik Bojsen siger flere gange, at OS2Skole ikke handler om at kode alt fra bunden, men at tage alt det gode ned fra hylderne som er i drift og sætte det sammen i en ny løsning og en driftsplatform. Bayern i Tyskland har en Open Source-løsning og driftsplatform med 1,2 mio. skoleelever og lærere. Det har været til stor inspiration for det danske projekt. I den faglige gruppe bag projektet er der både lærere, skoleledere og IKT-folk.
I dag bruger de danske skoler omkring 66 mio. kr. om året på licenser til Google og Microsoft. Og selvom det er et relativt beskedent beløb for 500.000-600.000 brugere – 133 kroner pr. bruger om året, så mener OS2Skole, at det kan gøres billigere med Open Source – ”samtidig med vi får fuld kontrol over elevernes data og styrer udviklingen fremover. Der er ingen grund til at vi skal styres af amerikansk Big Tech,” siger Henrik Bojsen.    
Status for vores projekt er, at vi snart kan være klar til at købe ind. Løsningen, som vi vil komme med betyder, at hver kommune kan vælge om den vil køre sin egen instans af OS2skole på egne servere i egen kommune eller om den vil have driften til at køre på OS2Skoles platform, som kører i skyen indenfor EU. 
Som nævnt har 23 kommuner støttet OS2Skole-analysen i 2025. Det svarer til en tredjedel af skolemarkedet.    


Fakta:
Analysen er støttet af OS2-fællesskabet, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Favrskov Kommune, Gentofte Kommune, Haderslev Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Ishøj Kommune,
Jammerbugt Kommune, Middelfart Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Sønderborg Kommune, Sorø Kommune og Syddjurs Kommune


Af  Flemming Kjærsdam

På en ekstraordinær generalforsamling er det besluttet at lukke foreningen Open Data.dk.
Bestyrelsesformand Bo Fristed siger, det ikke har været muligt for bestyrelsen at skabe et nyt økonomisk fundament. Og at vende tilbage til abonnementsbetaling fra de kommunale medlemmer er ganske enkelt ikke realistisk. 

Han ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes for bestyrelsen at opnå finansiering, da Open Datas mission med at gøre offentlige delbare informationer tilgængelige skaber stor værdi for samfundet.
“Det er vigtigere end nogensinde nu, fordi AI-sprogmodeller og datadrevne teknologier har brug for store mængder af troværdige, offentlige og lovligt delbare data for at blive trænet ansvarligt,” siger Bo Fristed.


Platformen fortsætter
Han tilføjer, at Open Data.dk har lidt penge på kistebunden. Derfor overdrages platformen https://www.opendata.dk til OS2-fællesskabet og drives videre som et OS2-produkt så længe økonomien tillader det. Bo Fristed vurderer, at der er penge til tre års drift af platformen i OS2.
“Vi håber selvfølgelig, at der i løbet af de næste tre år skabes en offentlig forståelse af den værdi de åbne data skaber i samfundet”.
“Der er to store spor i Open Data platformen. Det ene er opsamling og udstilling af IOT-data fra bygninger, som bruges til klimaoptimering i bygninger og den slags. Det andet store spor har med AI at gøre. AI skaber et umætteligt behov for troværdige og delbare data, der kan bruges til at træne algoritmer og sprogmodeller med. Troværdige data er en vigtig valuta i et digitalt samfund,” siger Bo Fristed.
Han håber på at det i løbet af tre år vil blive mere tydeligt for offentligheden, hvilken værdi åbne data har.

Af Flemming Kjærsdam

Hvordan leder vi digitale processer i kommunerne – i dag og i fremtiden?

Det kommunale landskab er under konstant forandring og kravene til medarbejdere, teknologi og kompetencer ændrer sig i højere hastighed end nogensinde før. 
Vi har fokus på digital modenhed, udformer og implementerer digitaliseringsstrategier og løber stærkt for at højne sikkerheden, effektivisere og samtidig skabe bedre service for borgerne. 
Samtidig har kompetence- og personsammensætningen i it afdelingerne ændret sig markant og tilgangen til ledelse fra de mange samtidige generationer på arbejdsmarkedet trækker i modstridende retninger. 
Det lyder som rammesætningen på en umulig opgave og hvordan rummer vi alt dette når vi skal skabe de bedste forudsætninger for ledelse af digitale processer?

