KITA rejser til Folkemødet i 2027

Den 16. juni 2027 indtages Bornholm af Folkemødet – Danmarks årlige demokratifestival, hvor borgere, politikere, organisationer og virksomheder mødes for at diskutere samfundsklare emner.
Folkemødet byder på en unik mulighed for at hente ny viden, skabe værdifulde relationer og få indsigt i de politiske, teknologiske og samfundsmæssige dagsordener, der vil præge kommunernes digitale udvikling i de kommende år og selvfølgelig skal de kommunale IT- og Digitaliseringsansvarlige være med på mødet.

Af KITA
mand med solbriller


De seneste år har Folkemødet haft et markant fokus på kunstig intelligens, cybersikkerhed, digital suverænitet og offentlig digitalisering. Det er netop områder, som kommunerne arbejder intensivt med i hverdagen, og som har afgørende betydning for både drift, service og udvikling. På folkemødet har man mulighed for at følge debatter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i konkrete udfordringer og muligheder inden for blandt andet AI i sagsbehandling, databeskyttelse, digital inklusion, cyberberedskab og fremtidens velfærdsteknologi.

Vi sætter kurs mod solskindsøen

Alle steder hvor der drøftes kommunal digitalisering, er det naturligt for KITA at være til stede, så foreningen har arrangeret en studietur for medlemmerne.
Studieturen skal styrke kommunernes arbejde med cybersikkerhed, digital robusthed og digital suverænitet ved at give deltagerne indsigt i kommende politiske, teknologiske og regulatoriske krav. Samtidig skaber turen adgang til relevante debatter, faglige arrangementer og netværksaktiviteter, herunder eksempelvis KOMBITs Cyberwalk og andre initiativer med fokus på aktuelle digitale udfordringer.

Målet er, at deltagerne vender hjem med ny inspiration, styrkede relationer og konkrete idéer, som kan omsættes til initiativer, der understøtter en sikker, ansvarlig og bæredygtig digital udvikling i kommunerne.

Henrik Brix, formand KITA

Mere end en studietur

Folkemødet er imidlertid mere end en studietur. Det er et strategisk forum, hvor fremtidens rammer for offentlig digitalisering diskuteres og formes. Her mødes beslutningstagere, myndigheder, forskere, leverandører og praktikere for at dele viden og perspektiver. For kommunale it- og digitaliseringsledere er det en sjælden mulighed for både at møde dem, der sætter retningen, dem der udvikler løsningerne, og dem der skal omsætte dem til konkret værdi i kommunerne.

Et centralt element i turen er desuden netværket mellem deltagerne. Ved at samle kommunale it- og digitaliseringsprofiler fra hele landet skabes et stærkt fagligt fællesskab, hvor erfaringer, udfordringer og løsninger kan deles på tværs af kommunegrænser. Dette netværk kan efterfølgende understøtte samarbejde, videndeling og sparring om fælles digitale udfordringer.

Skal du med KITA til folkemødet?

Du kan se programmet og tilmelde dig her: FOLKEMØDE

Der er plads til 37 deltagere og tilmeldingsfristen er den 1. december.