Coronakrisen har betydet et boost til den fleksible arbejdsplads og vil formentlig sætte sig varige spor i vores måde at indrette vores arbejdsliv på. Der er også tegn på, at den øgede fleksibilitet med mindre afhængighed af den fysiske arbejdsplads kan føre til en opbremsning i den centralisering og urbanisering, der har præget samfundet i årtier.
I en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af One Poll på vegne af softwarevirksomheden Citrix svarer 52 pct., at de vil overveje at flytte på landet, hvis det fleksible digitale arbejde – som vi i hidtil uset omfang har øvet os på under Coronakrisen – bliver den nye normal. Undersøgelsen tegner et billede af, at ændrede arbejdsforhold i retning af mere fleksibilitet og flere dage på hjemmekontoret kunne være med til at bremse befolkningsflugten fra land til by og måske endda helt vende udviklingen.
Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria tøver med at gå så langt i sine forudsigelser om danskernes flyttemønstre, men slår fast, at vi under krisen har fået øjnene op for en ny måde at organisere arbejdet på, som højst sandsynligt vil sætte sig spor i fremtiden.
”Vi havde snakket om fjernarbejde og den fleksible arbejdsplads i mange år, og så lige pludselig var vi tvunget til at gøre det – og vi bestod med glans. Teknologien var på plads, virksomhedernes ledelser fandt ud af, at medarbejderne faktisk arbejdede – ofte endda mere effektivt – når de sad hjemme, og medarbejderne fandt ud af, at de kunne spare transporttid, reducere stressniveauet og i det hele taget få arbejds- og privatliv til at hænge bedre sammen,” siger hun.
På grund af de mange positive erfaringer med hjemmearbejde under Coronakrisen, forudser hun ikke, at det hele bliver rullet tilbage, når vi kommer på den anden side af krisen. Men vil erfaringerne med hjemmearbejde ligefrem betyde, at den urbaniseringstendens, vi har set gennem mange år, vil blive vendt, og folk vil flytte ud af de store byer? Svaret er, ifølge Anne-Marie Dahl, ikke entydigt:
”Vi ser ofte, at der sideløbende med nogle megatrends kan forekomme nogle modsatrettede bevægelser. Vi ser det for eksempel med megatrenden centralisering og urbanisering, hvor der sideløbende faktisk også foregår en decentralisering eller det, man kunne kalde en ”glokalisering”, hvor folk af mange forskellige grunde vælger at fraflytte de store byer.”
For dem, der har muligheden for at arbejde digitalt, kan hun godt forestille sig, at der på længere sigt sker et paradigmeskift.
”Vi har traditionelt først spurgt os selv, hvor vi vil arbejde, og når vi så har fundet et godt job, finder vi ud af, hvor i forhold til arbejdspladsen vi så vil bosætte os. I fremtiden vil en del formentlig i stedet stille sig spørgsmålet: Hvor giver det mest mening for mig og min familie at bosætte os, og så derefter lede efter et job,” siger hun.
Effektivisering af arbejdsmarkedet
Ifølge professor Claus Rosenstand, Digital Hub Denmark og Institut for kommunikation og psykologi, Aalborg Universitet, viser tallene i en undersøgelse bestilt af Digital Hub Denmark og gennemført i samarbejde med Analyse Danmark, at mange ganske rigtigt overvejer at arbejde mere hjemme, hvis de kan få muligheden for det. Tallene viser også, at mange oplever større produktivitet og kvalitet ved at arbejde noget af tiden hjemme.
”Både virksomhederne og medarbejderne har haft gavn af hjemmearbejdet under Coronakrisen, så det ville være fuldstændigt tåbeligt, hvis man efter krisen bad folk om at møde fysisk ind i hele arbejdstiden,” siger han.
Han påpeger, at der nu åbner sig en mulighed for at få et mere dynamisk arbejdsmarked:
”I dag har vi et relativt ineffektivt arbejdsmarked, da man typisk ikke flytter sin familie så langt. Ved at tillade mere fleksible arbejdsformer, vil arbejdsgiverne kunne brede deres rekruttering af arbejdskraft ud over et større geografisk område, og arbejdstagerne kunne i deres jobsøgning gøre det samme. Sagt på en anden måde, vil arbejdsgiverne kunne få mere kvalificeret arbejdskraft og arbejdstagere mere kvalificerede arbejdsgivere.”
Claus Rosenstand er således overbevist om, at vi kigger ind i et helt nyt og anderledes formateret arbejdsmarked, der er langt mere effektivt – og denne effektivisering af arbejdsmarkedet vil alt andet lige give et stort boost til vækst og velfærd.
Flytter ud af København
Det er primært de unge i begyndelsen af 20’erne, der har drevet tilflytningen til storbyerne, mens det, fremtidsforsker Jesper Bo Jensen i et blogindlæg på Publicos website kalder ”den brede gennemsnits mor-far-og-småbørns-konstellation”, trækker i den modsatte retning.