Det sætter KITA den 24. november fokus på med temadag om ledelse af digitale processer.

Vores medlemskommuner kan se frem til en dag fyldt med inspiration, erfaringer og perspektiver fra både praksis og forskning når følgende indlægsholdere indtager scenen:
 
-Klaus Christiansen, Direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale i Viborg Kommune, åbner dagen med sit oplæg om digital modenhed som ledelsesdisciplin.
-Anders Brahm, IT- og Digitaliseringschef i Gentofte Kommune, deler konkrete erfaringer med arbejdet med digital modenhed.
-Søren Søndergaard Kjær, Kommunaldirektør i Lemvig Kommune, giver indsigt i, hvordan Lemvig Kommune arbejder med ledelse af digitale processer.
-Søren Obed Haldborg Madsen, ekstern lektor og Ph.d. ved CBS, stiller skarpt på digital ledelse fra et forskningsperspektiv.
-Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, runder dagen af med et blik på fremtidens menneske – og hvordan vi leder det.
 

Find program og tilmeld dig her: https://itchefer.dk/node/1466

KIT Fyn består af ni fynske kommuner, der har formaliseret sit strategiske samarbejde og operationelt gennemfører driftsaftaler inden for IT efter en en-til-en model. Svendborg Kommune har som den første i rækken i det fynske samarbejde flyttet deres serverdrift til Odense Kommune. Det har sparet Svendborg Kommune for en del penge ved at flytte serverdriften.

Formand for Styregruppen Jens Otto Kromann, KIT Fyn: “Vi har formaliseret  samarbejdet på Fyn siden 2023. De tre store områder om det fælles samarbejde er serverdrift, IT-sikkerhed og informationssikkerhed (NIS2 red). Det er emner, som det rent strategisk giver god mening at samarbejde om – økonomisk og kvalitetsmæssigt. Det har i løbet af de to år vist sig at skabe synergi og en øget økonomisk bevidsthed i ejerkredsen. Vi jager så at sige gevinsterne i fællesskab,” siger Jens Otto Kromann. 
Styregruppen som Jens Otto Kromann er formand for rapporterer ind til Kommunaldirektørforum for de ni kommuner på Fyn. Det var kommunaldirektørerne på Fyn der i sin tid bad styregruppen om et oplæg til et kommissorium om bedre samarbejde.
Udover Svendborg Kommune har Langeland og Ærø Kommune ligeledes lavet aftaler med Odense Kommune om at overtage driften af serverne. Her forventes det, at serverne bliver flyttet i løbet af efteråret 2025. Så driften af servere på Fyn rejser til Odense.
Jørgen Brolykke Rasmussen, der er chef for IT-sikkerhed og IT-drift i Odense Kommune er desuden formand for den operationelle  styregruppe i KIT Fyn.  IT-chefgruppen er ansvarlig for arbejdet og fremdriften i de enkelte arbejdsgrupper og sikrer halvårlig afrapportering til styregruppen. 
Jørgen Brolykke Rasmussen: “Der er ikke tale om, at KIT Fyn er et fælles selskab eller en digitaliseringsforening. Vores samarbejde er frivilligt og aftalebaseret – og fælles serverdrift er et emne, der fylder en hel del i ejerkredsen, men løsningerne aftales en-til-en og gennemføres enkeltvist”.  

