“Digitaliseringen er langt fra at være i mål”, siger Dansk IT´s formand for
udvalget for offentlig digitalisering Ejvind Jørgensen.
Ejvind Jørgensen glæder sig over, at Danmark for tredje gang i træk er kåret som verdens førende nation inden for “E-government” af United Nations blandt 193 medlemslande. Men han konkluderer, at Danmark er langt fra at være i mål med digitaliseringen.
Selvom der er flere offentlige digitaliseringsstrategier, fra regeringen, Digitaliseringsstyrelsen og KL, ser han ikke nogen af strategierne forfølge en masterplan, der skelner mellem digitale fundamenter som styres centralt og digitale services, der udvikles decentralt, hvor det forretningsmæssige ansvar for opgaverne ligger – og dermed tættere på borgerne og på virksomhederne, for hvem digitaliseringen skal gøre en forskel
Formålet med de digitale fundamenter er at tilvejebringe solide, troværdige og sikre infrastrukturer på den ene side, og på anden side gøre det nemmere og mere effektivt ved at udvikle digitale services decentralt, som rammer borgerne og virksomhederne i øjenhøjde og som skaber værdi.
Dér, hvor digitaliseringen for alvor er udfordret, efter Ejvind Jørgensens mening, er, at borgernes tillid til den offentlige sektor er vigende. Den manglende tillid fra mange borgeres side opstår, når de møder det offentlige via it-løsninger de ikke forstår eller magter at betjene.
Så på den ene side roser han, den politiske bevågenhed, som har ført til, at samfundet har bygget en digital infrastruktur op gennem årene, og hylder, at vi har fået verdens mest digitale samfund, men på den anden side mangler myndighederne “det menneskelige ansigt udadtil” – at være tættere på borgerne, når der kommunikeres digitalt.
Dilemmaet
Digitaliseringen befinder sig i et megastort dilemma, som endnu ikke er løst. Og Danmark har, ifølge Ejvind Jørgensen, heller ikke en strategi for at løse det.
Dilemmaet skal findes i den manglende sammenhæng mellem de digitale fundamenter, som er grundlaget for den kritiske infrastruktur, og som bør kontrolleres, styres og ultimativt ejes af staten, og så de digitale services, som udnytter de digitale fundamenter. Der mangler en langsigtet strategi, der binder det sammen. En strategi, som sætter borgeren først og som samtidig tager et strategisk ansvar og ejerskab for samfundets digitale fundamenter.
De digitale services er dem, borgerne møder, når de går ind på en offentlig hjemmeside og booker en tid til en vaccine, bestiller tid til en konsultation hos lægen, et lægebesøg, kigger på en årsopgørelse hos Skat, søger om skilsmisse eller bestiller tid hos jobcentret.
Mangler sammenhæng i service
To ud af tre borgere oplever imidlertid mangel på sammenhængende service på tværs af myndigheder. Kun 35 procent af borgerne svarer, at der er en ”god sammenhængende service,” hed det i Rambølls rapport IT i Praksis 2020. Det er et udtryk for, at vi er nået langt med digitaliseringen, men nu er det ikke nok at den enkelte service fungerer. Nu skal det hænge sammen på tværs af den offentlige sektor. “Der er brug for et stærkere blik for det digitale økosystem, som en forretningsproces indgår i,” siger Ejvind Jørgensen.
“De digitale fundamenter – MitID, NemLog-in3 og NemID og Næste Generation Digital Post - er helt afgørende for samfundets digitale sammenhængskraft. Det er det digitale samfunds motorveje. Hvis NemLog-in3 er nede i tre timer, trækker det overskrifter i medierne. Det viser, hvor afhængige samfundet er af disse kritiske infrastrukturer. De har samme betydning i et digitalt samfund som motorveje har i et industrielt samfund,” siger Ejvind Jørgensen. Og han tilføjer: “Men samfundets digitale fundamenter er også vores centrale registre, datafordeleren, eIndkomst og eFormue registrene, fordi de understøtter andre aktører i at kunne digitalisere nemmere og mere effektivt”.
Netop de digitale fundamenter i Danmark bliver rost i UN-rapporten. Her er Danmark betydeligt foran resten af verden. “Der hvor det halter er, at der skal tænkes langsigtet, og der skal lægges en strategi, som rækker mindst 10 år frem. Vi bygger jo heller ikke Storebælts broer inden for en firårig valgperiode.”, siger Ejvind Jørgensen, og tilføjer:
“De digitale services, hvor kommunerne har ansvaret for dialogen med borgerne, skal ikke udvikles på centralt hold. Der er en risiko for, at løsningen – den digitale service - kommer for langt væk fra borgerne. Mit motto er borgerne først. Hvis det er en statslig opgave med borgerkontakt, så er det staten, der også skal udvikle de diditale services. Pointen er, at de digitale services skal udvikles tæt på borgerne, tæt på virksomhederne og på de organisationer som skal bruge de digitale services i hverdagen til kontakt med borgerne og deres kunder,” siger Ejvind Jørgensen.
Service følger dialogen
Når den arbejdsløse møder op i kommunens jobcenter, er det kommunen, der har dialogen. Når det er en borger, som skal vaccineres og skal bruge MitID til identifikation og NemLog-in3 for at koble sig på den digitale løsning, så er det stat og region. Når det er forældre og elever, der bruger Aula på skoleområdet, er det kommunerne, staten og KOMBIT.
“Jeg er en af dem, der mener, at man skulle have lavet en “smal” Aula, hvor fokus i højere grad var på at tilvejebringe fundamentet, og så lukke mere op, så markedet og hvem der ellers kunne tilbyde services, kom til fadet. Det åbner for og fremmer innovation. Det ville have gjort det nemmere for kommuner, private aktører og leverandører at udvikle apps til den centrale infrastruktur, som Aula bygger på, frem for at hele Aula er udviklet centralt fra og dermed kommet for langt væk fra brugerne,” siger Ejvind Jørgensen.
“Når der bliver udviklet for meget fra centralt hold, risikerer vi, at de digitale services ikke rammer skiven. Det vil gøre vores samfund bedre, hvis de digitale fundamenter, indeholder snitflader, som markedet kan bruge til at udvikle digitale services på. Digitale
fundamenter skal udvikles centralt, men når kommunerne har opgaven med dialogen med borgerne, vil det være naturligt, at de kommer med ind i opgaven. De digitale services skal tættere på borgerne, og digitaliseringen vil have mulighed for at komme tættere på målet,” siger Ejvind Jørgensen.
Fakta
Pas på at tage borgernes tillid for givet.
Dansk IT har i mere end 10 år bakket op om den strategi, som blev formuleret i 2012, om obligatorisk digital kommunikation for dem, der kan. Det var epokegørende og modigt og igangsatte en udvikling uden lige, som har bragt os langt som samfund. De 10 år frem til i dag gør, at Danmark er nummer et i verden på området.
“Det er vigtigt at sige, at myndighederne ikke kan tage borgernes tillid og støtte til digitaliseringen for givet. Vi er på vej mod en tilstand, hvor en femtedel af borgerne – og det er ikke kun ældre medborgere – giver op og resignerer over for ét system, de ikke forstår og ikke magter. De føler sig umyndiggjort. Og det er slet ikke i orden. De borgere står tilbage med et indtryk af, at de ikke er dygtige nok”, siger Ejvind Jørgensen og fortsætter: “Vi risikerer at sætte det som vi har opbygget i Danmark over styr. Tilliden mellem borger og stat har gjort det muligt at komme til hvor vi er i dag. Spiller vi fandango med den tillid, så kan vi tabe det hele på gulvet”.