”Vi skal have det fællesoffentlige digitaliseringssamarbejde i gang igen i foråret 2021,” siger KL’s digitaliseringsdirektør Christian Harsløf.
Den rigtige historie om udskydelsen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er, ifølge Christian Harsløf, at corona-pandemien satte alt arbejdet om den nye strategi i stå i foråret 2020, da regeringen lukkede det meste af Danmark ned. Parterne i økonomiforhandlingerne – regering,
regioner og kommuner - indgik så en aftale i foråret om at genoptage arbejdet om den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ved de kommende økonomiforhandlinger i 2021.
Da den nuværende strategi udløber ved årets udgang, betyder det, at 2021 – fællesoffentligt set - bliver et ”mellemår”.
”Det fællesoffentlige digitaliseringssamarbejde bliver genoptaget i foråret 2021 i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Det er planen, at den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal skydes i gang fra 2022 og fem år frem,” siger Christian Harsløf.
Christian Harsløf: ”I 2021 bliver der fokus på de eksisterende, fællesoffentlige digitaliseringsprojekter og på gennemførslen og implementeringen af dem. Det er næste generation Digital Post (NGDP), det er Mit-Id og NSIS – afløseren for NemID og en ny standard for sikkerheden om et personligt ID. Det er signaturprojekterne, hvor der eksperimenteres med kunstig intelligens i omkring 30 projekter. Et initiativ om social inklusion for borgere, der har svært ved at begå sig digitalt, og telemedicin på sundhedsområdet. Samtidig med, at vi har en aftale om at genoptage samarbejdet om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i foråret 2021, har vi også som led i økonomiaftalen sikret midler til, at ingen af de igangværende projekter i 2021 falder sammen på grund af manglende økonomi”.
”Hvis du læser ned i Økonomiaftalen for 2021, er der listet en række konkrete temaer, der er rimeligt langtidsholdbare. Vi skal på den ene side planlægge med det lange lys på, og på den anden side skal vi også følge med i de nye teknologier omkring digitaliseringen. Det er svært både at lave fem-årige aftaler og samtidig skabe et rum til at gribe de aktuelle dagsordener, der kommer. Det vil vi gerne blive bedre til fremover og få med i den nye strategi fra 2022,” siger Christian Harsløf.
Kommunernes digitaliseringsprogram
Selv om den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi først skydes i gang i 2022, har KL ved siden af vedtaget kommunernes digitaliseringsprogram, der består af seks pejlemærker. Det er en fælleskommunal digital handlingsplan. Den kommer i forlængelse af ”på forkant med Fremtidens Velfærd” som blev lanceret i maj 2019.
Med Kommunernes digitaliseringsprogram 2021-2025 igangsættes seks fælleskommunale programmer, der skal bidrage til at fuldføre kommunernes digitale målsætninger. Inden for hvert program kan der igangsættes initiativer.
Digitaliseringsprogrammet, som det er beskrevet, er ikke en fuldkommen liste over, hvad det fælleskommunale arbejde med digitalisering kommer til at omfatte indtil 2025. Der kan løbende komme nye initiativer og sætte sit aftryk i programmet. De nye initiativer kan være affødt af nye reformer, aftaler med regeringen eller teknologiske skift, der gør det nødvendigt at handle i fællesskab for at løfte opgaven.
For hvert program etableres der en styregruppe, som er ansvarlig for at igangsætte og gennemføre de digitale initiativer. Styregruppen indstiller til KL’s bestyrelse hvilke initiativer der skal have midler.
I det nye digitaliseringsprogram hedder det:
“Der findes ikke snuptagsløsninger på de store og vanskelige udfordringer, som vi står over for. Kommunernes digitaliseringsprogram skal konkret gøre os bedre i stand til at løse de udfordringer, som vi står overfor samtidig med, at vi også udvikler velfærden. Programmet skal understøtte, at kommunerne kan lykkes med digital transformation samt at alle kommuner kan få gavn af de digitale muligheder. Derfor har programmet bl.a. fokus på at styrke kommunerne til at indkøbe og anskaffe it-løsninger samtidig med at der laves konkrete tiltag om datastandarder, som muliggør at den enkelte kommune lettere kan få adgang til og anvende nye teknologier.”
De seks pejlemærker
1) Borger, teknologi og lokaldemokratiet
2) Udbredelse af moden teknologi – Teknologiradar
3) Sammenhæng af fremtidens velfærd
4) Klima og ressourcer
5) Bedre velfærd og styring med Data
6) Kommunernes digitale fundamenter
Temaerne i denne plan går ikke af mode lige med det samme. Under disse programmer er der en række projekter. De bliver finansieret af kommunerne.
