Alle filer

Få ny viden om de idéer, løsninger og teknologier, der former fremtidens kommune, når Digitaliseringsmessen 2026 sætter scenen for de største digitale dagsordener.

De nye tværkommunale it-serviceorganisationer skal være på plads med udgangen af i år. Tidsplanen er voldsomt stram, mener Eik Møller, stadsdirektør i Odense: ”Hvis vi skal vælge mellem at gå efter den meget stramme tidsplan eller sikre forsvarlig daglig drift, skal lederne fokusere på den daglige drift og så må opstarten skydes lidt i tid.” Eik Møller understreger dog, at overgangen til centrale it-serviceorganisationer er afgørende for cybersikkerheden, hvor især mindre kommuner på sigt vil få svært ved at forsvare sig mod angreb.

Ifølge Henrik Brix, formand for KITA, viser den øgede bruger-inddragelse i KOMBIT et stort potentiale for udvikling af de kommunale systemer. I KOMBIT er Kristian Vengsgaard, administrerende direktør, at systemet med fagråd – nu godt et halvt år gammelt – overbevist om, at det vil vise sig som et uhyre effektivt redskab i udviklingen af nye kommunale it-systemer. Et eksempel er Aula-platformen, hvor folkeskolelærernes brugsmønster hare åbnet nye muligheder.

Kommunerne står over for en vanskelig opgave, når de ifølge NIS2-direktivet skal indberette hændelser, der kan være til fare for samfundssikkerheden og driftsstabiliteten på kritiske opgaver, vurderer eksperter. Problemet er, at ”hændelser” ikke alene dækker over hændelser, der rammer kommunernes egen it-understøttelse af vigtige opgaver men også ude hos leverandører.
Læs, hvordan kommunerne bedst kan leve op til forpligtelser, der følger af EU-direktivet NIS2 og den danske lov, der gennemfører direktivet i Danmark.

Efterspørgslen på hardware til AI og datacentre presser priser og leverancer. For offentlige organisationer betyder det, at dialogen med leverandørerne og fokus på levetidsforlængelse er blevet centrale greb i indkøbet.

Siden 2024 har Slesvig-Holsten arbejdet på at frigøre sig fra Microsofts økosystem gennem en omfattende, trinvis migrationsproces: Mens mere end 30.000 medarbejdere er flyttet til en open source-platform, ligger der stadig udfordringer forude i forhold til specialsystemer, erkender Dirk Schrödter, den tyske delstats digitaliseringsminister. En række udviklingsprojekter og systemer som f.eks. SAP kræver et længere tilløb for at nå målet om fuldkommen digital suverænitet. Indtil nu har delstaten sparet millioner, men selv hvis det havde været dyrere, ville det have været pengene værd, understreger han.

Interview: brugerne skal ikke tages som gidsler i jagten på digital suverænitet, mener Anders Schøler Kollin, it- og digitaliseringschef i Viborg Kommune. I stedet for at starte med at udskifte Microsoft Office med mere eller mindre brugervenlige open source alternativer, er der andre og bedre alternativer til at øge den digitale suverænitet, mener han. Anders Schøler Kollin fremhæver OS2-samarbejdet som en mulig vej frem mod øget digital suverænitet. Alternativet til amerikansk teknologi er nationale eller europæiske initiativer.

Den 20. august afholder KITA temadag om cybersikkerhed og NIS2.

Det foreløbige program for dagen er nu klar og vil i de kommende uger blive opdateret.

Over de næste år vil KOMBIT’s nye udbudsstrategi, hvor man skiller drift og udvikling af kommunale it-systemer i to separate udbud, give kommunerne mere værdi, vurderer Poul Ditlev Christiansen, CMO i KOMBIT. Blandt andet fordi applikationerne i højere grad vil blive løbende opdateret, så kommunerne ikke skal bruge så mange ressourcer som hidtil på opdateringer, fortæller han i dette interview.

KOMBIT’s brug af open source platformen MatterMost var afgørende i forsvaret mod et omfattende russisk DDoS-angreb på danske kommuner op til kommunevalget sidste år. Over platformen blev tidskritiske informationer pushet ud til kommunerne, så de var klar, når angrebene ramte. MatterMost betød, at kommunerne og deres leverandører hurtigt og effektivt kunne lukke for angrebene, fortæller KOMBIT-direktør Johanne Strabo Svendsen. Selv om MatterMost i dag er standarden for krisekommunikation, er DKCERT dog i færd med at afklare sine behov i forhold til en fremtidig kommunikationsplatform.