Nedlukningen under coronakrisen har tvunget lærere, elever og studerende på alle niveauer i undervisningssystemet til at anvende digitale medier i hidtil uset omfang. Nu gælder det om at fastholde og vedligeholde de kompetencer, der er blevet opbygget under nedlukningen.
De elever, der startede på Roskilde Handelsskole efter sommerferien, kunne i velkomstbrevet læse, at skolen i løbet af efteråret ville have øget fokus på virtuel undervisning, og der ville være hele dage, hvor eleverne ikke skulle møde op, men modtage undervisning hjemmefra via computeren.
”Vi har valgt at køre virtuel undervisning for alle elever én dag om ugen, og det gør vi af flere grunde. Vi vil opretholde et pædagogisk beredskab, så vi er rustede til at håndtere en nedlukning, hvis vi blev tvunget til det igen, så det er vigtigt, at både lærere og elever – samt ledelse og administration – fastholder deres kompetencer på de digitale platforme. Derudover har det også et helt praktisk formål, da vi denne ene dag om ugen har mulighed for eksempelvis at gennemføre ekstra rengøring, indrette lokalerne ifølge retningslinjerne, opdele kantineudsalg og toiletter i sektioner, sætte nye skilte op,” forklarer Jørgen Sloth, direktør på Roskilde Handelsskole.
Ud over det aktuelle behov for at fastholde de digitale kompetencer, er der ifølge Jørgen Sloth et videre perspektiv.
”Det vil være en fordel for eleverne at fastholde de kompetencer, de har fået siden marts måned, da de jo på et tidspunkt skal ud at arbejde i virksomheder, hvor rigtig meget nu også foregår digitalt – og det samme gælder for de videregående uddannelser. Så vi skal sørge for, at kompetencerne ikke visner, men bliver vedligeholdt.”
Lige nu er planlægningen ”mekanisk” i den forstand, at den virtuelle undervisningsdag, der skifter mellem ugedagene, gælder for alle elever og alle fag – og det vil være modellen frem til jul. På længere sigt kunne det dog ændre sig.
”Vi har for eksempel besluttet, at 1.g’erne ikke skal have virtuel undervisning fra uge 43, da vi anser det for vigtigt, at de bliver formeret i deres nye studieretningsklasser efter efterårsferien. Dertil kommer, at ikke alle fag er lige velegnede til virtuel undervisning, så vi skal have kigget på, hvordan vi eventuelt i skemaplanlægningen kunne tage højde for et miks af fysisk og virtuel undervisning i de forskellige fag. Lige nu ligger der ikke egentlige pædagogisk-didaktiske overvejelser til grund for at vi har virtuel undervisning i alle fag på en bestemt ugedag,” fortæller Jørgen Sloth.
Ikke godt for de svage elever
Jesper Tække, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur – Medievidenskab på Aarhus Universitet, har forsket i digital undervisning i over 15 år. Han peger på, at coronakrisen afdækkede nogle svagheder i undervisningssystemet, når det gælder undervisning på digitale medier.
”Der var rigtig mange lærere, der havde haft held til at undgå at lære at bruge digitale medier i deres undervisning. Samtidig skal det også siges, at hvor vi har investeret ret store summer i trådløse netværk og anden infrastruktur, så er der blevet investeret meget lidt i efteruddannelse af lærerne, så de både kunne mestre teknikken og omstille sig pædagogisk-didaktisk til de anderledes krav, som de digitale medier stiller.”
Ifølge Jesper Tække har det aldrig været et mål at udskifte den fysiske undervisning med ren online-undervisning.
”Vi har vidst i 30 år, at det er en dårlig idé udelukkende at blive undervist online. Det er kun i de tilfælde, hvor relativt få, meget engagerede voksne mennesker har skullet videreuddanne sig, mens de har et fuldtidsarbejde, at man historisk set har haft succes med det,” siger han og fortsætter:
”Det er da muligt at undervise over Zoom, Teams og de andre løsninger, der er til rådighed, men det bliver ikke specielt godt, og det går særligt ud over de svagere elever. De dygtigste elever kan derimod godt håndtere at blive undervist online. De kan for eksempel nyde, at der er mindre larm, og at de undgår spildtid med transporten hen til uddannelsesstedet.”
