TALT viser lovende takter

Erfaringerne er så gode, at en AI-løsning forventes sat i drift i 30 kommuner i 2027.
Projektet har udviklet og afprøvet prototyper med tre komponenter.
•    Talegenkendelse: Tale-til-tekst, der gør det muligt at indtale dokumentation i omsorgsjournalen.
•    Opsummering: Medarbejderen får en kort opsummering af journalteksten – f.eks. hvad der er sket siden sidst.
•    Kategorisering: Hjælper og støtter medarbejderen i at placere dokumentationsteksten korrekt i omsorgsjournalen.
Udover de tre projektkommuner har sundhedsfaglige medarbejdere fra yderligere otte kommuner – Hjørring, Viborg, Horsens, Vejle, Haderslev, Odense, Roskilde og Egedal – deltaget i afprøvningen. Den brede inddragelse har givet mulighed for at teste værdien af prototyperne i forhold til forskellige kommunestørrelser og med brugere af forskellige Elektroniske Omsorgsjournal-systemer. Prototyperne er ikke afhængige af et specifikt system.

Medarbejderne er glade

I løbet af de to år projektet har stået på, har medarbejderne taget godt imod AI-baseret talegenkendelse i deres dokumentations-arbejde. Der bliver simpelthen mindre tastatur og mere tid til borgeren. Især talegenkendelse til dokumentation af aftaler med en borger om f.eks. en besøgsplan for en hjemmehjælper, viser sig at være meget effektivt, mens længere samtaler af mere afklarende karakter med en borger om et samlet sygdomsbillede kræver yderligere træning af AI-modeller på et mere kvalificeret datagrundlag.
”Overordnet har de medarbejdere, der har deltaget i afprøvningen af vores use cases, været meget glade for at bruge talegenkendelse. Også dem, der i forvejen var skeptiske. Det kan spare tid og letter dem generelt i arbejdet”, siger projektleder Tina Tranberg, Københavns Kommune til KITA-magasinet.
I projektet er der udelukkende anvendt syntetiske data. Syntetiske data har fungeret fint til at lave prototyper og indledende afprøvninger med slutbrugere, som har givet gode pejlinger til , hvad man skal have øje for i en endelig løsning. De syntetiske data er dog ressourcekrævende at tilvejebringe. Der skal fagpersoner til enten at producere eller validere dem. Derfor er det ikke en skalerbar tilgang.
Hvis en TALT-inspireret driftsløsning skal sættes i værk, skal der således være adgang til ægte data – f. eks. i form af pseudonymiserede data til yderligere træning af AI modeller. Og i sidste ende også til borgerdata, når AI-modellen skal bruges til dagligt ved dokumentation. Det forudsætter en juridisk afklaring. 

Næste skridt er storskalaprojekt

”Næste skridt er at nyttiggøre Talts erfaringer ind i KL’s storskalaprojekt ”automatiseret dokumentation” på sundheds- og ældreområdet. Jeg tror det er realistisk, at vi taler drift i løbet 2028. Som følge af folketingsvalget er det planlagte lovarbejde pt. sat på hold, og vi kender endnu ikke den endelige tidshorisont for justeringer på lovområdet”.
Det er klart at den juridisk ramme skal være på plads, før det er muligt at bruge systemet på rigtige data. I den forbindelse har Projekt TALT været i tæt dialog med Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens, som er et samarbejde mellem Staten, Regionerne og kommunerne, og som har den overordnede opgave med at anvise veje til et generelt juridisk grundlag for AI-anvendelse i den offentlige sektor. Arbejdet forventes at resultere i en generel hjemmel for AI-anvendelse i stat, regioner og kommuner. 
Foruden den juridiske afklaring, skal det blandt andet også afklares i detaljer, hvordan driftsmodellen skal være, hvilke datasæt der skal indgå, hvor skal de være placeret og hvilke leverandører der skal indgå”, forklarer Tina Tranberg.
Resultaterne af projektet er beskrevet på en ny hjemmeside Talegenkendelse.dk. 
”TALT har været et Offentligt Private samarbejde med fuld åbenhed, Derfor har vi offentliggjort resultater, koder, datasæt mv. på talegenkendelse.dk. Her kan alle kommuner, leverandører og andre interesserede finde inspiration, viden og tekniske beskrivelser. Det stiller leverandører lige i forbindelse med et eventuelt udbud”, siger Tina Tranberg.

Håber på klare retningslinjer

Hos systemleverandøreren Systematic har man også haft positive erfaringer med projekt TALT. 
”Det afgørende er nu at få den juridiske ramme på plads. I projektet har vi brugt næsten lige så meget tid på jura, som det tekniske. Lovgivning er nu på vej både på sundhedsområdet og ældre området. I den forbindelse håber vi ikke mindst, at de efterfølgende retningslinjer for lovgivningen bliver klare, så vi ikke skal igennem en tung juridisk projektgennemgang, hver gang vi starter et AI-projekt i en kommune”, siger Brian Fisker.