”Generativ AI ændrer den måde, vi arbejder på,” siger IT- og digitaliseringschef Lars Borg,
Næstved Kommune. Han er sammen med en række andre kommuner og KL i gang med at udvikle en kommunal udgave af ChatGPT. I Næstved Kommune er den lokale udgave døbt NKGPT.
En håndfuld kommuner - foruden Næstved, deltager Odense, Aarhus, Vejle og Sønderborg i udviklingen af KommuneGPT. Alle kommuner kan være med, så længe de er enige i de overordnede principper om en åben tilgang, hvor det, der kan deles, bliver delt.
Magasinet KITA har talt med Næstved Kommune. Her sætter Lars Borg to grundlæggende betingelser for sin lokale NKGPT. Den ene er, at datasvarene skal bruges som beslutningsstøtte for den lokale medarbejder. Den anden er, at de data, der bruges til at generere svarene, ikke ligger i skyen hos en leverandør, men findes og holdes inden for murene.
”Næstved Kommunes GPT skal kigge ned i de data, som Næstved Kommune har til rådighed. Hvis jeg stiller spørgsmålet – hvor meget må 10 mobiltelefoner koste? Så kigger NKGPT ikke bare ned i vores intranet. Den kigger ned i alle de data, vi har til rådighed i kommunens systemer. Den kan komme med nogle svar, der både vurderer, hvornår data er fra og med hvilket formål, det er skrevet, og hvordan svaret passer ind i min kontekst. Så i stedet for jeg selv går på internet og bruger Google og bruger tid på at kigge svarmulighederne igennem, kommer NKGPT med et lokalt svar med lokale data. Det hjælper mig i min indledende undersøgelse med at finde de rigtige mobiltelefoner”.
”I morgen tager jeg imod to nye medarbejdere i IT-afdelingen. Hvordan lægger jeg en plan for dem? Det spørger jeg NKGPT om, og den laver et oplæg til mig. Den laver ikke planen. Den finder data i vores systemer, for det er ikke første gang, vi onboarder nye medarbejdere. Svaret fra AI værktøjet gør, at jeg kan lægge et program for de to nye medarbejdere om deres opgaver. Det sætter mig i stand til at komme videre i processen, og jeg har minimum sparet 15-20 minutters arbejde. Så det ændrer den måde vi arbejder på – måden vi finder data på og bruger dem”.
KL skriver i en artikel om KommuneGPT at det handler om ”at skabe et ensartet fundament for implementering af generative AI-løsninger på tværs af kommunerne”.
”Ved at basere platformen på omfattende offentlige tilgængelige fælleskommunale datakilder som Borger.dk, Retsinformationen, SIRI, STAR og flere andre, kan vi sikre en bred og relevant vidensbase. Denne base vil kunne gøre det muligt for AI-systemet at håndtere forespørgsler om lovgivning, administrative retningslinjer og kommunale beslutninger. Det vil både øge effektiviteten og kvaliteten af den kommunale opgaveløsning,” siger chefkonsulent Søren Nørgaard Madsen fra KL.
I efteråret havde Næstved Kommune en konsulent til at fortælle kommunens samlede ledelse om fordelene ved at bruge digitale assistenter i kommunen. Han brugte et udtryk Lars Borg efterfølgende har taget til sig. ”At vi skal væk fra den blinkende cursor”. Som det er i dag, når vi starter med en opgave, starter vi ofte med et tomt dokument og en cursor, der blinker oppe i venstre hjørne. Nu vil vi kunne starte med at stille spørgsmål til den digitale assistent som hjælper med et datasvar – og vi har ikke længere den blinkende cursor på den blanke skærm.
Open Source
Lige nu sidder to programmører og skriver på NKGPT i programmeringssproget Python, der er en Open Source sprogmodel.
