Slesvig-Holsten: digital suverænitet kræver tålmodighed

Siden 2024 har Slesvig-Holsten arbejdet på at frigøre sig fra Microsofts økosystem gennem en omfattende, trinvis migrationsproces: Mens mere end 30.000 medarbejdere er flyttet til en open source-platform, ligger der stadig udfordringer forude i forhold til specialsystemer, erkender Dirk Schrödter, den tyske delstats digitaliseringsminister. En række udviklingsprojekter og systemer som f.eks. SAP kræver et længere tilløb for at nå målet om fuldkommen digital suverænitet. Indtil nu har delstaten sparet millioner, men selv hvis det havde været dyrere, ville det have været pengene værd, understreger han.

Af Peder Bjerge
mand med briller

Dirk Schrödter bruger ikke Teams.
Til interviewet med Slesvig-Holstens digitaliseringsminister får KITA i stedet tilsendt et link til et videomøde over OpenTalk, en open source-platform udviklet i Tyskland.
”Det er vores standardløsning i delstatsforvaltningen; proprietære systemer som Teams har vi aldrig anvendt til videokonferenceløsninger,” siger han.
OpenTalk skærmbilledet viser Dirk Schrödter, der har smidt jakke og slips.
Formålet med de 35 minutter, som ministeren har mellem to aftaler i delstatsrepræsentationen i Berlin, er at få et indblik i, hvor langt en offentlig administration som Slesvig-Holsten er kommet i retningen af digital suverænitet frem til nu.

Stadig afhængige af Microsoft

Siden 2024 har Slesvig-Holsten, som den eneste tyske delstat, arbejdet målrettet med at udskifte Microsoft-software på så mange computere som muligt i statsapparatet. Foreløbigt har arbejdet omfattet 44.000 brugerkonti med 110 millioner kalenderposter. I alt har Slesvig-Holsten godt 65.000 medarbejdere i statsadministrationen. Ud af denne stab var godt 30.000 lærere ikke omfattet, da de i forvejen var på open source Open-Xchange-platformen. Det store flertal af de resterende medarbejdere blev flyttet i perioden april-oktober sidste år.
Med en Donald Trump i det hvide hus er digital suverænitet klatret endnu højere op på mange danske kommuners dagsorden. Og første spørgsmål til Dirk Schrödter er da også, om det overhovedet er realistisk for en så stor offentlig arbejdsplads at vride sig fuldstændigt fri af amerikanske software-leverandørers økosystemer.
”Vi har i hvert fald vist, at Microsoft-løsninger som Office eller Outlook kan erstattes på de fleste arbejdspladser. Tag nu mig, jeg har Linux styresystem på min laptop og anvender kun systemer, der ikke kommer fra Microsoft, siger han.
”Men det er ikke det samme som, at vi ikke i andre områder stadig er afhængige af Microsoft. Der er nogle udviklingsprojekter, hvor vi ikke kan erstatte Microsoft fra den ene dag til den anden. Indimellem må man tage en dyb indånding og afsøge, hvor man kan finde erstatninger,” tilføjer Dirk Schrödter.
Som et negativt eksempel nævner han SAP-produkter, hvor Slesvig-Holsten stadig er nødt til at anvende disse systemer sammen med Microsoft Office.

Ikke alene var vi teknologisk afhængige, vi var også økonomisk bundet af deres økosystem.