Hybrid undervisning
En del af problemstillingen er ifølge Jesper Tække, at man som lærer ikke nødvendigvis kan anvende de pædagogisk-didaktiske kneb fra den fysiske undervisning til en undervisningsform, hvor man blot er et ansigt på en skærm. Man kan heller ikke på samme måde opdage, hvis nogle af eleverne rent mentalt har tjekket ud og ikke længere følger med i undervisningen.
Det giver dog helt overordnet mening at inkorporere de digitale medier i undervisningen.
”Det nytter ikke noget at hænge fast i det gamle mediemiljø. Eleverne skal have den bedste og mest opdaterede form for undervisning, og så skal de også gerne komme ud fra uddannelsesstederne og kunne begå sig kompetent i den digitale verden,” siger Jesper Tække.
Han ser store perspektiver i såkaldt hybrid undervisning, hvor man via digitale medier får bedre mulighed for at inddrage videnspersoner udefra for eksempel gennem webinarer.
”Det ville minde om den verden, de unge lever i. De vil på den måde møde nogle mennesker, som har specialviden inden for deres felt. Det kunne være politikere, virksomhedsledere, videnskabsfolk, osv. – som alle typisk også gerne vil deltage i den type formidling. Tiden er løbet fra, at læreren skal stå i klasselokalet og forventes at vide alt. Læreren bliver i højere grad en formidler af de kilder og ressourcer, der giver yderligere viden,” siger han.
Mere virtuel undervisning i fremtiden
Jørgen Sloth forventer, at selvom smittetrykket falder, så vil man på Roskilde Handelsskole fortsat anvende virtuel undervisning i en eller anden form og mere end tidligere.
”I gymnasieskolen må man maksimalt gennemføre 20 pct. af undervisningen virtuelt, og jeg forudser, at vi kommer til at ligge omkring de 20 procent. Om det bliver synkron undervisning af alle på en gang eller asynkront, hvor man lægger opgaver ud digitalt til eleverne, eller i form af webinarer, opgavevejledning eller lignende, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt.”
Jesper Tække kan godt være bekymret for, at man falder tilbage til situationen fra før coronakrisen, der tvang underviserne over på de digitale medier.
”Man ved, at der findes en vis modkultur i forhold til dem, der anvender nye digitale undervisningsmetoder. En del undervisere har en kulturel kapital bundet til de ældre medier og metoder, og den kapital kan komme i fare, hvis man skifter til nye medier,” forklarer han.
”Vi har valgt at køre virtuel undervisning for alle elever én dag om ugen, og det gør vi af flere grunde. Vi vil opretholde et pædagogisk beredskab, så vi er rustede til at håndtere en nedlukning, hvis vi blev tvunget til det igen, så det er vigtigt, at både lærere og elever – samt ledelse og administration – fastholder deres kompetencer på de digitale platforme. Derudover har det også et helt praktisk formål, da vi denne ene dag om ugen har mulighed for eksempelvis at gennemføre ekstra rengøring, indrette lokalerne ifølge retningslinjerne, opdele kantineudsalg og toiletter i sektioner, sætte nye skilte op,” forklarer Jørgen Sloth, direktør på Roskilde Handelsskole.
Ud over det aktuelle behov for at fastholde de digitale kompetencer, er der ifølge Jørgen Sloth et videre perspektiv.
”Det vil være en fordel for eleverne at fastholde de kompetencer, de har fået siden marts måned, da de jo på et tidspunkt skal ud at arbejde i virksomheder, hvor rigtig meget nu også foregår digitalt – og det samme gælder for de videregående uddannelser. Så vi skal sørge for, at kompetencerne ikke visner, men bliver vedligeholdt.”
Lige nu er planlægningen ”mekanisk” i den forstand, at den virtuelle undervisningsdag, der skifter mellem ugedagene, gælder for alle elever og alle fag – og det vil være modellen frem til jul. På længere sigt kunne det dog ændre sig.
”Vi har for eksempel besluttet, at 1.g’erne ikke skal have virtuel undervisning fra uge 43, da vi anser det for vigtigt, at de bliver formeret i deres nye studieretningsklasser efter efterårsferien. Dertil kommer, at ikke alle fag er lige velegnede til virtuel undervisning, så vi skal have kigget på, hvordan vi eventuelt i skemaplanlægningen kunne tage højde for et miks af fysisk og virtuel undervisning i de forskellige fag. Lige nu ligger der ikke egentlige pædagogisk-didaktiske overvejelser til grund for at vi har virtuel undervisning i alle fag på en bestemt ugedag,” fortæller Jørgen Sloth.
