Nyheder

”Vi mangler 26 mio. kr. til finansiering af OS2Skole. Det er væsentligt mindre end hvad kommunerne allerede bruger på IT fra Microsoft og Google til skolerne,” siger formand for styregruppen OS2Skole Jens Kjellerup, der er chefkonsulent i Ballerup Kommune.

De 26 mio. kr. er til finansieringen af udvikling af IT-løsningen og gøre IT-platformen driftsklar, så OS2Skole er i drift i sommeren 2027. Hertil kommer årlige driftsomkostninger og omkostninger til sekretariat, videreudvikling, drift, storage på 21 mio. kr., hvis alle kommuner er med.
Hele 2025 er gået med at kortlægge systemlandskabet og analysere hvor mange penge der er behov for at få OS2Skole gjort flyveklar. 
”Vi har i projektgruppen fået analysefirmaet Zangenberg Analytics til at beregne omkostningerne til udvikling af løsningen. Det er anslået til mellem 8,5 mio. kr. og 12,7 mio. kr. Det kan kun gøres for så få penge, fordi vi bruger Open Source produkter, hvor der ikke er udgifter til licenser. Vi vil bruge produkter, der allerede er i drift på skoleområdet, f.eks. i Bayern og Sverige. De produkter skal tilpasses danske forhold og integreres med de eksisterende produkter og standarder på skoleområdet. I Tyskland og Sverige møder elever og lærere også kl. 8 om morgenen og alle elever går op til eksaminer på en gang – ligesom i Danmark. Så der er tale om løsninger, der fungerer i stor skala,” siger Jens Kjellerup. 
I Bayern er der 1,2 mio. elever, der logger sig på løsningen hver dag. Altså mere end dobbelt så mange elever, som der er i grundskolerne i Danmark. 
OS2Skole er et dansk Open Source alternativ til de amerikanske Big Tech firmaer Google og Microsoft, som har monopol på løsninger til skoleområdet. Det er Microsofts Office pakke og Google ChromeBooks med Googles styresystem og Google For Education. Kommunerne betaler mellem 66 mio. kr. og 115 mio. kr. årligt i licenser til de to leverandører. Dette skal sammenholdes med de årlige samlede omkostninger til drift- og videreudvikling af Os2Skole er 21 mio. kr.
”Selv om OS2Skole kan udvikles og idriftsættes for langt færre penge, kan det godt blive vanskeligt at skaffe pengene til finansieringen af OS2Skole. Vi har de kommende seks måneder til at finde de 26 mio. kr. Ellers risikerer vi at ende i en situation hvor vi ikke kan opfylde tidsplanen. Det vil være enormt ærgerligt. Vi er så langt inde i materien på projektet, at enhver forsinkelse vil føre til, at vi måske skal til at starte forfra, hvis pengene ikke kommer rettidigt. Så vil projektet kunne blive udskudt til drift i 2028 eller endnu værre i 2030,” siger Jens Kjellerup.

Kontakterne 
Projektgruppen er i gang med at kontakte KL, ministerier og styrelser og tager ligeledes fat i private fonde. Målet er at finansiere udviklingen af den nye digitale platform til skoleområdet. Så sent som i sidste uge fik projektgruppen en henvendelse fra det danske mindretal i Sydslesvig med 6.500 skoleelever. Kan OS2Skole bruges her? Det svarede projektgruppen ja til, og nu sætter den et bredere perspektiv ind med at søge private fonde om medfinansiering. 
”Vi vil også forsøge at henvende os til de kommunale direktører, da vi har forventninger om, at de har bedre mulighed for at finansiere med den business case projektet har. Vi prøver at ramme en dagsorden, der er relevante for dem. Vi er i øjeblikket 23 kommuner med ombord. Der mangler endnu 75 kommuner for at få fuldt hus,” siger Jens Kjellerup.

Didaktik, pædagogik og digital suverænitet    
OS2Skole handler om både at understøtte danske didaktiske og pædagogiske metoder og principper for grundskolerne. Derudover handler det om digital suverænitet, hvor OS2 fællesskabet støtter de 23 kommuner i at lave en dansk skoleløsning, som løsner den klemme danske kommuner sidder i med hensyn til amerikansk Big Techs dominerende position.
”Selv om vi skal finde midlerne til finansiering i løbet af seks måneder, så har vi på ingen måde givet op. Tværtimod forstærker vi indsatsen for at få helt styr på finansieringen, så vi kan overholde tidsplanen. Målet er fortsat at være i drift i sommeren 2027,” siger Jens Kjellerup.

Af Flemming Kjærsdam

Den 26. og 27. marts 2026 afholder KITA Generalforsamling og Temadag 2026 på Hotel Koldingfjord.

Det foreløbige program er nu klar og vil i den kommende tid løbende blive opdateret i takt med at aftalerne falder på plads. Torsdagen står i de kommende IT-Driftsfællesskabers tegn mens vi fredag ser på hvordan AI, Sundhedsreform og geopolitik kommer til at forme vores fremtid. 
 

Tilmeldingsfristen er den 12. marts kl. 12.

Du kan se det foreløbige program og tilmelde dig her: https://itchefer.dk/node/1628

OS2Skole er et Open Source-projekt, der vil bygge en IT-løsning og driftsplatform til alle landets grundskoler, som alternativ til de amerikanske techgiganter Google og Microsofts løsninger, der begge har monopolstatus på skoleområdet i Danmark. 

Det var den såkaldte Chromebook sag fra 2023, der fik kommunerne i OS2fællesskabet sat i gang med at analysere skolernes systemlandskab og digitale infrastruktur. Denne analyse er gennemført i regi af OS2Skole-projektet i 2025 ligesom der er brugt tid på at forberede det kommende projekt. Forleden præsenterede OS2Skole analysen og projektoplægget med en efterfølgende paneldebat for at dele deres viden med diverse fagmedier, leverandører og øvrige interessenter om projektets ambitioner.
Projektleder Henrik Bojsen, i OS2 Skole og Syddjurs Kommune: ”Der er 23 kommuner, som har støttet projektet i 2024-25. De bidragende kommuner ønsker overblik over mulighederne for at løsne sig fra det greb de store techgiganter har på skoleområdet”.  
I alt har projektgruppen brugt 1,2 mio. kr. på eksterne konsulenter og i hundredvis af timer for at finde rationalet bag og få lagt skinnerne til projektet. Og nu viser pegepinden retningen.

