Carsten Steno • 31 august 2023

Der er brug for mere topstyring

Den kommunale ledelse skal sætte sig i spidsen for digitaliseringen af hjemmeplejen.
Det er på tide at komme væk fra projekt-kulturen, siger eksperter.


Hvis digitale løsninger i højere grad skal bidrage til at løse kapacitetsproblemerne i den kommunale hjemmepleje, er det ikke længere nok med pilotprojekter og introduktion af nye teknologier.
Hele hjemmeplejen skal omfattes af en digital transformation, som den kommunale ledelse skal drive. Der skal udformes en strategi for, hvordan hjemmeplejen skal se ud i fremtiden. I den forbindelse skal ydelses-katalogerne gennemgås og opdateres i forhold til de nye digitale muligheder.
Det er to eksperter i digital transformation i den offentlige sektor, som Magasinet KITA har talt med, enige om.
”De digitale løsninger fordrer i mange tilfælde nye arbejdsgange. Der er tale om en stor omstilling i den måde, der arbejdes på, og det stiller krav til både medarbejdere og ledelse. Ved at lægge en strategi, der beskriver, hvad det er, man vil opnå for borgere og medarbejdere, bliver det mere tydeligt for alle i organisationen, hvorfor omstillingen er nødvendig. Og det er ledelsen, der skal stille sig i spidsen,” siger Troels Andersen, leder af det danske sundhedsteam i konsulentvirksomheden PA Consulting
Han suppleres af Peter Julius, adm. direktør i konsulentvirksomheden Public Intelligence, der arbejder med digitale løsninger i den offentlige sundhedssektor. Han har bl.a. bistået Haderslev kommune med at etablere E-distrikt i hjemmeplejen, hvor et særligt team alene har til opgave at få digitale løsninger indført og skaleret. (læs artikel side 10)
”Vi har i for mange år arbejdet med pilotprojekter og enkeltteknologier. Vi er forblevet i en projektkultur. Nu er tiden inde til, at den kommunale ledelse sætter sig i spidsen for transformationen af hjemmeplejen. Vi har brug for noget mere topstyring. Digitalisering af hjemmeplejen skal ind på ledernes skrivebord. Der skal opbygges nye digitale kapaciteter, der kan frigøre tid til andre opgaver. Der er brug for en strategi, hvor det serviceydelserne og ikke teknologierne, der i højsædet. Noget kan løses via teknologi, men der er også andre redskaber i værktøjskassen”, siger Peter Julius.

To forskellige veje
Der er ifølge Troels Andersen fra PA Consulting overordnet to tilgange til den digitale transformation i hjemmeplejen.
Man kan som det er sket i Haderslev lave særlige digitale teams, der påtager sig opgaven. Derved skiller man implementeringen af de digitale løsninger fra de øvrige opgaver. Det er der både fordele og ulemper ved.
Alternativt kan man, som det er tilfældet i andre kommuner, vælge at give hele hjemmepleje-organisationen et digitalt løft, fordi opgaverne hænger sammen, og fordi alle plejemedarbejdere forventes at skulle have digitale kompetencer fremover. Det er en tungere vej, men det kan være prisen for at få hele organisationen med.
Om den ene eller den anden model er den rigtige, kan Troels Andersen ikke sige.
Han peger på, at forsøg med telemedicin i hospitalssektoren har vist, at det kan være lettere at implementere, hvis opgaven placeres i specialiserede digitale teams. Det skyldes, at vante rutiner i forhold til de patienter, der er mødt op fysisk, kan betyde, at de telemedicinske opgaver ikke bliver prioriteret tilstrækkeligt i dagligdagen.
Peter Julius oplyser, at flere kommuner er begyndt at orientere sig i retning af den særlige E-distrikts-model, som udfoldes i Haderslev. Det gælder bl.a. Vesthimmerlands kommune.
Han peger også på behovet for at de kommunale it-afdelinger engagerer sig i den digitale transformation af ældreplejen. Selvom it-afdelingerne bliver dænget til med bl.a. compliance-krav fra det offentlige.
”Men det er vigtigt, at it-afdelingerne engagerer sig i transformationen. Det er ikke nok at tage stilling til, hvilke skærme,der fungerer bedst i ældreplejen. Medarbejderne i ældreplejen skal også have mulighed for at lære, hvordan de bedst arbejder med teknologierne,” siger han.