Forslaget til en ny planlov bremser mobildækningen i de landområder, hvor der ikke er dækningskrav. Det fremgår af et høringssvar fra Teleindustrien og Dansk Erhverv har givet til et forslag om en ny planlov fra ministeriet for landdistrikter. Forslaget går ifølge høringssvaret stik imod den forligsaftale den tidligere regering indgik sammen med en række partier i juni 2022.
“Lige nu ser det ud til, at det kun er i de 212 landområder, hvor staten har stillet dækningskrav til teleselskaberne, at der vil blive stillet nye master op. I resten af landet, hvor der ikke er dækningskrav, henviser man til en kommende frekvensauktion i 2029. Sædvanligvis går der tre år fra en frekvensauktion er gennemført til dækningen er indfriet. Dermed risikerer vi, at mobiludrulningen i landområder uden dækningskrav vil gå i stå helt frem til 2032, hvilket vil være en katastrofe,” siger direktør i Teleindustrien Jakob Willer.
Når teleindustrien og Dansk Erhverv mener, at forslaget til den ny planlov trækker den gale vej, skyldes det, at den modarbejder intentionerne i den tidligere forligsaftale om planloven fra juni 2022, hvor det bliver understreget, at det er markedet, som hidtil har skaffet størstedelen af den mobile dækning, og som skal sikre den fortsatte udrulning.
Nu bliver det nærmest modsat, idet det bliver statens dækningskrav i landområder, der fastlægger udrulningen af mobilmaster, mens den kommercielle del bliver sat i stå, fordi planloven besværliggør udrulningen.
I høringssvaret fra Teleindustrien og Dansk Erhverv hedder det:
“Der sker således en uheldig favorisering af statslige dækningskrav, som ikke tager højde for, at dækning i perioden mellem 2024 og 2029 skal ske på rene kommercielle vilkår. Dette risikerer således stik mod den politiske intention at bremse etablering af bedre dækning på kommercielle vilkår. Konklusionen er således, at ændringen kan føre til, at udbygningen i landzonen udskydes til 2029-2032, hvor den kan være omfattet af dækningskrav. Det vil dermed ikke medvirke til at skabe dækning i hele Danmark”.
Problemet set med Teleindustriens øjne er er et nyt stk 12 i § 35 i plan-
loven. Heri hedder det:
»Stk. 12. Kommunalbestyrelsen kan under hensyn til den overordnede samfundsmæssige interesse i at sikre mobildækning i hele landet meddele tilladelse efter stk. 1 til opstilling af en mobilmast med tilhørende anlæg i neutrale farver, for at opfylde dækningskrav fastsat i forbindelse med frekvensauktioner, (red.) medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer taler afgørende imod placeringen.«
Ved at gøre det specifikt med dækningskrav i forbindelse med frekvensauktioner, bliver det staten som kommer til at fastlægge mobildækningen i landområderne.
Jakob Willer: “Det var meget positivt med den politiske aftale af 15. juni 2022 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven. Det blev besluttet at modernisere planloven, så udbygningen af radiokommunikationsnet og -tjenester kan følge med samfundsudviklingen - også i landzonen”.
“Aftalen åbnede desuden mulighed for, at kommunerne kan afhjælpe nogle af de akutte barrierer, som er opstået i forhold til indfrielse af de statslige dækningskrav, som skulle være opfyldt den 4. april 2022, og de statslige dækningskrav, som skal være opfyldt den 1. februar 2024,” siger Jaob Willer.
Mangler 30 pct. master
Da Magasinet KITA beskrev den politiske aftale om planloven af 15. Juni 2022 gik det på, at der manglede omkring 30 pct. af mobilmasterne for at brede 5G dækningen ud i landet. Konkret manglede der 156 5G master i de 212 landområder, som var lovet 5G dækning fra 5G frekvensauktionen i 2019.
Efter tre år – fra 2019 til 2022 – var masterne endnu ikke stillet op, fordi planloven stod i vejen.
Nu kommer der så et forslag til en ny planlov, som tilsyneladende vil gøre problemerne større, da det bremser den markedsmæssige udrulning i landområder uden dækningskrav.
Jakob Willer: “Vi fik garantier om at man ville løsne planlovens bestemmelser, så det vil blive nemmere at indhente det efterslæb, der er. Men forslaget løsner kun op i de 212 områder, hvor der er dækningskrav.”
Konklusionen er ifølge høringssvaret, at udbyningen i landzonen udskydes til 2029-2032, hvor den kan være omfattet af dækningskrav. Det vil dermed ikke medvirke til at skabe dækning i hele Danmark.
Teleordfører Kris Jensen Skriver (S):
”Det er vigtigt og afgørende for mig, at vi sikrer en god dækning i hele landet. Jeg har noteret mig den bekymring, som Teleindustrien og Dansk Erhverv har. Den bekymring skal vi tage alvorligt, fordi vi ikke kan leve med manglende mobildækning i landområder. Jeg har derfor taget kontakt til ministeren på området, og jeg vil arbejde videre med dette efter sommerferien for at sikre, at vi i forbindelse med frekvensauktionerne opnår en god dækning i hele landet”.