Christian Harsløf: ”Der er mange områder, hvor kommunerne gennemfører samarbejdet selv for at digitalisere. Men der er også masser af steder, hvor kommunerne er afhængige af eksterne samarbejdspartnere. Det gælder f.eks. på sundhedsområdet, digital post og hele det regulatoriske område, hvor vi har den lovgivning der skal til for at understøtte den digitale transformation. Derfor har vi brug for begge ben – det fælleskommunale og det fællesoffentlige”.
Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
Ifølge Christian Harsløf er der indgået en aftale med regioner og Digitaliseringsstyrelsen om, at vi skal have noget klar, når vi mødes til de kommende økonomiforhandlinger i foråret 2021. Der skal også gerne ligge en ny pulje.
I kommunernes digitaliseringsprogram hedder det:
“Med coronakrisen blev det danske samfund uden varsel omvæltet, men digitaliseringen har bidraget til, at de fleste kritiske funktioner i samfundet kan opretholdes. Mange af de forandringer, som er implementeret under coronakrisen vil givet vis hænge ved. Eksempelvis ved øget brug af hjemmearbejde, virtuelle møder, nem adgang til service for borgerne – og mulighed for at se Netflix om aftenen og streame fællessang om morgenen. Den digitale udvikling i Danmark skyldes i høj grad, at kommuner, stat og regioner i de seneste 15-20 år, hver for sig og i fællesskab, har digitaliseret nærmest alt fra Digital Post, AULA og telemedicin. Kommunerne og KL har med etableringen af KOMBIT opnået en bedre, billigere og fremtidssikret digital infrastruktur, og den ambitiøse digitaliseringsindsats har modnet de kommunale organisationer i forhold til at udnytte potentialerne”.
“Vores velfærd presses af de klimaudfordringer, som hver dag bliver mere og mere håndgribelige. Foruden den aktuelle coronakrise er klimakrisen den største fælles og globale udfordring vi står over for. Stigende havvand og stormfloder sætter trygheden under pres, når vores byer oversvømmes eller vores kyster ødelægges. Det er lokalt, at konsekvenserne af klimaforandringerne mærkes for alvor – og det er lokalt, at udfordringerne kan løses konkret,” siger Christian Harsløf.
regioner og kommuner - indgik så en aftale i foråret om at genoptage arbejdet om den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ved de kommende økonomiforhandlinger i 2021.
Da den nuværende strategi udløber ved årets udgang, betyder det, at 2021 – fællesoffentligt set - bliver et ”mellemår”.
”Det fællesoffentlige digitaliseringssamarbejde bliver genoptaget i foråret 2021 i forbindelse med økonomiforhandlingerne. Det er planen, at den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal skydes i gang fra 2022 og fem år frem,” siger Christian Harsløf.
Christian Harsløf: ”I 2021 bliver der fokus på de eksisterende, fællesoffentlige digitaliseringsprojekter og på gennemførslen og implementeringen af dem. Det er næste generation Digital Post (NGDP), det er Mit-Id og NSIS – afløseren for NemID og en ny standard for sikkerheden om et personligt ID. Det er signaturprojekterne, hvor der eksperimenteres med kunstig intelligens i omkring 30 projekter. Et initiativ om social inklusion for borgere, der har svært ved at begå sig digitalt, og telemedicin på sundhedsområdet. Samtidig med, at vi har en aftale om at genoptage samarbejdet om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i foråret 2021, har vi også som led i økonomiaftalen sikret midler til, at ingen af de igangværende projekter i 2021 falder sammen på grund af manglende økonomi”.
”Hvis du læser ned i Økonomiaftalen for 2021, er der listet en række konkrete temaer, der er rimeligt langtidsholdbare. Vi skal på den ene side planlægge med det lange lys på, og på den anden side skal vi også følge med i de nye teknologier omkring digitaliseringen. Det er svært både at lave fem-årige aftaler og samtidig skabe et rum til at gribe de aktuelle dagsordener, der kommer. Det vil vi gerne blive bedre til fremover og få med i den nye strategi fra 2022,” siger Christian Harsløf.