Chromebooks 
Det var en forælder fra Helsingør, der oprindeligt tog fat i Helsingør Kommune, vedrørende Google ChromeBooks og Googles opsamling af data fra skole-eleverne. Datatilsynet blev opmærksom på det. Google opsamlede data, men brugte ikke skolebørnenes data til at profilere med. Det er der ikke lovhjemmel til i Danmark. 
Kommunernes Landsforening (KL) fik skabt et kompromis på vegne af 52 kommuner, som bruger Chromebooks. Datatilsynet godkendte foreløbigt det kompromis i 2024.
”Vi har også haft balladen med GDPR-lovgivningen, hvor EU-domstolen underkendte overførselsgrundlaget Privacy Shield mellem USA og EU i 2020. Det er så efterfølgende blevet løst med Data Privacy Framework i 2022. Det rejser jo en række spørgsmål. Ønsker vi, at amerikanske techgiganter har et monopol i vores folkeskoler? Ønsker vi, at de lagrer danske skolebørns data i Europa? Altså Google og Microsoft er amerikanske virksomheder og er underlagt amerikansk lovgivning. Nej det gør vi ikke. Vores opdrag i OS2Skole er at formulere et alternativ, hvor vi som skoler og kommuner har kontrol over egne systemer, egne data og lagring af data,” siger Henrik Bojsen. 

Google er ikke Open Source
Henrik Bojsen: ”Google er ikke Open Source, så vi kan ikke se, hvad der sker inde i maven på deres systemer og infrastruktur. Der er databehandleraftaler, ja, men vi kan sige, at de amerikanske selskaber ikke viser god adfærd og forholder sig heller ikke særlig loyalt over for europæisk lovgivning, hvis jeg må sige det direkte. Det er der flere eksempler på. Så man kan spørge, hvem tror egentlig på Google? Og fremover vil vi så blive ved med at bruge Googles skolesoftware i danske skoler? Og vi kan også godt diskutere om den lovlighed, som der er lige nu med Chromebooks og dataoverførselsgrundlaget mellem USA og EU, vil det blive ved med at være gældende fremover? Det ved vi ikke”.
”Det har vi i 2025 brugt 11 måneder på at finde en vej ud af. Hvordan kan vi erstatte det, vi har? Vi ønsker fuld kontrol. Vi vil styre, hvor data behandles og sikkerheden omkring det. Open Source er den oplagte vej, ikke som et mål, men som et middel til at opnå kontrol og sikkerhed, og nu har vi præsenteret et systemlandskab op og en infrastruktur til fremtidens skoleløsning,” siger Henrik Bojsen.

Kigget udenfor landets grænser
Det seneste år, hvor projektgruppen har kigget på løsninger til systemlandskabet, er der ikke kun undersøgt ting i Danmark. Henrik Bojsen siger flere gange, at OS2Skole ikke handler om at kode alt fra bunden, men at tage alt det gode ned fra hylderne som er i drift og sætte det sammen i en ny løsning og en driftsplatform. Bayern i Tyskland har en Open Source-løsning og driftsplatform med 1,2 mio. skoleelever og lærere. Det har været til stor inspiration for det danske projekt. I den faglige gruppe bag projektet er der både lærere, skoleledere og IKT-folk.
I dag bruger de danske skoler omkring 66 mio. kr. om året på licenser til Google og Microsoft. Og selvom det er et relativt beskedent beløb for 500.000-600.000 brugere – 133 kroner pr. bruger om året, så mener OS2Skole, at det kan gøres billigere med Open Source – ”samtidig med vi får fuld kontrol over elevernes data og styrer udviklingen fremover. Der er ingen grund til at vi skal styres af amerikansk Big Tech,” siger Henrik Bojsen.    
Status for vores projekt er, at vi snart kan være klar til at købe ind. Løsningen, som vi vil komme med betyder, at hver kommune kan vælge om den vil køre sin egen instans af OS2skole på egne servere i egen kommune eller om den vil have driften til at køre på OS2Skoles platform, som kører i skyen indenfor EU. 
Som nævnt har 23 kommuner støttet OS2Skole-analysen i 2025. Det svarer til en tredjedel af skolemarkedet.    


Fakta:
Analysen er støttet af OS2-fællesskabet, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Favrskov Kommune, Gentofte Kommune, Haderslev Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Ishøj Kommune,
Jammerbugt Kommune, Middelfart Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Sønderborg Kommune, Sorø Kommune og Syddjurs Kommune


Af  Flemming Kjærsdam

På en ekstraordinær generalforsamling er det besluttet at lukke foreningen Open Data.dk.
Bestyrelsesformand Bo Fristed siger, det ikke har været muligt for bestyrelsen at skabe et nyt økonomisk fundament. Og at vende tilbage til abonnementsbetaling fra de kommunale medlemmer er ganske enkelt ikke realistisk. 

Han ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes for bestyrelsen at opnå finansiering, da Open Datas mission med at gøre offentlige delbare informationer tilgængelige skaber stor værdi for samfundet.
“Det er vigtigere end nogensinde nu, fordi AI-sprogmodeller og datadrevne teknologier har brug for store mængder af troværdige, offentlige og lovligt delbare data for at blive trænet ansvarligt,” siger Bo Fristed.


Platformen fortsætter
Han tilføjer, at Open Data.dk har lidt penge på kistebunden. Derfor overdrages platformen https://www.opendata.dk til OS2-fællesskabet og drives videre som et OS2-produkt så længe økonomien tillader det. Bo Fristed vurderer, at der er penge til tre års drift af platformen i OS2.
“Vi håber selvfølgelig, at der i løbet af de næste tre år skabes en offentlig forståelse af den værdi de åbne data skaber i samfundet”.
“Der er to store spor i Open Data platformen. Det ene er opsamling og udstilling af IOT-data fra bygninger, som bruges til klimaoptimering i bygninger og den slags. Det andet store spor har med AI at gøre. AI skaber et umætteligt behov for troværdige og delbare data, der kan bruges til at træne algoritmer og sprogmodeller med. Troværdige data er en vigtig valuta i et digitalt samfund,” siger Bo Fristed.
Han håber på at det i løbet af tre år vil blive mere tydeligt for offentligheden, hvilken værdi åbne data har.