Efterhånden som de to programmører kommer med nye intelligente løsninger, der kan promptes, og Næstved Kommune tager dem i brug, vil kommunen dele den udviklede kode til prompten med de deltagende kommuner og vice versa. På den måde beriger kommunerne hinanden.
På Kommunernes Digitaliseringstræf i april holdt Stadsdirektør Martin Østergaard, Aarhus Kommune, et indlæg om Kunstig Intelligens. Sidst i indlægget talte han om ”generøsitet” i betydningen, at kommunerne skulle dele og lære af hinanden.
Lars Borg: ”Det her er ikke en konkurrence mellem kommuner og om at komme først hen til målstregen. Det er et samarbejde, et fællesskab, hvor vi deler vores erfaringer og på den måde løfter de involverede kommuners service over for borgerne,” siger Lars Borg.
”På sundhedsområdet har vi jo alle, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ude på hjemmebesøg hos borgerne. Personalet skal kunne en hel masse. Men måske kommer de i en situation ganske få gange om året. Hvordan skifter man en sårforbinding? Så vil sygeplejersken kunne spørge NKGPT, hvordan er det med hygiejne og sårforbinding og i øvrigt om alt muligt andet. Hvad skal man være særlig opmærksom på? Så det er en slags digital assistent, som sygeplejersken har med ved hånden ude hos borgeren. Det kan være en Copilot fra Microsoft. Google vil jo også være en ven for sygeplejersken, men så kan vi ikke holde svaret indenfor murene,” siger Lars Borg.
”Copilot Microsoft 365 ligger i dag inden for vores egen ramme, så data ikke ligger i skyen, men ligger inden for rammerne – indenfor murene”.
Sparer tid
Lars Borg: ”Det kommer til at spare noget tid for at skabe kvalitet et andet sted. For nogle år siden handlede alting om, hver gang vi fandt en besparelse, at vi skulle spare medarbejdere. Det kommer vi også til i fremtiden, men vi kommer til at spare medarbejdere på den måde, at vi får frigivet tid til at lave noget af det, som er kommunens kerneopgave. Altså vi kommer til at skabe mere kvalitet og skabe mere fri tid til at løse det. Kunstig Intelligens er ikke svaret på rekrutteringsudfordringer, men det er en af mulighederne for rekruttering i fremtiden”.
Lars Borg mener ikke, at NKGPT er det endelige mål for Næstved Kommunes indsats for en lokal chatrobot.
”Det er mindst ligeså vigtigt at få samlet erfaringer til at lave det på sundhedsområdet, som vi har foran os. Der er masser af potentialer i AI. Vi skal ikke gå leverandørerne i bedene ved at udvikle vores eget. Vi arbejder med det her, for at yde bedre service til borgerne i Næstved Kommune. At vi så får noget kode ud af det samtidig. Det deler vi gerne med de andre kommuner, og omvendt. Vi har ikke nogen intention om at være forrest. Vi har en intention om at skabe rigtige effekter overfor borgerne,” siger Lars Borg.
Automatiseringer
Lars Borg: ”Det er noget af det samme som vi gør med RPA-robotter. Vi laver noget automatiseret, men der sidder jo hele tiden et menneske bagved og holder øje med data. Jeg læste en artikel om sygeguset i Svendborg, hvor man havde en robot, der kiggede på patienters led og kunne sige, hvor stor sandsynligheden var for leddegigt. Når sandsynligheden er stor nok, så er der en læge, der kigger på det. Robotten har lavet den indledende sagsbehandling – det kedelige arbejde – lægen tager beslutningen. AI er beslutningsstøtte.”
”Så kan du spørge om maskinen kommer til at lave fejl? Ja det gør den. Men Jeg tror på, at maskinen laver langt færre fejl end mennesket gør. Mennesket, der har travlt, mennesket, der er presset af alt muligt. Det oplever prompten ikke. Den har ikke minusdage og den bliver heller ikke træt. Det har et kæmpe potentiale,” siger Lars Borg.