I den nye Økonomiaftale for 2026 mellem Finansministeriet og KL er der enighed om at samle driften af serverinfrastruktur og netværksinfrastruktur i fire-fem regionale centre senest ved udgangen af 2027.
Ifølge leder af digitalisering og IT Jes Rønnow, Fredericia Kommune, var der ikke mange kommuner, der havde ønsket sig den model for it-serviceorganisationer, som følger med økonomiaftalen for 2026. Argumentet er nemlig ikke økonomi, da PA-rapporten, som ligger til grund for den nye model, ikke finder nævneværdige økonomiske besparelser.
Jes Rønnow: ”Argumentet for den beslutning er derimod at få et højere fælles niveau på cybersikkerhed på tværs af kommunerne. Man kan sagtens spekulere i, om beslutningen er truffet så højt oppe i helikopteren, at detaljerne forsvinder. Og om den rigtige løsning er at lave en ny organisering eller det kunne have været løst med krav om standarder for cybersikkerhed i kommunerne”.
I Økonomiaftale for 2026 hedder det, at cybersikkerheden styrkes ved samling af kommunernes basale it-drift i fire-fem fælleskommunale enheder. Der afsættes 195 mio. kr. til implementeringen i 2026-2029, og gevinsterne fastholdes i kommunerne.
Efter Økonomiaftalen er vedtaget, er det nu en bunden opgave som kommunerne skal løse, og også få noget godt ud af. Alt andet lige kan det jo give mening at centralisere infrastrukturen, da de nye organisationer også vil have en større robusthed.
Jes Rønnow: ”Udfordringerne ved den nye model med fire-fem regionale centre er, at opgaven bliver større og anderledes for kommunerne, fordi vi skal kunne dokumentere og leverandørstyre overfor de nye organisationer. Opgaven vil nok ikke blive meget mindre i de fleste kommuner, bare en anden”.
Jes Rønnow mener, at en generel udfordring også kan være, at den kommunale it-afdeling mister den direkte feedback fra deres organisation. ”Hvis der er problemer med det IT-afdelingen, leverer i dag, opdager vi det selv, eller hører det direkte fra organisationen. En ekstern it-serviceorganisation opdager ikke nødvendigvis problemet. En anden udfordring er hvilke håndtag vi som ”kunder” ind i dette monopol har, hvis udfordringerne ikke bliver taget alvorligt?”
Når nu beslutningen er truffet håber Jes Rønnow dog, at man starter forfra, og får forankret den videre proces i kommunerne, ved dem der rent faktisk skal arbejde med det. Forløbet har indtil videre forekommet noget lukket. Nu må helikopteren gerne komme lidt tættere på jorden, så vi ikke får skabt en bunke stordriftsulemper i jagten på fordele.
Ambition om mere
Der er også et perspektiv i økonomiaftalen, som kan ændre forudsætningerne for de kommunale IT-afdelinger. I aftaleteksten for 2026 står der at
Finansministeriet og KL har en ambition om, at de fire-fem nye driftscentre) gradvist overtager brugerstyring og monitorering af slutbrugerudstyr frem mod 2030, samt servicedesk og support”.
At samle netværks- og serverdrift er en udfordring der skal løses, og gør vi det klogt kan det godt give værdi. Det giver god mening. Men det der vækker størst bekymring, ifølge Jes Rønnow, er det, der ikke er besluttet endnu. Det, der er omtalt som ambitioner.
Jes Rønnow: ”Min bekymring går i langt højere grad på de ambitioner, der ligger i økonomiaftalen om, at de fire-fem regionale it-serviceorganisationer også kan overtage brugerstyring og monitorering, pc’er og slutbrugerudstyr samt servicedesk og support. Hvad support har med cybersikkerhed at gøre, mangler jeg i øvrigt stadig at forstå”.
”Det kan godt være, det ikke er besluttet, men for mig at se er det i virkeligheden her slaget skal stå. Vi skal sikre, at der ikke bliver truffet helikopterbeslutninger hen over hovedet på kommunerne,” siger Jes Rønnow.
Netværks- og serverdrift er services kommunerne kan købe i dag. Omvendt er de services, der ligger tæt på brugerne helt anderledes komplekse og decentrale, og kommunerne mangler reelt et sammenligningsgrundlag. Med omkring 450.000 kommunale brugere, fra sundhedsplejerske til administrativt ansatte, og med ca. 300 systemer pr. kommune er billedet væsentligt mere komplekst end de umiddelbare referencer, som gælder for IT-forsyningen og Statens It. Til sammenligning servicerer Statens It ca. 45.000 brugere, mens hver af de fire-fem fællesskaber vil have i omegnen af 100.000 brugere.
Jes Rønnow: ”I mange år har kommunerne arbejdet for at lave moderne it-afdelinger, der er tæt på brugerne og som forstår brugernes behov. Med it-serviceorganisationerne går vi et skridt tilbage i retning af bestiller-leverandør forhold. Det betyder i yderste konsekvens, at vores kommunale brugere vil skulle tale med fjernsupport, som kan have svært ved at løse deres tekniske problemer på grund af manglende lokalkendskab”. Dette harmonerer ligeledes dårligt med KLs pejlemærker for den gode stabsunderstøttelse i Fundament for velfærden.
To ønsker
Jes Rønnow har to ønsker til den kommende proces.
Jes Rønnow: ”Mit første ønske er, at vi stopper op med helikopterbeslutningerne og den blinde tro på stordriftsfordele. Desuden, at vi får forankret det videre forløb om netværks- og serverdrift lokalt frem for den snævre kreds det har kørt i indtil nu. Så skal vi også nok få det til at virke.”
”Mit ønske nummer to er, at vi ikke bare håber, at de opgaver, der ligger i ambitionen ikke bliver til noget, fordi de ikke er besluttet endnu. Men jeg ser gerne de tages af bordet. Hermed ikke sagt at samarbejdet ikke kan udvides på sigt. Det skal bare
være, fordi det er en god idé på jorden, og ikke beslutninger der træffes på afstand – fra et helikopterperspektiv,” siger Jes Rønnow.
Af Flemming Kjærsdam