Af Flemming Kjærsdam

Hvordan leder vi digitale processer i kommunerne – i dag og i fremtiden?

Det kommunale landskab er under konstant forandring og kravene til medarbejdere, teknologi og kompetencer ændrer sig i højere hastighed end nogensinde før. 
Vi har fokus på digital modenhed, udformer og implementerer digitaliseringsstrategier og løber stærkt for at højne sikkerheden, effektivisere og samtidig skabe bedre service for borgerne. 
Samtidig har kompetence- og personsammensætningen i it afdelingerne ændret sig markant og tilgangen til ledelse fra de mange samtidige generationer på arbejdsmarkedet trækker i modstridende retninger. 
Det lyder som rammesætningen på en umulig opgave og hvordan rummer vi alt dette når vi skal skabe de bedste forudsætninger for ledelse af digitale processer?

Det sætter KITA den 24. november fokus på med temadag om ledelse af digitale processer.

Vores medlemskommuner kan se frem til en dag fyldt med inspiration, erfaringer og perspektiver fra både praksis og forskning når følgende indlægsholdere indtager scenen:
 
-Klaus Christiansen, Direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale i Viborg Kommune, åbner dagen med sit oplæg om digital modenhed som ledelsesdisciplin.
-Anders Brahm, IT- og Digitaliseringschef i Gentofte Kommune, deler konkrete erfaringer med arbejdet med digital modenhed.
-Søren Søndergaard Kjær, Kommunaldirektør i Lemvig Kommune, giver indsigt i, hvordan Lemvig Kommune arbejder med ledelse af digitale processer.
-Søren Obed Haldborg Madsen, ekstern lektor og Ph.d. ved CBS, stiller skarpt på digital ledelse fra et forskningsperspektiv.
-Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, runder dagen af med et blik på fremtidens menneske – og hvordan vi leder det.
 

Find program og tilmeld dig her: https://itchefer.dk/node/1466

KIT Fyn består af ni fynske kommuner, der har formaliseret sit strategiske samarbejde og operationelt gennemfører driftsaftaler inden for IT efter en en-til-en model. Svendborg Kommune har som den første i rækken i det fynske samarbejde flyttet deres serverdrift til Odense Kommune. Det har sparet Svendborg Kommune for en del penge ved at flytte serverdriften.

Formand for Styregruppen Jens Otto Kromann, KIT Fyn: “Vi har formaliseret  samarbejdet på Fyn siden 2023. De tre store områder om det fælles samarbejde er serverdrift, IT-sikkerhed og informationssikkerhed (NIS2 red). Det er emner, som det rent strategisk giver god mening at samarbejde om – økonomisk og kvalitetsmæssigt. Det har i løbet af de to år vist sig at skabe synergi og en øget økonomisk bevidsthed i ejerkredsen. Vi jager så at sige gevinsterne i fællesskab,” siger Jens Otto Kromann. 
Styregruppen som Jens Otto Kromann er formand for rapporterer ind til Kommunaldirektørforum for de ni kommuner på Fyn. Det var kommunaldirektørerne på Fyn der i sin tid bad styregruppen om et oplæg til et kommissorium om bedre samarbejde.
Udover Svendborg Kommune har Langeland og Ærø Kommune ligeledes lavet aftaler med Odense Kommune om at overtage driften af serverne. Her forventes det, at serverne bliver flyttet i løbet af efteråret 2025. Så driften af servere på Fyn rejser til Odense.
Jørgen Brolykke Rasmussen, der er chef for IT-sikkerhed og IT-drift i Odense Kommune er desuden formand for den operationelle  styregruppe i KIT Fyn.  IT-chefgruppen er ansvarlig for arbejdet og fremdriften i de enkelte arbejdsgrupper og sikrer halvårlig afrapportering til styregruppen. 
Jørgen Brolykke Rasmussen: “Der er ikke tale om, at KIT Fyn er et fælles selskab eller en digitaliseringsforening. Vores samarbejde er frivilligt og aftalebaseret – og fælles serverdrift er et emne, der fylder en hel del i ejerkredsen, men løsningerne aftales en-til-en og gennemføres enkeltvist”.  

Lov 655
Ifølge Odense Kommunes juridiske afdeling er det lov nummer 655, der siger, at kommuner gerne må løse opgaver for hinanden inden for IT-drift. Det er også tilfældet, da Svendborg Kommune besluttede at lade deres servere skifte adresse til Odense Kommune. Dermed opnår Svendborg Kommune stordriftsfordele ved at lade Odense Kommune varetage driften. Og Odense Kommune får ligeledes et bedre fundament for deres IT-drift og mere volumen. 
”De opgaver en kommune kan udføre for sig selv, kan kommunen også udføre for andre kommuner. Samarbejdet inden for IT-drift foregår efter en en-til-en model. Hver gang der laves en driftsaftale sker det mellem de to involverede kommuner. Det er sådan, vi har bygget samarbejdsformen i KIT Fyn op, og det er ifølge lov 655 den juridisk rigtige måde at gøre det på,” siger Jørgen Brolykke Rasmussen.  
Kerteminde Kommune er også i gang med at flytte deres servere til Odense og Nordfyns og Nyborg er i dialog og i pipeline for opstart i slutningen af 2025 omkring serverdrift i Odense. Faaborg Midtfyn Kommune er i pipelinen for at flytte deres servere i 1. Kvartal 2026. 
Den bedre økonomi ved stordrift og det kvalitetsmæssige løft inden for svære og komplekse områder som serverdrift, IT-sikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur kommer borgerne i de ni kommuner til gode. 
Med det udvidede samarbejde skabes mere omkostningseffektive og robuste løsninger til gavn for borgerne. 
Serverdrift i KIT Fyn har været en central del i samarbejdet. Fynske kommuner har identificeret IT-serverdrift som et oplagt område for fælles administrative samarbejder, da det både giver markante stordriftsfordele via konsolidering og standardisering og kan reducere omkostningerne.
Jens Otto Kromann: “Jeg synes også, at den her opsætning af kommunerne på Fyn er den måde, vi prøver at blive bedre til finde gevinster og hvor vi skal finde dem.  Det har også været en stor stor gevinst for de ni kommuner, at vi har fået formuleret dette samarbejde”. 

