Kommuner og regioner er godt i gang med at udnytte kunstig intelligens (AI) i 40 signaturprojekter. Men der er lang vej endnu før AI for alvor kan lette arbejdet, forbedre servicen og frigøre personale.
Kunstig intelligens (AI – artificial intelligence) er kommet på alles læber med lanceringen af chatgpt, som på få minutter skriver artikler og leverer struktureret information i en hidtil uset kvalitet. Så ”vild” er den nye ”bot”, at førende teknologer med Tesla-stjernen Elon Musk i spidsen ligefrem plæderer for en ”udviklingspause”, så vi kan finde ud af, hvad vi vil med AI.
Men den lidt skræmte tilgang til kunstig intelligens har man ikke i danske kommuner og regioner. Her er der igangsat 40 projekter med AI. Meningen er, at kunstig intelligens skal bidrage til at forbedre servicen for borgerne og lette medarbejdernes dagligdag. Håbet er, at de kan nå mere og derved kompensere for den personalemangel, som kommuner og regioner i stigende grad oplever.
Når der alligevel kan opstå ”udviklingspauser” i kommunernes brug af AI, beror det ikke så meget på frygt for, hvad teknologien kan misbruges til. Derimod er der en lang række barrierer for at projekterne kan nå i mål. Det fremgår af en statusrapport fra Digitaliseringsstyrelsen, der er tovholder for projekterne. De er finansieret med en bevilling på i alt 187 mio. kr. over tre år.
20 projekter af de 40 signaturprojekter ligger i kommunerne. De vedrører administration, beskæftigelse, klima, socialområdet og sundhedsområdet.
To ud af syv projekter var brugbare
Af de syv projekter, der var afsluttet, da digitaliseringsstyrelsen for et år siden gik i gang med at bearbejde sit materiale, var to brugbare, mens resten var løbet ind i forskellige former for barrierer.
De to brugbare projekter vedrører intelligent fordeling og journalisering af indkomne mails fra borgerne.
I Norddjurs kommune, som er tovholder på projektet, er det lykkedes at reducere den tid, der bruges på at fordele mails til de rette medarbejdere, med 66 pct.
I Ålborg kommune har man udviklet et beslutningsstøtte-værktøj til sagsbehandling af rehabilitering af ældre borgere. Projektet viste, at kunstig intelligens var i stand til at sige om et træningsforløb i forbindelse med bevilling af hjælpemidler ville kunne gavne en borger.
En analyse viste samtidig, at for hver time den ældre borger træner, kan kommunen skære 10 timers hjemmepleje væk om året.
De fem resterende projekter løb ind i en stribe at problemer, hvoraf ikke mindst de juridiske rammer om projekterne volder vanskeligheder.
GDPR skaber problemer
I de fleste opgaver i kommuner og regioner indgår relationer til borgere og personer. Her skaber ikke mindst juridiske fortolkninger af GDPR-regler problemer i forhold til de data, der skal bruges for at kunne realisere projekterne. Og uden adgang til relevante data kan man ikke optræne og idriftsætte de algoritmer, som kunstig intelligens bygger på. Derfor efterspørger projektlederne om ikke en udviklingspause, så i hvert fald klare juridiske rammer. Men de efterlyser også en teknologisk infrastruktur i kommuner og regioner, der faciliteter adgangen til de relevante data på tværs af systemer.
Endelig handler projekter med kunstig intelligens også om ressourcer og kompetencer. De fleste projekter er afhængige af private konsulenter og leverandører. Og dem siger staten, at kommunerne ikke bør bruge i samme grad som hidtil.
Problemerne kan løses
Der er dog også muligheder for at imødegå problemstillingerne.
Data kan f.eks. anonymiseres for at overholde GDPR. Ved at udvide antallet af potentielle datakilder kan man sikre tilstrækkelig datakvalitet. Desuden kan man ved at lave business-cases sikre, at der er økonomi og ressourcer til at gennemføre løsningerne i praksis.
Sammenfattende giver rapporten dog det indtryk, at der er langt igen før kunstig intelligens for alvor kan slå igennem i den offentlige sektor. Og dermed som ønsket både bidrage til bedre service, bedre økonomi og frigørelse af personale ressourcer til andre formål.
FAKTA
10 gode råd til nye projekter
• Skab overblik over data og forstå databehovet
• Undervurder ikke ressourcebehovet i at sikre det juridiske grundlag
• Dan et overblik over eksisterende og potentielt kommende it-systemer
• Alle, som påvirkes af projektet, skal høres.
• Reserver tid til at sammensætte en projektgruppe med rette kompetencer.
• Hav respekt for data og dataetikken.
• Sikre stærk ledelsesmæssig opbakning.
• Undgå teknologifiksering
• Anse projekter om kunstig intelligens som forretningsprojekter
• Find gode samarbejdspartnere
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.