Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, Mette Lindstrøm Lage, er den i styrelsen, der er ansvarlig for gennemførelsen af signaturprojekterne. Her svarer hun på
fem spørgsmål projekternes udvikling.
Det ser ud til, at kun to ud af syv afsluttede projekter, er brugbare – resten er løbet ind i forskellige problemer. Er det ok og forventeligt?
“Signaturprojekterne blev igangsat for at opnå erfaringer med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Erfaringerne fra projekterne gør os klogere på barrierer for brug af teknologien og mulighederne for anvendelse. Projekterne har givet os viden om, hvordan vi bedst løser centrale udfordringer i forbindelse med kunstig intelligens – fx juridiske, datarelaterede og etiske problemstillinger. Derfor er det forventeligt, at projekterne har mødt forskellige typer udfordringer. Selvom det ikke er alle projekter, der bliver idriftsat, så har de alle bidraget med værdifulde erfaringer og indsigter”.
I hvilket omfang forudsætter især de kommunale signaturprojekter at kunne ”finansiere” sig selv i form af sparet tid og hvordan sikrer man sig i praksis at disse ”besparelser” realiseres.
“Formålet med signaturprojekterne er at indsamle erfaringer og afprøve ny teknologi i kommuner og regioner, hvor der er mulighed for at skabe værdi i form af øget effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. De enkelte kommuner og regioner bestemmer selv, om de vil idriftsætte den digitale løsning, som de har arbejdet med. Det er ikke nogen forudsætning i projektet, at de gør. Den enkelte kommune eller region vurderer selv, om løsningen giver den nødvendige værdi for dem”.
Især de juridiske rammer omkring projekterne giver anledning til problemer. Hvordan overkommes disse problemer?
“For flere projekter handler det om usikkerhed ift. tolkning af de juridiske rammer. Her viser erfaringer fra signaturprojekterne, at der er behov for afklaring af juridiske spørgsmål og problemstillinger, særligt inden for GDPR – det gælder både i forbindelse med opstart af projekterne, men også senere i forløbet, fx afprøvningsfasen. Vi arbejder derfor løbende på at skabe større klarhed om de juridiske rammer med inddragelse af relevante myndigheder, bl.a. Datatilsynet”.
Projekterne er i høj grad afhængige af brug af eksterne konsulenter, da ekspertisen ikke findes hos det offentlige. Hvordan skal dette håndteres, når der fra politisk side peges på reduktion i brug af eksterne konsulenter?
“Reduktion af brug af eksterne konsulenter betyder bl.a., at vi i det offentlige bliver bedre til at prioritere, hvilke opgaver kun kan løses med at indhente ekspertviden udefra, og hvilke opgaver vi skal blive bedre til at løse selv. I forhold til signaturprojekterne er der eksempler på kommuner og regioner, som opbygger kompetencerne i egen organisation, mens andre prioriterer at indhente ekspertviden udefra. Det er en løbende afvejning”.
Kommer der flere projekter og hvad kan man i givet fald lære af forløbet indtil nu?
“Der er ikke nuværende planer om igangsættelse af nye signaturprojekter. Der er fortsat mange projekter i gang, som vi løbende får flere erfaringer med. De afsluttede projekter har alle givet os erfaringer med muligheder og barrierer for udvikling og implementering af kunstig intelligens i en konkret kommunal eller regional kontekst. Projekterne er afsluttet med forskellige resultater, hvor nogle er overgået til drift, mens andre blev afsluttet på tidligere stadier. Vi tager løbende erfaringer fra både de afsluttede og igangværende projekter med i det videre arbejde med at skabe de rigtige rammer for udbredelsen af kloge digitale løsninger. Disse erfaringer bliver relevante at trække på fx i forbindelse med implementeringen af den kommende AI-forordning, samt i arbejdet med at udbrede gode digitale løsninger inden for initiativer som 10-årsplanen for ny teknologi og automatisering i den offentlige sektor, som skal afhjælpe manglen på arbejdskraft,” siger Mette Lindstrøm Lage.