Fordele ved fælles serverdrift
Ved at samle serverdriften i et fællesskab opnår kommunerne flere fordele:
•    Omkostningsreduktion: Fælles drift mindsker faste omkostninger for den enkelte kommune, og der opnås en bedre pris på hardware, licenser og eksterne services. Tillige med konsolidering og standardisering af udstyr og løsninger.
•    Øget kvalitet og sikkerhed: Et fælles setup muliggør specialisering og et højere kompetenceniveau inden for IT-sikkerhed, backup og overvågning, som kan være svært for en enkelt kommune at opretholde. Dette er også relevant i lyset af skærpede krav fra den nationale og europæiske lovgivning i NIS2-direktivet.
•    Stabilitet og oppetid: Den fælles drift fokuserer på at sikre høj stabilitet og minimal nedetid, da servere er rygraden i de digitale systemer, der understøtter kommunernes serviceydelser.
Koordinator og chefkonsulent Nina Bjørk Leosdottir, KIT Fyn: “IT-driftsområdet har været driveren i KIT Fyn. Det har været det ben, der har løftet os fra starten. Der har været enighed i ejerkredsen om at finde en stor gevinst på dette område. Da jeg kommer ind i KIT Fyn i januar 2025 er Svendborg Kommune i fuld gang med at få flyttet deres servere fra egne rækker over til Odense og flere kommuner er siden fulgt efter. Samarbejdet bygger ikke på, at Odense Kommune skal drive det hele. Vi har også andre projekter om en fælles DPO og RPA-projekter i andre arbejdsgrupper”. 
“Inden for IT-sikkerhed har vi taget initiativ til at hver kommune skal lave en GAP-analyse. Når de ni kommuner har lavet deres GAP-analyse, laver vi i KIT Fyn en fælles rapport. Så vi får delt kommunernes erfaringer, og kan se om der er et mønster. Hvor trykker skoen? Skal vi lave nogle indsatser på Nis2? Vi forsøger at løfte os individuelt, men vi har også hele tiden øje for, hvordan vi i fællesskabet kan skabe noget synergi, som gavner den enkelte kommune,” siger Nina Bjørk Leosdottir. 

Fakta:
De ni Kommuner i Kommunalt IT-samarbejde på Fyn:
Odense, Svendborg, Langeland, Ærø, Faaborg/Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg, Assens  

Af Flemming Kjærsdam
 

I den nye Økonomiaftale for 2026 mellem Finansministeriet og KL er der enighed om at samle driften af serverinfrastruktur og netværksinfrastruktur i fire-fem regionale centre senest ved udgangen af 2027.

Ifølge leder af digitalisering og IT Jes Rønnow, Fredericia Kommune, var der ikke mange kommuner, der havde ønsket sig den model for it-serviceorganisationer, som følger med økonomiaftalen for 2026. Argumentet er nemlig ikke økonomi, da PA-rapporten, som ligger til grund for den nye model, ikke finder nævneværdige økonomiske besparelser.
Jes Rønnow: ”Argumentet for den beslutning er derimod at få et højere fælles niveau på cybersikkerhed på tværs af kommunerne. Man kan sagtens spekulere i, om beslutningen er truffet så højt oppe i helikopteren, at detaljerne forsvinder. Og om den rigtige løsning er at lave en ny organisering eller det kunne have været løst med krav om standarder for cybersikkerhed i kommunerne”.
I Økonomiaftale for 2026 hedder det, at cybersikkerheden styrkes ved samling af kommunernes basale it-drift i fire-fem fælleskommunale enheder. Der afsættes 195 mio. kr. til implementeringen i 2026-2029, og gevinsterne fastholdes i kommunerne.
Efter Økonomiaftalen er vedtaget, er det nu en bunden opgave som kommunerne skal løse, og også få noget godt ud af. Alt andet lige kan det jo give mening at centralisere infrastrukturen, da de nye organisationer også vil have en større robusthed.
Jes Rønnow: ”Udfordringerne ved den nye model med fire-fem regionale centre er, at opgaven bliver større og anderledes for kommunerne, fordi vi skal kunne dokumentere og leverandørstyre overfor de nye organisationer. Opgaven vil nok ikke blive meget mindre i de fleste kommuner, bare en anden”.
Jes Rønnow mener, at en generel udfordring også kan være, at den kommunale it-afdeling mister den direkte feedback fra deres organisation. ”Hvis der er problemer med det IT-afdelingen, leverer i dag, opdager vi det selv, eller hører det direkte fra organisationen. En ekstern it-serviceorganisation opdager ikke nødvendigvis problemet. En anden udfordring er hvilke håndtag vi som ”kunder” ind i dette monopol har, hvis udfordringerne ikke bliver taget alvorligt?”
Når nu beslutningen er truffet håber Jes Rønnow dog, at man starter forfra, og får forankret den videre proces i kommunerne, ved dem der rent faktisk skal arbejde med det. Forløbet har indtil videre forekommet noget lukket. Nu må helikopteren gerne komme lidt tættere på jorden, så vi ikke får skabt en bunke stordriftsulemper i jagten på fordele. 
 