”Børnene trækker mor og far ud af byerne, og vi ser en udflytning fra storbyerne og til oplandet blandt redebyggerne. Det bunder i en voksende interesse for natur og sundhed og ønsket om ikke at leve over evne, hvilket sætter sine klare spor i boligjagten,” siger han og tilføjer, at den tendens så man allerede før Coronaen, men at den er blevet accelereret.
En række analyser understøtter dette. Således viser en analyse fra Realkredit Danmark, at selvom danskerne stadig søger mod byerne, så er urbaniseringstendensen gået en anelse ned i gear i 2019 og 2020. Og tal fra Danmarks Statistik viser, at København ligefrem har oplevet, at i 2020 flere er flyttet ud af byen end til byen. Den tendens er heller ikke ny, da der har været en faldende nettotilflytning til København siden 2015, men særligt mange i 2020.
I Roskilde Kommune kan man også aflæse tendensen i tallene. Jan Theisen Grann, chefkonsulent, Økonomi og Ejendomme, Roskilde Kommune, oplyser, at der er flere, der flytter fra Roskilde Kommune til København end den modsatte vej, men flyttebalancen med København er forbedret i 2019 og 2020. Roskilde har en positiv flyttebalance med Region Hovedstaden – og i øvrigt også de øvrige sjællandske kommuner.
”Roskilde Kommune indtager førstepladsen på Sjælland i ny opgørelse over, hvor flest valgte at flytte til i 2020. Her valgte mere end 6.300 personer at flytte til kommunen, mens knap 5.600 flyttede fra kommunen. Det giver rent faktisk en førsteplads over nettotilflyttere på Sjælland,” fortæller han.
Strukturelle ændringer trumfer coronaen
Curt Liliegreen, projektdirektør fra Boligøkonomisk Videncenter, forudser ikke, at øget udbredelse af hjemmearbejde i nævneværdig grad vil påvirke de generelle tendenser i danskernes flyttevaner. I en såkaldt Digital Samtalesalon arrangeret af Realdania udtaler han således:
”De store demografiske og erhvervsstrukturelle forandringer i samfundet vil trumfe Coronaen. Det gælder særligt aldringen af befolkningen, væksten i byerne og skiftet væk fra produktionserhverv til service- og videnserhverv. Det er alle strukturelle ændringer i samfundet, der på den lange bane vil få væsentlig større indflydelse på ejendomsmarkedet end Coronaen.” Til samme debatarrangement erklærer Mira Lie Nielsen, boligøkonom hos Nykredit, sig enig i, at på længere sigt kommer Coronaen ikke til at betyde, at byerne bliver tømt for mennesker. Hun ser dog for sig, at de positive erfaringer med hjemmearbejde under Coronakrisen kan medføre en øget interesse for boliger, der ligger i en ring rundt om storbyerne, men forudser ikke, at Coronaen vil få nogen større indflydelse på boligmarkedet i provinsen.
Et nuanceret billede
Helle Nørgaard, Seniorforsker, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, peger på, at når det handler om flytningsmønstre mellem land og by, er billedet meget nuanceret, og at det er for forenklet at tale om enten en bevægelse mod byen eller ud af byen. Hun fremhæver, at der er folk som flytter til, og folk som flytter fra – og det gælder alle kommuner.
Strukturelle forhold og rammebetingelser har stor betydning, men det har konjunkturer og ikke mindst individuelle flyttemotiver også.
”Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind, når folk flytter ud af de store byer. Økonomerne vil typisk forklare det med de meget høje boligpriser, men det er langt fra den eneste forklaring på, hvorfor folk flytter væk. Mange foretrækker forstaden med hus og have, mens andre fravælger både by og forstad og i stedet flytter på landet. Når vi flytter, handler det grundlæggende om ønsket om at leve ”det gode liv”. Her har økonomien selvfølgelig stor betydning, men for dem, som flytter på landet, er det ønsket om mere ro i hverdagen – at træde ud af hamsterhjulet og at være tættere på naturen, der spiller ind. Mange flytter i sammenhæng med venner eller netværk for eksempel i ønsket om nogle mere fællesskabsorienterede boformer. Det kan også dreje sig om at vende tilbage til et sted, man kender og holder af og for at være tættere på familien,” forklarer hun og fortsætter:
”Det, vi ser i øjeblikket, ændrer formentlig ikke de helt grundlæggende bosætningsmønstre. Det er indtil videre små bevægelser, der dog er påvirket af kulturelle strømninger, som i sammenhæng med de grundlæggende ændringer af vores hverdagsliv i forbindelse med corona, har vist muligheden for at vælge bosted mere uafhængigt at den fysiske arbejdsplads. Det kan sagtens øge flyttebevægelserne væk fra de store byer og ud på landet.”