Lov 655
Ifølge Odense Kommunes juridiske afdeling er det lov nummer 655, der siger, at kommuner gerne må løse opgaver for hinanden inden for IT-drift. Det er også tilfældet, da Svendborg Kommune besluttede at lade deres servere skifte adresse til Odense Kommune. Dermed opnår Svendborg Kommune stordriftsfordele ved at lade Odense Kommune varetage driften. Og Odense Kommune får ligeledes et bedre fundament for deres IT-drift og mere volumen. 
”De opgaver en kommune kan udføre for sig selv, kan kommunen også udføre for andre kommuner. Samarbejdet inden for IT-drift foregår efter en en-til-en model. Hver gang der laves en driftsaftale sker det mellem de to involverede kommuner. Det er sådan, vi har bygget samarbejdsformen i KIT Fyn op, og det er ifølge lov 655 den juridisk rigtige måde at gøre det på,” siger Jørgen Brolykke Rasmussen.  
Kerteminde Kommune er også i gang med at flytte deres servere til Odense og Nordfyns og Nyborg er i dialog og i pipeline for opstart i slutningen af 2025 omkring serverdrift i Odense. Faaborg Midtfyn Kommune er i pipelinen for at flytte deres servere i 1. Kvartal 2026. 
Den bedre økonomi ved stordrift og det kvalitetsmæssige løft inden for svære og komplekse områder som serverdrift, IT-sikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur kommer borgerne i de ni kommuner til gode. 
Med det udvidede samarbejde skabes mere omkostningseffektive og robuste løsninger til gavn for borgerne. 
Serverdrift i KIT Fyn har været en central del i samarbejdet. Fynske kommuner har identificeret IT-serverdrift som et oplagt område for fælles administrative samarbejder, da det både giver markante stordriftsfordele via konsolidering og standardisering og kan reducere omkostningerne.
Jens Otto Kromann: “Jeg synes også, at den her opsætning af kommunerne på Fyn er den måde, vi prøver at blive bedre til finde gevinster og hvor vi skal finde dem.  Det har også været en stor stor gevinst for de ni kommuner, at vi har fået formuleret dette samarbejde”. 

Fordele ved fælles serverdrift
Ved at samle serverdriften i et fællesskab opnår kommunerne flere fordele:
•    Omkostningsreduktion: Fælles drift mindsker faste omkostninger for den enkelte kommune, og der opnås en bedre pris på hardware, licenser og eksterne services. Tillige med konsolidering og standardisering af udstyr og løsninger.
•    Øget kvalitet og sikkerhed: Et fælles setup muliggør specialisering og et højere kompetenceniveau inden for IT-sikkerhed, backup og overvågning, som kan være svært for en enkelt kommune at opretholde. Dette er også relevant i lyset af skærpede krav fra den nationale og europæiske lovgivning i NIS2-direktivet.
•    Stabilitet og oppetid: Den fælles drift fokuserer på at sikre høj stabilitet og minimal nedetid, da servere er rygraden i de digitale systemer, der understøtter kommunernes serviceydelser.
Koordinator og chefkonsulent Nina Bjørk Leosdottir, KIT Fyn: “IT-driftsområdet har været driveren i KIT Fyn. Det har været det ben, der har løftet os fra starten. Der har været enighed i ejerkredsen om at finde en stor gevinst på dette område. Da jeg kommer ind i KIT Fyn i januar 2025 er Svendborg Kommune i fuld gang med at få flyttet deres servere fra egne rækker over til Odense og flere kommuner er siden fulgt efter. Samarbejdet bygger ikke på, at Odense Kommune skal drive det hele. Vi har også andre projekter om en fælles DPO og RPA-projekter i andre arbejdsgrupper”. 
“Inden for IT-sikkerhed har vi taget initiativ til at hver kommune skal lave en GAP-analyse. Når de ni kommuner har lavet deres GAP-analyse, laver vi i KIT Fyn en fælles rapport. Så vi får delt kommunernes erfaringer, og kan se om der er et mønster. Hvor trykker skoen? Skal vi lave nogle indsatser på Nis2? Vi forsøger at løfte os individuelt, men vi har også hele tiden øje for, hvordan vi i fællesskabet kan skabe noget synergi, som gavner den enkelte kommune,” siger Nina Bjørk Leosdottir. 

Fakta:
De ni Kommuner i Kommunalt IT-samarbejde på Fyn:
Odense, Svendborg, Langeland, Ærø, Faaborg/Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg, Assens  

Af Flemming Kjærsdam