Ambition om mere
Der er også et perspektiv i økonomiaftalen, som kan ændre forudsætningerne for de kommunale IT-afdelinger. I aftaleteksten for 2026 står der at 
Finansministeriet og KL har en ambition om, at de fire-fem nye driftscentre) gradvist overtager brugerstyring og monitorering af slutbrugerudstyr frem mod 2030, samt servicedesk og support”.
At samle netværks- og serverdrift er en udfordring der skal løses, og gør vi det klogt kan det godt give værdi. Det giver god mening. Men det der vækker størst bekymring, ifølge Jes Rønnow, er det, der ikke er besluttet endnu. Det, der er omtalt som ambitioner.
Jes Rønnow: ”Min bekymring går i langt højere grad på de ambitioner, der ligger i økonomiaftalen om, at de fire-fem regionale it-serviceorganisationer også kan overtage brugerstyring og monitorering, pc’er og slutbrugerudstyr samt servicedesk og support. Hvad support har med cybersikkerhed at gøre, mangler jeg i øvrigt stadig at forstå”.
”Det kan godt være, det ikke er besluttet, men for mig at se er det i virkeligheden her slaget skal stå. Vi skal sikre, at der ikke bliver truffet helikopterbeslutninger hen over hovedet på kommunerne,” siger Jes Rønnow.
Netværks- og serverdrift er services kommunerne kan købe i dag. Omvendt er de services, der ligger tæt på brugerne helt anderledes komplekse og decentrale, og kommunerne mangler reelt et sammenligningsgrundlag. Med omkring 450.000 kommunale brugere, fra sundhedsplejerske til administrativt ansatte, og med ca. 300 systemer pr. kommune er billedet væsentligt mere komplekst end de umiddelbare referencer, som gælder for IT-forsyningen og Statens It. Til sammenligning servicerer Statens It ca. 45.000 brugere, mens hver af de fire-fem fællesskaber vil have i omegnen af 100.000 brugere.
Jes Rønnow: ”I mange år har kommunerne arbejdet for at lave moderne it-afdelinger, der er tæt på brugerne og som forstår brugernes behov. Med it-serviceorganisationerne går vi et skridt tilbage i retning af bestiller-leverandør forhold. Det betyder i yderste konsekvens, at vores kommunale brugere vil skulle tale med fjernsupport, som kan have svært ved at løse deres tekniske problemer på grund af manglende lokalkendskab”. Dette harmonerer ligeledes dårligt med KLs pejlemærker for den gode stabsunderstøttelse i Fundament for velfærden.


To ønsker
Jes Rønnow har to ønsker til den kommende proces.
Jes Rønnow: ”Mit første ønske er, at vi stopper op med helikopterbeslutningerne og den blinde tro på stordriftsfordele. Desuden, at vi får forankret det videre forløb om netværks- og serverdrift lokalt frem for den snævre kreds det har kørt i indtil nu. Så skal vi også nok få det til at virke.”
”Mit ønske nummer to er, at vi ikke bare håber, at de opgaver, der ligger i ambitionen ikke bliver til noget, fordi de ikke er besluttet endnu. Men jeg ser gerne de tages af bordet. Hermed ikke sagt at samarbejdet ikke kan udvides på sigt. Det skal bare
være, fordi det er en god idé på jorden, og ikke beslutninger der træffes på afstand – fra et helikopterperspektiv,” siger Jes Rønnow.

Af Flemming Kjærsdam

Chefkonsulent Jens Kjellerup, Ballerup Kommune, er formand for styregruppen for det danske open source projekt OS2Skole, der skal udbydes som en digital løsning til alle landets folkeskoler. Ambitionen er, at den står klar i sommeren 2027 – om to år. Der er 21 kommuner samt OS2-fællesskabet, der bakker op om projektet. Ifølge Jens Kjellerup mangler der 25 mio. kr. til at sikre finansieringen af den endelige løsning.

Landets 98 kommuner bruger i dag produkter og services fra Google og Microsoft, som begge er amerikanske techgiganter, og målet med den nye danske open source-løsning, er at få folkeskolerne gjort uafhængige af de to techgiganters altdominerende rolle i landets folkeskoler. Kommunerne bruger i dag mellem 50 og 60 mio. kr. på skoleområdet til de to techgiganter, selvom skolerne køber deres produkter og services til reducerede ”skolepriser”.
”De 25 mio. kr., som vi mangler i finansiering, er småpenge i forhold til det kommunerne allerede bruger. Vi har penge til projektet i resten af 2025, og skal så bruge 12 mio. kr. i 2026 og 12 mio. kr. 2027 for at gøre løsningen køreklar,” siger Jens Kjellerup.

Ikke bygges op fra bunden
Han understreger, at den nye OS2Skole løsning til folkeskoleområdet ikke skal bygges op fra bunden. I stedet handler det om at samle de gode komponenter, der allerede fungerer, og så ellers ”klistre dem sammen”. Open source har ikke licensudgifter til styresystemer og applikationer. Man betaler for service, support, og evt. drift. Ifølge Jens Kjellerup vil den danske open source-løsning på skoleområdet kunne videreudvikles og vedligeholdes for 15 mio. kr. om året for alle 98 kommuner. 
Jens Kjellerup betegner målet som en School as a Service (Scaas) løsning.
Jens Kjellerup: ”I den tyske delstat Bayern bruger 1,2 mio. lærere og skoleelever open source plaformen Owncloud til at skrive, gemme og dele opgaver og dokumenter. De går også til eksamen ligesom i Danmark og møder ind om morgenen kl. 8.00 og logger sig på løsningen. Der er over dobbelt så mange elever i Bayern som der er i Danmark. Så vi har også fokus på skaleringen af Scaas løsningen i vores OS2Skole projekt,” siger Jens Kjellerup. 
”Selvom Google og Microsoft sælger produkter og services til skolerne til stærkt reducerede priser, er der stadigvæk en god business case for kommunerne ved at skifte – og så er der hele det strategiske perspektiv. Der er ikke nogen afhængighed af en stor internetleverandør. Der er ikke nogen afhængighed af at skulle køre i bestemte driftscentre. Der er ingen afhængighed af udviklingen i amerikansk politik og så videre. Så OS2Skole er også et strategisk uafhængighedsprojekt”.
”Efter Schrems II dommen ved EU-domstolen i 2020, var der det problem for skolevæsenet i Danmark, at det ikke længere var lovligt at bruge Microsoft og Googles løsninger. Der var ikke noget lovligt overførselsgrundlag. Vi brugte fire-fem år i kommunerne for at få den ting på plads, samtidig med at Data Privacy Framework blev vedtaget mellem EU kommissionen og den amerikanske regering, da Biden var præsident i november 2022. Men nu er Trump blevet præsident. Samtidigt er der åbnet en ny sag ved EU domstolen om lovligheden af Data Privacy Framework. Så allerede her i efteråret 2025 risikerer vi endnu en gang at stå  med en ny domstolsafgørelse – en Schrems III – der fjerner overførselsgrundlaget,” siger Jens Kjellerup.
Efter Schrems II måtte Datatilsynet gribe ind over for anvendelsen af Chromebooks i Helsingør Kommune. Datatilsynet lavede en midlertidig godkendelse, eftersom Helsingør Kommune rettede ind, og derved beskyttede skoleelevernes data lidt bedre.  
”Datatilsynets midlertidige godkendelse og den nye sag ved EU-domstolen betyder, at vi i kommunerne skal implementere en exit-strategi, hvis dataoverførselsgrundlaget viser sig ikke at holde. Det er der ikke noget nyt i. Men exit-strategien har hidtil heddet blyanter og papir. Det synes jeg måske er en lidt fattig exit-strategi i et digitalt samfund som det danske. Det kan måske gå en uge eller to. Men hvis EU-domstolens sag varer fem-seks år før det er ovre, så tror jeg ikke, at danske elever, danske forældre eller danske lærere er indstillet på at arbejde med blyant og papir fem-seks år. Så derfor arbejder vi på denne her løsning, som kan blive en lige så velfungerende og god løsning som det der kommer fra Microsoft og Google og derfor måske bliver det foretrukne alternativ, fordi det ikke har den der politisk/juridiske risiko,” siger Jens Kjellerup.
”Vi kan undgå at blive kastet ud i en exit-strategi som følge af ophævelsen af Data Privacy Framework. Med OS2skole tager vi selv kontrol over skoleelevernes data og at data bliver i Danmark eller i Europa. Det hele handler om ejerskab. Digital uafhængighed er kun reel, hvis vi med sikkerhed bevæger os inden for lovens rammer og det kan vi ikke være sikre på med de amerikanske techgiganter,” siger Jens Kjellerup.
Derfor er der behov for et alternativ, som virker lige så godt og bredt som Google- og Microsoft-software, og som overholder EUs GDPR-forordning, og hvor man ikke betaler med udnyttelse af elevernes data til internetgiganterne.

