Lisbeth Bech-Nielsen (SF) formand for udvalget Digitalisering og IT, vil gerne sætte en ny ramme for digitaliseringen, da hun mener, at skiftende regeringer gennem mange år, har nedprioriteret området. Hun ser gerne, at kommunerne bliver en del af det nationale cyberværn.
Efter det nye udvalg i Folketinget Digitalisering og IT er kommet til, glæder Lisbeth Bech-Nielsen (SF) sig over den store interesse for de dagsordener, som udvalget er med til at sætte.
“Det er jo både den diskussion, der har været om sociale medier, men også i forhold til cybersikkerhed og kritisk infrastruktur, den ulykkelige situation i Ukraine, som har fået sat de emner højere op på dagsordenen for mange politikere”.
Magasinet KITA: Synes du kommunerne hører hjemme i det nationale cyberværn?
LBN: Ja, det synes jeg da helt klart. Jeg synes også, at det er en fejl, at Center for Cybersikkerhed ikke er et civilt agentur, men ligger under Forsvarsministeriet. Det er ret usædvanligt i forhold til mange andre lande, vi sammenligner os med, og det gør jo netop, at der er mange virksomheder og kommuner, som føler, at de ikke kan gøre brug af den kompetence, der er i Center for Cybersikkerhed, fordi det ligger udenfor deres mandat”.
Magasinet KITA: Og kommunerne har infrastruktur som skal beskyttes?
LBN: Ja.
Magasinet KITA: Regeringen har i sin digitaliseringsstrategi ambitioner om at frigøre 10.000 årsværk over 10 år, som følge af teknologiinvesteringer og automatisering? Vil du kommentere det?
LBN: “Jeg synes, det er lidt bagvendt at sætte et eller andet lidt tilfældigt tal op. Og jeg synes også, at det er et udtryk for den blinde digitalisering, der har været kørt fra statslig og skiftende regeringers side. En meget optimistisk tro på, at man kunne hente nogen effektiviseringer på forkant, og vi har jo set at nogle digitaliseringsinitiativer har kastet gode besparelser af sig og andet har jo bare været maskerede besparelser. Jeg synes man kører videre i den rille i stedet for at vende det om og sige, vi vil gerne digitalisere, hvor det giver gevinst for borgerne, hvor det giver gevinst for virksomhederne, hvor det har entydigt positive konsekvenser for dem vi
laver politik for. Men jeg synes det stort set altid er omvendt. Altså hvordan man kan gøre det billigere for staten eller kommunerne”.
Magasinet KITA: Siger du, at digitaliseringen har et forkert udgangspunkt?
LBN: “Ja det synes jeg, Der er jo intet galt med besparelser, hvis de er kloge eller hvis de bare er et resultat af at man har været meget ærlig om, at man vil spare et eller andet sted. Det er jo reelt nok. Men jeg synes meget digitalisering har været pakket ind i, at det er et gode for alle, og det er en meget smartere måde at gøre tingene på”.
Det er det også nogen gange, men det er det jo ikke altid. For nogle borgere har jo følt det som om, at forholdet mellem borgere og stat er blevet vendt på hovedet. At borgerne skal servicere staten ved at bruge deres tid på statslige selvbetjeningsløsninger og der synes jeg ikke altid, at man spørger sig selv om, hvem man egentlig digitaliserer for. Om man gør det for borgerne eller om man gør det for sig selv. Og så har det også nogle gange sket i blind tro på, at it-systemer altid er smartere, altid kan gøre det bedre.
Jeg tror ejendomsvurderingssystemet, som vi diskuterer rigtig meget lige nu, har vi brugt 5 mia. kr. og 10 år på at rette op på. Det kunne man eddermame have fået mange skattemedarbejdere og vurderingsarbejdere for.
Så nogen gange, bruger vi virkelig mange penge på it-projekter, hvor det bare er svært at få det til at blive til en succes. Der er mange problemer med udbudsprocessen, fordi nogen af dem, der laver beskrivelserne ikke ved nok om IT til at lave ordentlige udbud.”
Magasinet KITA: De ved vel heller ikke nok om driften?
LBN: “Ja. Det ser vi også tit i Finansudvalget, at selvom vi en gang har betalt for et it-system, så bliver vi jo ved med at få aktstykker, hvor vi så skal punge ud igen og igen. Og det gør man jo, fordi vi allerede har brugt mange penge.
Så der er rigtig mange dyre systemer og derfor skal vi selvfølgelig have en form for it- havarikommission. Jeg ved godt der er en diskussion om ordet og hvad det præcis skal udmønte sig i. Det går jeg ikke så meget op i, men det, at vi ikke for alvor evaluerer når de store projekter slår fejl, eller ikke har leveret det vi troede og så videre. Altså vi hælder bare milliarder ned uden rigtig at lære, eller uden for alvor at evaluere, om vi gør det rigtigt”.
Dagsorden
Da Udvalget for Digitalisering og IT blev etableret formulerede vi den nye dagsorden bredt. “Så det både omfattede kampen mod de amerikanske techgiganter, børns mistrivsel, offentlig digitalisering og ikke mindst cybersikkerhed og borgernes retssikkerhed,” siger Lisbeth Bech Nielsen.
Tidligere var digitalisering formuleret meget smalt – teknologisk og svært – og da it-ordførerne ikke havde noget udvalg blev emnet afpolitiseret. Nu er det kommet på Folketingets dagsorden og blevet et mere relevant politisk emne. Dér hvor det hører hjemme.