Nye fælles it-organisationer kan koste lokalkendskab

Mens Lars Borg ikke er i tvivl om, at sammenlægningen af kommunernes it-drift vil falde på plads, kan det blive vanskeligt at undgå, at de kommunale medarbejdere, som socialrådgivere og lærere, vil komme til at mærke forandringerne. Selv om alle arbejder på at nå alt til tiden, er risikoen for vanskeligheder en af lektionerne fra tidligere, mindre sammenlægninger, vurderer Lars Borg som sekretariatsleder for etablering af en ny tværkommunal it-serviceorganisation på Sjælland. Selv var han med til at sammenlægge de nordsjællandske kommuners it-funktioner.

Af Peder Bjerge

Om et halvt år, 1. januar 2027, skal de nye tværkommunale it-serviceorganisationer være etableret.

”… inden udgangen af 2027 vil [de nye enheder] overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur,” står der på side 11 i Aftale om kommunernes økonomi for 2027. Videre skriver man, ”… at it-serviceorganisationerne gradvist vil overtage driften af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support frem mod 2030 mhp. at styrke cybersikkerheden.”

Kommer til at påvirke produktionen

I aftalen fylder opgaven med at etablere fem fælleskommunale it-serviceorganisationer samt Københavns Kommunes IT lidt under halvdelen af en side ud af 13, men opgaven er enormt stor og indebærer desværre også risici for nedgang i service, understreger Lars Borg, it- og digitaliseringschef i Næstved Kommune og sekretariatsleder for opbygningen af én af enhederne på Sjælland. Han understreger, at alle arbejder på at undgå det, men det bliver en hård opgave at undgå det.

”Den største udfordring er, om vi når det og kommer i drift ordentligt. Min største bekymring er, at det kommer til at gå ud over kommunerne,” siger han og tilføjer:

”Der er faren for, at vi kommer til at se en nedgang i produktion for kommunerne. Man har været vant til, at tingene var lokalt funderet, og de bliver nu samlet i centrale serviceorganisationer. De skal lige finde deres måde at arbejde på. Det kan komme til at påvirke produktionen.”

Med den sidste sætning mener Lars Borg, at overgangen kan komme til at gå ud over familierådgiverne, socialrådgiverne, lærerne og andre medarbejdere ude i kommunerne. Med øget risiko for nedgang i kommunernes daglige opgaveløsning og service til borgerne.

”Men forhåbentlig kun i en kort periode,” siger han.

Det tog mange år, før it-forsyningen i Nordsjælland kom op at køre, selv om det bare var tale om tre kommuner

Lars Borg, Næstved Kommune

Ovre i det der hjørne af bygningen

I virkeligheden handler det om, at det lokale kendskab kommer til at forsvinde, når medarbejderne skal bruge hjælp. Lars Borg kommer med et eksempel:

”Hvis et plejecenter i Næstved ringer og siger, at de ansatte ikke kan komme på det trådløse netværk ovre i det der hjørne af bygningen, sidder der en medarbejder her, der ved præcist, hvad det er for en switch eller antenne, der er tale om.”

Lars Borg peger på, at i fremtiden skal medarbejderne på plejecentret ringe ind til den nye it-enhed, hvor de ikke kan være sikre på at få fat på en medarbejder, der har dette lokalkendskab.

”De skal først ind og finde den rigtige switch, som de så skal logge ind på. Der kommer til at gå længere tid med det hele. I sammenlægningen og beregningen af stordriftsfordele skal man også huske, at det skal også værdisættes.”

Lars Borg påpeger, at det kommer til at tage tid, før det kendskab igen bliver oparbejdet.

Hvor sandsynligt er det, at det kommer til at ske?

”Det kan vi jo se. Det tog mange år, før it-forsyningen i Nordsjælland kom op at køre, selv om det bare var tale om tre kommuner,” siger han. Inden han kom til Næstved Kommune, havde han i 2013-2014 ansvaret for at opretholde en sikker og stabil drift i det nye it-driftscenter i Nordsjælland.

Der er faren for, at vi kommer til at se en nedgang i produktion for kommunerne

Lars Borg, Næstved Kommune

Tager tid med nye rutiner

I den forbindelse lærte han, at i den type sammenlægninger er det ofte helt jordnære forhold, der kommer til at stå i vejen for driften. Medarbejderne skal finde deres ben i en ny hverdag. De skal ikke bare finde rundt blandt nye kolleger, de skal også hitte rede på parkeringspladser og kantinen. Faren er, at de kommuner, som de nye tværkommunale it-serviceorganisationer skal betjene, bliver utilfredse.

Hvor lang tid kommer det til at tage, før det falder på plads?

”Det kan jeg ikke sige med sikkerhed, men vi kan risikere, at det måske tager to til tre år. Det kan også være, at det hele kører efter tre måneder.”

Ifølge Lars Borg arbejder man i den sjællandske sammenlægning, som han er sekretariatsleder for, på cybersikkerhed og serverstruktur, mens service endnu står længere nede på huskelisten.

”Vi er så optaget af, at teknikken hænger sammen. I økonomiaftalerne er man meget fokuseret på økonomi og cybersikkerhed, men vi risikerer, at brugerne bliver taget gidsler.”

Økonomiaftalen 2027 om cybersikkerhed og it-serviceorganisationer

”Regeringen og KL aftalte med økonomiaftalen for 2026, at kommunerne senest d. 1. januar 2027 vil etablere sig i nye tværkommunale samarbejder i form (af) en række nye it-serviceorganisationer, og at enhederne inden udgangen af 2027 vil overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur.

(…)

Parterne var med økonomiaftalen for 2026 enige om en fælles ambition om, at it-serviceorganisationerne gradvist vil overtage driften af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support frem mod 2030 mhp. at styrke cybersikkerheden. Regeringen og KL genbekræfter ambitionen og vil gå i videre dialog om den konkrete indfrielse heraf frem mod ØA28.”

Kilde: side 11, Aftale om kommunernes økonomi for 2027.