Tidsplanen
Med udgangen af 2025 forventer projektet at vide hvad løsningen skal indeholde og hvem i markedet der er relevante aktører – både eksisterende og nye. Ligeledes hvordan arkitekturen i løsningen skal være og hvilke typer af komponenter der skal indgå. Det sker på baggrund af dialoger med skoler, kommuner, centrale statslige organer og markedets eksisterende og nye aktører/leverandører.
I starten af 2026 vil der blive lavet bestillinger hos leverandører, som kan levere kodning, der skal implementere arkitekturen, fælleskommunale og fællesoffentlige som komponenter samt den egentlige funktionalitet der klistrer løsningerne sammen til et hele.
I anden halvdel af 2026 vil man afprøve løsningen af på udvalgte forvaltninger og skoler – finde fejl, lave fejlretninger og yderligere udvikling af funktionalitet. Der er ikke tid til et EU-udbud, så Jens Kjellerup forventer at indgå aftaler baseret på eksisterende SKI rammeaftaler. Her kan leverandører som vil tilbyde timer, drift og support melde sig til.
En væsentlig del af projektet er også at udarbejde aftaler med en række leverandører på standard service og supportaftaler. Målet er, at en given kommune kan tage en sådan standard service- og supportaftale, koble dem med en tilhørende migrerings- og driftsaftale, ”sætte stikket i væggen” og være i gang med den nye løsning – School as a Service (Scaas).
Det vil også være muligt for en kommune selv at drifte OS2Skole i eget datacenter, ligesom det er frivilligt om kommunen vil benytte en af standarddrift- og supportaftalerne, eller selv vil indgå en, siger Jens Kjellerup.    


Fakta
21 kommuner arbejder lige nu med at gøre et it-alternativ til Google og Microsoft i skolerne klar til om to år via OS2-fællesskabet, der består af 81 kommuner, Region Midtjylland, Statens it, Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) og IT-Forsyningen.

De 21 kommuner er: Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Favrskov Kommune, Haderslev Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Middelfart Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Sønderborg Kommune, Sorø Kommune og Syddjurs Kommune.


Af Flemming Kjærsdam 

Opkøbet af TDC group til den australske kapitalfond Macquarie kom op i et samråd i Folketingets Erhvervsudvalg, hvor erhvervsminister Morten Bødskov (S) blev stillet en række kritiske spørgsmål om investeringsscreeningsloven. Salget kan i sidste instans blive stoppet af netop denne lov, som er en særlig dansk lovgivning, der skal beskytte mod, at kritisk infrastruktur, TDC Net, ikke kommer under udenlandsk kontrol. 

Baggrunden for samrådet, som var indkaldt af repræsentanter for SF og Enhedslisten, er, at Macquarie vil overtage resten af aktierne i TDC Group, så Macquarie kommer til at eje TDC 100 pct. I dag ejes halvdelen af TDC Group af de danske pensionskasser ATP, PFA og PKA, som har sagt ja til Macquaries tilbud om at blive købt ud.
Spørgsmålene fra SF´s finansordfører Sigurd Agersnap og Enhedslistens erhvervsordfører Rosa Lund, gik på det forhold, om det er OK, at dansk kritisk infrastruktur overlades til en australsk kapitalfond.    
Derfor kom erhvervsminister Morten Bødskov (S), i samråd i Folketingets Erhvervsudvalg, hvor der blev stillet spørgsmål om handelen. 
Erhvervsministeriet har investeringsscreeningsloven under sine vinger og har ansvaret for at “screene” handlen og sige ja eller nej til den australske kapitalfonds opkøb af TDC. 
Morten Bødskov: “Jeg kan ikke sige noget om handelen ud fra investeringsscreeningsloven. Der er tale om et område, som er kendetegnet ved, at der indgår klassificerede og fortrolige oplysninger, og som jeg ikke kan dele med jer. Det ved i udmærket godt, da I selv stemte for loven, da den blev vedtaget i 2021”. 
Ifølge SF´s finansordfører Sigurd Agersnap var samrådet lidt spild af tid, da han ikke fik svar på det grundlæggende spørgsmål om regeringen betragter tele- og fibernetkoncernen TDC som kritisk infrastruktur, og om ministeren vil tage initiativ til, at Macquaries opkøb investeringsscreenes.
“Vi er bekymret for det. Ikke mindst på grund af Macquaries historik på en række offentlige selskaber, hvor de har har tømt dem for værdi. Og for TDC´s vedkommende er jeg også bekymret, fordi jeg opfatter TDC som kritisk infrastruktur. En forudsætning for, vores tillid til samfundet fungerer er, at vores offentlige myndigheder fungerer. Så derfor synes  jeg vi har brug for nogle svar fra erhvervsministeren om, at de ikke bare screener selskabets ejerforhold, men også bruger bestemmelsen om opkøb af kritisk infrastruktur. Det står uklart for mig, om Macquarie er screenet efter den bestemmelse i investeringsscreeningsloven om kritisk infrastruktur,” siger Sigurd Agersnap. 
Det ønskede Morten Bødskov ikke at bidrage til. 