Kommunernes digitaliseringsprogram
Selv om den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi først skydes i gang i 2022, har KL ved siden af vedtaget kommunernes digitaliseringsprogram, der består af seks pejlemærker. Det er en fælleskommunal digital handlingsplan. Den kommer i forlængelse af ”på forkant med Fremtidens Velfærd” som blev lanceret i maj 2019.
Med Kommunernes digitaliseringsprogram 2021-2025 igangsættes seks fælleskommunale programmer, der skal bidrage til at fuldføre kommunernes digitale målsætninger. Inden for hvert program kan der igangsættes initiativer.
Digitaliseringsprogrammet, som det er beskrevet, er ikke en fuldkommen liste over, hvad det fælleskommunale arbejde med digitalisering kommer til at omfatte indtil 2025. Der kan løbende komme nye initiativer og sætte sit aftryk i programmet. De nye initiativer kan være affødt af nye reformer, aftaler med regeringen eller teknologiske skift, der gør det nødvendigt at handle i fællesskab for at løfte opgaven.
For hvert program etableres der en styregruppe, som er ansvarlig for at igangsætte og gennemføre de digitale initiativer. Styregruppen indstiller til KL’s bestyrelse hvilke initiativer der skal have midler.
I det nye digitaliseringsprogram hedder det:
“Der findes ikke snuptagsløsninger på de store og vanskelige udfordringer, som vi står over for. Kommunernes digitaliseringsprogram skal konkret gøre os bedre i stand til at løse de udfordringer, som vi står overfor samtidig med, at vi også udvikler velfærden. Programmet skal understøtte, at kommunerne kan lykkes med digital transformation samt at alle kommuner kan få gavn af de digitale muligheder. Derfor har programmet bl.a. fokus på at styrke kommunerne til at indkøbe og anskaffe it-løsninger samtidig med at der laves konkrete tiltag om datastandarder, som muliggør at den enkelte kommune lettere kan få adgang til og anvende nye teknologier.”
De seks pejlemærker
1) Borger, teknologi og lokaldemokratiet
2) Udbredelse af moden teknologi – Teknologiradar
3) Sammenhæng af fremtidens velfærd
4) Klima og ressourcer
5) Bedre velfærd og styring med Data
6) Kommunernes digitale fundamenter
Temaerne i denne plan går ikke af mode lige med det samme. Under disse programmer er der en række projekter. De bliver finansieret af kommunerne.
Christian Harsløf: ”Der er mange områder, hvor kommunerne gennemfører samarbejdet selv for at digitalisere. Men der er også masser af steder, hvor kommunerne er afhængige af eksterne samarbejdspartnere. Det gælder f.eks. på sundhedsområdet, digital post og hele det regulatoriske område, hvor vi har den lovgivning der skal til for at understøtte den digitale transformation. Derfor har vi brug for begge ben – det fælleskommunale og det fællesoffentlige”.
Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
Ifølge Christian Harsløf er der indgået en aftale med regioner og Digitaliseringsstyrelsen om, at vi skal have noget klar, når vi mødes til de kommende økonomiforhandlinger i foråret 2021. Der skal også gerne ligge en ny pulje.
I kommunernes digitaliseringsprogram hedder det:
“Med coronakrisen blev det danske samfund uden varsel omvæltet, men digitaliseringen har bidraget til, at de fleste kritiske funktioner i samfundet kan opretholdes. Mange af de forandringer, som er implementeret under coronakrisen vil givet vis hænge ved. Eksempelvis ved øget brug af hjemmearbejde, virtuelle møder, nem adgang til service for borgerne – og mulighed for at se Netflix om aftenen og streame fællessang om morgenen. Den digitale udvikling i Danmark skyldes i høj grad, at kommuner, stat og regioner i de seneste 15-20 år, hver for sig og i fællesskab, har digitaliseret nærmest alt fra Digital Post, AULA og telemedicin. Kommunerne og KL har med etableringen af KOMBIT opnået en bedre, billigere og fremtidssikret digital infrastruktur, og den ambitiøse digitaliseringsindsats har modnet de kommunale organisationer i forhold til at udnytte potentialerne”.
“Vores velfærd presses af de klimaudfordringer, som hver dag bliver mere og mere håndgribelige. Foruden den aktuelle coronakrise er klimakrisen den største fælles og globale udfordring vi står over for. Stigende havvand og stormfloder sætter trygheden under pres, når vores byer oversvømmes eller vores kyster ødelægges. Det er lokalt, at konsekvenserne af klimaforandringerne mærkes for alvor – og det er lokalt, at udfordringerne kan løses konkret,” siger Christian Harsløf.