Forhenværende IT-og digitaliseringschef Poul Venø, 66, Herning Kommune og
næstformand i KITA´s bestyrelse takker af. Han stopper i Herning Kommune og bliver herefter ekstern konsulent i en periode indtil udgangen af 2025.
Poul Venø er en ægte fighter. Som fodboldspiller, huserede han på midtbanen og løb solen sort. Inden han kom til Herning Kommune i 1. januar 2013, havde han arbejdet 25 år i private, børsnoterede virksomheder, som EDB-gruppen (nu EG), BTX Group og i en engelsk køkkenvirksomhed Magnet, ejet af svenske Nobia, som også ejer bl.a. HTH, Invita og Unoform. Som der stod i Berlingske Tidende, da han tiltrådte i Herning Kommune, at det var en erfaren, berejst CIO, der nu tog et stort skifte til det offentlige.
Da Poul Venø sagde farvel på KITAs generalforsamling i marts 2025 skete det med den fortælling, at kommunale IT- og digitaliseringschefer godt kan være deres indsats bekendt og være stolte over det job de udfører. Der bliver ikke rejst statuer og skrevet lange kapitler i fremtidens historiebøger om de kommunalt ansatte, fordi de har ydet en ekstraordinær indsats i digitaliseringens tjeneste ved kommunalreformen.
”Kommunalreformen i 2006 bød på 66 fusioner, It-chefer, projektledere, personalechefer og forvaltningschefer havde i løbet af 2006 halvandet til to job. De blev trukket i fra mange sider. Min påstand er, at den ”gratis” kommunalreform, som i mange kommuner førte til vellykkede sammenlægninger, lagde det digitale fundament, som kommunerne og det offentlige Danmark i dag kan være stolte af. Det skyldes den ekstraordinære indsats fra ledelse og medarbejdere”.
”Den historie er aldrig blevet fortalt. Det starter med kommunesammenlægningerne, da IT-afdelingerne i kommunerne blev lagt sammen. Dengang blev fundamentet lagt til alle de øvrige bølger i digitaliseringen. Vi fik standardiseret indkøb, netværk og digital infrastruktur. Det var ikke sådan, at medarbejdere og ledelse i den enkelte IT-afdeling havde tænkt videre over det. Men sammenlægningen betød, at kommunerne senere kunne håndtere selvbetjeningsbølgen i 2013 med op til år 2015 med digitale selvbetjeningsløsninger. Kommunerne fik en struktureret tilgang til implementeringer”.
”Efter KMD blev solgt gennemførte kommunernes IT-afdelinger Monopolbruddet i samarbejde med KOMBIT. Det kom vi også i mål med i 2021. Vi fik lagt et niveau, der gjorde, at vi kunne tage udefrakommende krav ind i vores egen kommune og implementere det. Siden er al EU-lovgivningen kommet. Først med GDPR-Forordningen i 2018. Siden NSIS-revisionen med to-faktor login og verificering af digitale identiteter i 2023/2024. Det brugte vi i Herning Kommune 3500 timer på over halvandet år. Nu står vi foran NIS2 lovgivning i 2025 – også lovgivning fra EU – til beskyttelse af kritisk infrastruktur. Og jeg vil æde min gamle hat på, at kommunerne også kommer i mål med det,” siger Poul Venø.
De store forandringer
Befolkningen flytter sammen i de større byer. Det sker ikke kun i Danmark. Det sker over alt. København og Århus vokser hastigt, hvad der stiller krav om udbygning af boliger og erhvervsområder og infrastruktur. Kommunerne skal følge med til at udbygge skoler og daginstitutioner, veje og kollektiv trafik. I Københavns kommune bor der mere end 300 gange så mange som på Læsø.
Mange andre kommuner stagnerer eller har direkte nedgang i antallet af lokale borgere. Nu ser vi tendenser, at antallet af ældre 80+ vokser hurtigt. Her nedlægges der skoler og institutioner – og måske samtidig bygges der nye plejehjem. Det er markante demografiske udfordringer, at vores samfund og ikke mindst vores digitale teknologi skal understøtte det for at bevare velfærden.
”Når vi sammenligner kommuner med regioner og styrelser og det private erhvervsliv, synes jeg kommunerne gør det ret godt”. Poul Venø angler ikke efter anerkendelse. Han synes bare den historie om digitaliseringen i kommunerne aldrig er blevet ordentligt fortalt. Okay FN har i fire undersøgelser i træk, kåret Danmark som verdensmestre i offentlig digitalisering.
Hver gang der tales om IT, digitalisering og kommuner og de private virksomheder, lyder det, at kommunerne ikke er lige så gode som regionerne og styrelser og ministerier i staten og heller ikke lige så gode som de private virksomheder set ud fra en økonomisk synsvinkel. Det synes han ikke er en rimelig udlægning.
”Når det kommer til IT-drift, klarer kommunerne sig ganske godt og sikkerhedsmæssigt ligger vi markant bedre end de private virksomheder. Vi er f.eks. ikke bagud med Windows opdateringer og opdateringer til Office.”
”Kommunerne er langt mere komplekse at styre – for uanset om det er vejsalt, eller ældrepleje eller undervisning af skoleelever, har kommunen ansvaret for driften og kører det i de kommunale forvaltninger. Det skal du understøtte med en infrastruktur og IT-løsninger – gøre det på de samme pc´er og bærbare og med ensartet indgang og log-on på netværk. Det er selvfølgelig kedeligt at snakke om. Det er bare utroligt vigtigt for vores samfund og vores borgere, at det virker. Det er mange forskellige forretninger i en kommune. Det får lederne og medarbejderne ikke tilstrækkelig kredit for,” siger Poul Venø.
Der sidder dygtige folk i alle 98 kommuner, som er med til at gøre kommunerne driftssikre.
Poul Venø har i 11 år gjort en prisværdig indsats i KITA´s bestyrelse og blev for seks måneder udnævnt til foreningens blot anden næstformand. Men det blev kun til seks måneder som næstformand og han er dermed foreningens kortest siddende næstformand. I dag er Poul Venø ekstern konsulent i Herning Kommune.
KITA har haft en større betydning end foreningen selv tror
”KITA er et fællesskab som er trygt og givende. De skaber rammerne for at dele viden. KL, KOMBIT, SKI, Digitaliseringsstyrelsen og Dansk IT kender alle KITA og samarbejder med os. Det er foreningens skyld og magasinet som KITA udgiver, har været med til at udbrede kendskabet blandt de vigtigste interessenter og medlemskommunerne er trygge ved at bestyrelsen i KITA varetager kommunernes interesser. Farvel og tak for kampen,”
siger Poul Venø.