Baggrund
Baggrunden for samrådet handler om Macquaries ønske om at købe de resterende aktier i TDC, som i dag ejes af pensionsselskaberne ATP, PFA og PKA. Hvis handlen går igennem, vil Macquarie få fuld kontrol over TDC, der står bag store dele af Danmarks digitale infrastruktur – herunder mobilnettet, fibernet og fastnet, som blandt andet bruges af politi, redningsberedskab og hospitaler. 86 af landets kommuner bruger SKI´s aftale om telefoni og mobil og internetforbindelser. 
Privat investor Carsten Dehn, som har fulgt TDC, som analytiker i 18 år, siger: 
“Det mest sandsynlige udfald set med mine øjne er, at den australske kapitalfond Macquarie ikke får tilladelse til at købe TDC, fordi der er tale om kritisk infrastruktur”.
Macquarie købte TDC i 2018 sammen med tre danske pensionskasser ATP, PFA og PKA, så de tre pensionskasser tilsammen ejede 50 pct. og Macquarie ejede den anden halvdel. Carsten Dehn siger, at de tre pensionskasser samlet set har lagt 15 mia. kr. for deres investering i 2018. 
Carsten Dehn skønner, at de tre pensionskasser har solgt deres andele for 5 mia. kr. og derfor har de lidt et tab på 10 mia. kr. Han understreger, at tallene for dette tab ikke har været fremme i offentligheden og at der er tale om et skøn fra hans side. 

To selskaber
I 2018 gik ATP og flere pensionskasser sammen med Macquarie om at købe TDC. Planen var at splitte selskabet i to – en infrastrukturdel TDC Net - og en kundevendt forretning YouSee/Nuuday. Ambitionen var nationalt ejerskab og ansvarlig langsigtet udvikling. Det er nu endt anderledes.
Efter blot syv års ejerskab trækker ATP og de to øvrige pensionskasser nu følehornene til sig, og hvis handelen godkendes ifølge investeringsscreeningsloven, vil Macquarie sidde tilbage som eneejer. Dermed vil TDC´s digitale infrastruktur være 100 pct. kontrolleret af en udenlandsk kapitalfond med kommercielle mål.
”Pointen er, at de tre danske pensionskasser vil ud. De kan ikke få penge i deres investeringer. Telesektoren som helhed er presset af konkurrencen på priserne, samtidig med at de er tvunget til at investere i udvidelser af deres kapacitet. Det gælder for 5G og fiberudrulning, og det er på ingen måde et afsluttet kapitel. Det vil fortsætte. Hvis handlen går igennem, vil Macquarie være eneejer, og hvis de ønsker at sælge det om tre år, vil Danmark ikke kunne kontrollere, hvem de sælger det til. Derfor tror jeg ikke på handlen vil gå igennem,” siger Carsten Dehn.
Økonomisk konsulent i Enhedslisten Frank Aaen mener, at investeringsscreeningsloven skal i anvendelse i denne sag. ”Det skal stoppes, fordi TDC´s net er kritisk infrastruktur, og vi skal ikke acceptere, at det kommer på udenlandske hænder. Macquarie er kendt for at have få eller ingen ansatte i det land hvor de er, og de betaler heller ingen skat. Så det er alt i alt en dårlig samarbejdspartner,” siger Frank Aaen.
Han mener Finansminister Nicolai Wammen (S) bør henvende sig til Nationalbanken og investere pengene i et opkøb af TDC, så den digitale infrastruktur kommer tilbage på statens hænder. Nicolai Wammen købte Københavns Lufthavn for 32 mia. kr. i 2024 med det budskab, at det var kritisk infrastruktur, og derfor kunne ejerskabet ikke overlades til en udenlandsk kapitalfond. 
Kapitalfonden, som finansministeren købte lufthavnen af, var Macquarie, som altså nu ønsker at overtage TDC helt og fuldt. 
Carsten Dehn: ”Prisen for Københavns Lufthavne var i manges øjne alt for høj, og Finansministeriet nægtede at offentliggøre forudsætningerne for den høje pris. I stedet blev købet politisk båret frem som ansvarlig statslig handlekraft og en sikring af dansk infrastruktur”.
Danmark risikerer at vågne op om få år og opdage, at vi har solgt vores vigtigste digitale aktiver, nemlig den digitale teleinfrastruktur og mobilnettet.

SKI
Statens og Kommunernes Indkøbsservice har netop sendt den fællesoffentlige aftale 50.48 Tele og data i udbud. Aftalen skal sikre staten, 86 kommuner og 27 øvrige tilsluttede organisationer telefoni og data på konkurrencedygtige vilkår i et marked præget af hård priskonkurrence. Derfor har SKI både skruet på antallet af delaftaler og tilpasset sortimentet. Aftalen vurderes til at have en samlet omsætning på 2,4 mia. kr. over fire år. 
Udbuddet gennemføres i løbet af efteråret, og SKI skal vælge leverandøren af tele- og dataydelser. Det er TDC, der har haft kontrakten de foregående otte år.    
 

Af Flemming Kjærsdam

Landets kommuner er alt for afhængige af få, store leverandører på IT-området. Det er både dyrt og begrænser handlefriheden og udgør en risiko med den nuværende geopolitiske situation i Danmark. Chef for Fælles IT og Digitalisering i Aarhus Kommune, Lone Juric Sørensen, fortæller at den manglende handlefrihed på grund af den store afhængighed af Big Tech, nu har fået sit eget initiativ i Aarhus Kommunes fælles digitaliseringsstrategi fra april 2025.

Den nye digitaliseringsstrategi har som formål at skabe værdi for både borgere, virksomheder og medarbejdere. Derudover skal strategien sikre, at kommunen får mere digital handlefrihed for at opnå omkostningseffektiv IT og hvor der arbejdes endnu mere med modulær arkitektur i IT-løsningerne.
Lone Juric Sørensen: ”Vi har sat et strategisk mål, hvor vi gerne vil styrke vores handlefrihed. Det betyder, at vi gerne vil styrke Aarhus Kommunes ejerskab til vores egne data, og vi vil gerne styrke vores frihed til at vælge de bedste digitale leverandører, der kan understøtte dette”.

