I den nye Økonomiaftale for 2026 mellem Finansministeriet og KL er der enighed om at samle driften af serverinfrastruktur og netværksinfrastruktur i fire-fem regionale centre senest ved udgangen af 2027.
Udmeldingen har skabt en del uro i de kommunale IT-afdelinger, men intentionerne er rimelige, da den tager hånd om aktuelle problemstillinger med den kraftigt stigende cybertrussel, implementering af NIS2-loven og manglen på it-specialister i kommunerne.
Alt i alt kalder disse opgaver på en mere fælles indsats og øget samarbejde mellem kommunerne. I første omgang skal de fire-fem nye servicecentre tage sig af serverdrift og netværksinfrastruktur.
Hvor peger det hen? Der er flere spørgsmål end svar lige nu. Opgaverne, der flyttes fra kommuner til driftscentre, er ikke dominerende i de kommunale it-afdelinger. Her laver vi også brugersupport, support på udstyr, brugeradministration, applikationsdrift, uddannelse, implementering, digitalisering, projekter, indkøb, informationssikkerhed og meget andet
Der er et udfaldsrum, et manøvrerum for kommunerne. Vi kan ikke ændre på, at der bliver opbygget de nye regionale driftscentre. De er kommet for at blive – ligesom GDPR-lovgivningen. Og det er nok også ret fornuftigt.
Vi skal ikke udlevere udstyr fra driftscentrene. Der er ikke slutbrugerudstyr med i Økonomiaftalen. Vi skal ikke ringe til driftscentrene for at få support.
Der vil formentlig blive tale om at tilbyde, at visse medarbejdere kan følge med opgaven over til driftscentret. Det vil nogle ansatte i kommunerne formentlig have en præference for. Der skal opbygges noget nyt og spændende. Det er en gylden chance. Vi har dog så relativt langt et tilløb frem til udgangen af 2027, at det sikkert vil kunne løses, hvis der er nogle medarbejdere, som hellere vil blive og lave noget andet. Desuden vil håndtering af snitfladen mellem driftscentret og den enkelte kommune kræve tekniske kompetencer i kommunerne.
Der skal etableres nye organisationer og det bliver en øvelse i samarbejde, fællesskab og governance. Det bliver udfordrende og spændende. Hvis snittet havde været lagt højere i stakken af opgaver, vil det have været noget vanskeligere. Meget vanskeligere faktisk.
Perspektivet
Men der er også et perspektiv i Økonomiaftalen, som kan ændre forudsætningerne for de kommunale IT-afdelinger. I aftaleteksten for 2026 står der: ”At parterne (Finansministeriet og KL) har en ambition om, at enhederne (de fire-fem nye driftscentre) gradvist overtager brugerstyring og monitorering af slutbrugerudstyr frem mod 2030, samt servicedesk og support”.
Det er vigtigt at sige, at det ikke er en aftale, men en ambition. Opgaverne, der er aftalt skal flyttes fra de enkelte kommuner til driftscentrene, er vigtige og væsentlige og kræver specialister. Men de fylder som sagt ikke væsentligt i dag.
Ifølge økonomiaftalen er det en ambition, at enhederne efter overtagelsen af netværk og servere der, ifølge planen skal være tilendebragt ved udgangen af 2027, skal fortsætte op i stakken af opgaver. Her bliver jeg noget mere bekymret. Nu kommer vi tæt på slutbrugerne, som i høj grad beskæftiger sig med borgernær service og hvis primære arbejde ikke foregår ved en pc. Og hvor niveauet for service, support, digitalisering og udvikling er bestemt af de lokale byråd i en samlet prioritering mellem velfærd, veje og meget andet. Jeg noterer mig, at det er en ambition og ikke en aftale. I hvert tilfælde ikke endnu. Lad os få første del gennemført med succes inden vi går videre.
Hvad så med NIS2? Kan vi læne os tilbage og vente på de nye driftscentre? Nej! Der vil være enkelte elementer, som vi nok skal prioritere lidt lavere men NIS2-loven indeholder meget andet end overvågning af netværket. Og selv det kan vi ikke vente til 2027 med, da loven træder i kraft 1. juli 2025.
Hvis jeg skal dryppe lidt malurt i bægeret, går det på tidsplaner og økonomi. Jeg har mere end vanskeligt ved at se, at det skulle være muligt for de fire-fem driftscentre at overtage de to områder på et år fra 1. januar 2027 til udgangen af 2027. Og investeringspuljen på 195 mio. kr. er desværre heller ikke realistisk. I særdeleshed ikke, hvis hardwaren på netværksområdet skal harmoniseres.
Af formand Henrik Brix, KITA