Flemming Kjærsdam • 18 november 2021

Skodrobot suger Aarhus rent for cigaretskod

En af de nye store trends på Digitaliseringsmessen21 i Odense i september var kunstig intelligens. Her stod den så midt i al mylderet. Skodrobotten. Aarhus Kommune lider under at have rigtig mange cigaretskod smidt rundt på gader, stræder, parker, skove og strande. Nu må det være nok.

Den nye skodrobot er den første af sin art. Den baserer sig på kameraer og en algoritme og lærer i første runde, hvordan et cigaretskod ser ud. Den skal i gang med at suge Aarhus rent for cigaretskod.

Den intelligente robot giver dataunderstøttet indsigt i folks dårlige vaner med at smide affald og hjælper derved med til at kortlægge affaldssteder i byen.

Hvis der skal ryddes helt op, skal Aarhus sende mange skodrobotsugere afsted for at få suget byen ren.

 

 

Chef for ITK Bo Fristed, Aarhus Kommune, fortæller, at EU har vedtaget en lov, der giver kommunerne ret til at sende regningen for at samle cigaretskod op tilbage til cigaretproducenterne.

Som en venlig hilsen om, at kommunen har en udgift med at rydde op efter tobaksindustriens kunder. Kommunerne skal forholde sig til i den kommende tid, om de vil gøre brug af EU´s lovgivning. Aarhus Kommune bruger årligt 3,5 mio. kr. på at gøre rent efter cigaretskod.