Sikker drift
Lone Juric Sørensen er ansvarlig for IT-fundamentet i Aarhus Kommune, og skal således levere sikker og stabil drift og samtidigt arbejde mod en strategisk retning med digital handlefrihed og en støtte til digital suverænitet.   
”Vi kigger jo ind i, at nogle IT-leverandører er så store, at det ligner monopoler. Nogle af de IT- løsninger vi anvender i dag, har bindinger på tværs af administrative processer og fagsystemer og på sikkerhedsløsningerne. De bindinger betyder, at vi har begrænset vores handlefrihed. Så når vi sender noget i udbud, er der allerede indlagt bindinger i IT-løsningerne. Det kan for eksempel være, at Microsoft office 365-pakken er en binding, der lægger sig ind i fagsystemerne. Det er et eksempel, som mange kender og genkender”.
”Når vi taler med IT leverandører i fremtiden og skal konkurrenceudsætte vores IT-løsninger, kommer vi til at stille krav til IT-leverandørerne om, hvordan vi kan løsne nogle af de her bindinger. Hvordan kan vi i fremtiden vælge nogle andre kontorpakker? Hvis vi nu kunne vælge andre kontorpakker og løsne nogle af de bindinger, vil det kunne styrke vores handlefrihed”.
”Det kan være der er områder, hvor vi gerne vil anvende Microsofts kontorpakker, fordi det giver god mening at gøre det. Det kan også være i fremtiden, at vi ikke vil anvende Microsofts kontorpakker til alle vores IT-brugere. Lad mig lige slå fast. Vi har ikke vedtaget exit strategier for specifikke leverandører.”  
”Men vi er på vej ind i exit planer på delområder, fordi vi gerne vil løsne nogle bindinger til leverandørerne og selv kunne vælge noget. Vi vil også gerne have bedre IT-økonomi og måske er der en anden retning på nogle ting, hvor vi gerne vil have flere alternativer, herunder også Open Source. Det kan vi kun, hvis vi løsner nogle af de her bindinger, som vi oplever i dag, og hvis der kommer reelle alternativer, som vi kan vælge,” siger Lone Juric Sørensen.
Hun understreger, at arbejdet er i gang med at tage de mange små skridt i retning af mere digital handlefrihed. ”Det er en reel og en stor problemstilling, da der er en monopollignende situation på nogle internationale leverandører. Det vil vi gerne gøre noget ved”.

Ingen exit strategier
Når Lone Juric Sørensen ikke bebuder exit strategier over for specifikke leverandører, er det også fordi, hun har ansvaret for den fælles drift i Aarhus Kommune. Og en exit strategi, uden at have fuldbårne alternativer, vil udgøre en risiko for driften. 
”Hvis du kigger på tværs af kommunen og ned gennem it-stacken, handler det jo om hele kommunens netværksinfrastruktur. En exit strategi handler ikke kun om at skifte en kontorpakke. Det handler om sikkerhedsløsninger og sikkerhedsmodeller. Det handler om kæmpestore fagsystemer, om hardware og meget mere. Der skal findes alternativer hele vejen rundt, hvis du vil gøre dig fri af Big Tech. Det vil tage år at gennemføre og forudsætter, at der kommer noget vi kan vælge hele vejen rundt. Men vi laver altså delplaner på en række områder, hvor vi kan begynde at kigge på noget andet.” 
”Vi vil også stille nye krav til IT-leverandører og arbejde sammen med dem om at finde nye veje. Open source vil være en vej, vi kan gå på nogle områder, og derudover vil vi sikkert kigge på andre IT-løsninger i Europa, ja eller danske løsninger, hvis der findes nogen. Og man kan sige en af grundene til at jeg ikke kan bebude fuld exit strategi er jo, at der ikke findes alternativer hele vejen rundt i dag”.
Men budskabet herfra er, at der er nogle skridt vi godt kan tage allerede nu, og der er nogle steder, hvor vi har brug for flere løsninger og flere alternativer for at kunne sikre digital handlefrihed”.
Der er flere årsager til, at kommunerne nu taler om at forbedre deres handlefrihed i forhold til valg af leverandører. Microsoft har fået kritik for at hæve licenspriserne og bygge deres officepakker op på infrastruktur og cloudløsninger. Så alt hænger sammen i en løsning. Det betyder gode, sammenhængende og stabile løsninger – men også bindinger.  
”Ja det handler også om prissætning og konkurrence. Konkurrencen er ikke god nok. Men det er også vigtigt at få realisme ind i forventningerne om hvor hurtigt sådan et skifte vil kunne foregå. Vores fælles IT-miljø i Aarhus Kommune har en sammensætning, der omfatter sikkerhedsmodeller, sikkerhedssystemer og vores brugerstyring. Det bygger jo på, at vi skal have en sikker og stabil drift. Det kan vi ikke kompromittere,” siger Lone Juric Sørensen.

Lige nu har Aarhus Kommune sat arbejdet i gang med at begynde af afsøge markedet og samarbejde om at finde nye løsninger og alternativer til de store leverandører. ”Det er en aktivitet og en transition, der kører ved siden af driften. Jeg kan ikke transitionere vores kerneinfrastruktur og de systemer og sikkerhedssystemer, der binder det hele sammen. Det vil kunne gå ud over den stabile og sikre drift. Så det tør jeg ganske enkelt ikke,” siger Lone Juric Sørensen.    


Af Flemming Kjærsdam
 

Vil du læse mere om Big Tech uafhængighed?
Fik du læst artiklen i Magasinet KITA maj om Guldborgsund kommune som kigger mod syd, når det gælder valg af software til virtuel IT-infrastruktur?
Henning Strøkjær: ”Vi er i gang med at kigge på hele vores virtualiseringsplatform, og vi er i gang med at skifte over til et tysk firma, der hedder Proxmox".
Ellers finder du den her: https://itchefer.dk/article/guldborgsund-har-oejnene-stift-rettet-mod-syd
Eller måske artiklen hvor Bo Fristed fortæller om hvordan Århus skiftede skyen fra USA ud med tysk alternativ var noget for dig?
Den finder du her: https://itchefer.dk/article/skiftede-skyen-fra-usa-ud-med-tysk-alternativ