8 maj 2025

Beredskabsministeriet bliver sektoransvarlig myndighed på NIS2

Styrelsen for Samfundssikkerhed bliver sektoransvarlig myndighed for kommunerne med NIS2 direktivet. Det oplyser ministeren for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V). 
 

Udpegelsen vil formelt ske i bekendtgørelsesform. Bekendtgørelsen er pt. i offentlig høring med frist 15. maj 2025. Der er stort fokus på, at vejledning og rådgivning er på plads, senest når loven træder i kraft. Arbejdet med udarbejdelse af relevante vejledninger er i gang under inddragelse af relevante interessenter, herunder KL. ”Det er en ambition, at der så vidt muligt skabes et ensartet tilsyn med NIS 2-loven på tværs af sektorer,” siger beredskabsministeren.
Videre siger Torsten Schack Pedersen: ”Jeg er i løbende dialog med KL og relevante myndigheder om betydningen af implementeringen af NIS 2-direktivet, herunder de nærmere rammer for kommunernes overholdelse af lovforslaget.
Samtidig er vi i også i tæt dialog med KL om de økonomiske konsekvenser ved implementering. Det skal også siges, at det har været at ønske fra netop kommunerne at blive omfattet af lovforslagene.”
Det var en stor overraskelse, da beredskabsminister Torsten Schack Pedersen den 6. februar 2025 fortalte, at kommunerne vil blive ”fuldt ud” omfattet af NIS2-direktivet, som handler om beskyttelse af kritisk infrastruktur. 
”Det korte svar er, at kommunerne vil blive omfattet af reglerne på lige fod med andre enheder. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at mit ministerie er i løbende dialog med KL og relevante myndigheder om betydningen heraf, herunder de nærmere rammer for kommunernes overholdelse af de nye regler,” siger Torsten Schack Pedersen.
Kommunerne omfattes af NIS2-direktivets anvendelsesområde flugter med det høringssvar som KL har indsendt til Ministeriet.
”Loven vil finde anvendelse på alle de net og informationssystemer, som en omfattet enhed anvender til sine operationer, eller til at levere sine tjenester. Det betyder, at hvis bare én af enhedens aktiviteter falder ind under en af disse kritiske sektorer, vil hele enheden altså som udgangspunkt være omfattet af reglerne. Det gælder også for kommuner,” siger Torsten Schack Pedersen.



Kontorchef i Digitalisering og Teknologi, Pia Færch, KL:

”Kommunernes ser ind i en betydelig og vigtig opgave med at gennemføre NIS2 på tværs af kommunens opgaver og it-systemer. Indsatsen er nødvendig, for at Danmark samlet set kan være robust ift. ydre forhold, der truer os – ikke mindst skylder vi borgerne at passe på dem og deres hverdag. Dette kommer til at kræve investeringer i kommunernes cybersikkerhed. For at ressourcerne bruges bedst muligt, har kommunerne brug for klare og konkrete vejledninger og anvisninger ift. hvor vi som nation lægger os sikkerhedsmæssigt, og hvordan vi gør det. KL bidrager med input til statens arbejde med vejledninger bl.a. i forståelse af, at når vejledninger mv. kommer så tæt på lovens ikrafttrædelse 1. juli, så kan en kommunal implementering ikke være på plads på samme tidspunkt. Vi ser ind i et langt træk og en løbede driftsopgave i kommunerne. Samlet set styrker vi dog dét, som vi kalder: det danske cyberforsvar.”


Af Flemming Kjærsdam