Dirk Schrödter

Skat og retsvæsen tager længere tid

Status er, at godt 80 procent af alle arbejdsstationer i dag klarer sig alene med open source-officepakken LibreOffice. LibreOffice er dog allerede standardløsningen på samtlige arbejdspladser, selv om knap 20 procent fortsat har behov for Microsoft-licenser til visse fagsystemer. Og ministeren understreger, at Slesvig-Holsten nok skal nå målet om at komme helt fri af Microsoft.
”Men for eksempel i vores skatteforvaltning har vi systemudvikling, som vi ikke selv styrer. Det foregår i samarbejde med andre delstater. Men også her er der forløb i gang med andre delstaters finansministerier. Grundlæggende kan man sige, at der hvor vi er involveret i større udviklingsprojekter eller fælles systemer som indenfor skat og retsvæsen, har vi længere overgangsfaser,” siger Dirk Schrödter.
Han fremhæver, at Slesvig-Holsten gik i gang med projektet, før Donald Trump fik mange i Europa til at frygte, at en amerikansk præsident via den amerikanske Cloud Act kunne tvinge data ud af Europa eller en dag begrænse adgangen til systemer, som udgør rygraden i en moderne forvaltning. Ministeren peger på, at det først og fremmest var de stadig stigende udgifter til softwarelicenser, der fik delstaten i gang.
”Ikke alene var vi teknologisk afhængige, vi var også økonomisk bundet af deres økosystem. Overvejelserne i forhold til digital suverænitet var også med i vores overvejelser, men det er så blevet meget mere akut med den nuværende geopolitiske situation,” siger Schrödter.

Hvad er de næste skridt for at øge Slesvig-Holstens digitale suverænitet?
”Først og fremmest skal vi have gennemført omstillingen væk fra Microsoft Office, og de delprojekter skal vi have gjort ordentligt færdige. Det er allerede lykkedes at omlægge systemerne til adgangsstyring, hvor open source-løsningen Nubus fra Univention fremover vil blive anvendt. Men vi er nu gået i gang med at udskifte styresystemerne med Linux i Staatskanzlei (ministerpræsidentens kontor, red.). Det kommer til at strække sig over det næste halve år til et år. Samtidig vil vi afslutte roll-out af vores fælles samarbejdsplatform, hvor vi i øjeblikket er godt 70 procent fremme i forløbet, som bliver afsluttet i løbet af i år. Det er de vigtigste skridt, når det gælder arbejdspladserne.”

Firewalls i datacentre udskiftes

Ud over det er Slesvig-Holsten i gang med at se på, hvordan delstatens datacenter skal indrettes i fremtiden. Dirk Schrödter nævner blandt andet firewalls, der er proprietære systemer, som også skal udskiftes.
”Vi skal også have talt sammen med vores kommuner, fordi den offentlige administration begynder og slutter jo ikke i delstatens statsadministration. Jeg vil også meget gerne, at vi får udvidet det økosystem, som vi har udviklet sammen med vores leverandører. Det skal vi være bedre til at udnytte.”

Hvor stort er budgettet for denne omstilling?
”Det er vi nødt til at se lidt adskilt. I 2026 er budgettet ni millioner euro (ca. 67,2 mio. kr., red.), men vi har sidste år sparet 15 millioner euro (112 mio. kr., red.) på licenser.”

Men man kan vel ikke se bort fra omkostningerne ved en så omfattende omstilling?
”Nej bestemt ikke. Det ville være helt forkert at sige, at vi nu bruger gratis software. Vi er gået over til software, der er udviklet og vedligeholdes af professionelle leverandører. Det koster penge at få tilpasset den software til vores behov, fordi vores medarbejdere skal have software, der gør det muligt for dem at arbejde effektivt. Det handler om sikkerhed og support sammen med community management, så innovationscyklussen bliver hurtigere. Samtidig er det for mig enormt vigtigt at understrege: vi gør ikke det her for sjovs skyld eller idealistiske årsager. Det skal hænge sammen som en god business case.
Men jeg vil også sige, at selv hvis det skulle være dyrere, handler det om national sikkerhed. Vi taler altså om kritisk infrastruktur, og vi er nødt til at behandle den derefter. Det er de færreste, som spørger, hvor meget et forsvar er værd.”

Hvad siger De til dem, der mener, at uanset hvad man måtte mene om Microsofts økosystem, er det mere sikkert og mere brugervenligt?
”De føderale myndigheder for informationssikkerhed har tilkendegivet, at hverken proprietære eller open source-løsninger er mere sikre end deres modsætning. I sidste instans handler det om kvaliteten af den pågældende software. I min optik stiger sikkerheden jo flere mennesker, der kontrollerer koden. Med Microsoft og andre proprietære løsninger kan vi slet ikke kontrollere koden.”

Vi taler altså om kritisk infrastruktur, og vi er nødt til at behandle den derefter. Det er de færreste, som spørger, hvor meget et forsvar er værd.

Dirk Schrödter