KOMBIT: massivt DDOS-angreb afværget med open source
KOMBIT’s brug af open source platformen MatterMost var afgørende i forsvaret mod et omfattende russisk DDoS-angreb på danske kommuner op til kommunevalget sidste år. Over platformen blev tidskritiske informationer pushet ud til kommunerne, så de var klar, når angrebene ramte. MatterMost betød, at kommunerne og deres leverandører hurtigt og effektivt kunne lukke for angrebene, fortæller KOMBIT-direktør Johanne Strabo Svendsen. Selv om MatterMost i dag er standarden for krisekommunikation, er DKCERT dog i færd med at afklare sine behov i forhold til en fremtidig kommunikationsplatform.