En 82-årig borger i Egedal Kommune vender hjem til sin egen bolig efter et længere sygehusophold. Borgeren bor alene og der er ikke en krumme i huset. Borgeren kontakter sin sædvanlige madleverandør for at få leveret et måltid mad. Leverandøren sætter hælene i, da borgeren har en ubetalt regning på 4.000 kr. og leverandøren ønsker ikke at give yderligere kredit, før regningen er betalt. Selvom borgeren forsikrer leverandøren om, at der er penge på bankkontoen til at betale regningen med. Det hjælper ikke.
Udviklingskonsulent Anna de Boer, Borgerservice i Egedal Kommune oplever flere af den slags henvendelser fra ikke-digitale borgere, som går til kommunens borgerservice, når alle andre muligheder for hjælp er udtømte.
“Vi har en række sager, som udfordrer os ekstra meget, når der er tale om borgere, der ikke er digitale og leverandøren er en privat virksomhed, en bank eller et forsikringsselskab. Alle ydelser over mod disse private leverandører foregår digitalt – bestillinger og betalinger – og vi kan som kommune kun hjælpe med de personlige ting – ikke de digitale i private virksomheder. Vi må ikke gå i banken og betale regningen på borgerens vegne. Borgeren er i så dårlig stand, at det ikke er muligt at gå i banken. Borgeren er lige udskrevet fra hospitalet. Så det er en ubetalt regning på 4.000 kr. til en privat leverandør, der i dette tilfælde forhindrer os i at hjælpe borgeren,” siger Anna de Boer.
I gamle dage betalte mange borgere regninger i banken eller giroblanketter på Posthuset. Men bankerne har lukket langt over tusind filialer de seneste 15-20 år. Bare de seneste fem år har danske pengeinstitutter lukket hver fjerde filial, ifølge interesseorganisationen Finans Danmark. Derfor bliver der længere mellem de medarbejdere i bankerne, som har hjulpet de analoge borgere med betaling af regninger.
Anna de Boer: “Der er tale om en helt normal borger, der bare har været syg og kommer hjem fra hospitalet. Borgeren har godt selv kunnet klare sine indkøb, men ikke efter indlæggelsen. Og vi kan ikke yde hjælp til borgeren over mod den private sektor, men det er svært at efterlade en borger, der er dårlig, uden mad”.
Mange udfordrede
Egedal Kommune oplever som nævnt flere sager, hvor digitalt udfordrede henvender sig i Borgerservice, da de oplever, de ikke har andre steder at gå hen for at få hjælp. Lukningen af bankfilialer og betalingsservice på posthuse har ført til, at kommunerne nu får disse henvendelser.
I en rapport fra Ældresagen lavet af Epinion dette forår viser, at 35 pct. af alle borgere er digitalt udfordrede. Og der tæller selvfølgelig også de borgere, som slet ikke er digitale, med. I den offentlige digitalisering foregår næsten alt digitalt.
Direktør i Tænketanken Justitia Birgitte Arent Eiriksson har forsket i de borgere, som havner i “ingenmandsland” på grund af digitaliseringen i vores samfund.
“Hvis du skal bestille et sundhedskort, anmelde et cykeltyveri, ansøge om en offentlig ydelse, eller købe en billet hos DSB foregår det – ligesom på mange andre områder – digitalt. Men for en stor del af befolkningen volder den øgede digitalisering så store problemer, at de ikke kan gøre deres ret gældende i de offentlige selvbetjeningssystemer og derved risikerer de at miste den hjælp og støtte, som de ellers er berettiget til. Det er typisk de samme borgere, som også har store udfordringer ved at klare deres økonomi digitalt, herunder betale regninger, eller på anden måde få adgang til helt almindelige services på det private område. I nogle tilfælde er sagsbehandlerne i kommunerne opmærksomme på de digitalt udsatte borgere og omgår reglerne for at hjælpe dem. Der er også borgere, som får digital hjælp fra venner og familie. I begge situationer bliver borgerens livsmuligheder og retssikkerhed dog præget af vilkårlighed,” siger Birgitte Arent Eiriksson.
Der er behov for en mere nuanceret og parlamentarisk funderet tilgang til den digitale udvikling samt effektive løsninger til de borgere, som ikke er i stand til at blive digitale, vurderer Justitia i rapporten.
22-årig er angst
En anden sag fra Egedal handler om en 22-årig borger som lider af angst som følge af skizofreni. Borgeren ønsker ikke en digital identitet som MitId og ejheller et kreditkort. Det har ført til, at der en del ubetalte regninger, som gør, at borgeren risikerer at blive sagt op fra sin lejebolig. Her har kommunens Borgerservice forsøgt at få borgeren med til et møde i banken sammen med en betroet medarbejder fra kommunen for at finde en “automatiseret betalingsordning”. Men det er endnu ikke lykkedes.
“Vi bruger oceaner af tid på disse sager, hvor vi har svært ved at hjælpe borgeren rigtigt. Men måske kunne vi hjælpe borgerne gennem en samtykkeordning eller på anden vis gennem fuldmagter,” siger Anna de Boer, som nu vil skrive til Social- og Ældreministeriet for at gøre opmærksom på de ikke-digitale borgere, der af uransagelige grunde falder igennem det almindelige sikkerhedsnet.
Birgitte Arent Eiriksson: “De borgere der ikke er digitale, mangler et sted at gå hen. Det er jeg fuldstændig enig i. Det offentlige tager kun ansvar for den offentlige digitalisering, men borgerne har et bredere hjælpebehov. Det kan være til betaling af en regning. Det kan være til at handle på nettet. Det kan være til at bestille en rejse for at besøge familien. Digitaliseringen hindrer, at ikke-digitale kan - være aktive samfundsborgere.
Når det er konsekvensen vender det bunden nedad. Ifølge direktøren er de “livsforbedrende muligheder” ofte kun tilgængelige digitalt tilgængeligt. Det betyder, at de ikke-digitale bliver lukket ude fra disse ydelser og muligheder.
Anna de Boer fortæller at Egedal Kommune arbejder sammen med andre kommuner i hovedstadsområdet om at kortlægge digitalt udfordrede.