Regionerne øst for Storebælt sætter gang i nyt telemedicinsk projekt – det virtuelle hospital. Potentielt kan 10 pct. af alle sengepladser drives virtuelt.
Telemedicinske løsninger ventes at kunne spare ressourcer i det pressede danske sundhedsvæsen. Samtidig vil de gøre livet lettere for patienterne, der som regel foretrækker at blive i eget hjem, hvis det er muligt. Derfor er det besluttet i regioner og kommuner, at der på nationalt plan rulles telemedicinske løsninger ud, sygdom for sygdom. Først KOL (rygerlunger red.), hvor udrulningen er i gang. Siden kommer hjertesvigt og derefter andre sygdomme, som er egnet til telemedicinsk overvågning, kontrol, og behandling.
For hver sygdom er der tale om relativt små telemedicinske løsninger, som til gengæld rulles ud i stor skala. Alligevel tager det lang tid og giver betydelige organisatoriske udfordringer. KOL-projektet har været 10 år undervejs og er nu i gang med at blive implementeret.
Men hvad nu, hvis man sideløbende kunne igangsætte store telemedicinske projekter i lille skala. Projekter, der til gengæld, hvis de viser sig holdbare, har potentiale til i langt højere grad at aflaste sundhedsvæsenet og samtidig være til gavn for patienterne. Det kunne f.eks. være, at patienter fremover ligefrem indlægges i eget hjem.
Denne tilgang forsøger man sig nu med i sundhedsvæsenet øst for Storebælt. Her benytter både Region Hovedstaden og Region Sjælland Sundhedsplatformen (SP), som it-mæssigt rummer mange muligheder for at facilitere omfattende telemedicinske løsninger på tværs af sektorer. Muligheder, som ikke hidtil er blevet udnyttet.
To spor
Derfor har man nu i de to østsjællandske regioners direktioner besluttet sig for at igangsætte potentielt banebrydende pilotprojekter inden for to spor:
1) Forebyggelse og ambulante kontroller
2) Virtuelt Hospital – indlagt i eget hjem
”De nationale telemedicinske projekter tager tid at implementere. Samtidig har vi set mange gode lokale løsninger, som forbliver lokale, fordi de udfolder sig omkring en til formålet udviklet app, som så blot er endnu en it-løsning, klinikerne skal forholde sig til. Disse løsninger dør – de bliver aldrig bredt ud”.
“Vi har en anden tilgang, hvor vi finder de hospitalsafdelinger, der har lyst og mod på at arbejde med virtuel patientbehandling. Vi kommer ikke med endnu et it-projekt. Vi kommer med løsninger, der gør en omlægning af patientbehandlingen med brug af telemedicinske værktøjer mulig. Dermed bliver projektet at drive hospital på en helt ny måde. Og det kan der blive brug for med de udfordringer, som vores sundhedsvæsen står overfor i form af flere ældre, personale-mangel og nye behandlingsmuligheder, som stadig flere efterspørger,” fortæller Kim Veber Carlsen og Lene Kim Strandbygaard, henholdsvis Enhedschef, Klinisk Supportservices ved Center for IT, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden, og sektionschef samme sted.
De understreger, at regionerne øst for Storebælt fremdeles deltager i den nationale udrulning af telemedicinske løsninger. Pilotprojekterne kører sideløbende.
”Der er et stort potentiale i eksisterende produkter på Sundhedsplatformen (SP), hvis man benytter dem samlet og mere konsistent. Via SP-appen, som patienter kan downloade, kommer de data, patienten selv leverer, i form af f.eks. målinger af blodtryk, puls m.m. direkte ind på Sundhedsplatformen, hvor de også er tilgængelige for praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og andre, som skal bruge dem. Samtidig kan disse data sammenholdes med store mængder af data fra mange patienter med samme sygdom, og det giver nye muligheder”, forklarer de to projektejere.
Færre kontrolbesøg
Indenfor ambulant behandling er perspektivet, at patienter, der hidtil har gået til kontrol fire gange om året, kan nøjes med en årlig kontrol, hvis de løbende sender data ind via SP-appen. Ved at sammenholde patientens data med den store population, hvor data er i Sundhedsplatformen, kan man måske endda beslutte at friholde patienten helt for kontrol, hvis data gør den overflødig. Derved frigøres ressourcer til patienter, der har større behov.
Denne tilgang testes p.t. i et pilotprojekt, hvor lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har taget ejerskab til projektet.
”Mange klinikere foretrækker at bruge de protokoller for patienthåndtering, som de altid har brugt, uanset om de suppleres med data via telemedicin. De foretrækker telefonisk patient-kontakt. I det her projekt henvender vi os til klinikere, der er indstillet på at lade data tale,” forklarer Kim Veber Carlsen.
Indlagt i eget hjem
Det andet spor ”Virtuelt hospital – indlæggelse i eget hjem”, testes også i en pilot, der er forankret på Bispebjerg Hospital, nemlig afdelingen for neurologiske sygdomme. Her bruger patienten ligeledes SP-appen. Han/hun overvåges via dashboards, der samler alle relevante informationer på et sted. Den virtuelle behandling kan eventuelt understøttes ved udsendelse af akut-teams.
I dette pilotforsøg håber man at have den første patient indlagt i eget hjem i december 2023.
Perspektivet er, at en afdeling med f.eks. 40 sengepladser kan drive op til fire af disse pladser digitalt. Det viser erfaringer fra lande, hvor man er længere fremme med digital patientbehandling end Danmark.
Et andet perspektiv er, at en del plejehjemsbeboere kan slippe for indlæggelse og i stedet blive behandlet digitalt. Her er fordelen, at der ikke er behov for akutteams eller pårørende, som kan bistå patienten i hjemmet. På plejehjemmet er der i forvejen personale, som tager sig af patienterne imens overvågning og stuegang varetages af afdelingen, hvor patienten er virtuelt indlagt.
IT er ikke problemet
De to pilotprojekter vil blive evalueret i løbet af 2024. Hvis pilotprojekterne falder heldigt ud, er tankegangen ikke, at den virtuelle patientbehandling fra dag et skal op i fuld skala, men at flere afdelinger inden for det østsjællandske sundhedsvæsen gradvis begynder at implementere den nye behandlingsform.
Den store opgave i pilotprojekterne er ikke IT-teknisk, men organisatorisk.
IT-mæssigt kræver den, at der skabes en integration/interface mellem de to borgerrettede journaliseringssystemer i region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor fagpersonerne registrerer data i to forskellige systemer nemlig Nexus og Cura. Cura kommuner har allerede muligheden for at få en læse-adgang til SP via et link, hvilket ikke er muligt for de kommuner der bruger Nexus.
”Men det er ikke en stor opgave. Det kræver blot, at de sjællandske kommuners it-afdelinger beder deres leverandør skabe et link,” forklarer Kim Veber Carlsen.
Den organisatoriske udfordring er langt større. F.eks. skal der i de to afdelinger i pilotprojektet skrives nye protokoller for, hvordan den virtuelle monitorering og den virtuelle indlæggelse skal foregå.
”Her hjælpes vi af, at der er gode erfaringer og viden at hente fra England og USA, hvor man gennem længere tid har kørt med virtuelle kontroller og virtuelle indlæggelser. Med udgangspunkt i f eks. engelske protokoller er det lettere at udarbejde de danske protokoller,” forklarer Lene Kim Strandbygaard.