De kommunale kunder, der styrer priserne for cloudporteføljen, sparer op til 50 pct. af udgifterne til leverandøren sammenlignet med de kommuner, der ikke styrer porteføljen. Det viser data fra rådgivningsfirmaet Kostner, der har specialiseret sig i rådgivning af offentlige og private kunder.
Der er store penge at hente for kommuner, der styrer deres cloudservice. Prisforskellen er op til 50 pct. Chief Innovation Officer, CINO, Mikkel Næsager, Kostner: ”Det handler om at styre sin portefølje. Når en medarbejder holder op, skal du stoppe eller reducere licensen. Hvis du har it-udviklere, der udvikler nye services i kommunen, skal du sikre, at du får ryddet op efter dem. Har Sosu-assistenterne de rigtige softwarepakker til rådighed, eller er de lidt for avancerede. It- og digitaliseringscheferne skal virkelig styre dette rigtigt, så er der mange penge at hente”
Mikkel Næsager fra rådgivningsfirmaet Kostner har et godt råd til alle it- og digitaliseringschefer. ”Køb ikke mere, end du har brug for”. Det lyder måske banalt. Men Mikkel Næsager oplever tit det modsatte. At folk køber lidt mere end de har brug for mod at få mere rabat på fremtidige indkøb.
”Det der er vigtigt med dette budskab, er, at it- og digitaliseringschefen tager styringen over sin egen cloudportefølje og forbrug i forvaltningen af deres indkøb, frem for at lade sig lokke af leverandørernes argumenter,” siger CINO Mikkel Næsager, Kostner, som han stiftede i 2017 og siden har solgt en del af til eksterne investorer.
”Vi ser samme tendens hos alle kunder – private som offentlige. Vi opfordrer alle kunder til at styre porteføljen. Når de køber større softwarepakker hos eksempelvis Microsoft, sker det i forventning og ønske om, at de får brug for disse intelligente services fremover. Derved kommer de til at binde sig til services, som de ikke kommer til at bruge eller udnytte med det samme. Det er dyrt. Mange kunder lade sig lokke af de tre pct. ekstra rabat, som de kan forhandle sig frem til med leverandøren. Derfor er mit budskab forvaltning frem for forhandling. Det samme gælder på infrastruktur. Hvis de reserverer cloudservices, kan vi se rabatter på op til 60 pct. hos leverandøren på f.eks. Azure VM’er. Det vil sige du får langt mere rabat ved løbende at opgradere til dit faktiske behov,” siger Mikkel Næsager.
Markedet
Kostner indsamler data om licenser og priser og har derfor et stort detailkendskab til cloudmarkedet. En af Kostners konklusioner er, at cloudleverandørernes services ikke bliver relativt billigere over tid. Tværtom ligger prisniveauet ret konstant.
Mange it- og digitaliseringschefer kigger på driften af deres interne it-systemer som drives af kommunens egen it-afdeling eller hos en ekstern leverandør. Men med cloududviklingen leveres stadig flere løsninger som softwareservices via internet og ikke på en dedikeret server på kommunens adresse. Derfor vil tendensen også være, at stadig flere data ligger i skyen. It- og digitaliseringscheferne i kommunerne oplever det som et pres på at lægge flere data i skyen. Samtidig fører det til stigende priser.
Tre drivere
Ifølge Mikkel Næsager er der tre drivere til dette pres. Dels kommer det et pres indefra – fra it-udviklerne i kommunen. Hvis de ønsker en database til at teste nye services på, så kræver it-udviklerne, at det går hurtigt og kan afvikles her-og-nu og at der ikke er begrænsninger i kapaciteten. Frihed, fleksibilitet og hurtighed er kravene fra it-udviklerne. Det kalder han ”pull” kræften. Det er de unge og de hurtige. Det er fremtiden. Der tænkes ikke meget på omkostninger.
”Du har et eksternt pres fra markedet. Det vi oplever som Moores lov. Du skal have noget nyt ”jern”. Men kommunen har måske ikke nok workload og ikke nok ansatte teknikere til, at det kan betale sig for kommunen at købe og drive det selv. Hvis it-afdelingen skal yde service på storage, på netværk og databaser og have åbent 24-7, så hjælper det ikke at du har to-tre teknikere. Du løber tør for mennesker. Du løber tør for viden. Det er en driver for Software as a Service. Det ligger i Skyen”.
”Og så har vi det tredje pres. Det kommer fra leverandørerne. Microsofts og Amazons indtjening er voldsomt forbedret. De tjener styrtende med penge på cloud. Microsoft har netop annonceret et prishop på Microsoft 365 på mellem 15 pct. og 25 pct. Leverandørerne vil gerne have kunderne over på disse cloudservice aftaler. Der er et stort pres fra leverandørerne på kommunerne,” siger Mikkel Næsager.
Summa summarum leverandørerne vil gerne sælge cloudtjenester til kommunerne. Dels er der gode penge at tjene, dels er rabatsatserne på cloudservices væsentligt lavere end på on-premises.
”Selv meget store virksomheder kan ikke forhandle mere end 10 pct. i rabatter på cloudservices, mens det ikke er unormalt med op til 40 pct. rabat på en SQL Server licens som on-premises. Der er langt lavere rabat på disse treårige cloudaftaler. Så jeg kan godt forstå at it- og digitaliseringschefer oplever presset fra forskellige fronter,” siger Mikkel Næsager.
Derfor råder Mikkel Næsager it- og digitaliseringscheferne til at styre cloudservice portefølje. Mere software as a services løfter styringsbehov. Kommunerne kan ikke forhandle sig til rabat. De bliver nødt til at forvalte sig til rabat. Det er her pengene er.