Ikke godt for de svage elever
Jesper Tække, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur – Medievidenskab på Aarhus Universitet, har forsket i digital undervisning i over 15 år. Han peger på, at coronakrisen afdækkede nogle svagheder i undervisningssystemet, når det gælder undervisning på digitale medier.
”Der var rigtig mange lærere, der havde haft held til at undgå at lære at bruge digitale medier i deres undervisning. Samtidig skal det også siges, at hvor vi har investeret ret store summer i trådløse netværk og anden infrastruktur, så er der blevet investeret meget lidt i efteruddannelse af lærerne, så de både kunne mestre teknikken og omstille sig pædagogisk-didaktisk til de anderledes krav, som de digitale medier stiller.”
Ifølge Jesper Tække har det aldrig været et mål at udskifte den fysiske undervisning med ren online-undervisning.
”Vi har vidst i 30 år, at det er en dårlig idé udelukkende at blive undervist online. Det er kun i de tilfælde, hvor relativt få, meget engagerede voksne mennesker har skullet videreuddanne sig, mens de har et fuldtidsarbejde, at man historisk set har haft succes med det,” siger han og fortsætter:
”Det er da muligt at undervise over Zoom, Teams og de andre løsninger, der er til rådighed, men det bliver ikke specielt godt, og det går særligt ud over de svagere elever. De dygtigste elever kan derimod godt håndtere at blive undervist online. De kan for eksempel nyde, at der er mindre larm, og at de undgår spildtid med transporten hen til uddannelsesstedet.”
Hybrid undervisning
En del af problemstillingen er ifølge Jesper Tække, at man som lærer ikke nødvendigvis kan anvende de pædagogisk-didaktiske kneb fra den fysiske undervisning til en undervisningsform, hvor man blot er et ansigt på en skærm. Man kan heller ikke på samme måde opdage, hvis nogle af eleverne rent mentalt har tjekket ud og ikke længere følger med i undervisningen.
Det giver dog helt overordnet mening at inkorporere de digitale medier i undervisningen.
”Det nytter ikke noget at hænge fast i det gamle mediemiljø. Eleverne skal have den bedste og mest opdaterede form for undervisning, og så skal de også gerne komme ud fra uddannelsesstederne og kunne begå sig kompetent i den digitale verden,” siger Jesper Tække.
Han ser store perspektiver i såkaldt hybrid undervisning, hvor man via digitale medier får bedre mulighed for at inddrage videnspersoner udefra for eksempel gennem webinarer.
”Det ville minde om den verden, de unge lever i. De vil på den måde møde nogle mennesker, som har specialviden inden for deres felt. Det kunne være politikere, virksomhedsledere, videnskabsfolk, osv. – som alle typisk også gerne vil deltage i den type formidling. Tiden er løbet fra, at læreren skal stå i klasselokalet og forventes at vide alt. Læreren bliver i højere grad en formidler af de kilder og ressourcer, der giver yderligere viden,” siger han.
Mere virtuel undervisning i fremtiden
Jørgen Sloth forventer, at selvom smittetrykket falder, så vil man på Roskilde Handelsskole fortsat anvende virtuel undervisning i en eller anden form og mere end tidligere.
”I gymnasieskolen må man maksimalt gennemføre 20 pct. af undervisningen virtuelt, og jeg forudser, at vi kommer til at ligge omkring de 20 procent. Om det bliver synkron undervisning af alle på en gang eller asynkront, hvor man lægger opgaver ud digitalt til eleverne, eller i form af webinarer, opgavevejledning eller lignende, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt.”
Jesper Tække kan godt være bekymret for, at man falder tilbage til situationen fra før coronakrisen, der tvang underviserne over på de digitale medier.
”Man ved, at der findes en vis modkultur i forhold til dem, der anvender nye digitale undervisningsmetoder. En del undervisere har en kulturel kapital bundet til de ældre medier og metoder, og den kapital kan komme i fare, hvis man skifter til nye medier,” forklarer han.