Henrik Brix • 24 august 2022

Så landede de længe ventede strategier

Sidste år i november 2021 gjorde jeg høfligt opmærksom på, at jeg ventede utålmodigt på de forskellige digitaliseringsstrategier. I 2022 er strategierne nu omsider landet. Vi har regeringens digitaliseringsstrategi, den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og den kommunale digitaliseringspolitik.

 

Herudover er kommet den nationale strategi for cybersikkerhed, og en særlig plan for sundhedsområdet, DCIS, som kommunerne bliver en del af. Så nu kan jeg konstatere, at jeg ikke behøver at vente længere.

Men det er også vigtigt at sige, at strategierne skal ud at arbejde. At der bliver handlet på dem og at de bliver ført ud i livet. At der igangsættes forhandlinger mellem organisationer og politikere og at der følger finansiering med. Uden penge går det ikke. Et er dog helt sikkert. Digitaliseringen fortsætter på fuld kraft.

Christian Harsløf fra KL siger, at digitaliseringen bliver en del af løsningen med at afbøde manglen på arbejdskraft frem mod 2030. Kommunerne kommer til at mangle 44.000 ansatte frem mod 2030, hvis opgaverne bliver løst på samme måde som idag, viser prognoser.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi flugter meget godt med den kommunale digitaliseringspolitik lige på det punkt – nemlig at bruge digitalisering og automatisering som løftestang til at frigive ressourcer. Der mangler tusindvis af hænder. Ikke kun i kommunerne, men mange steder i samfundet.

I regeringens digitaliseringsstrategi er der kommet en målsætning om, at digitaliseringen skal frigøre mere tid til den borgernære velfærd, svarende til 10.000 årsværk over 10 år og bidrage til at løse manglen på arbejdskraft”.

Det er kommunaldirektør Eik Møller, Ballerup Kommune, ikke enig i. Der mangler finansiering, hvis man skal lykkes med den måsætning. Det kræver en enorm indsats at indfri det mål.

 

OS2

I den kommunale verden har OS2-fællesskabet, som 74 kommuner er medlemmer af, vedtaget at lægge en skat på de 25 Open Source løsninger, som drives af brugerne i fællesskabet. Skatten skal bruges til at udvide sekretaritatet, så det kan yde support til de koordinations- og styregrupper, der har ansvaret for den enkelte løsning. Det vil professionalisere vedligeholdelsen, produktudviklingen og markedsføringen af OS2-produkterne. Når jeg nævner det i denne sammenhæng, er det en ny vedtaget strategi, som der bliver fulgt op på.

Vi kommer ikke uden om cyberområdet. Her er det, samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og alle 98 kommuner, som kommer til at fylde på den korte bane. Samarbejdet er besluttet i den tidligere cybersikkerhedsstrategi og kommunerne skal tilsluttes i løbet af forventeligt 2023 i lighed med regionerne. Projektet hedder Kommunalt værn for cybersikkerhed,” som kommunerne allerede er involveret i, og der kommer yderligere afklaring  til efteråret. Der skal bl.a. indkøbes hardware og opbygges kompetencer. Cybersikkerhed stopper ikke her. Der vi også komme initiativer på andre områder som følge af den nye Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.

Tidligere direktør i Koncern-IT i Københavns Kommune, Stig Lundbech, opfordrer kommunerne til at arbejde tættere sammen i fællesskaber på cyberområdet. Københavns Kommune rapporterer dagligt 150 phishing angreb. Han mener ved at gå sammen om at dele viden på området, kan man bedre løse udfordringer om cybersikkerhed og mangel på kompetencer i kommunerne. Jeg er meget enig i nødvendigheden af, at kommunerne samarbejder om cyberområdet og jeg mener, at det skal overvejes og undersøges om kommunernes fælles it-selskab KOMBIT skal have en rolle.