Dynamiske data kan hjælpe kommunerne med at komme i mål med DK2020 klimaplaner. De kan give stor værdi og ny indsigt, men mange kommuner står famlende overfor, hvordan de kommer i gang. I det tværgående netværk Fællesskabet for Dynamiske Data rykker kommuner, store som små, sammen om at finde digitale løsninger på grønne udfordringer. Det gør de for at lære af hinanden, udvikle brugbare løsninger og opnå økonomiske stordriftsfordele.
Det er ikke fordi, der ikke er gang i udviklingen i IT- og digitaliseringsafdelingerne ude i kommunerne. Tværtimod. Fælleskommunal digitaliseringsstrategi, monopolbrud, ny udbudspraksis og vedvarende fokus på cyberkriminalitet og datasikkerhed i 2022. Overskrifter, der tager plads på enhver IT- og digitaliseringschefs skrivebord. De fylder - så nye projektområder kan virke uoverskuelige at rode sig ud i - selvom alle taler om dem.
Data, og i særdeleshed dynamiske data, er et område, der ofte tales om. Sensorbaseret realtidsdata kan vokse til et vigtigt kommunalt virkemiddel, der kan skabe værdi for den digitale og grønne omstilling i fremtiden. Problemet er bare, at det sjældent er tydeligt, hvem der er ansvarlig for at løfte opgaven. Ofte står det uklart for kommunerne, hvordan det i praksis skal iværksættes, så potentialet i de nye teknologier indfries på tværs af fagområder. De fleste kommuner står i en situation, hvor udviklingsarbejdet med data bliver en ressourcekrævende aktivitet på en i forvejen ressourceknap arbejdsdag.
De kommunale udfordringer er ofte beslægtede. Det gælder også dynamiske data. Det er nærliggende at finde ud af, hvordan kommuner kan støtte hinanden og hurtigere kan få glæde af sensorer og andre dynamiske datakilder med minimal brug af ressourcer. Hvordan bør data transmitteres fra sensorer? Hvordan er signaldækningen? Hvilken sensortype er mest egnet? Spørgsmål der stilles, som ikke altid er til at svare på selv. Fællesskabet for Dynamiske Data, der består af kommuner og regioner, er gået sammen for at løse problemstillingerne, så arbejdet med dynamiske data løftes til et niveau, så det er til at arbejde med for alle – også de mindre kommuner med færre ressourcer.
Fællesskabet er et sparrings- og vidensdelingsforum, hvor kommuner deler erfaringer, trækker på nyttig viden fra universiteter, f.eks. GDPR og privacy, og inddrager relevante virksomheder efter behov. Der er fokus på at udvikle tværkommunale løsninger på grønne udfordringer, hvor data indsamles og omsættes til brugbar viden, som kommunerne kan handle efter. Med afsæt i kommunernes egne problemstillinger, der tilgodeser behov i by og på land, udvikles og afprøves løsninger, som efterfølgende kan skaleres, så flere kommuner kan få glæde af dem.
Et par eksempler på løsninger Fællesskabet for Dynamiske Data er i gang med;
• Genanvendelse af regnvand og monitorering af vandkvalitet.
• Vejens vejrforhold, tilstand og udstyr – hvor man via billedmateriale og kunstig intelligens kan få viden om huller og revner i vejen. Vejtemperaturen måles, så glatførebekæmpelsen kan blive mere præcis, unødvendig saltning kan undgås og dermed miljøbelaste mindre.
• Flow på byens pladser. Hvilke ruter bliver der brugt ved passage af åbne pladser, og hvilke steder sker der ophold.
• Cykelmonitorering. Monitorering af adfærden på cykelstier primært i forhold til cykeltyper og hastighed.
De forskellige fagligheder i Fællesskabet omfatter både gis-medarbejdere, digitaliseringskonsulenter, IoT-kyndige, IT-arkitekter og andre fagmedarbejdere i medlemskommunerne.
Sparring er ikke den eneste ressourcemæssige fordel
Det fordelagtige ved et tværkommunalt samarbejde er også, at kommunerne kan stå stærkere, når der f.eks. skal investeres i teknisk driftsinfrastruktur hos it-leverandører. Et eksempel, hvor en fælles indkøbsstrategi har været økonomisk fordelagtig, er aftalen, der er indgået mellem Fællesskabet for Dynamiske Data og it-leverandøren Iterator om den tekniske drift af OS2iot – en open source-platform der kan modtage og viderestille IoT-data efter behov. Uden OS2iot-platformen skal kommuner enten indsamle deres data fra forskellige netværksservere eller lade sig begrænse til én netværksteknologi. Derfor flyttes en tidskrævende arbejdsopgave væk fra kommunerne, idet OS2iot-platformen kan benyttes som en universel beskedfordeler mellem forskellige sensorer og netværksteknologier og give et samlet overblik over sensorer, datamængder og gateway-tilstande.
Det særlige ved aftalen, er at den er indgået på tværs af kommuner, som et driftsfælleskab. Dette har gjort det muligt at fastholde indflydelse på produktet og holde omkostningerne for hver kommune langt under middel. Prisen er en tiendedel af den oprindelige pris for hver kommune, hvilket understøtter argumentet, at der er store fordele for kommunerne ved at samarbejde, frem for at gøre ting hver for sig. Vi står stærkere, når vi er sammen om det. Både når det drejer sig om at drifte, og når det drejer sig om at udvikle.
Med afsæt i Fællesskabet for Dynamiske Data kan jeg derfor kun anbefale kommuner om at rykke sammen, for at løse de komplekse udfordringer, som de står overfor. Det kan betale sig både økonomisk, tidsmæssigt og kompetencemæssigt, og er i sidste ende en effektiv måde at opnå bedre løsninger til gavn for borgerne – Eksempelvis i forhold til DK2020 planerne.
Fakta
Hvem er med?
Fællesskabet for Dynamiske Data dækker Sjælland og Bornholm. Følgende deltager i netværket:
Region Hovedstaden, Region Sjælland, DTU Compute og DTU Engineering Technology og kommunerne Albertslund, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Gladsaxe, Guldborgsund, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Kalundborg, Roskilde, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.
Hvad er dynamiske data?
Det er realtidsdata - typisk i form af sensordata, floating car data eller mobildata. Datakilder som vokser i mængde og med stor hastighed. Dynamiske data kan fungere som aktuel beslutningsstøtte for kommunerne.
Man behøver ikke være alene om at opfinde den dybe tallerken