De offentlige myndigheder er gået sammen om Grøn IT for, at digitaliseringen i kommuner og regioner skal bidrage til at indfri klimamål ved reduktion af CO2-udledninger i 2030. “Data er grundlaget for at levere en sammenhængende offentlig service, at imødegå manglen på arbejdskraft og understøtte den grønne omstilling,” siger vicekontorchef Jan Struwe Poulsen, som er KL’s projektleder i et samarbejde om Grøn IT med bl.a. Digitaliseringsstyrelsen og KOMBIT.
Som en del af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2022-2025 skal initiativet ”Grøn databehandling og -opbevaring” identificere, udvikle og udbrede best practice for energieffektivitet og bæredygtighed for databehandling og -opbevaring blandt andet i forhold til anskaffelse, anvendelse og drift af fysisk infrastruktur og software.
Sideløbende med at data som serviceleverance får større betydning, sker der en markant udbygning af datacentre, som med jævne mellemrum får hug for sit enorme strømforbrug og dermed stigende CO2-udledninger. Energiforbruget i datacentre estimeres i dag at udgøre to-tre pct. af verdens samlede energiforbrug, svarende til energiforbruget for hele flyindustrien. Samtidig forventes datacentrenes strømforbrug at udgøre op til 13 pct. af Danmarks samlede strømforbrug i 2030.
Derfor bliver initiativet om Grøn IT i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi og de efterfølgende initiativer en vigtig platform til at skabe ny viden, som kommunerne kan bruge i sine klimaplaner.
“Vi skal give nogle gode råd til kommunerne om, hvordan de kan arbejde med grøn it fremover. Vi kan stille nogle anvendelige og konstruktive krav til leverandørerne om grøn it, som kommunerne kan bruge. Men vi ved også, at jo hårdere krav, vi stiller til leverandørerne, desto dyrere bliver det for kommunerne at købe ind,” siger Jan Struwe Poulsen.
Digitalisering
Med ved bordet om Grøn IT sidder Frederik Beyer fra KOMBIT. Han har det seneste års tid arbejdet med, hvordan KOMBIT kan understøtte kommunerne i den grønne dagsorden.
“Digitale løsninger kan hjælpe med at accelerere eller fremme grøn omstilling nogle steder. KL har i samarbejde med Rambøll udarbejdet et casekatalog med 10 digitale klimaindsatser, som både giver grønne og økonomiske gevinster. Og så har alle os, som stiller krav til IT-leverandørerne et ansvar for, at den øgede digitalisering af bl.a. kommunerne ikke ender som en klimabyrde, når kommunerne arbejder med deres klimaplaner frem mod 2030”.
Frederik Beyer fortæller, at datacentre på tværs af kloden, samlet set har en større CO2-udledning end flyindustrien.
“Folk ved godt, det er dårligt for klimaet, når vi sætter os op i en flyvemaskine og flyver jorden rundt. Men der er ikke så mange af os, der tænker over strømforbruget, når vi streamer videoer på Netflix eller Youtube. Eller for den sags skyld skriver opslag på de sociale medier. Så der er også et stykke arbejde om bevidstgørelse og adfærd. Jeg er dog ikke helt sikker på, at det er et myndighedsansvar,” siger Frederik Beyer.
“Alle 10 cases skaber væsentlige resultater til gavn for klima og miljø og er mulige at kopiere for andre kommuner. Det indgår som en del af KL’s fokus på grøn IT, hvor vi konkret bidrager til grøn omstilling ved at dele viden mellem kommunerne,” siger Jan Struwe Poulsen.
I denne udgave af Magasinet KITA fortæller IT- og digitaliseringschef Poul Venø, Herning Kommune, om kommunens økonomiske og energimæssige besparelser ved at drive kommunens største serverrum med grøn strøm.
Forrest
Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling af samfundet, forudsætter det, at offentlige myndigheder går forrest og arbejder målrettet med at mindske digitaliseringens negative klima- og miljøpåvirkning, siger Digitaliseringsstyrelsen.
“Vi er også i gang med en pilot, hvor vi stiller grønne krav til leverandørerne om at optimere driften – altså hvor vi tager fat i de kørende løsninger og ikke kun de kommende løsninger. Hvis systemerne og serverne primært bruges om dagen, skal vi da overveje om ikke systemerne kan sættes på stand by om natten til gavn for energi- og varmeforbrug,” siger Frederik Beyer.
Han tilføjer, at det også er relevant, når KOMBIT skal lave genudbud af de store løsninger at gå i dialog med de store leverandører om at få det grønne med i de kommende løsninger.
Arbejdsgruppen angående indkøb af systemer omfatter også flere styrelser, regioner, kommuner, ATP og SKI samt forskere.
FAKTA
10 cases
KL har i samarbejde med Rambøll Consulting udarbejdet et klimakatalog med 10 cases fra det kommunale landskab.
››› Aarhus Kommune reducerer antallet af biler i hjemmeplejen med 30 pct. via intelligent flådestyring. Dataanalyse identificerer overkapacitet i bilflåden.
››› Tårnby Kommune skærer 15 pct. af varmeforbruget med sensorer, vejrdata og kunstig intelligens. Varmeforbruget styres automatisk ud fra vejrprognoser og temperatur i bygninger.
››› Hørsholm Kommune sparer 6 pct. på den samlede CO2-udledning med databaseret energiplatform.På blot 10 måneder har kommunen nedbragt el-, vand- og varmeforbruget markant.
››› Aarhus forventer 10-20 pct. øget effekt af klimatilpasningen med data fra kloakkerne. Sensorer leverer data i realtid om, hvad der foregår i afløbssystemet.
››› Svendborg Kommune reducerer årlig skadesrisiko ved oversvømmelser med millionbeløb. Digital skadesberegner nedbringer skadesrisikoen med 33 pct..
››› Københavns Kommune reducerer CO2-belastningen fra mobile enheder med 20 pct.
“Lifecycle-metode” har hjulpet kommunen til øget genbrug og bedre udnyttelse.
››› Gladsaxe Kommune reducerer madspild med 30pct. ved at veje og analysere madaffaldet.Digital platform giver ny viden til menuer med mindre madspild i de kommunale køkkener.
››› Aarhus Kommune skærer 12 pct. CO2 fra madindkøb med intelligent klimaregnskab. Brugen af kunstig intelligens og interne CO2-afgifter skaber mere klimavenlige madindkøb.
››› Haderslev Kommune sparer 82 pct. på gadebelysningen ved brug af sensorer og LED Dynamisk lysstyring via intelligent open source-platform reducerer elforbruget markant.
››› Varde Kommune opnår 21 pct. reduktion i affaldsafhentning med digitale skraldebeholdere. IoT-sensorteknologi og realtidsdata anvendes på kommunens store skraldebeholdere for at optimere ruteplanlægningen og reducere antallet af tømninger.