Flemming Kjærsdam • 22 november 2023

Langeland risikerer at få lukket 80 pct. af øens dataforbindelser

TDC har fået grønt lys af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) til at lukke deres ADSL-forbindelser ned over alt i landet. Det gør særlig ondt på Langeland, hvor ca. 80 pct. af ejendommene kun har effektiv adgang til data med ADSL-forbindelser. Det rammer borgere og virksomheder og sommerhuse på Langeland specielt hårdt, da TDC og andre tele- og energiselskaber ikke er forpligtet til at levere et alternativ til den lukkede dataforbindelse. IT-chef Mikael Kronstrøm, Langelands Kommune mener, det ser sort ud for øen.


TDC vil i løbet af de kommende seks år lukke ned for de gamle internetforbindelser via kobberkabler.
Langelands Kommune bliver ramt af to forhold. Dels er de gamle kobberkabler forældede og har mere end aftjent deres værnepligt. De blev oprindeligt brugt til telefoni, men kom senere til at blive den gængse dataforbindelse ved hjælp af et modem.
Den anden ting Langebland bliver ramt af, er, at forsyningspligten blev ophævet i januar 2017. Dermed blev TDC, der havde haft ansvaret for Forsyningspligten siden 1996, fritaget for pligten til at forsyne landejendomme, virksomheder i yderområder og borgere med internet gennem telefonnettet. Tilladelsen til at sløjfe kobberkablerne starter i 4. Kvartal 2023 – med såkaldte testlukninger. Fra 1.januar 2024 bliver det alvor. Alle XDLS forbindelser vil være lukket senest i 2030.
“Det gør ondt. Vi har et gennemdigitaliseret samfund, hvor der er forsyningspligt på strøm, men der findes ikke længere en forsyningspligt på data. Det er meget svært at forklare folk og virksomheder og sommerhusejere, fordi de forventer, at uanset hvor de opholder sig, er der adgang til data – ligesom med en stikkontakt. Men det er bare ikke sådan – og slet ikke på Langeland og i andre landområder,” siger Mikael Kronstrøm.
Han forstår udmærket godt, at teleselskaber og energiselskaber ikke begynder at grave fiberkabler ned i yderområderne på Langeland, da der ikke ville være en forretning i det. Langeland er historisk set bygget op af mange små landsbyer og befolkningen er oppe i årene. Men øen har brug for den kritiske infrastruktur – nøjagtig som mange andre landområder - det er bare svært at få effektueret, da lovgivningen på området siger det skal gøres på markedsvilkår.
“Det ser svært ud. Hvis der ikke er tidssvarende internetforbindelser, kommer der ikke virksomheder til øen, der kommer heller ikke børnefamilier, og det bliver svært at leje sommerhuse ud. Det rammer øen økonomisk,” siger Mikael Kronstrøm.
Langelands Kommune har som mange virksomheder på Langeland etableret eget fibernet på tværs af kommunens lokationer, men da det er et lukket, sikret netværk, kan det ikke stilles til rådighed for andre – ligesom det heller ikke er muligt for virksomheder med egen fiber at stille det til rådighed for borgere og andre virksomheder.
 

5G
Et alternativ til fibernet er de mobile bredbåndsforbindelser som 4G/5G. De blev ligestillet med kabelbaseret internet ved Teleforliget i 2019.
4G/5G forbindelser deles på en telemast. Jo flere der bruger disse kontaktpunkter, des dårligere bliver dataforbindelsen. Når kapaciteten rammer et kritisk punkt, vil dataforbindelsen helt ophøre med at virke.
“Det er jo en udfordring med måling af dækningsgraden. Når man kigger på landkortet over 4G/5G ser Langeland ud til at have 100 pct. dækning. Hvis man måler dækningen for 5G tirsdag eftermiddag, så har Langeland fuld dækning. Måler du dækningsgraden fredag eftermiddag, hvor folk er på vej hjem eller på vej ud i sommerhusene er dækningsgraden 0. Så det er en teoretisk måling, der ikke giver et korrekt billede af datahastigheden. Derfor kan vi ikke rigtige bruge det til noget uden yderligere udbygning med master,” siger Mikael Kronstrøm, der opfordrer de konkurrerende teleselskaber til at arbejde sammen.
Ved den seneste frekvensauktion på mobilområdet i 2020 blev der af staten sat krav om datadækning i 212 landområder, hvor der ikke var udsigt til, at markedet ville nå ud af sig selv. Men ifølge Mikael Kronstrøm er Langeland ikke med blandt de 212 udsatte områder.
“Hvis du tager et område som telemedicin, ville det give rigtig god mening på Langeland. Vi har en række ældre medborgere som flytter i sommerhus, fordi det er et rekreativt område, og det er billigt at bo i. Det ville være rigtig godt for borgerne og kommunen at yde service via telemedicin, når det er ordineret. Men det er ikke en mulighed vi kan tilbyde, fordi der ikke er dataforbindelse,” siger Mikael Kronstrøm.